Færge fra Ballum til Rømø – endnu mere (2)

Eneret til bådruten. Matros Gram fik sit ønske opfyldt. En tur fra Tønder til Rømø kunne tage to døgn. Turen ud til båden. Ens rejsetøj kunne sagtens blive fugtig. På havneby Kro 1903 inden turen over isen. En flaske cognac reddede livet for to. En glad tur til Højer. En uønsket konkurrent. En oplevelse for de eventyrlystne. Damplokomotivet væltede på de smalle skinner. Hurtigt fra Berlin til Lakolk, hvis ikke båden gik på grund.

 

Eneret til Bådruten

Fra ældgammeltid har det været opretholdt færgeri mellem Rømø og fastlandet. Indtil midten af det 19. århundreder den udgået fra fastlandet. Udgangspunktet har været havneby på Rømø. Dette har også været tilfældet i tidligere tider. Her kunne færgebåden ligge i læ. Færgeriet havde også eneret til befordring fra Havneby til Bredeåens udløb.

Til rettigheder knytter det sig som bekendt et kongeligt løfte, der har et dramatisk skær.

 

Matros Gram fik eneret

Kong Christian den Fjerde deltog som bekendt i Slaget på Kolberg. Ombord på fregatten ”Trefoldigheden” den 1. juli 1644 blev han såret under kampen og mistede det ene øje.

En overlevering vil vide, at man på det tidspunkt havde truffet beslutning om at overgive sig til fjenden. En matros fra Ballum ved navn Gram blev i den anledning anmodet om at stryge flaget. Matrosen forsøgte imidlertid at hindre dette. Han sørgede for at flaget blev indfiltret i linen på sådan en måde, at den var synlig for fjenden.

Kampen fortsatte derfor og endte med en sejr for de danske stridskræfter. Som eneret fik Gram eneretten til post – og passagebefordring fra Ballum til Rømø.

 

En tur fra Tønder til Rømø kunne tage to døgn

Omkring 1900 kunne en rejse fra Tønder til Rømø undertiden tage to døgn. I dag kører man over dæmningen på få minutter. Hvordan foregik sådan en tur egentlig.

 

Turen ud til båden

Man besteg ved kroen i Bodsbøl en enspænder – bræddevogn uden fjedre og ramlede ad en markvej ned til kysten. Her så man omtrent tusinde alen fra land et par både ligge, og ud til dem førte en række koste.

Vognen drejede mod vandet. Hesten trådte pjaskende i. Et øjeblik efter kørte man i det lave vand. Når man kom til kosten – nåede vandet omtrent bunden af vognen. Hestene gik i til bringen.

Man fik fornemmelsen, at man skulle flyde vuggende videre med den skikkelige brune svømmende foran. Man kiggede uvilkårligt bagud. Var rejsetøjet bagerst på vognen stadig tørt?

 

Ens rejsetøj kunne sagtens blive fugtig

Man kunne være heldig, at det kun blæste en lind lille brise. Vandfladen var da kun let kruset. Havde der været skvulp, ville de stivede skjorter i kufferten ikke været kommet godt fra turen.

Endelig boredes postbåden. Vandet piblede da ind ved forsmækken. Passagererne entrede over. Sagerne blev langet ind i båden. Storsejlet blev sat. Af sted gled man for en sagte modvind. Dette gjorde at man måtte stryge ud af farvandet for at kunne vende og stå nordvest ind mod havnebyen på Rømøs sydøstlige del.

Færgemanden kunne dengang godt være en bonde. Men han havde lært sig faget.

 

På Havneby Kro i 1903

I strenge vintre var forbindelsen ofte vanskelig. Isbåden måtte da sættes ind. Det var en stor jolle beklædt med blik.

Ved en overfart i nytåret 1903 var der samlet 20 passagerer på Havneby kro. Efter et antal kaffepunche var sat til livs, meddelte færgeskipperen, at båden ikke kunne sejle. Så forsøgte man at forcere isen til fods. Dr. Moritz fra Berlin, som har skrevet en bog om Rømø. Havde længe ønsket at deltage i en sådan tur.

 

En flaske cognac reddede livet for to

Det blæste iskoldt fra sydøst. Isen var langt fra sikker. Passagererne delte sig derfor i små grupper. Moritz fulgtes med en ung pige. Et par kilometer fra kysten gik de begge gennem isen. De fortsatte begge turen. Efter 4- 5 timer nåede man færgelejet ved Bodsbøl.

Dr. Moritz havde taget en flaske cognac med. Og det blev deres redning.

Alle passagerer mødtes i færgekroens sal. Det mindede mest om et maskeradebal. Nogle af is-gæsterne var trukket i dametøj – alt imens deres eget tøj blev varmet ved kakkelovnen.

 

En glad tur til Højer

For nogle fortsatte turen – med vogn den 14 kilometer lange rejse til Højer. Gæsterne forsømte ikke at besøge de mange kroer undervejs. Der blev indtaget et pænt antal ”Gewesener” og der blev sunget masser af skålsange.

 

En uønsket konkurrent

Omkring 1897 fik færgeriet Ballum – Havneby en uønsket konkurrent, idet der blev oprettet en forbindelse Kongsmark – Skærbæk. Det var den nok så kendte Skærbæk – Præst Jacobsen, der startede denne forbindelse – som senere ”løb ud i vandet”.

Sejladsen skulle afstemmes med tidevandet. Og anlæggelse af deciderede havne-anlæg var besværliggjort af, at vandkanten hele tiden flyttede sig.

 

En oplevelse for de eventyrlystne

I 1897 – året før Nordseebad Lakolk havde sin første sæson så Skærbæk rederi sin begyndelse. Der blev gravet sejlrender og anlagt en kaj. Sejladsen var dog stadig ikke uden problemer.

På grund af tidevandet kunne sejlturen blive en langstrakt oplevelse, idet bådene – først motorbåde, siden dampere – ofte sejlede på grund. Overfarten beskrives som en oplevelse for de eventyrlystne.

 

Damplokomotivet væltede på de spinkle skinner

Når det så lykkedes at komme nogenlunde helskindet til Kongsmark, blev gæsterne fra 1899 kørt tværs over øen til Lakolk med trolje – som er en hestetrukken togvogn, der kørte på skinner. Oprindeligt var der planer om at etablere en decideret jernbaneforbindelse over øen. Men det blev aldrig realiseret.

Der blev forsøgt at køre strækningen med et damplokomotiv, men det væltede på de spinkle sveller. Desuden var der en risiko for, at en gnist kunne starte en brand i den tørre vegetation. Her var hestene bedre egnet. Troljebanen kørte i 40 år, indtil den blev nedlagt i 1939.

 

Hurtig fra Berlin – hvis ikke båden gik på grund

Mange rejsende kom helt fra Berlin. I 1901 kunne man stå på toget i Berlin kl. 6.30, være i Skærbæk 14.48 og fremme i Lakolk kl. 17.25 – hvis færgen ikke gik på grund.

 

Kilde:

• dengang.dk – diverse artikler
• Sprogforeningens Almanak
• Janne Uhre Ejstrup: Lakolk anno 1902

 

Hvis du vil vide mere:

• dengang.dk indeholder 1.879 artikler
• Under Sønderjylland finder du 222 artikler

 

• Pastor Jacobsen fra Skærbæk
• Omkring Rømødæmningen
• Endnu flere anekdoter fra Rømø
• Rømø – under besættelsen
• Flere anekdoter fra Rømø
• Anekdoter fra Rømø
• Borrebjerg på Rømø
• Færge fra Ballum til Rømø (1)
• Da Rømø fik et Nordsøbad
• Rømø – den tredje tur
• Rømø – endnu engang
• Rømø – en ø i Vadehavet
• Da Birthe fra Ballum forsøgte selvmord
• Da Ballum næsten fik en havn
• Klager over præsten i Ballum
• Aggi – en sønderjysk pige
• Mellem Højer og Ballum
• Bredebro – dengang
• Langs Brede Å
• Langs Vadehavet 1 – 2
• Hvem ejede Brede Kirke
• Brede under besættelsen
• Øen Jordsand – engang ud for Højer
• Soldater på Jordsand