På vagt ved grænsen 1945 – 1948

Massiv bevogtning. Bevogtningen startede 5. maj 1945. Der skete dramatiske ting. Men det kniber med beviserne. Det fandt vi ud af, da vi skrev vores bog.  Arkiverne er lukket for os. Bevogtningsstyrken bestod af 2.000 mand. De engelske styrker ankom 7. maj. Den danske Brigade kom den 14. maj. Hæren afløste den 8. juli 1945. Man brugte tyske barakker. Kruså – lejren var den største. Bevogtningsområde på 5 km. Man delte kodeord med Grænsegendarmerne, Rigspolitiet ved grænseovergangene. Politiet kørte baglandspatruljer. I sommerhalvåret 1948 blev 22 grænseoverløbere taget. De blev hurtigt sendt retur En emsig kompagnichef Flest overløbere ved højspændingsledningerne Man kunne fra Fjordvejen se tyske u – både blive hævet Den 15. maj 1949 ophørte den militære bevogtning.

 

Massiv bevogtning

I årene efter Anden verdenskrig var grænsen under stærk bevogtning. Det var af både grænsegendarmeriet, rigspolitiet og hæren med relativ store styrker.

Grænsebevogtningens formål efter krigens afslutning var at hindre ulovlige overskridelser af grænsen såvel fra Danmark til Tyskland som omvendt. I første omgang – i dagene efter kapitulationen – var hovedopgaven at hindre danskere i tysk tjeneste f.eks. Gestapo – folk, stikkere, SS-mænd i at undslippe dansk retsforfølgelse.

Det kunne man gøre ved et skjule sig iblandt de almindelige tyske værnemagtsstyrker på hjemmarch, eller ved uset at forsøge at snige sig over grænsen uden for de officielle overgange.

Men det var nok snarere den modsatte vej at overskridelserne skete.

 

Bevogtningen startede 5. maj 1945

Allerede den 5. maj 1945 om morgenen etableredes der afspærring af modstandsbevægelsen under ledelse af daværende højskolelærer Jens Kruuse, en afspærring, der strakte sig over hele Sønderjylland.

Der var kun tre passagemuligheder, hvor der blev oprettet kontrolsteder for den tyske udmarch nemlig ved Kruså, Rens og Sæd. Overgang uden for disse tre steder skulle hindres med de til rådighed stående midler dvs. med våbenmagt,

 

Bevogtningsstyrken bestod af 2.000 mand

I denne bevogtning deltog styrker af modstandsbevægelsen fra næsten hele Syd – og Sønderjylland samt alle disponible grænsegendarmer som havde klaret opholdet i KZ – lejrene. Dertil kom frigivne fanger fra Frøslevlejren, som indtrådte i modstandsbevægelsens region 3. Bevogtningsstyrken udgjorde ca. 2.000 mand med tyngden lagt i østligste del af grænseområdet.

 

De engelske styrker ankom 7. maj

Først i løbet af 7. maj ankom de første engelske styrker. De kunne være en hjælp til de mangelfulde uddannede modstandsfolk. Samtidig overtog oberst J. Skjoldager, kommandoen efter Jens Kruuse.

 

Den danske Brigade fra 14. maj

Nogle dage senere den 14. maj, afløstes modstandsbevægelsens folk af styrker fra Den danske Brigade fra Sverige. Dermed var militæret sammen med grænsegendarmeriet ansvarlig for grænsens overvågning.

 

Hæren fra 8. juli

Den 8, juli 1945 blev brigadestyrkerne erstattet af ny – indkaldt mandskab fra hæren. Denne opgave kom til at vare de næste fire år.  Hæren deltog fra starten med 1.200 mand.

Til at rumme det mandskab, som skulle deltage i bevogtningen, blev der oprettet en del lejre i grænsens nærhed. Der blev bygget lejre i Rinkenæs, Kruså, Bov, Frøslev plantage, St. Jyndevad, Lydersholm, Sæd og Højer.

 

Tyske barakker

Lejrene bestod af tyske barakker som blev flyttet hertil fra forskellige tyske militærlejre i Jylland. Opførelsen var dog ikke færdig før i april 1946. Indtil da var mandskabet feltmæssigt indkvarteret.

Hver lejr var beregnet til at kunne rumme ca. 150 – 200 mand. Men også Tønder Kaserne og Søgårdlejren blev benyttet til indkvartering af bevogtningsstyrker.

Grænsekommandoets stab fik sit hovedkvarter på Kurhotellet i Kollund. I februar 1947 flyttede det dog til Aabenraa, hvor det beslaglagte tyske gymnasium blev anvendt til formålet.

 

Kruså – lejren var den største

Lige over for Kruså mejeri ved vejkrydset på Sønderborgvejen lå Kruså – lejren. Det var den største af de 8 lejre. Den rummede foruden vagtkompagniet også bataljon – staben.  Endvidere var der i lejren indkvarteret en del lyskasterteknikkere, en halv snes værnepligtige, toldassistenter og nogle enkelte korporaler fra militærpolitiet.

De to sidstnævnte kategorier havde til opgave at kontrollere dansk militærtrafik på Flensborg banegård, når togene til og fra det danske brigadeområde mellem Hamborg og Bremen passerede.

Lejren havde også infirmeri og tandlæge samt militær telefoncentral. I alt var der i lejren indkvarteret 225 personer, hvoraf nogle enkelte var ægtefæller og børn til de faste officerer. Dertil kom en del lokale, civile kvinder, der varetog arbejdet med rengøringen og i kostforplejningen.

Lidt af en kuriositet var det i øvrigt, at alle højere officerer havde tyskklingende familienavne, selv om de sikkert havde været danske i mange generationer.

Chefen for hele grænsekommandoet var oberst rigsgreve von Sponneck., regimentschefen var oberst E. Joest.

 

Bevogtningsområde 5 km

De lyskastere, der var opstillet langs grænsen, var tyske. De var nu blevet genopstillet med det formål at oplyse jorden ved mørkets frembrud for derved at afsløre eventuelle grænseoverløbere.

Krusålejrens bevogtningsområde strakte sig fra krusåens udløb i Flensborg fjord ved den dengang afspærrede gangbro. Derfra gik bevogtningslinjen mod vest gennem Kollund skov forbi Kobbermøllen over Kruså toldgrænse til engene syd for Bov. En strækning der var knap 5 kilometer lang.

Til at løse denne opgave var der 40 mand på vagt i hvert døgn, nemlig 36 menige, 3 korporaler og en sergent eller løjtnant. De var fordelt i tre hold med hver en vagthytte som udgangspunkt. Hvert hold bestod således af 12 menige med en korporal som vagtkommandør.

 

Man delte kodeord med Grænsegendarmerne

Mange steder langs grænsen var der opsat pigtrådsspærringer. Hver vagt havde nogle hundrede meter at bevogte.  I de mere åbne landskaber mod vest havde vagtposterne dog et større område at bevogte. Der var opstillet felttelefoner så man kunne melde tilbage til vagthytten.

Grænsegendarmerne havde visse faste poster langs grænsen, hvorfra de bevægede sig til fods. Gendarmer og soldater færdedes i samme områder. Derfor var de forsynede med enslydende ”kendeord”. Dette kendeord blev fornyet hvert døgn. Formålet med ordet var, at en anråbt person ved at svare rigtigt kunne bekræfte at han var i lovligt ærinde. Man gik med skarpladte våben. En fejltagelse skulle nødigt ske.

 

Rigspolitiet ved grænseovergangene

Rigspolitiets opgave var at foretage paskontrollen ved selve grænseovergangen, Ingen slap igennem uden samtidig at være i besiddelse af det nødvendige visum, som kun blev udleveret af den allierede militærmission i Tyskland.

 

Politiet kørte balandspatruljer

Politiet havde derudover kørende patruljer på landeveje i ”baglandet”. Søgårdhus Hotel fungerede som politikaserne. Politiets bevogtningsområde var faktisk den sydlige del af Sønderjylland i en afstand af 10-20 kilometer fra grænsen.

Med denne tætte bevogtning var det meget vanskeligt at passere grænsen uden at blive opdaget. Derfor blev det også fanget en del overløbere i tidens løb. De fleste af disse blev anholdt i Krusålejrens bevogtningsområde. Dette område gav langt de fleste muligheder for uset at komme over grænsen, idet terrænet var bakket og skovrigt samt fyldt med levende hegn. Derfor fristede det de fleste overløbere til at forsøge netop her.

 

I sommerhalvåret blev 22 grænseoverløbere taget

Således blev der i sommerhalvåret 1948 taget 22 grænseoverløbere alene i Krusålejrens bevogtningsområde. Men hvor mange der uset kom over vides ikke.

I forbindelse med research til vores bog ”Grænsen er overskredet” har vi fundet en del hændelser. Ofte har disse været dramatiske. Men vi har af gode grunde kun omtalt ganske få af disse. Vi kan nemlig ikke finde beviserne. Arkiverne er lukket for os.

Blandt de 22 var en mor og hendes datter som blev opdaget, da de forsøgte at passere et vandløb lige syd for Kruså Mølledam.  I retning mod Tyskland.  Efter anholdelsen forklarede de, at de var på vej mod nord mod Danmark, idet de ca. en time forinden i dagslys havde sneget sig over grænsen et sted i nærheden af Nyhus Sø. Men under deres bestandige forsøg på at skjule sig, havde de mistet orienteringen og var derved uden at vide det på vej ind i Tyskland igen.

Kvinden og hendes datter havde tidligere været anbragt i en flygtningelejr ved Aalborg, v ar derfra sendt til Tyskland og forsøgte nu at komme til Danmark, hvor der – naturligvis – ventede en dansk mand på dem, som de havde truffet under arbejde uden for flygtningelejrens område.

Mange af de anholdte var tyskere, der flygtede fra de elendige forhold i Tyskland.

 

De blev hurtigt sendt tilbage

Det var den faste regel, at en overløber hurtigst skulle afleveres til politiet i Kruså, der så sørgede for det videre fornødne. I de fleste tilfældevar det blot en returnering til myndighederne syd for grænsen.

 

En emsig kompagnichef

Men nu var det en ret emsig kompagnichef, der forlangte at blive tilkaldt, hvad enten det var dag eller nat. Og så blev der ellers fortaget en lang afhøring. Der blev brugt et tonefald og et sprogbrug som om man havde med en fjende at gøre.

I et enkelt tilfælde den sommer kunne man måske nok forstå det for da drejede det sig om en tidligere dansk SS – mand, der nu var blevet træt af at skjule sig i det nødlidende Tyskland.

I et andet tilfælde var det tale om en tidligere tysk underofficer, som der måtte skydes imod, før han overgav sig ved pigtråden en højlys dag. Vagten blev i øvrigt belønnet med et par dages ekstra orlov.

 

Flest overløbere ved højspændingsledninger

Hyppige forsøg på overgang i de lyse nætter blev gjort ved højspændingsledningerne vest for Kruså. Ved at følge disse fra Tyskland til Danmark var en overløber næsten sikker på at kunne holde retningen. Til gengæld var der også skærpet agtpågivenhed fra vagternes side i masternes nærhed. Flere af de tilfangetagende blev anholdt netop i dette område.

 

Man kunne se tyske u – både blive hævet

Vagtmandskabet kunne nyde det smukke Sønderjylland. Men de kunne ikke besøge Flensborg. Byen kunne de så betragte fra Fjordvejen. Hver dag kunne de betragte Mürviks truende og tunge bastioner.  Det var også her sidste fase af Det Tredje Riges historie udspillede sig.

I sommeren 1948 kunne man fra Fjordvejen se tyskerne hæve de sænkede U – både, som var sænket af deres besætninger i dagene omkring kapitulationen.

 

Den 15. maj 1949 ophørte militærets overvågning

Den 25. oktober 1948 skete der en reduktion fra de oprindelige ca. 1.200 mand til i alt 333 mand. Og nu blev der heller ingen bevogtning langs Flensborg Fjord. Og endelig den 15. maj 1949 ophørte den militære bevogtning af grænsen fuldstændig.

Grænsegendarmeriet var nu ene om at bevogte grænsen.

 

Kilde:

• Sprogforeningens Almanak
• dengang.dk – diverse artikler
• Uwe Brodersen: Grænsen er overskredet

 

Hvis du vil vide mere:

• dengang.dk indeholder 1.841 artikler
• Under Besættelsestiden (Før/Under/Efter) finder du 375 artikler
• Under Padborg/Kruså/Bov finder du 63 artikler
• Under Sønderjylland finder du 215 artikler
• Under Grænsen er overskredet finder du 6 artikler

 

• Afnazificering og Hungersnød – syd for grænsen
• Lige syd for grænsen 1940 – 1949
• Besættelse og befrielse ved grænsen
• Syd for grænsen efter besættelsen
• Flensborg – 20 dage som regeringsby
• Karantænestation ved Grænsen 1-2
• Pas på Grænsen (1)
• Grænsen og dens bevogtere
• Myter omkring Frøslev – og Fårhuslejren
• Grænsen – dengang (b)
• Dramaet ved Viadukten (1-2)
• Myten om de hvide busser
• I Kollund Østerskov lå to villaer
• Holocaustfornægteren fra Kollund
• Militære efterretninger fra Grænselandet
• Kæmp for alt hvad du har kært – Chr. Fries
• Besættelsestiden i den sidste tid – i Bov Kommune
• To skæbner i Kiskelund
• Frøslevlejren i den sidste tid
• Frøslevlejren
• Fårhuslejren
• Straffelejren
• Harreslev – dengang
• Rønshoved, Hokkerup, Gaardeby
• Dansk agent skyld i gendarmers død
• Sandheden om de hvide busser
• Bov kommune under besættelsen
• En sønderjyde krydser sine spor
• De mystiske mord ved grænsen 1-2
• Forord (1) til ”Grænsen er overskredet”
• Asmus Jensen – et mord efter 1945 (opdateret 2021)
• Var det et hævnmotiv?
• Grænsen er overskredet – anmeldelse og omtale
• Asmus Jensen – opdateret 2020
• Mord i Padborg 1.4
• De slagne ved grænsen
• Gendarmerne ved Grænsen 9. april 1940 og mange flere