Wilfred Petersen – en nazist, der ikke er helt glemt

Forsøg på anmeldelse af Claus Bundgaard Christensen; Følg Wilfred – Måske er det en kandidat til Årets Bog. Noget mener myndighederne stadig, vi skal fortie. De fleste kender upopulære Frits Clausen. Wilfred Petersen forsøgte at destabilisere det danske samfund. Han var fanatisk og uregerlig. Han blev overfaldet på Blågårds Plads. Vi hører om en voldsparat ungdom.  Det gjaldt for organisationerne at opdrage de unge i den rette politiske filosofi. Wilfred Petersen var flødende fjende af Frits Clausen. Han blev fyret fra militæret. Var det hævn? Han var velbegavet og idealistisk. Hans aktioner blev finansieret gennem kriminel aktivitet. Han havde nogle hundrede såkaldte 2banditter”. Nogle af dem var rene slagsbrødre. Det var en fordel for ham at kende de rigtige. De støttede ham i retssagerne. Han blev anbragt på Sundholm var han sammen med andre nazister kunne planlægge en udredning. I første omgang gav Byretten ham 6 års fængsel. Men ved hjælp af de rigtige kanaler blev han frikendt og endda i første omgang tilbudt erstatning. Der er overraskende navne at finde i bogen.

 

Noget mener myndighederne skal forblive ufortalt

Så er der igen kommet en vanvittig spændende bog fra en tid, vi slet ikke ved nok om. Der er skrevet massevis af bøger om besættelsestiden. Men vi er slet ikke blevet oplyst nok om, hvad der er sket. Os, der har forsøgt at skabe klarhed er blevet forhindret af arkivloven. Vi har egentlig fået indblik i mange overraskende ting, som vi ikke kan formidle videre. Det er ting, som samfundet og myndighederne mener at skal forblive ufortalt.

Her har vi et eksempel på en særdeles vellykket bog, der fortjener opmærksomhed og ros.

 

De fleste kender upopulære Frits Clausen

Skønt, at der nu er kommet nye oplysninger om Wilfred Petersen, der fik helt afgørende betydning for dansk nazismes historie. De fleste kender Frits Clausen, leder af DNSAP og stadig hadet af de allerfleste. Hver gang, vi bringer en af vores artikler om denne, så lyder der protester.

 

Han forsøgte at destabilisere det danske demokrati

Egentlig var Wilfred Petersen leder af en revolutionær politisk sekt med ganske få hundrede medlemmer. Han udviklede sin egen version af nazismen. Gadevold, gemen kriminalitet og aktivisme gik hånd i hånd. Han havde sine egne stormtropper som han kaldte Nordiske Legioner. Han forsøgte med sine aktioner at destabilisere det danske demokrati.

 

Fanatisk og uregerlig

Han var fanatisk og uregerlig. Han kunne ikke sættes i bås. Ja han var både antitysk modstandsmand og så jagtede han sine folk ude for at jage og afpresse jøder. En særpræget personlighed med en forunderlig blanding af intelligens. Idealisme, fanatisme, karisma samt ren og skær vildskab.

Den 2. november 1932 stiftede han ved et møde i Admiral Gjeddes Gård ”National Socialistisk Parti. Han blev sandelig også af tyskerne inviteret til at overvære partidagene i Nürnberg i 1937.

Under besættelsen af Danmark var Petersen leder af terrorgrupper og aktiv i bekæmpelsen af den danske modstandsbevægelse. I 1937 skulle han have stået for et bombeattentat mod forsvarsminister Alsing Andersens villa.

 

Da han blev overfaldet på Blågårds Plads

Hans bande forsøgte også med et brandattentat mod synagogen. Dog uden større held.

1. maj 1938 stod Wilfred Petersen på talerstolen på Blågårds Plads på Nørrebro:

• I råber nazisvin, jeg er ikke det, I forstår ved nazist, Jeg er hverken tysker eller russer.

Det endte i et stort slagsmål, hvor Wilfred Petersen blev væltet ned af en motorcykel, slået ned og fik brækkede to ribben.

 

Voldsparat ungdom

Bogen rammer også noget som vi har berørt. En særdeles urolig og voldsparat ungdom i 1930’erne. Den politiske strategi, der var inspireret af det tyske SA, bundede i sin forestilling om at erobre gaden og skabe en nazistisk revolution nedefra. Det var ikke som de hævdes – tale om mere djærve gentlemanagtige slagsmål i 1930’erne end i dag. Man sparkede på folk, der lå ned. Der blev brugt knojern og andre modbydelige slagvåben. Ja sådan nogenlunde fortæller Claus Bundgård Christensen i denne noget overraskende bog.

• Der var i DSP mange tidligere medlemmer af Danmarks Kommunistiske Ungdom (DKU), der blandt andet lærte, at DSPerne knuste glasskår i limen, når man satte plakater op. Det gjorde det svært at pille dem ned.

 

At opdrage de unge i den rette politiske filosofi

Også i København oplevede man i 1930 og 1940erne hærværk mod jødiske forretninger.

Som vi tidligere har nævnt i artikler, var der masser af mere eller mindre voldelige ungdomsorganisationer med uniformer. Et af deres formål var at opdrage de unge i den rigtige politiske filosofi. Og de forskellige organisationer gjorde alt for at bekæmpe hinanden.

 

Glødende fjender med Frits Clausen

Vores hovedperson var slet ikke tyskervenlig. Han var glødende modstander af Frits Clausen og DNSAP. Ja det var Wilfred Petersen, der var ophavsmand til den famøse sprællemand. Den blev fremstillet i 100.000 eksemplarer overalt i kiosker i Danmark.

I juli 1940 udkom pjecen ”Rene folk med rene hænder” eller den blå pjece efter farven. Det var et meget isnende angreb mod Clausen og DNSAP. Clausens alt for høje alkoholforbrug blev tildelt meget opmærksomhed også Inge Clausens udviklingshæmning blev udstillet.

 

Fyret fra militæret

I sin ungdom gjorde han tjeneste som officer. Men han blev afskediget som følge af hærreduktion i 1931. Dette gjorde ham bitter. Skuffelse og had drev ham ud i en ny politisk karriere. Først i DNSAP, snart efter i National Socialistisk Parti, som i en årrække udgav bladet ”Stormen”.

Bruddet med DNSAP skyldtes at disse ikke prioriterede antisemitismen højt nok.

 

Velbegavet og idealistisk

NSP havde nu ikke den store tiltrækningskraft. Man blev aldrig mere end et par hundrede medlemmer. Mange af de unge mennesker levede i nazistiske fællesskaber. Egentlig var det en form for ungdomsoprør. I utilfredshed og foragt søgte man mod fløjene. Wilfred var i øjenhøjde med de unge. I bogen får vi et særpræget indblik i et miljø, hvor slagsmål og bombesprængninger næsten var hverdagskost.

Flere gange blev Wilfred mentalundersøgt. Man konstaterede, at han var en velbegavet idealist, der brændte for sin sag. Han var hverken fantast eller psykopat. Men hans motiver kunne være svære at gennemskue.

 

Aktioner finaseret gennem kriminalitet

DSP og Wilfred Petersen finansierede sine aktioner gennem kriminalitet og havde en udpræget voldsparathed på gadeplan. Noget tyder også på at afpresning af virksomheder og enkeltpersoner var en del af finansieringen. . men i gruppen har der også været velhavende aktører, der var kritiske over for det parlamentariske demokrati. Her ønskede man en omvæltning.

 

Wilfreds banditter

Et eksempel på Wilfreds og hans bandes metoder ser vi den 11. oktober 1943. Knud Damgaard er på vej til Køge for at hjælpe med transport af jøder til Sverige. Lidt syd for København bliver bilen standset af revolverbevæbnede unge, der forsøger at spille tyskere.

De tilegner sig 20.000 kr., som Damgaard havde på sig. I nærheden af Taastrup smider de en 82 – årig jøde ud af bilen. På hjørnet af Gothersgade og Nørrevold, hvor Wilfred Petersen havde hovedkvarter, standser de og Damgaard bliver ført op i et loftsrum, hvor han bliver indespærret.

Han fik intet at spise. Han blev tvunget til at dyrke gymnastik i timevis og mishandlet på forskellig måde.  Han fik at vide, at hans kone og barn befandt sig i et værelse i nærheden. De ville blive skudt, hvis han ikke fortalte dem, det som de ville vide.

Tirsdag aften foretog de en husundersøgelse i Damgaards hjem. De beslaglagde en sparekassebog, der indeholdt 2.000 kr. samt Familiens Rationeringsmærker. Ved husundersøgelsen foreviste de dansk politiskilt.

Få timer efter husundersøgelsen, arresterede politiet Wilfred Petersen selv. Banden blev nervøse og afleverede Damgaard på Dagmarhus. Efter et kort forhør afleverede tyskerne ham til dansk politi.

 

Sprængning var bestilt

Fredag den 22. oktober trængte nogle revolverbevæbnede ind i Wilfred Petersens Hovedkvarter, overmandede vagten og sprængte det i luften.  Det gættes på, at det var Wilfred Petersens banditter selv, der havde leget sabotører for på ny at genoprette det gode forhold til tyskerne.

 

Rene slagsbrødre

Jo kredsen omkring Wilfred var godt begavede. Men mange af dem var rene slagsbrødre. En af dem var Valdemar Jensen (den lyse slagter). Han deltog i mindst 100 gadeslagsmål. Dette blev betragtet som kvalifikation.

Blandt de mere ekstreme tiltag var voldelige aktioner mod homoseksuelle. Dette foretog aktivisten Jørgen Asmild.

DSP s ekstreme angreb i bladet ”Stormen” var baggrund for justitsminister K.K. Steinckes banebrydende antiracismelov i 1939.

 

Fordel at kende de rigtige

Wilfred Petersen havde en forbløffende evne til at få kontakt til indflydelsesrige personer. Måske var det derfor, han slap så billig efter besættelsen. En af dem, han lærte at kende, var kriminal-overbetjent Max Weiss fra Københavns politiske politi. Det var vel det samme som PET i dag. De to havde været befalingsmandselever sammen på Kornetskolen i Helsingør i 1920erne. Denne Weiss var sandelig ikke hvem som helst. Han blev en af de vigtigste folk for CIA i Danmark.

Weiss var velbegavet, sprogkyndig og betroet. Han holdt øje med højreradikale grupper. Hele vejen igennem var han loyal over for sin ungdomsven. De havde begge et fælles hadforhold til Frits Clausen De betragtede ham som landsforræder.

Wilfred Petersen spionerede for Weiss I Germansk SS og Waffen SS og gav ham mange gode informationer. Man anså at DNSAP gik tyskernes ærinde og var ekstrem farlige. Frits Clausen gav da også udtryk for, at han håbede at Wilfred Petersen ville få en hård straf.

 

De stod ham bi i retssager

En af Wilfred Petersen andre partnere var revisor H.C. Steen Hansen, en velhavende nationalkonservativ modstandsmand. Da Wilfred Petersen efter krigen meldte sig frivillig til Københavns Politi, var han godt flankeret af disse to gode og indflydelsesrige venner. De stod ham bi under retssagerne.

 

På Sundholm kunne man afklare synspunkterne

De to flankerede ham, da han meldte sig på Københavns politigård den 23. april 1946 på Politigården. Han havnede på Sundholm på Amager sammen med gamle folk fra NSP. De havde således al mulighed for at koordinere deres udtalelser.

 

Frifundet og tilbudt erstatning i første omgang

Først i 1948 blev dommen afsagt i Københavns Byret. Den lød på seks års fængsel. Han rasede højlydt og måtte fjernes med magt. De sidste ord var dog ikke sagt i denne sag. Han havde nogle gode støtter. Afgørelsen blev omgående anket til Landsretten.

En af Wilfreds faste tilhængere kaldet Lille Jørgen blev dømt til døden og henrettet natten mellem den 3. og 4, marts. I østre Landsret faldt der dom over Wilfred Petersen og tre andre fra inderkredsen. De blev pure frifundet og fik ovenikøbet en erstatning på i alt 80.000 kr. Det vakte voldsom opstandelse.

Sagen endte nu i Højesteret. Her fastholdt man frifindelsen – men erstatningen bortfaldt ud fra den betragtning om, at mændene ved deres forhold selv havde gjort sig skyldig i varetægtsfængslingen.

 

Overraskende andre navne

Men i bogen dukker højst overraskende også andre kendte mennesker op, bl.a. Bjørn Schouw Nielsen op. Det er ham med hypnosemordene i Landmandsbanken på Nørrebrogade på Nørrebro.

Og en anden lige så overraskende er Erling Voss, jo det var modstandsmanden, der i 1943 blev medlem af Danmarks Frihedsråd.

Wilfred slap nogenlunde uskadt gennem krigen og tog hul på en ny tilværelse i Birkerød først med skoproduktion sidenhen byggefirma.

 

Er det ”Årets Bog”?

Her på mine hylder står en perlerække af Claus Bundgaard Christensens bøger. Det er svært at kåre den bedste. Men denne bog må absolut ligge i toppen. Mon ikke den er kandidat til ”Årets Bog”. Igen en gang er jeg overbevist om, at vi endnu ikke kender den fulde historie før, under og efter besættelsestiden. Men det er pragtfuldt, at det er nogen, der forsøger at fortælle os den.

 

 

 

Kilde:

• Claus Bundgaard Christensen: Følg Wilfred! Radikalisering, revolution, nazistisk subkultur – en biografi om Wilfred Petersen (Gyldendal)
• John T. Lauridsen: Dansk Nazisme 1939 – 1945 og derefter
• Vejen frem – Wilfred Petersens Nazister som Landevejsrøvere (Det Kongelige Bibliotek)
• nielsbirgerdanielsen.dk
• dengang.dk – diverse artikler
• frikorps-danmark.dk
• historie-online.dk

 

Hvis du vil vide mere:

• dengang.dk indeholder 1.835 artikler
• Under Besættelsestiden (Før/Under/Efter) finder du 374 artikler
• Under Aabenraa finder du 180 artikler
• Under Sønderjylland finder du 214 artikler
• Under Tønder finder du 294 artikler
• Under København finder du 190 artikler

 

• De dødsdømte i Tønder
• Var Konservativ Ungdom nazister?
• Militære Ungdomsgrupper – dengang
• Bloddrenge og Nazister
• De danske nazister
• Nazister i Tønder
• Efterretningsvæsnet efter nazismen
• Nolde og nazismen
• I nazismens skygge
• Kaj Munk og Nazismen
• Da nazismen kom til Sønderjylland
• Var Rønshoved og andre højskoler brune?
• Pibende hængsler
• Afnazificering og hungersnød syd for grænsen
• De kom tilbage Besættelsestiden og Det Tyske Mindretal
• Det tyske mindretal
• Et mindretal under besættelsen
• Danskerpak og tyskerpak
• Mindretal i brændpunktet
• Frits, Nazister og et kartotek
• Frits Clausen og danskheden
• Da Frits Clausen kom til middag
• Frits Clausen – den tredje historie
• Frits som sprællemand med trillebør
• Frits Clausen, lægen fra Aabenraa
• Folketingsvalget 1939
• Da Hagekorsflaget blev rejst i Tønder
• Da tyskerne kom i Tønder
• En sønderjyde krydser sine spor
• Gerningsmænd eller ofre
• Dibbernhaus i Aabenraa
• Jens Møller – folkeforfører eller folkefører
• Bovrup – kartoteket og mange flere