Besættelsestiden i Abild
Garnisonen i Tønder nåede ud i sidste øjeblik. Der blev kæmpet i Sølsted og Abild. Invalide soldater kunne ses i Abild. Sabotører skjult lige ved siden af tyskerne. Soldaterne måtte vente i timevis på mad. Eksplosion i køkkenet. Ville det blive kæmpet i Abild? Tunge kampvogne kørt i stilling. Dannebrog steg til tops. Overflødighedstårn af efterladenskaber. Masser af konkurrencer med våben og krudt. Ungarske soldater med heste. Så tog knægtene sig af bilerne. Værdier kastet på veje og grøfter. Knægte på skattejagt. Skatterne forsvandt.
Garnisonen i Tønder nåede ud
For dem, der ikke ved det, så ligger Abild ca. 5 km nord for Tønder. Her kunne man i høj grad mærke tyskernes tilstedeværelse.
Kl. 4.10 blev de tyske styrker set ved grænsen. Tønder garnisonen blev alarmeret. Kort tid efter ankom tyskerne til kasernen. I sidste øjeblik lykkedes det for garnisonen at slippe ud af Tønder.
Ja panservogne holdt allerede foran porten. Da enheden forlod kasernen fra bagsiden og over en nød-bro, der var lagt dagen i forvejen
Kampen ved Abild
Ved Abild og Sølsted kom det til træfninger. Ved Abild blev to tyske panservogne ødelagt med en enkelt maskinkanon.
Befalingsmandseleverne var udstyret med cyklister og motorcykler samt to maskinkanoner. Af markveje nåede styrken hovedvejen ved Abild, mens halvdelen af cyklisterne blev anbragt som flankesikring af kanonen.
Kampen ved Sølsted
Resten blev sendt til Sølsted
Ved Sølsted blev den første panservogn ramt. De næste kørte frem og blev også ramt. Det betød at de måtte trække sig tilbage. Pludselig blev styrken angrebet af to fly
Styrken fik at vide at fjendtlighederne var indstillet i Danmark. Styrkens fører nægtede at tro på det og trak i flyverskjul i Draved Skov.
I løbet af dagen vendte garnisonen tilbage til Tønder.
I Abild kunne man se de endeløse kolonner på hovedvejen på vej nord på.
Invalide kom til Danmark fra fronten
Beboerne i Abild lade også mærke til alle de invalide, der kom fra fronterne. De støttede sig til krykker. Mange havde gazebind om hovedet eller armen. Abild blev af tyskerne brugt som forsyningsområde.
Mange soldater indkvarteret i Abild
Mange soldater var indkvarteret på større gårde i området. På den tidligere højskole var der vel flere hundrede indkvarteret. Skolen blev brugt som hovedkvarter. Gymnastiksalen blev i begyndelsen brugt som sovesal.
I begyndelsen blev alt brugt efter forskrifterne. Men det varede ikke længe. Snart fyldtes alle rum med brædder, møbler, halmneg og gule ærter trillede over gulvet. Flere vinduer var efterhånden blevet ødelagt. Biblioteket blev brugt som lager for surbrød.
Et par værelser var først opholdsrum for højtstående officerer, snart blev de i takt med det stigende antal soldater i byen omdannet til barberstue, skomagerværksted og endda et posthus. Men snart standsede også disse vigtige institutioner deres virksomheder.
Sabotører skjult ved siden af tyskerne
I den tidligere højskole havde familien fået lov til at beholde haven og nogle værelser. Dette forhindrede ikke familien i at skjule nogle sabotører. Hvem kunne finde på at lede efter disse med så mange tyskere indkvarteret.
Soldaterne måtte vente i timevis på mad
I gymnastiksalens omklædningsrum var der køkken for byens samtlige soldater. Herfra udgik den eneste uddeling af varm mad. Soldaterne måtte ofte vente i timevis for at få et kogekar med en varm portion af dagens ret.
Prøv at forestille sig, hvordan haven så ud efter en dag hvor der var serveret stegt sild. Der var sildeben overalt. I standeren på havegangen og endda i det lille vandbassin.
Stanken kunne være uudholdelig
Når en af de mange influenzaepidemier hærgede, var stanken uudholdelig. Overalt var der steder. Hvor en soldat havde efterladt den føde som han lige havde indtaget. Jo der var soldater, der gravede nogle latriner, men alt for få. Mange levende hegn og mange tøveskurer stod mål for soldaternes sygdom.
Eksplosion i køkkenet
En uhyggelig hændelse indtraf en søndag. Dette kunne have ført til en alvorlig ulykke. Et frygteligt drøn lød – en eksplosion. Årsagen var at nogle patroner sammen med tørvene var kommet i fyret. Familien slap uden skade. Men køkkenet lignede ikke sig selv.
Ville det blive kæmpet i Abild?
I april 1945 vidste man godt i Abild at tyskerne havde tabt krigen. Men hvordan ville det hele ende. Skulle der kæmpes for hver meter?
Snart gik der rygter om, at englænderne var kommet. Men på det tidspunkt var de ikke engang nået til Holsten.
Tunge kampvogne gjorde sig klar
De sidste dage før den 5. maj var ophidsende til det uudholdelige. Snart gjorde tyskerne sig klar til den sidste modstand. Tunge kampvogne hver af dem bemandet med SS – soldater gjorde sig parat. Disse kampvogne brølede gennem Abild og blev opmarcheret på hovedvejen mod Tønder.
Dette gjorde trafikanterne nervøse. De følte det livsfarligt at køre her. Ofte kørte de store omveje for ikke at komme i nærheden af disse. Men dagen efter oplevede man en sand modløshed hos tyskerne. Så sad de og fordrev tiden med at lave små hvide flag.
Rygter om at skolen ville blive bortsprængt
Den fjerde maj var situationen akut. Højskolefamilien fik at vide at de sammen med skolen ville blive sprængt bort, hvis det kom til krigshandlinger og dette kunne ske samme aften. Så var det ellers med at komme afsted. Dette skete i hestevogn. Børnene blev placeret bagerst blandt dyner og andre nødvendige sager.
Det blev en anstrengende tur på grund af den stærke trafik på vejen. Bestemmelsesstedet var en større gård uden for byen. Her blev familien sammen med andre huset på bedste måde.
Dannebrog strøg til tops
Samme aften kom det glædelige budskab at tyskerne havde kapituleret. Det kan godt være at der nu blev festet på gården. Højskolefamilien tog hjem sent på aftenen. Højdepunktet den 5. maj var, da familien rev den tyske radio – antenne ned fra flagstangen og lod Dannebrog gå til tops.
De tyske soldater forblev i kaserne den historiske nat mellem den 4. og 5. maj 1945. Men allerede om morgenen tiltrådte de første afdelinger tilbagetoget. Endeløse kolonner marcherede mod grænsen.
Overflødighedshorn af tyske efterladenskaber
I Abild fandt man et overflødighedshorn af tyske efterladenskaber. Det var lige noget for Abilds knægte. Først fandt man småting som en lade-skinne og tomme patronhylstre. Men snart var det med skarpladte patroner, stålhjelme, gasmasker, pudsegrej til våben og mange andre slags effekter. Snart skulle man finde nye gemmesteder til alt det man fandt.
Et par knægte havde nu deres eget gevær, hvoraf det ene blev fundet på et loft og det andet i et buskads.
Masser af konkurrencer med våben og krudt
Men efterhånden havde alle knægte deres eget våben. Nu blev der så afholdt konkurrencer i adskillelse og samling af våbnene i kortest tid med og uden bind for øjnene. Nye fabrikater af geværer blev fundet. Nu var det også maskinpistoler og endda et maskingevær. Det sidste var dog for tungt og indgik derfor ikke i normalbeholdningen.
Våbnenes mekanik blev studeret i mindste detalje. Lysten til at prøve våbnene blev vakt. Til skydeplads blev valgt en mark i nærheden af en lille skov nogle kilometer fra byen. . Her blev de første skud affyret under et strengt tavshedsløfte.
Våbnene virkede upåklageligt. Det var indlysende at dette bestemt ikke var ufarligt. Efterhånden tog skudlarmen til og nu havde de voksne også fundet lyst til at skyde. Derfor blev skydebanen nu forlagt nærmere til byen.
Masser af krudt
Rundt omkring gårdene havde de tyske soldater moret sig med at skyde med geværer og pistoler efter stålhjelme, flasker og konservesdåser. Skud hørtes dagen lang. Men det var umuligt at bortskyde de mængder af skarp ammunition som lå tilgængelig overalt.
Knægte fandt derpå at lave sjov med krudtet fra de skarpladte patroner. Projektilet blev brækket af hylstret og krudtet hældt ud. Så blev det antændt. En fornøjelig lyseblå flamme kunne derefter ses.
Så opstod der en ny konkurrence som knægtene kaldte ”Flammekastekrig”. Knægtene i Abild fandt også elektromotorer, radioer og forskellige måleapparater.
Ungarske soldater med heste
Pludselig kom der ungarske soldater med hundredvis af heste til byen. De blev en sand plage for det kneb med græs til så mange gamle frontheste. Disse heste gjorde stor fortræd i haverne. De passerede både grøft og hegn.
Og da der var tordenvejr, som gjorde hestene bange, passerede de deres indhegninger i store flokke. Mange af byens mænd måtte natten igennem hjælpe til med at indfange de stakkels dyr.
Mange af hestene var gode ridedyr og det benyttede knægtene sig af. De fik lov til at passe dem.
Så tog knægtene sig af bilerne
Så kunne knægtene tage sig af alle de biler, der stod opmarcheret på de fleste gårdspladser. Det var flest lastbiler men også enkelte personvogne samt en del specialbyggede vogne.
Først nøjedes man med at sidde i bilerne. Hver knægt havde sin bil. Men længe varede det ikke, før man begyndte at pille ved diverse ting. Snart svingede retningsviserne. Så skulle hornene også afprøves.
Ja og selvfølgelig skulle nogle af bilerne også afprøves på markvejene omkring Abild.
Værdier kastet på veje og grøfter
Efter 5. maj strakte kolonner af besejrede tyske soldater sig ned gennem Sønderjylland. Nogle af kolonnerne var mere end 30 km lange. Hver eneste dag i lang tid marcherede tyske soldater gennem Abild på vej mod Sæd grænse.
Nogle var tavse og mærket af sorg og bitterhed. Andre kom syngende gennem Abild. Nord for Tønder blev de visiteret af engelske soldater. Det tog meget lang tid at slippe gennem nåleøjet. Der var en lang kø gennem Abild. Nogle af soldaterne satte sig ned og kastede mønter fra sig. De kastede også andre værdier væk. Pengesedler, rationeringskort og meget andet smed de fra sig på vejen og i grøften.
Knægte på skattejagt
Knægtene gik så jo gang. De havde poser og spande med i deres skattejagt. Der var mønter fra hele Europa men dog flest danske.
Men ak – knægtene skulle aflevere alle pengesedler, mønter og våbnene til politiet. Politiet kom selv og spurgte efter knægtenes samlinger.
Skatten forsvandt
- Tak min dreng.
Ja sådan sagde betjenten. Væk var de mange skatte. Men det tog efterfølgende kun et par minutter i grøfterne at finde 50 kroner. På blot en dag lykkedes det for politiet at samle 35.000 kr. hos de tyske soldater.
En gang i løbet af sommeren kom CBU med et større antal lastbiler. De var i stand til i løbet af få uger at rydde det hele for ”skatte”. Senere kunne familien, når de gravede i haven, kunne de støde på en guldklump i form af nogle mønter. Nu og da fandt man dog stadig ”skatte” rundt om i Abild
Kilde:
- dengang.dk – div. Artikler
- milhist.dk
- Bladet ”Pigtråd”
Hvis du vil vide mere:
- dengang.dk indeholder 1.906 artikler
- Under Besættelsestiden (Før/under/efter) finder du 388 artikler
- Under Tønder finder du 301 artikler