Søslaget i Vadehavet – endnu mere

Et søslag i Listerdyb. Rømø kunne have fået en ny havn. Mange sørøvere. Krigen stopper havneprojekt. Øresundstolden bragte mange penge til Danmark. Torstensson kom hurtigt frem. Rov og tyvegods blev solgt i Ribe. En forræder i vadehavet – blev hængt. To sejre over svenskerne. En hollandsk/svensk købmand lejede skibe i Holland. 40 hollandske koffardiskibe. Effektive danske krigsskibe. Den svensk/hollandske flåde fik 700 ”bøsseskyder ombord. Kampen varede kun i 4 timer. Der meldes om 800 døde fjender. Beboerne fulgte med inden fra land. En dårlig stemning i Holland. Men disse hollændere kom igen og hjalp svenskerne. En dyr fredsaftale i 1645. Sejren i Listerdyb vil blive husket.  

 

Et søslag i Listerdyb

Det er sikkert ikke mange, der tænker over det, når de tager over til Sild fra Havneby på Rømø at her blev engang udkæmpet et stort slag. Det var i Lister Dyb.

 

Rømø kunne have fået en ny havn

Vi har allerede i en række artikler beskrevet at kongen den 7. september 1642 pludselig indfandt sig i Ballum. Han havde længe haft planer om at oprette en havn på dette sted. Her havde i fordoms tid sørøvere holdt til. Og herfra havde fribyttere en gunstig mulighed for at opsnappe de mange studeskibe, der hvert år sejlede fra Ribe, Ballum og Højer og andre steder på vej mod Holland.

 

Mange sørøvere

I 1588 var man fra dansk side nødt til at udsende orlogsmænd til at rense kysten for fremmede pirater. Siden 1630 var der til stadighed indrettet en ankerplads til en flådeafdeling her ved Vadehavet.

Risikoen var også at fjendtlige tropper her kunne gøre landgang og gøre angreb mod kongens besiddelser i syd eller nord.

 

Krigen satte stopper for havneprojekt

Kongen brugte selv udtrykket ”En fornem handelsstad” som han havde udpeget her ved Ballum. Der skulle også etableres et dige fra Ballum til Astrup Banke. Helt frem til januar måned 1644 var kongen optaget af planens gennemførelse. Men så fik han andet at tænke på.

Mørke skyer trak for Danmarks vedkommende op på den storpolitiske himmel. Christian den Fjerde havde med voksende misfornøjelse set på svenskernes magtudvidelse mod syd under Trediveårskrigen. År efter år havde Danmark forhøjet Sundtolden. Det ville svenskerne ikke mere finde sig i.

 

Øresundstolden bragte mange penge til Danmark

I året 1639 havde alene denne told sikret Danmark en indtægt på anseelige 600.000 Rigsdaler. Det gik især ud over svenske og hollandske skibe. Derfor kunne det ikke overraske at netop de to nationer i 1640 besluttede at kæmpe for afskaffelse af denne sundtold.

 

Torstensson kom hurtig frem

I 1643 modtog Lennart Torstensson – den største af Gustav Adolfs feltherre, netop som han var på tilbagetog fra et angreb i Mehren en befaling at han uden krigserklæring syd fra skulle angribe det danske monarki. Planen gik ud på, at man samtidig nord fra ville angribe via Sundet.

I hurtig fremrykning begav Torstensson sig nu mod nord. Den 12. december overskred hans hær Holstens grænser. I begyndelsen af januar 1644 nåede han op til Nørrejylland (nord for Kongeåen). Foreløbig tog han ophold på slottet Hansborg i Haderslev. Omkring 10. januar blev Ribe besat.

 

Rov og tyvegods solgt i Ribe

I Døstrup Sognekrønike er optegnet adskillige vidnesbyrd, hvorledes svenskerne huserede på egnen. De røvede heste, kreaturer og alskens bohave.  Det hele blev opbevaret på Riberhus. Og så solgte de det videre fortrinsvis til hollandske købmænd. Men også flere af byens købmænd og almindelige borgere købte svenskernes rov og tyvegods.

 

En forræder i Vadehavet

I februar måned erobrede svenskerne Rømø og Sild. Her begik den engelskfødte Marcus Whitte forræderi. Ham havde kongen sat til at beskytte farvandet med en flotille af pramme og galejer. Whitte overgav skibene og trådte i svensk tjeneste. Nu kunne svenskerne opnå uhindret forbindelse til Holland.

 

To sejre over svenskerne

Svenskerne beherskede nu ikke blot hele Slesvig og en stor del af Nørrejylland men også Vadehavet og den vigtige handelsforbindelse til Nederlandene. Denne situation var dog kun af kort varighed. Danske krydsere ødelagde snart samkvemmet med hollænderne. Allerede i marts tilbageerobrede en dansk styrke under oberst Buchwald øerne og fangede de svenske besætninger, deriblandt forræderen Whitte, der blev ført til Glückstadt og hængt.

Torstensson skulle hurtigst muligt rykke over til Fyn. Ved Haderslev samlede han alle fartøjer og besatte uden vanskeligheder Baagø uden for Assens. Derfra søgte svenskerne i ca. 70 både mod Fyn. Men de danske flådefartøjer var på deres plads og tvang svenskerne til at vende tilbage til Haderslev. De 300 svenskere, der var efterladt på Baagø, blev taget til fange. Heller ikke fra Snoghøj lykkedes det svenskerne at komme til Fyn.

 

En hollandsk/svensk købmand lejede hollandske skibe

Den svenske storkøbmand Louis de Geer, der var hollandsk af fødsel, blev sendt til Amsterdam for at hyre skibe, der kunne stilles til Torstenssons rådighed. Hollænderne opfattede det nærmest som en forretning. Der blev ikke sparet på løfter om krigsbytte fra Danmark. Der måtte udredes 489.000 Rigsdaler for at leje op imod 40 koffardiskibe, der blev indrettet og udstyret med orlogsmænd.

 

40 hollandske koffardiskibe

Under anførsel af den hollandske admiral Maarten Thijssen, som senere blev adlet under navn af Anckarhem, en prøvet sømand, styrede den svensk – hollandske flåde, bemandet med nederlandsk besætning efter et ophold på Elben engang i april måned mod nord mod de danske farvande.

Nogen stor kampværdi havde disse skibe næppe. Men Danmark var nu truet både nord og syd fra. I en ældre Danmarkshistorie af A. Fabricius Kunne man læse at folket var grebet af rædsel og panik. Adelsmænd forsøgte at flygte bort med deres gods til Norge i stedet for at kæmpe mod fjenden.

 

Effektive danske krigsskibe

Det lykkedes for kongen at få sine skibe i søen før den svenske flåde kunne lægge ud. Af de danske orlogsmænd nævnes blandt andet:

• Trefoldighed med 48 kanoner
• Norsk Løve med 44 kanoner
• Tre Løver med 46 kanoner
• Sorte Rytter med 40 kanoner
• Lindormen med 38 kanoner

Dertil kom en række mindre fartøjer. Den 1. maj satte kongen kursen mod syd for at møde den svensk – hollandske flåde. Otte dage senere fik han informationer om, hvor fjenden befandt sig.

 

Den svensk/hollandske flåde fik 700 bøsseskytter ombord

Ved Før fik man at vide, hvor fjenden befandt sig. Og den 14. maj lagde den danske flåde sig ud for Listerdyb.

Nogle dage i forvejen havde fjenden lagt sig mellem Øerne og Ribe, hvor en del af skibene provianterede. Admiralen gik i land for at besøge general Torstensson, der lå syg i Haderslev. Den svenske hærfører måtte hele tiden transporteres i bærestol. Han kunne hverken ride eller gå. Hans lidelser svækkede dog ikke hans evner og energi.

I Ribe eller Ballum tog admiralen 700 ”bøsseskytter” ombord.

 

7-9 danske mod 28 svensk/hollandske skibe

Torsdag den 16. maj ved daggry opdagede hollænderne fra List den danske flåde. Den hollandske admiral forsøgte med sit eget skib ”Den Gyldne Svane” at bryde igennem. Men Trefoldighed med kongen ombord optog øjeblikkelig kampen. På det tidspunkt udgjorde antallet af danske skibe 9 stykker. Kilderne angiver antallet forskelligt. Fjendens antal af skibe var på det tidspunkt 28 i antal.

 

Kampen varede i fire timer

Kongen havde allerede forsøgt at komme ind til fjenden, men hans store skibe stak for dybt. Ifølge forskellige beretninger var der på dansk side 11 sårede/døde. Men de danske kanoner fik beskadiget fjendens skibe eftertrykkelig. Fjenden søgte ind mod lavvande, så den danske flåde kunne ikke forfølge fjenden.

Kampen startede kl. 10 om formiddagen og varede til kl. 14. Fjendens skibe var efterhånden skudt til ukendelighed. Fodfolket, der var blevet bragt ombord, var blevet slemt tilredte.

 

Der meldes om 800 døde fjender

I alt blev der meldt om 800 døde, foruden de sårede og kvæstede.

På List blev der i fem grave lagt cirka 500 døde. Groteske fremstillinger fortalte at nogle var uden hoved, andre var uden arme og ben. Ved Ballum Kirke blev 8 officerer begravet. 6 andre officerer var blevet bragt til Ribe og Haderslev.

På Jordsand har vi i tidligere artikler meldt om fundet af skeletter. Antagelig er det svenske og hollandske søfolk.

 

Beboere fulgte med inde fra land

Mandefaldet var stort og til sidst opstod der kamp på liv og død mellem matroser og soldater. Den hollandske admiral berettede hjem at hans skib var gennemhullet. Han fortalte, om de store tab. Han fortalte også, at han ikke fik nogen hjælp ”fra de troløse kaptajner, som holdt til i en mils afstand”.

Inde på land stod beboerne i spændt forventning om kampens udfald. De hører store brag. De kan efterhånden godt se, at sejren er sikret. Fjenden søgte mod land. Der kunne de danske skibe ikke følge dem.

 

En dårlig stemning i Holland

Fjendens skibe var så ilde tilredte, at de ikke kunne bruges. Den 18. maj satte kongen kursen mod Kattegat. Men et par skibe blev tilbage ved Lister Dyb for at forhindre at fjenden flygtede. Den 23. maj tog Torstensson til Ballum for at få Maarten Thijssen til at forsøge. Torstensson sendte en oberst Douglas til den hollandske admiral med både en mundtlig og skriftlig befaling om igen at angribe den danske flåde.

Det lykkedes for resterne af den hollandske flåde at undslippe, men det gik lige hjemad til Flandern. Da flåden kom tilbage til Holland, var stemningen ikke god. Mange af de sårede som var med skibene blev sendt til pest-huset uden for Amsterdam. Og andre 60 sårede blev anbragt i borgenes huse og sygehuse.

 

En dyr fredsaftale i 1645

Hen på sommeren blev en ny hollandsk flåde bemandet og sendt nord på. I Østersøen blev den forenet med den svenske flåde. Og dette togt førte til Danmarks endelige nederlag ved fredsaftalen i 1645. Det danske monarki måtte afstå nogle gamle besiddelser.

 

Sejren i Listerdyb vil blive husket

Sejren i Listerdyb og det andet søslag nogle uger senere er de eneste lyspunkter i denne uheldige krig. Mindet om den heltemodige gamle konge og hans stolte bedrifter om bord på Trefoldighed vil blive husket.

 

Kilde:

• Sønderjyske Årbøger
• dengang.dk – diverse artikler

 

 

 

Hvis du vil vide mere:

• dengang.dk indeholder 2.019 artikler
• Under Sønderjylland finder du 247 artikler
• Under Tønder finder du 326 artikler
• Under Nørrebro finder du 322 artikler
• Under Højer finder du 84 artikler
• Under Aabenraa finder du 204 artikler

 

• Svenskekrigene
• Carlstad – en svensk by i Brønshøj
• Er det historieforfalskning på Fælledvej?
• Svenske tropper i Tønder
• På flugt fra Wallenstein
• Aabenraa – fra 1544

 

• Søfolk i Vadehavet
• Søfolk fra Emmerlev
• Mellem Højer og Ballum
• Heltene i Vadehavet 1-2
• Jordsand – engang ud for Højer
• Soldater på Jordsand
• Søslaget ved Højer
• Da Ballum næsten fik en havn
• Skibe og søfolk fra Rømø
• Fra Sønderhav til Ribe