Erik Bondo Svane – Frihedskæmper fra Aabenraa

Han var interesseret i Sønderjyllands historie. Han fik en stilling i Aabenraa som sommerfuldmægtig. Og så gik han i frihedskampen. Svane kom i ledergruppen og blev advaret mod at Gestapo var på sporet af ham. Han ville dog ikke lade sig skræmme. Han mente at flugt var umulig grundet tysksindede stikkere. Han frøs i cellen. To gange afhørte Gestapo ham. Først var han i Frøslevlejren, hvorefter det gik mod Neuengamme. Her døde der ca. 90 fangere hver dag. Og de 12 ovne i krematoriet kørte i døgndrift. Svane blev udtaget til at arbejde i Dessau Ufer. Det var en lang arbejdsdag. Flere forlangte andel af Røde Kors pakkerne. En tredjedel af Svanes arbejdskollegaer døde. Slev fik han også alvorlige problemer. Lægen turde ikke at indlægge ham. Så fik han prygl, fordi han ikke var i stand til at arbejde hurtigt. Svane døde den 5. marts 1945. Den officielle dødsårsag var ”Død på grund af bronkitis”.

 

Interesseret i Sønderjyllands historie

Erik Bondo Svane er født i København. Hans far var viceskoledirektør. Det var et stærkt nationalt interesseret hjem, som han voksede op i. Som lille dreng modtog han stærke indtryk af fædrelandskærlighed.

Han blev stærkt historisk interesseret og særligt Sønderjyllands historie interesserede ham, Han søgte alt litteratur som han kunne få fra Sønderjylland. I 1928 var han sammen med to norske kammerater på cykeltur hernede. De nåede også denne gang syd for grænsen.

Sammen med nogle kammerater fra Studenternes Roklub gæstede de den slesvigske østkyst og nåede ned til Kiel. Han blev i 1934 medlem af den sønderjyske studenterforening Heimdal. I 1935 og 1936 deltog han i Heimdals sommerture til Sønderjylland.

 

Fik en stilling i Aabenraa

I mellemtiden havde han taget juridisk embedseksamen og begyndte som fuldmægtig hos sin ældre bror, højesteretssagfører Oskar Bondo Svane. En overgang blev han sekretær i handelsministeriet.

På en cykeltur i Sønderjylland i 1938 blev han opmærksom på en ledig stilling som dommerfuldmægtig i Aabenraa. Han søgte stillingen og fik den. Han blev også leder af Aabenraas danske ungdomshjem. Han sad også i bestyrelsen for Folkeligt Samfund.

 

Han kom ind i frihedskampen

Erik Bondo Svane kom ind i frihedskampen i Aabenraa og var med i by-ledelsen, der have overlæge Wollesen som chef. Han organiserede grupper og var Frit Danmarks repræsentant på stedet. Han var mellemmand m.h.t. levering af våben. Han organiserede alternative ruter øst på, hvis Lillebæltsbroen skulle blive spærret.

Han deltog i uddelingen af ret store pengebeløb til trængende frihedskæmpere eller deres pårørende. I København havde han direkte kontakt med Frihedsrådet.

 

Svane ville ikke lade sig skræmme væk

Overretssagfører Boeck måtte flygte, da overlæge Wollesen blev taget. Svane blev advaret om at bringe sig i sikkerhed. Men han ville nødig lade sig skræmme væk fra sit nationale arbejde i Aabenraa.

Om aftenen den 18. oktober 1944 brændte han alle sine papirer og den 19. oktober foregik arrestationen. Gestapo havde om formiddagen henvendt sig på retsbygningen. Men her blev det sagt, at han var på en udgående forretning.

 

Han mente at flugt var umulig, grundet tysksindede stikkere

Han fik besked om det tyske politis besøg, men var på sædvanlig måde gået til middag og mødte op på kontoret kl. 2. Tre kvarter efter var tyskerne på stedet. Han blev arresteret og ført til den tyske afdeling af arresten.

Hvorfor han ikke flygtede, virker underligt. Men han havde tidligere hævdet at flugt var umuligt, fordi der var så mange hjemmetyske stikkere i Aabenraa.

 

Han frøs i cellen

De danske fængselsbetjente hjalp med at udsmugle breve og lod ham høre radio. Og det var selvfølgelig indstillet på London. De stillede radio så højt, at han kunne høre det gennem cellevæggen. Men der blev opsnappet et udsmuglet brev fra en medfange. Herefter blev fængselsopholdet skærpet væsentlig.

Svane frøs i cellen. Og gang på gang læste han arrestens slidte bøger. Tiden faldt ham lang. Den daglige opmuntring var gåturen sammen med de andre fanger rundt om en tøvestak med hænderne på ryggen.

Andre lyspunkter var, at der dagligt blev bragt ham kaffe fra Folkehjem. Det delte han med sine medfanger. Endvidere var der også forskellig besøg fingeret som tjenestelig anliggende fra dommerkontoret. I fængslet fik han i øvrigt tid til at skrive en afhandling om Aabenraa kirke færdig.

 

To gange i Gestapo – forhør

To gange var han i forhør i Gestapos hovedkvarter i overretssagfører Boecks beslaglagte villa. Første gang klarede han den. Anden gang var han inden forhøret anbragt i en mørk arrest på vand og brød i villaens kolde kælder. Her fandtes kun en træbriks. Han kunne ikke sove grundet kulde. Over for fældende beviser måtte han derfor tilstå en del om sin illegale virksomhed.

Den danske arrestforvarer sørgede på bedste måde for dansk julemad – juleaften.

 

I Frøslevlejren

Den 30. december blev han kørt til Frøslevlejren. Her blev han anbragt i stue 13 sammen med andre sønderjyder. Her holdt han 3 foredrag om Sønderjylland for ca. 40 kammerater, selv om det strengt forbudt.

Lejrlægen forberedte ham på, at hvis han skulle syd på, så skulle han spise alt, selv det værste hundeæde for at få så meget næring som muligt. Han skulle også bevare viljen for at overleve ligegyldigt hvor galt det gik.

 

Afsted til Neuengamme

Den 12. januar 1945 var der appel i Frøslevlejren kl. 4 om morgenen. Så vidste man, at nu skulle nogen syd på. Normalt var der appel kl. 6 om morgenen. Den danske kaptajn Digmann – selv fange – råbte 70 navne op. Og herunder var Erik Bondo Svane.

Disse tog hurtigt afsked med deres kammerater og gik ned på venstre fløj. Svane blev udstyret med flere sæt undertøj og en mængde cigaretter. Disse var det egentlige betalingsmiddel i lejrene.

I alt blev 250 personer stuvet sammen i 6 kreaturvogne, der blev låst. Fangerne måtte stå op. De fik hverken vådt eller tørt, bortset fra en frokostpakke fra lejren. De måtte forrette deres nødtørft i et hjørne af vognene. Svane forsøgte at muntre sine kammerater op med historier om de steder, som de passerede.

Turen gik til Neuengamme, hvor toget ankom samme dag. Fangerne fik først en snor om halsen med et nummer. Svane fik Nr. 69.185. Derpå blev alt over – og undertøj taget fra dem. Og ur, vielsesring og medbragt tobak. De blev iklædt gammelt aflagt tøj fra afdøde fanger, usle og snavsede ting, der var overmalet med striber og påsyet brogede lapper.

 

Ca. 90 fanger døde hver nat

Svane var ved den lejlighed heldig. Han fik fat i en damefrakke med pelskrave. Men på den anden side fik han tildelt noget elendigt aflagt dameundertøj. Desuden blev de klippet fuldstændig skaldet på hovedet og barberet over hele kroppen.

Hver morgen blev ligene af de i nattens løb døde fanger – ca. 80 – 90 mand båret ud og lagt nøgne langs hver barak.

 

De 12 ovne arbejde dag og nat

På paradepladsen skulle hele styrken på ca. 40.000 mand stå i timelange appeller i al slags vejr indtil man havde fundet ud af at tallet på fangerne passede med listerne.

Krematoriets 12 ovne arbejdede dag og nat. Suppen var uspiseligt. Men straks ved ankomsten fik danskerne en Røde Kors pakke. Svane ville stå det igennem. Han prøvede at hærde sig gennem kolde afvaskninger. I mangel af undertøj forsøgte han at holde varmen med træuld.

Han og Christian Viereck ligeledes fra Aabenraa havde de første 14 dage ikke andet arbejde end at skure toiletter. ”Der Blokälteste”, en tysk kommunist var flink over for danskerne.

 

Udtaget til Dessau Ufer

Den 28. januar blev ca. 150 danskere udtaget til en såkaldt transport til Hamborg. Danskerne var endnu friske og havde kræfter til et hårdere arbejde. Danskerne bestod af såkaldte asociale. Dem havde tyskerne fundet frem til fra danske strafferegistre. Men der var også patrioter som Erik Bondo Svane.

Arbejdslejren i Hamborg lå ved Dessau Ufer ved Hamborg Sydbanegård og var indrettet i en lade. Det var en forladt krigsfangelejr. Det regnede gennem taget. Under taget var der is under loftet.

De sov to i hver køje på en papirpose med halm og havde hver 1 tæppe. At der var lus og rotter siger sig selv.

Fra denne lejr blev danskerne ført ud på tvangsarbejde på oliefabrikken Renania, der var blevet bombet. Fangerne skulle foretage oprydningsarbejde.

 

En lang arbejdsdag

Dagen begyndte kl. 4. Først var der morgenappel en times tid. Hver man fik så en kop såkaldt kaffe. Rent vand have været at foretrække. Derefter fik man et tykt stykke rugbrød med 5 gr. margarine.

Derefter tog man enten med sporvogn eller marcherede hen til arbejdspladserne. Til frokost blev der serveret roesuppe. Når de kom hjem, var der atter appel. Ofte var der langvarig luftalarm. Så blev de jaget i beskyttelsesrum. På hver side stod tre tyskere med piske og slog dem, hvis ikke alle 1.000 kom hurtig nok ned gennem en kælderhals på 2 meter.

Herefter var der atter appel. Det hændte at fangerne døde i beskyttelsesrummet eller var så svage, at de ikke selv kunne komme op.

Herefter fik fangerne middagsmad bestående af roesuppe eller kålrabisuppe, som nærmest var opvaskevand. Ofte var klokken 12 om natten og suppen var iskold.

 

Man blev syge af forholdene

Russere og polakkerne stjal danskernes Røde Kors pakker, mens disse sov. Alle havde Dysenteri. Ofte så man folk vaske bukser. Ved hjælp af rå havregryn fra Røde Kors pakkerne fik man standset Diarreen.

”Kapoerne” var meget opfindsomme i deres afstraffelsesmetoder.

Slimhinderne var ødelagt på grund af vitaminmangel. Næserne løb og de fik vand i benene. Det gjaldt om at organisere sig til smågoder. Selv om Røde Kors pakkerne kom regelmæssig til hovedlejren kom de ikke ud til transporterne.

 

Flere forlangte andel af Røde Kors pakkerne

Med lidt pølse kunne man organisere sig til nogle lapper til at vikle om benene. Der var intet undertøj. Man brugte bølgepap fra Røde Kors pakkerne. Der var ingen strømper eller vanter, så hænder og fødder var blåfrosne.

SS’ erne forlangte part i cigaretterne for at udlevere pakkerne. Kapoer og ”Blokältester krævede også andel og endelig blev der stjålet fra pakkerne af medfanger.

 

En tredjedel af Svanes danske arbejdskollegaer døde

På denne transport døde 1/3 af danskerne ca. 50 af 150 mand. Af alle 40 hollændere døde alle. Ligene blev båret over i lighuset. Guldet blev brækket ud af tænderne. Hver 8. dag gik en jernbanevogn til hovedlejren med nøgne lig.

Til at begynde med holdt Erik Bondo Svane modet oppe. Han lærte de ”asociale” kammerater det nødvendige tysk, så de forstod kommandoerne og kunne deres numre.

 

Svane fik problemer

Efter 14 dages forløb blev han alvorligt syd af Dysenteri og problemer med benene. De var blevet ganske elefantagtige. Benene kunne ikke være i træskoene. Han måtte klare sig med tagpap og ståltråd viklet om benene

SS’ erne var særligt efter Svane, fordi han tog ukendt og kejtet på alt værktøj. En af dem smadrede hans briller, hvad der gjorde ham ret hjælpeløs.

Det lykkedes for Svanes far gennem Røde Kors at få et brev igennem til ham. Hvordan skulle han kunne svare på dette brev. Han måtte kun svare i ganske få linjer. og der var censur på.

 

Kun to grupper – døde eller raske, sagde tyskerne

Tyskernes råb og skrig og deres råhed sled på Svanes nerver. Yderligere fik han også bronkitis, så stemmen var næsten helt væk. Han kunne ikke officielt komme til læge for som en SS-leder sagde:

• I denne lejr kendes kun to grupper, døde eller raske.

Lægerne var selv fanger. Den franske læge turde ikke indlægge fangerne selv om de var syge. Han forgænger, en hollandsk læge var blevet sendt til en strengere lejr, fordi tyskerne syntes at han var for imødekommende over for fangerne.

 

Svane fik prygl

Til sidst gik Svane over i en døs. Han svarede ikke kammeraterne, når de talte til ham. Han skulle bære en cementsæk, men kunne ikke. Det resulterede i at han blev pryglet. Dagen før han døde, skulle han bære fem mursten af gangen, men var kun i stand til at bære to. Dette afstedkom at han blev slået med gummiknippel og sparket. SS` eren råbte op om at danskere var svæklinge.

 

Svane dør den 5. marts 1945

Mandag den 5. marts 1945 ved 20 – tiden var han meget svækket. For at gå i beskyttelsesrum måtte han støtte sig til muren med hænderne. Kammeraterne hjalp ham op i køjen og gav ham et glas vand. De så ham pludselig ligge der med sit karakteristiske venlige smil. Men han åndede ikke mere.

Om morgenen den 6. marts udtalte Jul. Berndt fra Aabenraa:

• Nu er atter en af vore kammerater død, en der har betydet meget for os sønderjyder – lad os blotte hovedet, vor gode kammerat Svane er død.

 

Dødsårsagen

Kammeraterne mente, at dødsårsagen var, at han var slidt op legemligt og nervemæssigt samt pryglene dagen før. Den officielle forklaring var i første omgang – død efter lungebetændelse. Det blev så senere ændret til død efter bronkitis.

 

Begravet på Fattigkirkegård

I dette tilfælde blev liget ikke ført til Krematoriet i Neuengamme, men er blevet begravet på Fattigkirkegården Ohlsdorf i nærheden af Hamborg. Om det afsjælede legeme efterfølgende er overført til Danmark, vides ikke.

 

Kilde: (Vi har brugt følgende kilder i tre artikler om Modstanden i Aabenraa):

• Modstand i Aabenraa
• Erik Bondo Svane – frihedskæmper fra Aabenraa
• Hans Mørup var på fløjen

 

• dengang.dk – diverse artikler
• Sønderjyske Årbøger
• Demuth: 25 år under Dannebrog
• Inge Refslund Thomsen: Hjemme i Nordslesvig
• Refslund: Liv og virke i vort Grænseland
• Vilhelm La Cour: For dansk domstol under besættelsen
• Beck: Befrielsesdage i Sønderjylland
• Aage Trommer. Modstandsarbejde i nærbillede
• Johan Hvidtfeldt, Peter Christian Iversen: Aabenraa Bys Historie bd. 3 1864 – 1945
• Oskar Bondo Svane: Beretning om dommerfuldmægtig Erik Bondo Svane’ s illegale arbejde, fangenskab og død under tysk tvangsarbejde
• Hans Mørup: På fløjen
• Niels Birger Danielsen; Modstand 1944-1945
• natmus.dk
• dk

 

Hvis du vil vide mere:

• dengang.dk indeholder 1.927 artikler
• Under Besættelsestiden (før/under/efter) finder du 392 artikler
• Under Aabenraa finder du 192 artikler
• Modstand i Aabenraa
• Aabenraa under besættelsestiden
• Sorgen ramte Aabenraa 9. april 1-2
• En dobbeltagent fra Aabenraa
• Aabenraa – maj 1945
• Frits, Nazister og et kartotek
• Frits Clausen – lægen fra Aabenraa
• Sabotage i Aabenraa
• Modstandsbevægelsen i Aabenraa
• Krigshelt med rødder til Aabenraa
• Frits Clausen og danskheden
• Dibbernhaus i Aabenraa
• Da Frits Clausen kom til middag
• Bovrup – kartoteket
• En frihedskæmper fra Aabenraa
• Anklaget for højforræderi
• Frits Clausen den tredje historie

 

 

 

 

 

 

Nogle tidligere udgaver (handler om Neuengamme):

• Niels Jørgensen: Fra det tyske Slavemarked
• Paul Thygesen: Læge i Tyske Koncentrationslejre
• – 19. september
• Anders Georg: I Tysk Fangenskab
• Paul Gerner Nielsen: Gæst hos Gestapo

 

 

 

Kilde:

• dengang.dk – diverse artikler
• Sønderjysk Månedsskrift
• Sønderjysk Årsskrift
• Oskar Bondo Svane: Beretning om dommerfuldmægtig Erik Bondo Svane’ s illegale arbejde, fangenskab og død under tysk tvangsarbejde.
• Sønderjyden – 24. december 1945