Skrivefrækhed, Trykkefrihed og Ytringsfrihed

Tech-giganter er en betydelig trussel mod ytringsfriheden. Robotter bedømmer, om du har overtrådt reglerne. Tanken ledes tilbage til Struensee og de tre gyldne år. Forbudt at diskutere statens anliggender. Det var godt at være bogtrykker. En bombe under et kontrolleret samfund. Også kvinderne kom til orde. 1.000 pamfletter. Liberalisering af sædeligheden. Et sandt voldsorgie. ”Grove folk skal have grov konfekt”. Præsterne udnyttede situationen. Modige skribenter. ”Vi alene vide”. Enhver er berettiget til på tryk i skrift og tale at offentliggøre sine tanker under ansvar for domstolene. Er det en krænkelse bevidst at holde sandheden tilbage?

 

En betydelig trussel mod ytringsfriheden

En betydelig trussel mod ytringsfrihed i dag er Tech-giganternes monopol på de sociale medier og deres brug af censur. Politikerne i dag accepterer, at de bruger robotter til sortere. Der er forskel på hvilke grupper, der må bruge bestemte fotoer. Og du må ikke anvende ord som ifølge disse giganter er skadelig, selv om de dengang var helt almindelige ord.

 

Robotter bedømmer om du overtræder reglerne

De robotter, man bruger, er ikke konstrueret til at skelne om det er PR eller historie, som du formidler. Åbenbart er det tilfældig, hvornår det er forbudt at anvende en person i SS – uniform. Enhver kommunikation med disse giganter er umulig.

Og tænk engang, disse Tech-giganter foreslår at fyre den administrator, der ifølge robotterne har overtrådt reglerne. Man bliver så næsten udråbt til at være pædofil og udbrede terrorister eller farlige personers filosofi.

 

Tanken ledes tilbage til Struensee og de tre gyldne år

Og tænk engang, sådan noget tillader man i dag i Danmark. Ja politikerne holder deres mund og skrider ikke ind over for det.

Ja vi har hvis skrevet rigelig om dette fænomen. Men disse uheldige oplevelser fik ”Den Gamle Redaktør” til at tænke på Struensee og de tre gyldne år og ytringsfriheden i det hele taget.

 

Forbudt at drøfte statens anliggender

En voksende offentlighed krævede statens tilladelse. Den hidtidige offentlighed havde været envejskommunikation fra tronen og diverse katedre og prædikestole. Det var forbudt at drøfte statens anliggender

 

Det var godt at være bogtrykker

Jo det var i 1771, hvor det godt kunne betale sig at være bogtrykker i København. Der udkom et hav af billige pamfletter. De små tryksager indeholdt tekster, hvor forfatteren havde noget på hjerte. Det kunne sagtens være smædeskrifter.

Disse var som regel anonyme og fulde af personangreb. Hurtigt fik man svar på tiltale i form af nye pamfletter. Det udviklede sig til en livlig debat, hvor injurier og trusler blev så rigelig anvendt. Man kan også bruge den lidt mildere fortolkning – der udviklede sig en samfundsdebat.

 

Struensee sad kun på magten i 16 måneder

Jo det var den berømte og i nogle kredse berygtede Johann Friedrich Struensee, der kun sad på magten i helstaten i 16 måneder. Jo det var også ham, der blev henrettet på Øster Fælled i april 1772. Han blev afsat ved et kup, halshugget ved tredje forsøg, parteret og lagt på hjul og stejle ( i den rækkefølge). Vi har tidligere beskrevet dette.

Hvorfor gjorde Struensee dette? Jo hans elskede pietistiske morfar havde været udsat for censur og blev landsforvist på grund af sin radikale samfunds – og kulturkritik.

Morfar hed Johann Samuel Carl. Han havde været kongelig livlæge ved det danske hof. Han havde publiceret skrifter med kritik af de kristne riger og fyrster.

 

En bombe under et kontrolleret samfund

Trykkefriheden kom som en bombe lige midt i et kontrolleret samfund. Nu talte man pludselig højt om nepotisme, hoveri, horeri, embedsmisbrug og religionskritik. Jøderne blev beskyldt for grådighed. En skribent mente, at de var en fare for staten og de burde gå rundt med grønne hatte. Her på siden kan du også læse en artikel om Jødefejden 1819. Man skulle heller ikke mere straffes for udenomsægteskabelig sex. Nu var det pludselig blevet tilladt for en kvinde ”at sidde på egen hånd”

 

Også kvinderne kom til orde

Trykkefriheden førte til, at mange kvinder også greb ordet. Det gjaldt oversætteren Charlotte Dorothea Biehl, der gjorde sig til talsmand for stavnsbåndets ophævelse 18 år før, det blev en realitet. Hun appellerede lyrisk til herremanden:

• Tag trældoms-lænken bort. Dig selv, som ham, den skader.

 

1.000 pamfletter

Der udkom i perioden vel 1.000 pamfletter, skrifter, skuespil, smædeviser og kobberstik, der blev sendt på gaden, mens Struensee muntrede sig med dronning Caroline Mathilde. Den begavede men psykisk syge Christian den Syvende var reelt sat fra magten. Tidligere historikere har nedvurderet disse skrifter, der udkom som underlødige, liderlige og uvæsentlige. Ja en af kommentarerne var:

• De usleste Skribenter kritiserede alt muligt imellem Himmel og Jord, talentløse Satirer, gemene Flyveskrifter, anonyme og pseudonyme Bagvaskelser så Lyset i Hundredvis. Det var som et Valspurgisnat af råhed, dumhed og gemenhed.

 

Liberalisering af sædeligheden

Dette betød at en kvinde nu måtte bo til leje for sig selv uden at være tilknyttet en husstand. Begge dele var et opgør med den opfattelse, at man som enlig kvinde, der ernærede sig selv, var man nok prostitueret og burde straffes med bøde.

I trykkefrihedsskrifterne blev det tydeligt, at liberalisering af sædeligheden var det mest moderne i Struensees reformer.

Uha så blev haven til Rosenborg Slot åbnet for publikum. I det trange København tilbød buskene i haven et kærkommen skjul:

• Liberaliseringen af adgangen til hor såvel som til have blev set som aspekter af et og det samme.

 

Et sandt voldsorgie

Da Struensee blev afsat ved et kup, udbrød der et sandt voldsorgie samme nat med Struensees løsagtighed og usædelige reformer. I beskrivelserne af, hvad der skete den nat, blev trykkefrihedens-skrifterne forum for hævnporno og retfærdiggørelse af det, der blev kaldt ”Udfejelsesfesten”

Det gik kort og brutalt ud på, at Københavns bordeller blev raseret, de prostituerede blev slæbt ud på gaden, afklædt, voldtaget, skændet, banket og fik klippet håret af. Op imod 72 bordeller var blevet stormet.

 

Grove folk skal have grov konfekt

Der kom også nogle smædeskrifter mod Struensee. En anonym skribent forsvarede sit barske ordvalg mod Struensee med sætningen:

• ”Grove Folk skal have grov Konfækt”

Det var ikke selve publikationen af skrifter, der fik styret efter Struensee til afskaffe trykkefriheden helt igen men cirkulationen. Det var altså ikke, hvad der blev skrevet, men styrets manglende kontrol over, hvor det blev udbredt der førte til indgreb i ytringsfriheden.

 

Præsterne udnyttede situationen

Da Struensee blev afsat, benyttede præsterne sig selv af det nye publikum, som trykkefriheden havde skabt. Prædikener om kuppet som Guds vilje og straf over Struensees usædelighed og ugudelighed blev udgivet og omdelt i stort omfang, så de på den måde kunnet orme befolkningens opfattelse af kuppet og Struensee-årene i det hele taget.

I Kastellet havde man bedt to præster om at vinde Struensee og Brandts fortrolighed og samtidig se, om de kunne få flere sandheder ud af dem. Efter Struensees henrettelse udgav de hver en bog om disse samtaler. Det viste sig at begge bøger var et falsum. De to præster havde i den grad pyntet på samtalerne.

 

Modige skribenter

I det hele taget brugte kupmagerne ytringsfriheden til deres egen fordel, manipulerede med den, styrede den og lod den leve frit, hvor det var til deres fordel. Indtil de var med til at afskaffe den helt i 1773.

Vi ved jo at de kendte skribenter P.A. Heiberg og Conrad Malthe Bruun, der ofte blev betegnet som 1700-tallets modige og frække skribenter, der turde sige sandheden til magthaverne, blev udvist i henholdsvis 1799 og 1800.

 

Vi alene vide

En af tidens vigtigste skribenter Jacob Bie fik seks år i rasphuset for en utugtig prædiken. Han endte med landsforvisning til den danske koloni i Indien. Josias Bynch tillod at ytre sympati for Struensee efter dennes fald og blev sat på vand og brød i 14 dage. En af tidens historikere Suhm fik at vide af magthaverne, at han skulle sin kæft, hvilket han så gjorde.

I 1799 blev der indført en Trykkefrihedsordning. Men reelt var der tale om yderligere begrænsninger. Da den nye konge Frederik den Sjette kom til magten i 1808 blev der indført yderligere indskrænkninger af trykkefriheden, Indskrænkningerne førte til en heftig debat mellem datidens forfattere, der ikke var enige om definition af begrebet censur.

Den enevældige konge Frederik den Sjette blev af eftertiden tillagt de berømte eller berygtede ord:

• Vi alene vide

Kongen mente at vide, hvad der tjente folkets og landets bedste. Kongen var blevet opfordret af den russiske zar om at gribe ind over for ”ondsindet skrivefrækhed”.

 

Enhver er berettiget til på tryk at offentliggøre sin tanker

Under den danske enevælde havde der siden 1660 eksisteret en lovgivning vedrørende censur af trykte skrifter. I tidens løb blev denne lovgivning flere gange ændret med forskellige formål.

Først ved Grundloven blev der i 1849 vedtaget:

• Enhver er berettiget til på tryk, i skrift og tale at offentliggøre sine tanker, dog under ansvar for domstolene. Censur og andre forebyggende forholdsregler kan ingen sinde på ny indføres.

 

Er det ikke en krænkelse bevidst at holde sandheden tilbage?

Kan man kalde det mangel på ytringsfrihed, når man bevidst holder sandheden tilbage? Det har vi også oplevet i vores skriverier. Her tænker vi på arkivadgang. Vi har nok ikke skrevet det sidste indlæg om dette tema.

 

 

Kilde:

• dengang.dk – diverse artikler
• danmarkshistorien.dk
• Ulrik Langen: Hundemordet i Vimmelskaftet
• Frederik Stjernefeldt, Ulrik Langen, Henrik Horstbøll: Grov Konfekt 1-2 – Tre vilde år med trykkefrihed 1770 – 1773

 

Hvis du vil vide mere:

• dengang.dk indeholder 1.936 artikler
• Under Andre Historier finder du 86 artikler
• Under Østerbro finder du 104 artikler
• Under København finder du 197 artikler
• Under Besættelsestiden (før, under, efter) finder du 393 artikler

 

• Vi føler os til grin af Facebook
• Du spreder hadefuld retorik
• Er Facebook fortid for dengang.dk
• Hvem skriver historien?
• Den digitale ytringsfrihed er under pres
• Historieformidling på Facebook
• Henrettet på Øster Fælled 1772
• Henrettelse på Østerbro
• Jødefejden 1819
• Den lovbeskyttede usædelighed
• Danmark kæmpede for sit gode rygte
• Ikke alle mord undersøges
• Hvorfor må man ikke fortælle sandheden?
• Du skal omgås historien med varsomhed
• Sandheden om besættelsestiden
• Flammen og Citronen-en mere sand historie