Det Prøjsiske Seminarium 1884-1920

Seminariet skiftede farve. Germanisering var på vej. Mange direktører. Disciplin på seminariet. En mindeplade for stifteren. Et lystspil handler om seminarieelever og pigerne i Tønder. Dr. Runkel satte sine spor. Ny seminariebygning. Nu kom der gang i den fysiske opdragelse. Vi kan takke dr. Krahe for det gamle stadion. Patriotisk begejstring. De dansksindede tog til Jelling. Kaserne for engelske og danske tropper. Dr. Pott og eleverne tog til Nibøl. Dannebrog var tilbage. 86 elever mistede livet i krigen.

 

Seminariet skiftede farve

Seminariets farve blev nu den sorte – hvide. Nu skulle alt gøres for at det blev et typisk prøjsisk seminarium. Man skal bl.a. skabe en normalrekrut til den prøjsiske hær. § 5 var blevet slettet i 1878. Germaniseringen fik således fri bane.

 

Germaniseringen var på vej

Men man begyndte længe før. I 1871 kom en forordning om sproget i de nordslesvigske skoler. Fra det tredje skoleår skulle der indføres seks timers undervisning i tysk om ugen.  Det kunne uden videre udvides til 10 timer.

Men i 1878 gik man et skridt videre. Nu blev den tyske ABC indført. I tavleregning skulle der undervises på dansk. I hovedregning skulle der undervises på tysk. Efterhånden blev det danske sprog helt fortrængt. Forordningen lød sådan:

• Indførelsen af det tyske sprog som undervisningssprog i samtlige fag kun med undtagelse af religion.

Ja kirkesproget i Nordslesvig var efterhånden blevet dansk. Hjemmesproget var også dansk. Men alligevel skulle undervisningssproget være tysk.

I hjemmene prøvede man med privatundervisning men der blev lagt hindringer i vejen. Forældrene forsøgte at sende børnene på efterskoler på den anden side af grænsen i Danmark.

 

Mange direktører

Efterhånden havde man slet ikke brug for dansktalende lærere i Nordslesvig. Der kom masser af forskellige direktører, men de fik slet ingen indflydelse på seminariet. Det skulle simpelthen afklædes for sit hjemstavnspræg. I perioden 1864 – 1920 var det hele 10 direktører.

 

Disciplin på Seminariet

Den enkelte forstander måtte ikke vinde tid til at påvirke anstalten i større grad. Fra Østprøjsen kom en mand ved navn Munther. Efter en højtidelig indvielse skulle han snart mærke at det hele ikke gik så let i Tønder.

Han indførte streng disciplin. Elever på seminariet måtte ikke bære lang skæg. Og der var streng kontrol med, hvilke piger, der blev inviteret med til fester. Der blev også givet regler for, hvilke af byens standspersoner, man skulle hilse på. Og det var landråd, borgmester, provst og deres hustruer.

Han fik også opløst den tyske elevforening Concordia. Med byens borgere lå han i en avisfejde. Så i 1886 vendte han tilbage til Østprøjsen. Hans efterfølger Eckert, der kom fra Prøjsen holdt kun i to år. Så blev han udnævnt til direktør for Kvindeseminariet i Augustenborg.

 

En mindeplade for stifteren

Under ham fejrede Seminariet sit 100-års jubilæum med en stor højtidelighed. Mange gamle seminarister var mødt op for at hylde deres gamle seminarium. Repræsentanter fra regeringen var ligeledes mødt op. Festens midtpunkt var nedlæggelse af en mindeplade for stifteren provst Balthasar Petersen.

 

Et lystspil om seminarielever og pigerne i Tønder

En ny seminariereform af 1901 betød store ændringer – også i Tønder. Eleverne tænkte med glæde tilbage på den hyggelige by med dens borgerfamilier i hvilken de hyppigt giftede sig ind. Ja det findes ligefrem et lystspil skrevet af Tønderborgeren, Lorenz Holm Andersen, der hedder:

• Der verschriebene Vetter

Eleverne erindrer også et godt sammenhold. Det ringe antal dansksindede forstod at holde deres ”sindelag” inden for vesten. De sad på skolebænken med angelboer, frisere, ditmarskere og holstenere.

Jo nu blev undervisningen rettet til efter tidens krav. Man kiggede på hensynet til elevernes almendannelse og hensynet til forberedelse af den egentlige lærergerning.

Rundt omkring i provinsen var Præparandskoler, hvor unge mennesker kunne forberedes til seminariets optagelsesprøver. Man fik vejledning af en landsbylærer samtidig med at man gik til hånde i skolen. De blev så kaldt for ”Underlærere”.

 

Dr. Runkel satte sine spor

Det var en skoleinspektør fra Stettin, der skulle indføre den nye reform i Tønder. Han hed Runkel og han efterlod sig positive spor, selv om han kun blev her i seks år. Han forstod at inspirere sine elever. Under ham hævedes seminariet sig til en af de mest ansete i Hertugdømmerne. Men desværre for Tønder så mistede man ham hurtig. Han blev medlem af den grundlovgivende nationalforsamling i Weimar 1920 og blev medlem af den tyske Rigsdag.

 

Ny seminariebygning

Under hans direktorat blev den gamle seminariebygning revet ned. En ny større og flottere blev bygget i 1905. Det var i denne bygning det danske seminarium rykkede ind i efter indlemmelsen. Der var stor tilslutning til seminariet.

Først i 1915 opførtes en smuk og praktisk Øvelsesskole – bygning, sammenbygget med den ny seminariebygning.

 

Nu kom der gang i den fysiske opdragelse

Under Dr. Krahe, som i 1908 fulgte efter Dr. Runkel blev der gjort noget ved Seminarie-ungdommens fysiske opdragelse. I sine sidste leveår som tysk gymnasium blev der gjort meget ud af legemsøvelser, sport og idræt. Både i det sværere hjemland og længere syd på fejrede Tønder – semiristerne store triumfer – ikke mindst ved de årlige patriotiske Knivsbjergfester, hvorfra seminariets ungdom hjemførte mange præmier og egekranse.

 

Vi kan takke Dr. Krahe for det gamle stadion

Det er også Dr. Krahe vi kan takke for det flotte stadion for enden af Lærkevej. Her boltrede vi os meget i vores ungdom. Og det var også her, at vi med skolen holdt idrætsstævner.

Dr. Krahe indsamlede simpelthen penge til det. Og seminariets bibliotek var seminariets stolthed. Det var efter Universitetsbiblioteket i Kiel Hertugdømmernes største. Det var sammensat af forskellige samlinger.

 

Patriotisk begejstring

Så brød Første Verdenskrig ud. Eleverne meldte sig i patriotisk begejstring under fanerne. Alle ville med. Under disse forhold kunne seminariets undervisning kun med yderste vanskelighed gennemføres.

Eleverne og lærernes rækker tyndede ud. Lokalerne blev lige som i de tidligere krige taget i brug til krigsformål. Den gamle øvelsesbygning blev benyttet som lazaret for krigens sårede. Direktørboligen blev indrettet til lazaretlægen og apotek.

Efterhånden som budskab på budskab om de mange elever, der blev derude og aldrig ville vende tilbage indløb, kølnedes begejstringen og afløstes af mørk alvor.

 

De dansksindede drog mod Jelling

De dansksindede elever fra seminarierne i Tønder og Haderslev drog mod Jelling Seminarium, hvor de under roligere forhold kunne afslutte deres uddannelse. Seminarieforstander Skat Rørdam oprettede et specielt kursus for sønderjyske seminarister.

 

Kaserne for danske og engelske tropper

Efter krigens afslutning og under ”den internationale kommissions” civile og militære forvaltning af Slesvig blev seminariets bygninger anvist som kaserne for en engelsk troppeafdeling på ca. 90 mand, som skulle opretholde roen i byen. De skulle også sikre den fri afstemning om Nordslesvigs skæbne.

Også i denne periode fortsatte seminariet sin undervisning men stadig under større vanskeligheder.

Efter afstemningen forlod de engelske besættelsestropper byen. de afløstes af dansk militær, som også fik seminariets bygninger anvist som kaserne. Det tyske seminariums forbliven i Tønder var nu ikke mere en mulighed.

 

Dr. Pott og eleverne tog til Nibøl

Dr. Pott og eleverne måtte med forståelig smerte drage til Nibøl. Her forsøgte de at bygge seminariet op på ny. Det blev dog en kort levetid. Læreruddannelsen i Tyskland blev organiseret på en ny måde. Seminarierne blev nedlagt og erstattet af pædagogiske akademier, som kun stod åbne for elever, der havde taget studentereksamen (Abitur).

 

Dannebrog var tilbage

I Tønder by organiserede den danske regering et dansk statsseminarium, efter at det sidste militær, de danske tropper havde forladt seminariets bygninger. Endnu engang blev Dannebrog hejst over den omstridte og omtumlede institution.

 

86 elever mistede livet i krigen

I seminariets smukke haveanlæg kunne man beskue en mindesten med en alvorlig, værdig og rolig indskrift:

• Das Seminarium in Tondern setzte diesen Stein seinem Gefallenen

Den er rejst til minde om 86 unge elever i seminariet og præparandanstalten, en lærer og skolens pedel, som ”blev derude”, faldt for deres land.

• Således slutter endnu et kapitel, men vi er slet ikke færdige endnu.

 

Kilde:

• Siemonsen: 123 jahre deutsches Lehrerseminar in Tondern
• Kaftan: Erlebnisse und Beobachtungen
• Sønderjyske Årbøger
• Tønder Statsseminarium 1788-1938 – Festskrift
• Carstens: Die Geschichte der Stadt Tondern
• dk – diverse artikler

 

Hvis du vil vide mere:

• Under dengang.dk finder du 1.925 artikler
• Under Tønder finder du 308 artikler
• Under 1864 og De Slesvigske Krige finder du 45 artikler
• Under Indlemmelse, Afståelse og Genforening finder du 148 artikler

 

• Tønder Statsseminarium og prøjsisk modstand
• Tønder Statsseminarium – efter 1848
• Tønder Statsseminarium – et dannelsessted
• Balthasar Petersen – grundlægger af seminariet
• Flere minder fra Tønder Statsseminarium
• Tønder Statsseminarium – en del af historien
• Tønder Statsseminariums historie

 

• Tønder Statsskole – i slutningen af 1920erne
• Claus Eskildsen-en lærer fra Tønder
• Claus Eskildsen – hvem var han?
• Lærer i Burkal
• Vajsenhuset i Tønder 1-2
• Sprogkampen i Tønder 1851-1864
• Tønder Statsskole – dengang
• I skole i Tønder
• Blomst til skilsmissebyen (Tønder Kommuneskole)