Hedeby
Her blev Danmarks første kirke oprettet. Den kristne præst blev dog jaget ud af byen. Hedeby omtales i 804. Helt sikre forhold var det ikke altid. Masser af håndværker. Den danske konge tvunget til at lade sig døbe. Hedeby besat af tyskere. Spansk – arabisk købmand med en rejseberetning fra ca. 850. Masser af overfald på byen i 1000- tallet. Stor risiko for plyndring. Fredsforhandlinger allerede i 873. Der blev slået mønt i Hedeby. Byen blev nedbrændt af nordmænd. Der er fundet 340.000 oldsager og gravfund. Syv vikingehuse er genopbygget. Arkæologer blev underlagt SS. Kulturforfalskning uden sidestykke. Forskningen var op til 1960erne i et flatterende lys.
Den kristne præst blev jaget ud af byen
Hedeby var vikingetidens største og vigtigste by. Den spillede en central rolle i den europæiske handel. Kristendom og hedenskab levede side om side. Man handlede med pels, keramik, slaver og meget mere.
Ikke alle overgav sig dog til kristendommen. Den kristne præst blev jaget ud af byen. Kirken blev lukket med genåbnede.
En god forretning for kongen
Det var vigtigt for de handlende at de kunne handle i sikkerhed. Garanten for sikkerhed var kongen eller en lokal stormand. Til gengæld kunne kongen pålægge købmændene og håndværkerne forskellige afgifter og skatter, når de slog sig ned i byen. Det kunne godt være en god forretning for kongen.
Arkæologiske fund viser, at der allerede i 700-tallet har eksisteret en handelsplads her. De frankiske rigsannaler fortæller at den danske konge Godfred i 808 tvangsflyttede handelsfolk hertil fra østersøbyen Reric.
Det var måske en effektiv måde at udkonkurrere denne by. Han mente måske at kunne skabe større rigdom og handel i Hedeby.
Hedeby omtales i 804
Men allerede i 804 omtaltes Hedeby for første gang i de skriftlige kilder, idet De Frankiske Rigsannaler fortæller, at den danske kong Gudfred kom hertil med hæren.
Nu var Vikingerne dog ikke holdt op med at plyndre. Således dukkede de ved Elben i 845 og plyndrede det endnu unge Hamborg. Og byen blev også brændt ned. Biskop Ansgar måtte flygte. Han tog til Bremen og overtog bispeembedet der.
Helt sikre forhold var det ikke altid
I løbet af 800 – tallet op gennem 900-tallet voksede Hedeby til et knudepunkt for handel. Andre vigtige byer var Ribe, Birka i Sverige og Kaupang i Norge. Men med et indbyggertal mellem 1.000 og 2.000 var Hedeby den største by.
Hedeby havde en god beliggenhed. Således løb Hærvejen tæt forbi byen. Og så lå byen i bunden af fjorden Slien. Byen også lige i nærheden af de sejlbare vandløb Trenen og Ejderen. Det gav mulighed for at sejle varer til Vesteuropa.
Byen lå beskyttet bag en halvkredsformet jordvold. Havnen blev beskyttet af en pælespærring. Men helt sikre forhold var det nu ikke altid.
Masser af håndværker
Volden havde porte i nord, syd, sydvest og i vest, hvorigennem løb Hedebybækken for vandets vandforsyning.
Langs Hedebys træbelagte gader boede håndværkerne side om side. Nogle af de handlende bosatte sig her permanent. Arkæologiske fund afslører, at her var masser af varer. Ja nogle af disse varer blev faktisk fremstillet i Hedeby.
I Hedeby var der smede, bronzestøbere, kam – og benmagere, lædermagere, smykkesmede, ravslibere, pottemagere og glasmagere. I to kilder nævner vikingerne Ottar og Wulfstan begge havde Hedeby som mål for deres handelstogter.
I Hedeby blev der også fremstillet våben, bl.a. de berømte viking-sværd.
Byen kaldtes ofte for Slisswich (Slesvig), Hædum og Haithabu
Den danske konge tvunget til at lade sig døbe
I midten af 800-tallet blev den første kirke i Danmark bygget her. Ansgar var i 832 blevet udnævnt til ærkebiskop. Det tog mange år før kristendommen slog igennem i Danmark. I Hedeby levede kristendom og hedenskab side om side.
I 934 angreb den tyske konge Henrik Fuglefænger Danerne ved Hedeby, slog dem og tvang den danske konge Gnupa til at lade sig døbe. Henriks militærtogt var dog først og fremmest en straffeekspedition mod de vikinger, der hærgede det nordtyske kystområde.
Hedeby besat af tyskere
I 974 blev Dannevirke igen angrebet af Otto den Andens tropper. Mindst en af portene blev angrebet med held. Udfaldet fik uheldige konsekvenser for kong Harald. Hedeby blev besat af tyskerne, som sætter sig fast i området mellem Ejderen og Slien. I 983 vendte krigslykken Og Danerene standsede under Harald Blåtand den tyske indflydelse i det område som den tyske kejser anså som sin slesvigske eller danske mark.
Spansk-arabisk købmand med en rejseberetning fra ca. 950
Der findes en rejseberetning fra en spansk – arabisk købmand. Han besøgte stedet i ca. 950:
- I dens indre er der kilder med fersk vand. Deres beboere tilbeder Sirius, bortset fra et lille antal, som er kristne og som har en kirke her.
- De fejrer en fest, hvor de alle kommer sammen for at ære guden og for at at æde og drikke. Den som slagter et offerdyr, rejser ved døren til sin gårdsplads pæle og sætter offerdyret derpå, hvad enten det er et stykke kvæg eller en vædder eller en gedebuk eller et svin, for at folk kan vide, at han ofre til sin guds ære.
- Byen er fattig på varer og rigdomme. Folks vigtigste næringsmiddel er fisk, for dem er der mange af. Hvis en af dem får børn, kaster han dem ud i havet for at spare udgifterne.
- Skilsmisse tilkommer kvinderne. De skiller sig, når de har lyst til det.
- Aldrig har jeg hørt hæsligere sang end slesvigernes, det er en brummen, som kommer fra deres struber, i lighed med hundegøen, dog endnu mere dyrisk end denne.
Masser af overfald i 1000-tallet
I løbet af 1000-tallet blev byen udsat for angreb flere gange. Den blev i 1051 indtaget af den norske konge Harald Hårderåde, der havde været i krig med konge Svend Estridsen.
Adam af Bremen skrev i sin krønike, at Hedeby blev jævnet med jorden ved et slavisk angreb i 1066. Omkring dette tidspunkt holdt byen op med at eksistere. Byens funktioner flyttede til den anden side af fjorden, hvor Slesvig opstod. Her kunne havnen tage imod de voksende skibe, som Hedeby ikke kunne.
Stor risiko for plyndring
Handelspladser og handelssteder var lokkende plyndringsmål. De lange transporter over land og til søs var altid forbundet med risiko for plyndring. Det fortæller for eksempel Ansgar på sin første missionsrejse til Birka, hvor han blev overfaldet af sørøvere. Såvel Ansgar som de købmænd, han rejste med, mistede alt, hvad de ejede.
Fredsforhandlinger allerede i 873
I Fulda – annalerne under året 873 fortælles, at Daner – kongen Siegfreds sendemænd ankom til Worms for at indgå en aftale med Kong Ludvig den Tyske. De skulle sikre freden i grænseegnene mellem Daner og Sakser, så de danske købmænd kunne handle i naboriget i fred og sikkerhed.
Der blev slået mønt i Hedeby
Ren byttehandel var meget almindelig i vikingetiden. Overskud fra gården blev brugt til at bytte sig til tøj, redskaber og mere luksusprægede varer som smykker og glas.
Sølv blev mere og mere vigtig i handelen. Sølvet havde forskellige former som mønter, sølvbarrer, hele eller itu – klippede smykker. Man betalte med sølv og vægt. Det betød derfor ikke så meget, hvor mønterne kom fra eller hvad der stod på dem. De ældste nordiske mønter er slået i Ribe og Hedeby. Kongerne i 900 – og 1.000 – tallet udbyggede møntsystemet.
Byen blev nedbrændt
- I 1050 blev byen antændt af norske Harald Hårderåde. Bebyggelsen stoppede dermed og man flyttede til det nærliggende Slesvig. Her kunne større skibe også komme ind.
Der er fundet 340.000 oldtidssager
Gennem årene er der gennemført omfattende udgravninger af det 24 ha store område inden for halvkredsvolden, i havnen og gravpladserne. Der er fundet velbevarede trækonstruktioner. Hedeby er anlagt omkring en bæk med træbrolagte gader vinkelret og parallelt med bækken.
Mere end 340.000 oldsager fortæller om livet i byen, håndværksproduktion og den omfattende handel. I havnebassinet er der fundet anløbsbroer og rester af skibe, bl.a. et stort handelsskib og et elegant krigsskib.
Gravfund
De fleste grave er enkle. Fra 900 – tallet stammer rige kammergrave og en enkelt fyrstelig grav, hvori den døde og to følgesvende var anbragt under et 20 meter lagt krigs – eller rejseskib.
En fundet glassmelteovn fortæller om fremstilling af glasperler-
Syv vikingehuse genopbygget
Et genopbygget vikingeskib kan ses i Vikingemuseet. I årene 2005 til 2008 blev syv vikingehuse efter originale bygningsfund rekonstrueret. På Flensborg Museumsværft blev et 6,50 meter langt vikingeskib bygget. Det ligger ved Hedebys anløbsbro.
Arkæologer underlagt SS
En af de mest kendte arkæologer var Herbert Jankuhn- Han var uløseligt knyttet til Hedeby-udgravningerne. På hans initiativ blev Hedeby – projektet i 1938 tilsluttet ”Das Ahnenwerbe der SS”.
På Heinrich Himmlers foranledning, købte Gesellschaft zum Schutze deutscher Kulturdenkmaler således hele Hedeby med halvkredsvold, som hidtil havde været dels i privat – og dels i Slesvig amts eje. Derved blev den kendte arkæolog underlagt SS.
Med Ahnenwerbe ville Heinrich Himmler bevidstgøre tyskeren om den germanske forhistories værdier og genskabe disse. I den nazistiske verden var der ikke plads til nogen regional-tysk identitet.
Kulturforfalskning uden sidestykke
Heinrich Jankuhn var selv nazist. Men han hørte også til den gamle skole af forskere. Han så en fordel i at samarbejde med danske, svenske og finske forskere om Hedeby-udgravningerne. Han vidste godt, at her var tale om nordisk historie. Men alligevel brugte han den ”Germanske historie”.
Nazismen gjorde bevidst ideologisk brug af arkæologien. ”Blut und Boden” – teorien søges hele tiden underbygget af arkæologisk vej. I det hele taget skabte nazisterne en fantastisk myte om germanernes oprindelse – en kulturforfalskning af hidtil uset sidestykke.
Forskningen i flatterende lys
Nu blev denne forskers resultater også misbrugt af nazisterne, hvilket betød, at Hedeby – udgravningerne helt op til 1950 – 1960erne var i et lidt flatterende lys. Jankuhn skulle bevæge sig på en svær balancegang mellem videnskab og den nazistiske ideologi.
Der udkom flere udgaver af Jankuhns bog om forskningen. Efterhånden som årene gik og nye udgaver udkom trådte den germanske fortolkning tilbage til fordel for den nordiske.
Kilde:
- dengang.dk – diverse artikler
- danmarkshistorien.dk
- natmus.dk
- tidsskrift.dk
- wikipedia.de
- ndr.de
Hvis du vil vide mere:
- dengang.dk indeholder 1.969 artikler
- Under Sønderjylland finder du 242 artikler
- Under Tønder finder du 310 artikler
- Under Padborg/Kruså/Bov finder du 64 artikler
- Dannevirke
- Sønderjyllands Oldtid
- Ringborge ved Vadehavet
- Sundeveds fortid
- Forsvarsværker i Sønderjylland fra Oldtiden
- Hjemsted – en oldtidspark, der måske forsvinder
- Ribe i begyndelsen (1)
- Tønders historie fra begyndelsen
- De første mennesker i Tønder
- De første mennesker i Bov
- Vikinger i Vadehavet
- Dankirke – syd for Ribe
- Guldhornene i Gallehus (1)
- Guldhornenes ældste historie (2)
- Guldhornene – den tredje historie (3)
- En ridder fra Gallehus (4)
- Gallehus – den femte fortælling (5)