Hvor gammel er Tønder egentlig?

Du må ikke anfægte historikers troværdighed. På en mark nord for Emmerlev. Havde Tønder samhandel med London i 1017? Påstand blev gentaget gang på gang. En mulig overlevering. Hvorfor efterprøver man det ikke? Kreative arkitektstuderende. Kirkehistorie efterlyses. En grundig granskning af ældre krøniker kan også være løsningen. Mangel på havnepladser langs Vadehavet. Ingen havn i Møgeltønder. En havn omtales i Tønder i 1130. Vi kigger på infrastrukturen dengang. Flere mønter fundet ved Vadehavet end andre steder. Møntcirkulation mere udbredt i Holland og England end i Danmark. Befolkningstilvækst fortsatte langs Vadehavet. Ældgamle stednavne. Hovedtrafikårer dengang. Mange ældre bebyggelser fundet. Har der ligget en handelsplads ved Emmerlev. Tønder var allerede en vigtig by i 1243.

 

Du må ikke anfægte historikers troværdighed

Du må aldrig anfægte professionelle historikers troværdighed. Sådan er det. Men når man selv ikke har den nyeste forskning med, så skal de nok begynde at anfægte dig. For hvad nytter det hele at de bare skriver af efter hinanden uden at stille spørgsmålstegn.

 

På en mark nord for Emmerlev

På baggrund af kommende udgravning nord for Emmerlev har vi kigget lidt på forholdene. Noget tyder på, at der har været handelsliv op langs vestkysten og ikke bare i Dankirke, Ribe og Sild.

På en mark nord for Emmerlev har amatørarkæologer stødt på gamle mønter, smykker samt spor efter håndværk. Det er vel ikke bare tilfældigt. Blandt mønterne var arabisk dirhem fra 8-900-tallet, en tysk sølvmønt og en guldmønt fra Byzans (det nuværende Istanbul i Tyrkiet fra 600 – tallet. Dette er en ekstrem sjælden mønt.

 

Havde Tønder samhandel med London i 1017?

Siden har man lavet en prøvegravning. Dette faldt meget heldigt ud. Og nu har man så fået 2,9 millioner kroner til en egentlig udgravning. Resultatet af denne gravning kan have betydning for bestemmelse af Tønders alder.

I forbindelse med kloakudgravninger i Tønder har man gjort opsigtsvækkende fund.

I Det Danske Atlas fra 1781 kan man finde følgende oplysning:

• Heimrich beretter at Tønder 1017 var en Landsbye, hvis Indbyggere dreve stærk Handel paa Engelland, men melder ey hvorfra han har denne Efterretning.

 

Påstand gentaget gang på gang

Denne oplysning er noget tvivlsom. Nogle historikere har ignoreret dette fuldstændig. Andre har taget det som gode varer og gentaget det gang på gang. Ja selv vi har gjort dette på vores hjemmeside.

Det har så afstedkommet den holdning, at Tønder allerede i 1017 var en havneby. Men det er i grunden meget ”overfladisk”. For hvor er beviserne? Men hvad var det i grunden denne Heimnrich skrev i Nord – Fresische Chronick i 1666.:

• Den (Pellworn kirke) er tækket med bly og koret bygget af tufsten. Begge disse ting har Knud den Anden eller den Store efter at han 1017 havde underlagt sig England, hyppigt ladet føre fra samme kongerige til disse egne og til dette formål var der ikke alene en særlig stabelplads eller et støttepunkt i Hollingstedt, hvortil varerne blev ført på skib fra England og videre til lands ved Østersøen. Men man må vel også berette, at dengang (selv om jeg ingen skriftlig efterretning finder herom) var stor skibsfart på England fra Tønder og Bredsted.

Man mener, at Knud den Stores regeringstid var i perioden 1017 – 1035. Men egentlig er det ret upræcist.

 

En mulig overlevering

Heimreich omtaler stedet Tønder som udgangspunkt for Englandstrafikken. Han beskriver det ikke som en landsby, han nævner ikke indbyggerne. Han nævner heller ikke noget om handelsfolk. Det er alt sammen noget som Det danske Atlas opfatter tingene.

 

Hvorfor efterprøver man det ikke?

Det fremgår indirekte, at der er tale om en mundtlig overlevering, som naturligvis kan være folkelig, men som snarere stammede fra andre kronikører, som Heimreich omgikkes. Men det er muligt, at der i førsteudgaven omtales en skriftlig kilde. Det kunne være interessant hvis historikere ville efterprøve dette.

 

Danske Atlas for overfladisk

Flere historikere har ignoreret oplysningen, men andre har med begejstring gengivet den. Otto Scheel sammenligner Tønder med vikingetidens ””købinger”. Som forfatter til en bog om vikinger må man gå ud fra, at han har forudsætninger for denne sammenligning.

Flere af de skribenter, som har videregivet informationen efter Det Danske Atlas har været nødt til et forbehold. Det drejer sig bl.a. om Ludwig Andresen og Vilhelm Marstrand.

 

Kreative arkitektstuderende

En del har modtaget informationen uden indvendinger og endog tilsat yderligere kolorit. Danske arkitektstuderende har i den grad pyntet på det:

• Fra vikingetiden findes endvidere beretninger om, at vikingekongen Knud den Store brugte en havbugt ud for Møgeltønder som ankerplads og overfartssted til sit nordsøimperium.

Fortællingen om byggematerialerne bly og tufsten fra England virker umiddelbart lidt tvivlsom. I hvert fald for tufstens vedkommende antager vi normalt, at de kom ca. 100 år senere og i øvrigt fra Rhinegnene. Men igen så kan vi ikke helt afvise muligheden.

 

Kirkehistorie efterlyses

Det kræver nok en mere dybdeborende historie og studium af de nordfrisiske kirkers bygningshistorie at få klarhed over dette forhold. Man kan ikke uden videre sammenligne dette med Ribe-egnens tufstens-kirker.

Knud den Store plejede venskabelige forbindelser med Tyskland.

 

En grundig granskning kan også være løsningen

Vi mangler en overlevering om Knud den Stores forhold til Nordfrisland. En grundig granskning af krøniker kunne måske fremkomme med noget. En ubekræftet oplysning hos Heimreich, at Knud den Store omkring 1020 indførte østersdyrkning ved Sild.

Selve antydningen af Tønder (0g Bredsted som anløbsplads er for så vidt mere end tvivlsom på baggrund af hele sammenhængens usikre karakter. På den anden side, kan man dog ikke helt afvise Heimreich.

 

Mangel på havnepladser

Det er først den omstændighed at vestkysten, var fattig på gode havnepladser. På et tidspunkt var der en formidabel plads lidt tilbagetrukket i den sejlbare Vidås mundingsområde. Og dem, der mente at det dengang var Møgeltønder, der var havnebyen, tager fejl. Så skulle det da lige være fladbundede både, der kunne gå ind til stranden.

 

Ingen havn i Møgeltønder

Vi har set, at man har fundet træstolper inde i Møgeltønder by, som straks blev antydet på, at være en havn. Men mon ikke det har været en bro over et å-forløb. Man glemmer, at der siden vikingetiden har været en landsdækkende vandspejlstigning på mindst en meter.

 

En havn i Tønder omtales 1130

Det var heller ikke uvæsentligt at araberen al-Idrisi i 1130 placerer en havn, som han kalder al-Sila i et forhold til Tønder – Tundria. Denne geograf udgav i 1153 et værk i Palermo. Han skrev om Tønder:

• Det er en havn, der er dækket fra alle vind og ved den er bebyggelse.

Vi skal atter engang huske på at kystforløbet var helt anderledes. Og det var besejlingsforholdene også. Det var en stor bugt, der gik ind til Tønder. Skibene lå ved Slotsbanken. Når der var ebbe, var det sikkert ikke mulighed for at sejle

 

Endelig er der den oversete kendsgerning, at nedgangstiderne efter vikingetidens slutning ikke gav anledning til nye bydannelser. Det var først i sidste halvdel af 12. århundrede, der atter kom skred i udviklingen. Men da var Tønder ifølge Idrisi allerede en realitet, som altså må have overlevet nedgangstiderne siden vikingetidens slutning.

Det er mærkeligt at moderne tiders historikere ikke har været mere skeptiske over for informationerne i Danske Atlas.

 

Vi kigger på infrastrukturen dengang

Men man kan selvfølgelig ikke afvise, at Tønder har været betydelig ældre. Man har fundet spor af tidlig jernmalm – produktion. Men måske kan udgravningerne ved Emmerlev komme tættere på. Kigger vi på hele infrastrukturen dengang på egnen, ja så kunne man godt formode en tidligere by-dannelse.

 

Flere mønter fundet ved Vadehavet

I de senere år har man omkring Ribe og Dankirke fundet et stigende antal mønter fra tidspunktet 720 frem til 820. Det ser også ud til at man lokalt i Ribe har præget mønter. Og dette har været en kongelig kontrolleret mønt, der også blev accepteret andre steder. Antallet af møntfund ser ud til at være markant større langs Vadehavskysten end andre steder.

Syd for grænsen har man ikke kunnet finde samme antal af fund. Men her er lovgivningen omkring metaldetektors anvendelse anderledes restriktiv.

 

Møntcirkulation mere udbredt i England

Møntcirkulationen dengang var ikke helt så udbredt i Danmark som i Holland og England. I de to lande var mønterne kommet helt ud i landsbyerne. Det var de ikke i Danmark. Det var kun på handelspladserne. Handlen for mange i Danmark bestod dengang af naturalier/ombytning.

Friserne havde en vigtig rolle i dannelsen af Ribe. Sejlruten gik tæt forbi Emmerlev det sted, hvor man nu skal grave. Men egentlig var Tønder tættere på, og byen havde en udmærket beskyttet havn.

 

Befolkningstilvækst fortsatte langs Vadehavet

Befolkningstilvæksten fra vikingetiden fortsatte især langs vestkysten. Marsken blev tæt befolket med gårde og kunstige forhøjninger. Området synes ikke at være så hårdt ramt af ”Den Sorte Død” i 1300 – tallet. Men derimod har området ofte været hjemsøgt af stormfloder. På de mindre frugtbare jorder blev der dyrket rug. Engområderne gav mulighed for kvæg – og hesteavl.

 

Ældgamle stednavne

Løgum Kloster blev dannet i 1100-tallet. Vi kan jo også se på stednavnene, at det var tidlig bebyggelse i Tønders nabolag. Tag bare stednavnendelser som sted:

• Hjerpsted, Hjemsted. Drengsted. Sølsted

Eller omtrent lige så gamle endelser som -lev:

• Sejerslev

Ja disse endelser er også oldgamle um/-heim:

• Ballum, Husum

Landet bag marsken på geesten er kommet senere i gang. Her er bebyggelsen opstået i den senere vikingetid og den tidligere middelalder. Det gælder bl.a. for

• Randerup, Hoptrup, Arndrup, Bjerndrup, Branderup, Lovtrup og Døstrup.

 

Hovedtrafikårer

Den ældste hovedtrafikåre forbandt Ribe og Tønder og fortsatte videre mod syd til Husum. Trafikken har dog igennem tiden valgt forskellige ruter på grund af den store forskel at færdes på den højereliggende geest og at færdes igennem marsken i et landskab uden diger.

Fra Tønder var der tidligt forbindelse til Hærvejen via Burkal, hvor vejen blev delt i en nordlig og sydlig retning.

 

Mange ældre bebyggelser

I Tøndermarsken og Ballummarsken har man kendskab til ikke mindre end 55 værfter. De ældste værfter er opført i den tidlige middelalder. Man har også set landsbyværfter som i Rudbøl, Ubjerg og Forballum. De tidligste diger er opført som sommerdiger. Men det var ikke nok til at forhindre oversvømmelser.

Ved Nørre Løgum Kirke og ved Emmerske er der udgravet bebyggelser fra tidlig middelalder. Mange detektorfund understreger, at områderne omkring Brøns, Emmerlev, Rejsby og Skærbæk har været tæt bebygget både i vikingetiden og tidlig middelalder samt i højmiddelalderen.

 

Har der ligget en handelsplads ved Emmerlev?

Og ved Emmerlev har detektorfund afsløret, at her må have ligget en handelsplads. Her er fundet brudsølv, mønter og vægtlodder m.m. Her har ligget en handelsplads i vikingetiden. Og det her man skal til at grave.

 

Tønder – en vigtig by i 1243

Tønder har gennem middelalderen været en af de større byer i middelalderen. Allerede i 1243, da byen fik købstadsrettighederne, har det været en betydelig vigtig by.

Ved Løgumgård er der i engen tæt ved kirken fundet nedrammet tømmer dateret til 1164-70, som antagelig stammer fra en vandmølle.

Alt tyder på, at Tønder er en ældre by, end vi tror, selv om kilderne til Tønder i 1017 skulle have haft samhandel til London er tvivlsomme.

 

 

Kilde:

• dengang.dk – diverse artikler
• Se Litteratur Tønder (liste)
• jv.dk
• Sønderjysk Månedsskrift
• Pontoppidan: Det danske Atlas
• Anton Heimrich: Nord- Fresische Chronik (Diverse udgaver)
• Mackeprang m.fl.: Tønder gennem Tiderne
• Claus Eskildsen: Tønder 1243-1943
• Ottsen: Der Kreis Tondern
• Lausten Thomsen: Landet bag digerne
• Otto Scheel: Tondern zwischen Wiking – und Hansezeit
• Otto Scheel: Die Wikinger
• Andresen: Geschichte der Stadt Tondern bis zum dreissigjähringen Krieg (1627)
• Marstrand: Tønder. Vore ældre byers tilblivelse
• Karsten Hansen m.fl.: Møgeltønder
• Hennig Oldekop: Topographie des Herzogturms Schleswig
• Hans Friedtich Schütt: Shiffahrt und Hafen von Tondern bis Brunsbüttel
• Carsten L. Henrichsen: Adam af Bremen
• Die Heimat (Diverse udgaver)
• By Marsk og Geest nr. 31
• trap.lex.dk

 

• Det lykkedes os ikke at fremskaffe al litteratur – Men det nævnes her, hvis du selv vil forske videre.

 

• Hvis du vil vide mere:
• dengang.dk indeholder 1.990 artikler
• Under Tønder finder du 319 artikler
• Under Sønderjylland finder du 243 artikler

 

• Det Frisiske Salt
• De første mennesker i Tønder
• Friserne – syd for Tønder
• Vikinger i Vadehavet
• Dankirke – syd for Ribe
• Digebyggeri i Tøndermarsken
• Tønderhus – slot,borg og fæstning
• Tønders Historie – fra begyndelsen
• Forsvarsværker i Sønderjylland fra oldtiden
• Hjemsted – en oldtidspark, der forsvinder (den er nu forsvundet)
• Rungholt – mandedrukning et og to
• Ribe i begyndelsen
• Ringborge ved Vadehavet
• Hedeby
• Dannevirke
• Endnu en vikingeby – Siastrup