Jomfru Fanny – Kongelig, Synsk eller bare myte?

Myter og sagn. Byen fik tilbudt breve – mod klækkelig betaling. Digtet var ikke lavet af Fanny. Mange udsagn. Pigen fra ”det fremmede”. Christian den Ottende skulle være faderen. Parret blev skilt. Beviser for at Christian den Ottende ikke var faderen. Fanny mente, at præsten skrev forkert i kirkebogen. En skovridder skulle være den rigtige far. Fornemme faddere. Fanny sagde, at Christine Heise ikke var hendes mor. Eksisterede der et omtalt dokument? Snedkermester med bombastisk udtalelse. Hun forudså sejren i Fredericia. Rømningen af Dannevirke var forudset. Fanny forudså Indlemmelsen/Genforeningen. Soldaterne kom fra sydsiden. Håndbog i kaninavl. Forudsigelser tilpasset omstændigheder og tiden? Barn af en tid med overtro. Fanny fandt smykkerne. Marie Frost’ s breve. En dame, der vakte opsigt.

 

Myter og sagn

Uanset hvad man mener, er det jo en fantastisk historie. Jeg kan også se det på de reaktioner, jeg har modtaget. Dette er den femte artikel om hende. Ja så har vi også et par artikler om kongens hvide hest. Ja denne hest er jo også omgivet af myter.

Det var Jomfru Fanny, der forudså, at det skulle være en hvid hest, der kom over grænsen Man gjorde så alt for at det vitterlig blev en hvid hest.

Ja, H.C. Andersen har også noget kongeligt over sig. Åbenbart skulle han have samme far som Jomfru Fanny. Myterne går så på, at mens kongen holdt ferie på Før, hvor han havde besøg af H.C. Andersen, skulle han have inviteret Jomfru Fanny.

Myter og sagn er en naturlig del af historiefortællingen. Og det er vandrehistorier også.

 

Byen fik tilbudt breve

Når der var krig eller ulykker, dengang spurgte man altid i Aabenraa:

• Hvad sagde Fanny?

På et tidspunkt dukkede der 9 breve op, som blev tilbudt Aabenraa by. De var skrevet af Jomfru Fanny. Det var konsul Frederico Chr. Majbøll i Spanien, der havde fået brevene af sin far, ingeniør Majbøll.

Denne ingeniør er også omtalt i Marie Thomsens lille bog om Fanny. Den blev udsendt første gang i 1943. Han støttede Fanny, efter at han ved anlæggelsen af jernbanen fra Sønderborg i årene 1867 – 68 havde vundet indpas i hjemmet i Persillegade 3.

I fru Thomsens bog er omtalt brev som Majbøll sendte fra Spanien, hvor han havde bosat sig. Det er dateret i juli 1908 og sendt til fru Cornett i Aabenraa, der tilhørte en af de danske familier, som Jomfru Fanny omgikkes.

I brevet fortæller ingeniøren om sine indtryk af Fanny. Han er ikke spor i tvivl om at Fanny virkelig var af kongelig eller i hvert fald højfyrstelig afstamning.

Om Aabenraa nogensinde fik de omtalte breve, vides ikke. Konsulen forlangte dengang 3. – 4.000 kr. for dem. En ret høj pris. De synes dog ikke at indeholde ting af væsentlig lokalhistorisk værdi, selv om byen var interesseret.

 

Digtet var ikke lavet af Fanny

Brevene kunne næppe svare på de mange spørgsmålstegn man sætter omkring Jomfru Fanny. De fleste breve var blot takkebreve og hilsner til hendes velgører i Spanien. På museet er det dog flere minder om Jomfru Fanny. Det var vel også der disse breve burde ligge – ja måske gør de det nu?

Nogle mente, at det kunne være praktisk, hvis man havde hendes håndskrift. Men det havde Maria Frost, født Frahm og hvis moder var ud af Cornett – slægten. Det var en gave – et Fadervor affattet på tysk og med gotiske bogstaver. Forneden står:

• Fanny Enge 1. juli 1879

Her troede man så, at var et digt begået af selveste Jomfru Fanny. Men ak, det blev afkræftet af pastor Juhler Løjt Kloster, tidligere sognepræst ved Sct. Nikolaj i Aabenraa. Han havde en lille tysk bønnebog, der skulle have tilhørt Fanny, og hvori netop det digt var trykt.

På Museet i Aabenraa består samlingen mest af håndarbejder samt en pengepose, om hvilken det fortælles, at Fanny heri fik sendt en månedlig sum fra Hoffet i København.

De unge mennesker i Aabenraa kender næppe denne Jomfru Fanny.

 

Mange udsagn

I Sønderjysk Månedsskrift for december 1926 findes en udførlig redegørelse om myterne om den synske Fanny. Det er M. Møller, der også har talt med daværende Aabenraa – borgere, de huskede Jomfru Fanny. Men ellers er mange udsagn taget fra Marie Thomsens bog.

Mange var af den klare overbevisning at hun havde synske evner. Hun kunne forudse kommende begivenheder.

Og så var det jo lige Fannys herkomst. På graven på Aabenraa Kirkegård er der rejst en sten, der bærer indskriften:

• Fanny Enge, født 1805 død 1881

 

Pigen fra ”det fremmede”

I sin ligprædiken benyttede den kendte provst Götting et Schiller-citat fra det skønne digt:

• Das Mädchen aus der Fremde

Han sagde:

• Niemand wusste woher sie kam ……

 

Christian den Ottende skulle være faderen

Ifølge overleveringerne skulle hun være frugten af et førægteskabeligt forhold mellem prins Christian af Danmark, den senere Christian den Ottende og prinsesse Charlotte Frederikke af Mecklenburg – Schwerin.

Det unge fyrstepar skulle have haft et kærlighedsforhold, mens prinsen i begyndelsen af 1800-tallet opholdt sig som gæst på slottet i Plön. Men af hensyn til arvefølgen i det danske monarki skulle det have været nødvendigt at få det barn – Fanny – som prinsessen fødte, ud af billedet.

 

Parret blev skilt

Parret blev som bekendt formælet i 1806 i København, men prinsesse Charlotte opnåede aldrig at blive dronning, idet hendes affære med en fransk syngemester ved hoffet førte til skilsmisse.

 

Beviser for, at Christian den Ottende ikke er faderen

At antagelsen om, at Jomfru Fanny skulle være et uægte barn af den senere danske konge og hans yndige kusine i Mecklenburg ikke kan være korrekt, mente redaktør Morten Kamphøvener, Aabenraa. Gennem en menneskealder havde han studeret Fanny – myterne.

Han mener at have fundet bevis for det i prins Christians dagbogsoptegnelser, som i 1943 blev udgivet af rigsarkivar Linvald. Heri fremhæves det, at tidspunktet for prinsens ophold ved det mecklenborgske hof og hans forelskelse i den unge prinsesse ikke kan bringes til at samstemme med Fannys fødsel, som den er indført i Aabenraas kirkebog.

 

Fanny mente, at præsten skrev forkert

Redaktør Kamphøvener finder ikke grund til at antage, at pastor Regensburg med forsæt skulle have forvansket tidspunktet for Fannys fødsel i kirkebogen.

Selv fastholdt Fanny – ifølge overleveringen – at kirkebogen gjorde hende et år ældre, end hun virkelig var. Den mulighed, at hun har været barn af en helt anden standsperson, som ikke har villet vedkende sig barnet, står naturligvis også åben.

 

En skovridder skulle være faderen

Kirkebogen anfører Fanny som født den 31. august 1806, uægte barn af Christine Heise, den kvinde som førte hende til Aabenraa. Og som til sin død i 1853 tog sig af hende. Faderen skulle ifølge kirkebogen i Aabenraa være Skovrider Friedrich Enger, lige som moderen skulle have haft hjemsted i Riebnitz i Mecklenborg.

 

Fornemme faddere

Som fadder er indført den mecklenborgske godsejer, kammerjunker van Qualen og dennes hustru. I barneårene i Aabenraa blev Fanny undervist sammen med amtmand, grev Blüchers børn på Brundlund Slot. Også denne familie havde tilknytning til hoffet i Mecklenborg, hvilket selvsagt har bidraget til at styrke teorien om Fannys kongelige herkomst.

 

Fanny mente ikke, at Christine Heise v ar hendes mor

Tilhængere af Fanny – myten har henvist tvivlere til, at Fanny selv har udtalt, at Christine Heise ikke var hendes moder. Som mindreårig kaldte Fanny hende ganske vist for ”Mutter”, men senere omtalte hun hende som Christine.

 

Eksisterede dette dokument?

Så er det beretningerne om det dokument, som Christine Heise, da hun engang lå syg, fik Fanny til at brænde. Da dette var sket, skulle pleje-moderen have fortalt Fanny, at det havde indeholdt oplysninger om Fannys herkomst, men at det ikke ville have været hende til nogen nytte, om hun havde vidst, hvem hun var.

De brændte rester af dokumentet, fortælles det, gemte Fanny på hele livet og fik dem med i sin kiste.

 

Snedkermesteren med bombastisk udtalelse

Snedkermester Metz, der som ung lærling i 1881 havde været med til at lægge Fanny i kiste udtalte dengang sin skepsis over for Fanny – myterne på denne noget drastiske måde:

• Moi a det, va di faatæl om den jæ Fanny, er naue va di gammel kvindfolk har snagget sammel ve djert kaffeslabaras

Men hvad er myte og sagn? Og hvad er sandheden om Jomfru Fanny? Mange har i tidens løb forsøgt at trænge til bunds i det mørke, der omgiver Fannys person.

Det er ikke alene hendes herkomst, der har været til diskussion. Hvad der for mange har været endnu vigtigere, er hendes påståede synske evner. Om hendes gave som ”seerske” hører man første gang under Treårskrigen i 1849, da hendes drømmesyn, som de kaldtes, om krigens udfald – som det hed i et københavnsk skillingsblad –

 

Hun forudså sejren i Fredericia

• går gennem Nordslesvig fra mund til mund som en hellig propheti (sådan blev det stavet dengang)

Den slesvigske pige havde ”set” det Slesvig – Holstenske oprør, slagene ved Bov og Slesvig, våbenstilstanden og kampens genoptagelse med den danske sejr til slut. Da tyskerne kørte deres belejringsmateriel og skyts gennem Aabenraa med Fredericia som mål, skal Fanny have sagt, at det kunne de såmænd godt spare sig, for det vil kun komme danskerne til gode. Tyskerne ville aldrig komme inden for Fredericias mure.

 

Rømningen af Dannevirke var forudset

I 1850’erne begyndte Fanny at tale om en ny krig:

• Preusserne kommer og tager det hele og Slesvig kommer til at sukke under et strengt regime. Vi skal blive så tyske, at næsten ingen tør håbe mere

Så blev der indvendt:

• Ja men vi har jo Dannevirke

Til dette svarede Fanny:

• Ak, Dannevirke vil falde, uden at der løsnes eet skud

 

Fanny forudså Genforeningen/Indlemmelsen

Slesvig blev som bekendt tysk efter krigen i 1864. En hård tid opstod for Nordslesvig. Men det varede ikke længe før Fanny kunne trøste de danske venner i Aabenraa:

• Bryd jer hverken om paragraf 5 eller valgresultater. I bliver afstået efter en stor krig, som Danmark holder sig udenfor. Als, Sønderborg og Tønder kommer tilbage, og Aabenraa bliver toldsted. Der vil blive gjort alt muligt, for at også Flensborg kan komme med til Danmark, men jeg ser ikke, at det sker.

Fanny var klar over, at Genforeningen/Indlemmelsen lå langt ude i fremtiden. Det kunne ikke blive i Christian den Niendes regeringstid, for den danske konge, der kom ridende på en hvid hest, var i sin bedste alder, hverken ond eller gammel.

Denne forudsigelse var noget, der trængte ind i folks bevidsthed. Og i 1920 kom det til at gå i opfyldelse. Det var mange, der hjalp til at det lige skete på den måde som Fanny forudsagde det.

 

Soldaterne kom fra sydsiden

Det samme gjaldt for de danske soldaters indtog i Aabenraa. Fanny havde set, at de kom sydfra ind i byen, hvilket jo er i modstrid med geografien. Men i København løste man knuden ved at sende tropper herned med skib. Så også på det punkt gik Fannys spådom i opfyldelse – med lidt hjælp.

Også den anden verdenskrig havde Fanny forudset med 9. april – overfaldet på Danmark, krigens grusomhed og Tysklands endelige nederlag.

 

Håndbog i kaninavl

Allerede i nazisternes magtovertagelse i Tyskland fandt fru Marie Thomsen et varsel om, at en anden verdenskrig var forestående. Hun udsendte sin lille bog om Fanny, der under besættelsen opnåede en enestående popularitet, da den af hensyn til tyskerne blev inddraget. Dens salg foregik herefter illegalt. Folk i boghandelen mente Fanny – bogen, når de bad om at få:

• Håndbog i Kaninavl

 

Forudsigelser tilpasset omstændigheder og tiden?

Kritiske læsere vil sikkert protestere mod disse syner og stille sig skeptisk over for dem. Det var jo tale om genfortællinger, der gennem næsten et århundrede er gået fra mund til mund, fra generation til generation. Det kan derfor ikke undgås, at de er tilpasset tiden og omstændighederne, hver gang de er blevet gengivet.

Her finder man sikkert også en del af forklaringen på, at så forbavsende meget af det, hun skal have sagt og forudset, senere er kommet til at stemme med virkeligheden.

 

Barn af en tid med overtro

Dog er det adskillige enkeltheder, som selv ikke med den livligste fantasi og den mest velvillige fortolkning kan bringes i overensstemmelse med virkelige senere tildragelser. På den anden side må det tages i betragtning at det er to århundreders forskellige syn, der skal sammenfattes. Fanny var barn af en tid, da det overnaturlige spillede en ganske anden dominerende rolle ind i vore dage.

 

Fanny fandt smykker

Redaktør Herman Hunger kan fortælle om en episode omkring Jomfru Fanny. Hungers mor var sammen med nogle andre Aabenraa – koner på besøg hos Fanny i det lille hus i Persillegade 3. I samtalens løb udtrykte en af damerne hendes store sorg over at et kært smykke var blevet stjålet. Hun beskyldte hendes tjenestepige for det.

En af damerne spurgte:

• Har du nu også set grundigt efter derhjemme?

Da damen bedyrede, at hun havde gennemsøgt alt, sagde Jomfru Fanny stille:

• Så se efter endnu engang – og kig særlig godt efter i tørvekassen ved komfuret.

Og der fandtes smykket!

 

Marie Frost’ s breve

Vi har tidligere nævnt Maria Frost, der var i besiddelse af en pakke med breve, som hendes mor i Aabenraa skrev til hendes far, kaptajn Frahm, der sejlede på Japan. I et brev fra 1879 (2 år før Fannys død) fortalte fru Frahm bl.a.:

• Ja det er forfærdelige tider, og nu siges tilmed, at alt håb er ude for nordslesvigerne. Paragraf 5 er endelig for alvor dræbt og i færd med at begraves i det store tyske rige. Modet og håbet er borte hos de fleste. Enkelte blade skriver nok om, at Preussen sandsynligvis vil give det nordlige Slesvig tilbage, men hvem kan have tillid til Preussens højmodighed.?
• Og dog kan det stemme med. Hvad Fanny har sagt: ”Det lader til, at de danske tropper først kommer her ind fra sydsiden af byen. Deres ophold bliver ikke af lang varighed. Først, når vi hører kanontorden fra nord, og de danske soldater kommer herind derfra, først da er sejren deres. De er kun få, men Vorherre strider for dem…

 

En dame, der vakte opsigt

Vi kan tro på beretningerne om Jomfru Fanny eller lade være. Et tæt slør af mystik omgiver hende. Får vi nogensinde hele sandheden? Vi må bekende at hun har fået en plads i Sønderjyllands historie. Nogle betragter dette med et overbærende smil. For andre har hendes spådomme betydet noget.

Men mon ikke denne sære dame i Persillegade fortjener et minde. Jeg synes at kan huske, at der sidderen enkelt mindeplade på huset. Hun var skytsengel i krig og ulykke. Hendes forudsigelser har bragt trøst og opmuntring til mange tvivlende.

Hun har da sandelig vakt opsigt ikke kun i Aabenraa men i hele landet.

 

 

Kilde:

• dengang.dk – diverse artikler
• Sønderjysk Månedsskrift
• Historier fra Bybakken
• Marie Thomsen: Jomfru Fanny
• Birgitte Kragh, Else Prahl: Jomfru Fannys Kongerige (artikelserie-Aabenraa Museum) (1982)
• Franz Gregersen: Jomfru Fanny (2004)
• Uwe Thomsen: Jomfru Fannys Speciedalere (1999)
• Heidi Gunner Pfeffer: Snakken går jo (1992)
• Helle Rud: Fanny (1945)
• Bodil Steensen Leth: Jomfru Fanny- en roman om en dronning fra Aabenraa
• Signe Prytz: Frederik den Syvendes barndom og nærmeste omgangskreds (1974)

 

Hvis du vil vide mere:

• dengang.dk indeholder 1.773 artikler
• Under Aabenraa finder du 196 artikler
• Under Højer finder du 81 artikler
• Jomfru Fanny (6. kapitel (b)
• Jomfru Fanny – Myte eller virkelighed
• Jomfru Fanny fra Aabenraa
• Fanny Enge (2015) (b) (Jørgen Witte)
• Kongens hvide hest 1-2
• Pigen fra Højer