Ringridning i Sønderjylland
Hestepærer skulle fjernes, inden dronningen kom. Hvad er ringridning? Det er også en livsstil. Og så er der noget, der hedder over- og under-stikker. Paven forbød de drabelige turneringer. De danske konger var vilde med ringridning. Traditionen blev videreført på Amager og Sønderjylland. Ringridning i Tønder i 1556. frederiksgarden. I 1937 fejrede man i Tønder Ringriderkorpsets 125 – års dag. I Tønder mærkede man ingen nationale gnidninger. Der var op – og nedture. Ringridning i Aabenraa fra 1766. tattoo ved Brundlund Slot. Ringriderfest nr. 100 i Sønderborg først i 1998. Historisk ringridning i Sønderborg. Hertugen af Augustenborg afholder stort ringridning. Dansk – og tysksindede samlede sig. Festtillæg på grund af Hertugens deltagelse. Dampskibe måtte godt ankomme med passagerer nord fra til ringridning – ellers ikke. Bøder for at vise danskhed. Da rytteren solgte en pokal. Ringriderpølse. Antallet af ryttere er nogenlunde stabilt
Hestepære skulle fjernes, inden dronningen ankom
Ringridning er i den grad en tradition i Sønderjylland. I min tid i Aabenraa konkurrerede man altid med Sønderborg om at være størst. Og alle ryttere skulle op gennem gågaden. Og et år kom dronningen på besøg. Kommunen kunne ikke nå at komme rundt med deres mandskab og fjerne hestepære. Så det var alle os ansatte, der måtte i gang. Det var meget morsomt. Om dronningen så, at vi ikke nåede at få fjernet dem alle, ved jeg ikke.
Selv i min barndom i Tønder var det tradition for, at vi skulle til ringridning.
Hvad er ringridning?
Der er måske nogle af læserne, der ikke ved, hvad det er. Her er så en forklaring. Ringridning er en ridekonkurrence, hvor rytteren med en lanse skal fange en ophængt ring. Og denne ring, bliver hele tiden mindre og mindre.
Hver galge har en forrider, som er ansvarlig for afviklingen. En ring er ophængt i en lås mellem galgens stolper. Ringen har en diameter mellem 11 mm og 32 mm. Hver rytter har en lanse, der kan have en længde fra 50 til 160 cm.
Rytteren skal på sin hest i fuld galop med lansen forsøge at få ringen. For at blive noteret for at have taget ringen, skal man med lansen rive ringen ud af låsen, og den skal forblive på lansen to gallopspring efter galgen er afsluttet.
Ringridningen bliver typisk afviklet i to runder. I hver runde skal hver deltage igennem galgen 12 eller 24 gange. Er der to eller flere ryttere, der har taget det samme antal ringe, skal der være omridning også kaldet kongeridning.
I kongeridningen anvendes en ring med mindre huldiameter – ned til 5 mm. Det fortsætter indtil en rytter ikke får ringen og udgår. Den rytter, der er tilbage, bliver ringriderkonge. Rytteren med næstflest ringe udnævnes til kronprins.
Det er også en livsstil
Der skal hundredvis af frivillige hjælpere til, for at kunne afvikle sådan en ringridning. Ja dertil kommer festarrangementet. Ja præmier skal der også indkøbes. Således er præmiesummen i Sønderborg på 15.000 kr. Det er som regel sponseret. Men så er der også præmier til både konge, kronprins og prins.
Ringridning er ikke kun en sportsgren. Det er også en livsstil. Den nedarves ofte i generationer. Den involverer hele familien. De yngste er seks år og de ældste er 90 år.
Over- og Understikker
De vigtigste redskaber er hest og lanse. Rytterne er alle ens klædt på. Sorte ridestøvler, hvide ridebukser, hvid skjorte, mørkt slips til herrer. Til damer mørk ridejakke og enten blå/hvid kasket eller helt hvid. Det er egnsbestemt hvilken farve kasketten skal have. Lansen matcher kasketten.
Rytteren kan enten være over- eller under-stikker. Som overstikker holdes lansen vandret i skulderhøjde. Disse kommer ofte fra den vestlige del af Sønderjylland.
Som understikker holdes lansen fra hoften, og skråt op m od ringen. Disse kommer oftest fra den sydøstligste del af Sønderjylland.
Ved hver galge er der hjælpere, der anbringer ringen i den rette højde og noterer om ringen er taget.
Rytterne er inddelt i syv aldersgrupper.
Paven forbød de drabelige turneringer
I Korstogstiden indgik der nye ting, som man havde fundet hos araberne. Jo ringridningen har faktisk sin baggrund i middelalderens ridderturneringer i Europa. Vi husker, at Ivanhoe altid vandt. Det endte med dødelig udgang for de deltagende. De drabelige turneringer blev forbudt af paven.
For at ridderne fortsat kunne træne deres krigsfærdigheder uden at risikere at blive sårede, blev der opført særlige ridebaner, hvor ridderne kunne ramme en figur eller buste eller ride igennem galger og fange en ring med lansen.
De danske konger var vilde med ringridning
Christian den Tredje og hans søn Frederik den Anden indførte og ændrede ridderkampen til en fredelig rytterdyst. I 1545 oprettede Christian den tredje en ”ringrendingsbane” på Amagertorv i København. Her blev der så arrangeret ringridningskonkurrencer.
I 1500 – tallet indrettede adel og konger permanente anlæg til ringridning og lignende forlystelser. På Frederiksborg Slot findes Christian den Fjerdes ”Ringrendingsport (Karruselport)
Ved Christian den Fjerdes kroning i 1596 blev der arrangeret ringridninger over flere dage. Det var med deltagelse fra Europas kongehuse og fyrstedømmer. Christian den Fjerde var selv en ivrig ringrider og deltog i ringridninger både i Danmark, England og Tyskland.
Vi skal helt tilbage til middelalderen for at finde begyndelsen. Og ofte var det en tradition på de kongelige slotte, at man dyrkede ringridning. I løbet af det 16. og 17. århundrede blev det udbredt over hele Danmark og i Slesvig-Holsten.
Traditionen blev videreført i Sønderjylland og Amager
I Mellem Slesvig blev der afholdt ringridning mellem jul og nytår. I Nordslesvig udviklede det sig til en sommerfest.
I Danmark døde traditionen undtagen på Amager. I hertugdømmerne fortsatte traditionen også. Måske kan man takke den hesteglade hertug af Augustenborg for dette. Ved hertugparrets sølvbryllupsfest i 1846 blev der her afholdt en ringriderkonkurrence med 400 deltagere. Dette kan du læse om senere her i artiklen.
Ringridning i Tønder i 1556
I Tønder skulle der foruden skyttekropset fra 1693 også have været et ridende korps. Skyttekorpset eksisterer stadig (Se vores artikel).
Vi ved at Tønder Fastelavnslag arrangerede ringridning i 1556.
Frederiksgarden
Åbenbart havde Frederik den Femte været i Tønder i 1748 for at deltage i ringridningen. Han havde givet tilladelse til at oprette en garde, der hed Frederiksgarden. Men den bestod hvis ikke så længe.
I 1801 blev store dele af den danske flåde ødelagt af englænderne. Dette førte til oprettelse af Borgerkorps. Det betød at amtmand Bertouch genoplivede Frederiksgarden. Amtmanden havde forbindelser til Frederik den Sjette så denne gav sin tilladelse til at man igen måtte bruge navnet. Det var i 1804.
I 1937 fejrede Ringriderkorpset 125-års fødselsdag i Tønder
Efter overleveringer skulle Frederik den Sjette i 1812 have skænket Ringriderkorpset et æresskilt. Det var af guld og sølv og viser kongens initialer og en galge med en ring. Dette skulle og blev båret af ringrider-kongen. Man kan se skiltet på plakater fra 1937. Ved den lejlighed var Christian den Tiende også på besøg.
I dette år fejrede Ringriderkorpset i Tønder deres 125 – års fødselsdag. I 1865 skete der en nyetablering af foreningen. Da fik foreningen navnet ”Ringreitercorps Tondern”. Det skete efter, at korpset næsten havde ligget stille. Ved den lejlighed overgav medlemmer af Frederiksgarden deres kongelanse og æresskiltet til Ringriderkorpset.
I Tønder ingen nationale gnidninger i Ringriderkorpset
I den tyske tid forsøgte man at undgå nationale gnidninger i korpset. Og ringriderfesterne var da også godt besøgt af både dansk- og tysksindede. Og så annoncerede man også i både dansk – og tysksindede aviser. Åbenbart lykkedes dette også efter 1920.
Andre ringriderforeninger viste sig at være meget tysksindede. Det kan du læse om senere i denne artikel.
Men i plakater fra 1937 er det dog en forskel. På de danske plakater er det tydeligt at Christian den Tiende medvirker. På de tyske plakater står hans deltagelse kun som en underoverskrift.
Op- og nedture
Ringriderkorpset har oplevet op- og nedture. Efter en 10 – årig pause fortsatte man i 2016 igen med regelmæssige ringriderfester.
I Sønderborg blev der først oprettet en ringriderforening i 1888 og i Aabenraa i 1896. Disse to er absolut de største. Og hvor har undertegnede deltaget i mange af disse fester i Aabenraa.
Der er rejst ringriderstatuer i Aabenraa og Sønderborg. I sidstnævnte by er der også et ringridermuseum på Kirkevej med arkiv.
Ringridning i Aabenraa fra 1766
De første erindringer om ringridning i Aabenraa finder vi tilbage i 1766 til modtagelse af dronning Caroline Mathilde og hvor ”Det Blå Ridende Korps” blev oprettet. Korpset havde også ringridning på programmet. Der er bevaret en flot rytterfane og en uniform.
De store Amtsringriderfester opstod først i 1890’erne.
Tattoo ved Brundlund Slot
Efter 1920 blev navnet i Aabenraa ændret til Aabenraa Amts Ringriderforening. Foreningen holder sit årlige ringriderfest over fem dage i forbindelse med den første weekend i juli.
Lørdag og søndag er der rytteroptog gennem byen med efterfølgende ringridning på ringriderpladsen. Konkurrencen afsluttes søndag med kongeridning, hvor kongen findes. Mandag afholdes den store ringriderfrokost. Desuden afholdes der tattoo lørdag aften med deltagelse af danske og udenlandske orkestre på Brundlund Slot. Vi har i en tidligere artikel beskrevet en oplevelse ved sådan en lejlighed.
Ringriderfest nr. 100 i Sønderborg først i 1998
Under de to verdenskrige og på grund af mund- og klovsyge har festen i Sønderborg været aflyst et par gange. Ringriderfest nr. 100 blev derfor først holdt i 1998. Ringriderfesten i Sønderborg afholdes altid anden weekend i juli og finder sted på Ringriderpladsen i Sønderborg. Den varer fra fredag til mandag. Fredag og søndag er der rytteroptog igennem byen og efterfølgende er der ringridning på pladsen. Mandag afholdes den traditionsrige ringriderfrokost. Det er en herrefrokost med op til 1.600 deltagere.
Historisk Ringridning
I Sønderborg siger man altid at de er de største med omkring 500 ryttere. Men det er nu ikke altid tilfældet. Også her er der et tattoo-show foran Sønderborg Slot.
Ved Sønderborg Slot blev der i 2006 etableret en særlig bane, der ligner de tidligere ringrendingsbaner. Hver sommer bliver der her arrangeret en historisk ringridning så byens borgere og turister kan opleve hvordan ringridningen blev afholdt på Christian den Fjerdes tid.
Hertugen af Augustenborg afholdte stor ringridning
Man kan vel godt påstå at nogle steder udnyttede man ringridningen i tyskhedens tjeneste. Det skete for eksempel i Sønderborg. I Leipziger Illustrierte Zeitung for den 22. november 1845 gives en udførlig skildring af en særlig bemærkelsesværdig ringriderfest i anledning af Hertug Christian August og Gemalinde’ s sølvbryllupsfest i Augustenborg. Der blev bl.a. afholdt ringridning.
I ringridningen deltog 400 bønder iklædt hvide benklæder og blå jakker med hvide kraver. De var alle iført hvide jockey – huer.
Der var indrettet fire ridebaner til de fire hold ryttere. Hvert hold bar lanser og vimpler i hver sin farve, blåt, gult, rødt og hvidt svarende til hovedfarverne i det hertugelige våben. En uoverskuelig menneskemængde overværede ridningen. Der blev budt på forfriskninger og musik ind imellem.
Dansk- og Tysksindede samlede sig
Et udvalg af dansksindede og tysksindede satte sig sammen i Sønderborg for at arrangere tilbagevendende Amts-ringriderfest. Som formand valgtes den moderate hjemmetysker, købmand Georg Hansen. Der deltog første gang 282 ryttere og antallet af tilskuere blev sat til 9.000.
Til den 10. amts-ringriderfest i 1897 deltog 308 ryttere og antallet af tilskuere var sat til 19.000.
Festtillæg på grund af Hertugens deltagelse
Sonderburger Zeitung havde fremstillet et festtillæg. Og det var fordi, at Hertug Ernst Günther med flere for første gang var blandt gæsterne. Også en tysk forfatter Hermann Heiberg fra Slesvig var med. Han repræsenterede det tyske familieblad ”Gartenlaube”. Ved fællesspisningen der fandt sted for første gang, holdt denne forfatter også en tale.
I 1906 nåede man op på 333 ryttere og 32.000 tilskuere. I det tyske festtillæg blev det reklameret med, at tilskuerne ikke alene kom fra Sønderborg Amt og det øvrige Nordslesvig, men fra hele den slesvigske østkyst ned til Kiel samt de fynske byer, Faaborg, Svendborg og Assens.
I Haderslev var en samling utænkelig
I Haderslev ville det nok have været utænkeligt at byens og amtets højeste embedsmænd. Landraaden (Amtmanden) og Borgmesteren (tillige politimester) sad til højbords og ved det tilhørende festmåltid lod sig hylde af danske talere. De to undertrykte alt, hvad der var dansk.
I Sønderborg hørte dette til skik og brug. Måske var det fordi, at danskheden sløjede lidt af. I hvert fald følte tyskheden sig ovenpå.
Dampskibe måtte godt ankomme til Ringridning
Dybbøl-Posten henviste til, at der var flere tyske flag i Sønderborg til ringridning end til kejserens fødselsdag eller til Sedan – Dagen. Dengang fejredes denne dag til minde om Frankrigs nederlag i krigen 1870 – 71.
Der var nedlagt forbud mod at der blev arrangeret udflugter pr. dampskib til Sønderborg eller Dybbøl Banke. Men til Amts – Ringriderfesterne var besøgende nordfra yderst velkomne.
Bøder for at vise sin danskhed
Det behagede nu ikke alle dansksindede at sidde til bords med tyske embedsmænd. Til den dansk – tyske fællesspisning.
Slagtermester Timm holdt i juli 1911 en tale, hvor lovpriste styret og ”Fyrsten”. Han var ellers blevet idømt en bøde, fordi han ved et ungdomsstævne havde båret små røde og hvide papirblomster til fordel for danskheden. Det var borgmesteren, som han nu sad til højbords med, som havde givet ham bøden.
Det kunne måske også være svært for de dansksindede at skulle høre tyske embedsmænd rose vores ”dejlige hjemstavn”.
Da rytteren solgte en pokal
Dybbøl-Posten havde med jævne mellemrum anket alt det tyske gøgl, der var hobet sig sammen på festpladsen. Og så var det alt det drikkeri, som især ungdommen lod sig forlede til.
I 1909 havde en rytter fra Bøffelkobbel solgt en pokal fra tyske marineofficerer, som han havde vundet til en urmager. Som dansk mand ville han ikke havde den stående i sin stue. Det var en historie, der bredte sig sydover. I tyske officerskredse vakte det harme. Og selv Dybbøl-Posten mente, at så burde han på forhånd have sagt nej til at deltage om den udsatte ærespræmie.
Man opfordrede danske turister til at afkorte deres besøg i Tyskland og udvisningerne fortsatte. I 1914 sås der ingen danske skibe i Sønderborg Havn med passagerer, der skulle til Ringriderfest.
Ringriderpølse
Ringriderpølsen er betegnelsen for den yderst velsmagende pølse, der spises ved ringridningen i Sønderjylland. Den ligner en ca. 15 cm medisterpølse. Pølsen er lavet efter tyske traditioner og er af høj kvalitet. I Sønderborg blev de lavet af Slagter Franke i Perlegade og Slagter Kurzke. Men nu er det lang tid siden, at undertegnede har været i Sønderborg. Så gad vide, om disse slagter stadig eksisterer. Vi har også tidligere beskrevet den sønderjyske madkultur her på siden. Og her indgår pølsen naturligvis.
Antallet af ryttere nogenlunde stabilt
Antallet af ringridere ligger på et nogenlunde stabilt niveau. Før i tiden var der altid heste på alle gårde og derved også nem adgang til en hest. Det er ikke længere tilfældet. Derfor kræver det i dag, at man selv har ressourcerne til at eje en hest eller kender en, hvor man kan låne en hest.
Kilde:
- nordschleswiger.dk
- denstoredanske.lex.dk
- graenseforeningen.dk
- da-wikipedia.org
- ringridermuseet.dk
- ringrider.dk
- levendekultur.kb.dk
- dengang.dk – div. Artikler
- Slettebo: Ringriderfesten i Sønderborg 1888-1988
- René Rasmussen: Ridning i Aabenraa gennem 100 år
- Ludvig Andresen: Tønder Ringriderkorps’ Historie
- Svenson: Krig og Fest
Hvis du vil vide mere: www.dengang.dk indeholder 1.769 artikler
Under Sønderjylland (209 artikler):
- De sidste hertuger på Augustenborg
Under Aabenraa (169 artikler):
- Brundlund Slot
Under Tønder (282 artikler):
- En 325-årig skytteklub i Tønder