Kastellet – Endnu flere Historier (5)

Vi kigger også på, hvad der sker i området. Der var nogle mindre pyntelige huse. Så var det lige Brokkensbod, To bataljoner slog sig ned på grønningen i 1807. En pavillon på Esplanaden. Den lange reberbanebygning gik til militæret. Institut for døvstumme blev oprettet, Sponsorer til fattige børn i Kastellet. Fattigkassens penge blev ikke helt brugt til formålet. Korps ønskede bedre luftcirkulation. Masser af bevogtning på voldene. Officerer og underofficerer fik hver deres have. Latriner over Kastels-graven blev fjernet. Skøjtebane blev oprettet. Store forandringer på Langelinie. En irriterende bom blev fjernet, da sporvognen kom. Ny kasserne på Øster Fælled. Nærmest urskov og masser af natur og dyreliv. Norgesporten skulle åbnes, men der var ingen lys. Fra 1882 skete der store forandringer.

 

Mindre pyntelige huse

Esplanaden var adskilt fra Toldbodvejen ved en meget gammel ca. 282 meter lang hæk. Den strakte sig fra reberbanen – Husarkasernen – ud imod Toldboden. På den nordlige side af Toldbodvejen fandtes nogle småhuse og et sprøjtehus.

Her boede musketer Philip Rotheuser, dernæst en fuldmægtig Ravn. Det vestligste hus var det berømte Brokkensbod. I 1820 blev disse huse betegnet som faldefærdige.

Musketer Rotheuser af Københavns Infanteriregiment søgte i 1811 tilladelse til at bygge en butik 13 alen bred og 6 alen dyb på Kastellets Esplanade mellem Sprøjtehuset og Bokkensbod. Han ville bygge et værtshus og det fik han tilladelse til. Allerede ti år efter søgte han tilladelse til om at måtte opføre et større hus end det gamle. Men det fik han dog afslag på.

Begrundelse var at disse huse var ”mindre pyntelige” Måske blev anmodningen også givet fordi anvendelsen førte til ”uordenen” af forskellig slags. Men han tabte dog ikke modet. Han søgte om at udvide de nuværende lokaler og den tilladelse fik han.

 

Brokkensbod

Men hvad var Brokkensbod? Det hus omtaltes allerede i 1689 som ”Jens Brocks Hus ved Toldboden”. Dette hus var det største af de fire huse. Den første ejer var Jens Sørensen Brock. Han var toldbetjent og ”visitør”. Han var gammel hoftjener. Og i den egenskab fik han den 18. marts 1699 af Christian den Femte ret til udskænke øl og dansk brændevin i huset.

I 1719 fik sønnen, brygger Jokum Brock privilegiet fornyet.  Sønnen døde i 1724. Nu skulle huset så ifølge reglerne tilfalde kongen men åbenbart var dette gået i glemmebogen for familien fortsatte med forretningen.

På et tidspunkt blev de gamle bindingsværksmure erstattet af en grundmur. Huset tilfaldt en kvinde ved navn Henrica Svitzer, der havde tjent slægten i en lang årrække. Hun døde i 1792 og Rentekammeret overtog derefter huset og forretningen. Derefter blev det forpagtet frem til 1855. Forpagtningsafgiften steg fra 264 til 800 Rigsdaler.

Alle fire huse måtte efterhånden vige i anledningen af udvidelsen af Toldboden. Nedrivningen foregik i årene 1847 – 1855.

 

To bataljoner slog lejr her

Under det engelske angreb i 1807 camperede to af landeværnets bataljoner i Esplanaden og Grønningen fra den 17. august til den 14. september. Her var rejst teltlejre. Der blev rejst en palisadespærring for at forhindre desertering. Således var der 1.211 danske soldater, der løb over til fjenden.

 

En pavillon på Esplanaden

Esplanaden og Grønningen var yndede promenader for borgerskabet omkring 1820. Man lod hvert andet træ beskære, så man kunne nyde udsigten. Stedet var kun tilladt for gående. Dog var der tilladt at ride her for kongehuset og særlig privilegerede.

Mod en årlig afgift på 20 Rigsdaler til Kastellets Fattigkasse blev der i 1844 tilladt at rejse en pavillon. Allerede to år efter fik ejeren lav til at forlænge pavillonen mod en forhøjet afgift.

 

Den lange reberbanebygning

Den lange reberbanebygning var nu blevet en militærbygning. Efter bombardementet i 1807 kom til at rumme mange husvilde. I januar 1821 blev det stykke af bygningen, der lå nærmest Toldbodvejen ryddeliggjort i en længde af 40 alen. Det blev overladt til 2. Husar Eskadron til indøvelse af ”Gymnastik og hugning”.

Artilleriet ejede resten af bygningen. Her blev rekvisitter opbevaret.

Fra maj 1815 til marts 1816 blev Grønningen anvendt som øvelsesplads for nogle drenge fra Københavns Fattigvæsen der af en regimentstambur skulle oplæres i at slå på tromme og blæse på fløjte. I alt 44 blev på den måde udlært.

Her blev så igen sat en bom op. Der skulle nøgle til. Det var kun enkelte privilegerede, der nu kunne få adgang. Og nøglen blev opbevaret i Østerports vagt.

 

Institut for døvstumme

Den 15. april 1838 fik Institut for døvstumme tilladelse til at opføre en stor grundmuret bygning op ad Glaciset. Det var chefen for Ingeniørkorpset oberst von Prangen selv, der havde lavet tegningerne. I krigstid kunne denne bygning så bruges og være til fordel for fæstningens forsvar.

 

Sponsorstøtte til de fattige børn i Kastellet

Vi har flere gange nævnt Kastellets Fattigkasse. Om midlerne er blevet brugt efter hensigten til garnisonens fattige, vides ikke. Vi ved heller ikke om midlerne er brugt til skolesøgende børn.

Men vi ved, at den 10. april 1733 opnåede en løjtnant Jacob Johannes Qvandt privilegium på i sin gård i Kongens Gade – St. Kongensgade- at brygge, brænde og udsælge i ”Fustager”, Kander eller Potter til hvem, der behøvede det. Til gengæld for denne tilladelse skænkede han en kapital af 500 Rigsdaler til Kastellets fattige skolebørn.

Renterne af dette beløb skulle fordeles årlig med 12 Rigsdaler til Kantoren for at læse med ”10 arme Soldater Børn” fra Kastellet, 12 Rigsdaler til klædning af disse børn og en Rigsdaler til bøger.

I 1740 testamenterede fremdeles en kaptajn Christian Hinrich Jæger, der i 10 år havde haft Garnison i Kastellet, bl.a. 50 Rigsdaler til de fattige i Kastellet og andre 50 Rigsdaler til dets Fattigskole.

I tiden mellem 1785 og 1790 begyndte man med for betaling at udstede tegn til kørsel og ridning gennem Kastellet og på Langelinie. Man skulle ligeledes betale for at spadsere på Volden og Smedelinjen. Disse indtægter tilfaldt også Kastellets Fattigkasse.

I årene 1807 – 1823 ophørte disse bidrag. I 1815 var det så en majorinde Pultz, der var afgået ved døden, der testamenterede 1.000 Rigsdaler.

I 1823 kom der pludselig et bidrag på 240 Rigsdaler fra en forpagter ved en tidligere omtalt bom på Kastelsvejen. Det var en afgift, der i 1840 blev forhøjet til 304 Rigsdaler.

 

Fattigkassens penge blev ikke helt anvendt til formålet

Kassens kapital voksede på den måde betydeligt. Renterne blev snart så store, at de blev brugt til andre ting end selve formålet. Således blev pengene brugt til brolægning af kastellets hovedgade, til forbedring af vejene omkring Kastellet og til forskellige reparationer af kirken.

I 1824 udgjorde kapitalen 8.940 Rigsdaler. Men der findes ingen regnskaber fra før 1828.

Opgjorte udgifter:

 

• Omkostninger ved passagetegnenes forfærdigelse og salg
• Faste understøttelser, huslejehjælp, gaver osv.
• Strømper og sko til fattige børn i Garnisonen
• Bidrag til garnisonsskolevæsnet i København
• Honorar til et musikkorps for at musicerer på Hovedvolden

 

I 1853 udgjorde kapitalen:

 

• Obligationer 22.360 Rigsdaler
• Kontanter 1.622 Rigsdaler

 

I årenes løb fik kassen endnu flere indtægter. Og nu var det ikke kun til fattige at pengene blev brugt. Således blev pengene i stigende grad brugt til vedligeholdelse af alle Kastellets veje og promenader og til kirken. Ja selv til indkøb af brød og vin til alterbrug.

 

Korps ønskede bedre luftcirkulation

Den 16. juli 1854 indsendte 1. Jægerkorps et andragende. Det var dem, der nu lå i garnisonen. De ville gerne have tilvejebragt en bedre luftcirkulation i Kastellet. Ingeniørkorpset havde afgivet en betænkning i sagen.

Ministeriet bestemte derefter, at der for fremtiden kun måtte findes højstammede træer på den lavere, indre voldgang og ved Voldens udvendige fod. Denne bestemmelse fremkaldte en voldsom beskæring af trævæksten ikke alene på Volden men også på en del af udenværkerne, bl.a. Huths Batteri.

 

Masser af bevogtning

Gennem tiden er der holdt et vågent øje med Kastels-volden, der var bevogtet af et utal af skildvagter og patruljer. Om sommeren måtte Vagtkommandøren eller rettere den næstkommanderende være op på dupperne. Hele døgnet blev der sent patruljer ud. Men den, der ville trænge ind og begå ulovligheder kunne nu godt komme ind, hvis man bare kendte lidt til forholdene.

De knægte, der boede her, elskede at tage gas på patruljerne og vagterne. De lå i konstant krig med dem. Det var da også et sjovt sted at lege røver og soldater.

14 dage ind i det nye år udløb adgangskortet. Ikke alle havde tænkt over at få fornyet dette kort. Så gjaldt det om at konfiskere dette nu ulovlige kort. Dette gav så en ekstra indtægt.

I Prinsessens Bastion blev der om sommeren en gang om ugen musiceret af et militærorkester. Og her sørgede man få at holde træerne beskåret på grund af udsigten. Og så skulle flagstangen også være synlig udefra. På 100-års-dagen for ”Slaget på Reden”, blev der her afsløret en mindestøtte tegnet af Bindesbøll.

 

Officerer og Underofficerer fik hver deres have

Officererne fik i1855 lov til at indrette en have/samlingsplads. Cirka et halvt hundrede år senere opnåede Kastellets underofficerer også at få en fælles have. Dens placering er meget bedre mellem Prinsens og Kongens Bastioner. Men den var også langt større.

Hvad der måske er langt bedre, er at den blev givet af uden forudgående ansøgning af den forhenværende regimentschef oberst F.C. Jürgensen.

Lige indtil februar 1894 var der skyts hist og her på Kastelvolden, navnlig mod søsiden. Ved særlige lejligheder blev der stadig afgivet salut. Men hver gang man så gjorde dette måtte man afspærre Langelinie for kørsel og ridning for at forebygge ulykker.

 

Latrinerne over kastels-graven blev fjernet

Latrinerne i Kastel-graven blev fjernet i 1850’erne. De havde efterhånden overlevet sig selv. Så kunne man også komme nogle af lugtgenerne til livs. Direktionen for Frederiks Hospital havde gang på gang klaget over dette.

Den 24. juni 1853 næppe 14 dage efter koleraens udbrud oplevede man på Kastellet det første offer. Det var en underjæger, der om morgenen var stået op sund og rask kl. 7.30 om morgenen. Pludselig blev han syg og døde klokken halv to.

Dette var den egentlig årsag til at latrinerne i Kastel-graven blev lukket.

 

Skøjtebane oprettes

Efter at fiskeriet i gravene havde været bortforpagtet i seks år fra 1847 – 1852 forsøgte man i foråret 1853 at bortauktionere det. Men da det højeste bud var alt for lavt, lod man fiskeriet henstå igennem årene 1844 og 1855.

Man huggede ikke mere is om vinteren, men af hensyn til fiskebestanden sørgede man for at der var våger. Det betød, at man så her fik en god skøjtebane. I begyndelsen var banen, der hvor den engelske kirke ligger i dag. Senere blev banen flyttet om på den nordlige side af Kastellet mellem Volden og en del af Smedelinjen.

 

Store forandringer på Langelinie

Så sent som i 1852 blev spadserestien forlænget helt rundt om Huths Batteri, hvorfra den gik direkte over i Strandpromenaden.

I 1864 blev der anbragt skyts på Langelinie og Huths Batteri blev forsynet med en mur på brystværnets indvendige side.

I 1902 blev hele Langelinie omdannet som følge Frihavnens anlæg. Yachtklubbens flotte pavillon blev opført. Karantænehuset blev flyttet ud på det nordøstlige hjørne af opfyldningen. Langelinie blev meget bredere. I 1886 rejste man Hvidtfeldts-monumentet skænket af brygger Jacobsen.

Og i 1908 var det Gefion – springvandet. I 1912 blev der ud for Grevens bastion afsløret monumentet for Prinsesse Marie. Samme år afsløredes monumentet for Mylius Erichsen. Ja vi må sandelig ikke glemme at den 23. august 1913 var det så Den Lille Havfrue, der så dagens lys.

 

En irriterende bom

I anledning af Toldbodens udvidelse blev Esplanade-pavillonen, der dengang blev ejet af en enkefrue Meyer i december 1866 opsagt til nedrivning til oktober.  Det følgende år.

Men hun søgte at opføre en ny pavillon et andet sted i Esplanaden. Det var der, hvor den engelske kirke nu ligger. Men da denne så skulle rejses, måtte pavillonen atter flytte.

Først da sporvognslinjen blev ført gennem Grønningen og ud ad Østerbro forsvandt den irriterende bom.

 

Ny kaserne på Øster Fælled

Den 15. marts 1895 blev der ved lov vedtaget at opføre en ny kaserne for Gardehusarerne på Østerfælled. Dermed var den gamle Reberbanes dage talte. Ti år senere den 1. november 1905 påbegyndtes dens nedrivning. Efterhånden rejste der sig høje herskabshuse på dens grund.

I 1874 blev terrænet mod nord udlagt til øvelsesområde for Ingeniørregimentet. De havde til huse her indtil 1895, da de tog Ryvangen i besiddelse. Øst for Døvstumme instituttet blev der i januar 1857 lagt en grundsten til Blindeinstituttet. Det blev indviet den 5. november 1858.

 

Nærmest urskov og masser af natur og dyreliv

Her er i området opstod der nærmest en urskov med sammenfiltret bevoksning som syntes uigennemtrængelig. Her var rester af fæstningsgrave, Et rigt plante- og dyreliv opstod her. En naturskønhed uden lige var der her.

Efter at Ingeniørerne havde taget Glaciset i besiddelse beholdt Artilleriet retten til at benytte Spitsbergens Lynette. Ja det lå vel omtrent mellem Østbanegade og Kristianiagade. Men i april 1884 fik Ingeniørerne også denne overladt til øvelsesplads for minesprængninger. Artilleriet fik anvist et sted på Smedelinjen.

I 1908 var den svenske Gustavs Kirke bygget på den såkaldte Grønlands Bastion. Men den hørte hvis ikke under Kastellets underværker, men under selve byens underværker.

 

Norgesporten var åben, men det var meget mørkt

I 1853 var der blevet bestemt at Norgesporten skulle stå åben. Mange havde svært ved at forstå dette for hele fæstningsværket lå i absolut mørke. Man havde da godt nok fået gasbelysning i 1881. Men endnu ikke i 90’erne var der spor af belysning ved fæstningsværket.

Man besluttede så senere at ofre fire olielygter på det store område.  Man appellerede til magistraten at overtage belysningen resten af vejen ud til Østerbro. Men dette ville Magistraten heller ikke høre tale om.

 

Folkevandring til badeanstalterne

Om dagen var det meget besøgt. Om sommeren var der nærmest folkevandring ud til badeanstalterne. Efterhånden som Frihavnen blev etableret forsvandt idyllen mere og mere.

 

Fra 1882 skete der store forandringer

I januar 1882 skete der også store afvigelser. Fra Kastellet til Havnevæsen og Kommune m.fl. Den 28. januar blev terrænet nord for Engelbrechts badeanstalt, selve denne, Huths Batteri og hele den nordlige del af Langelinie indtil syd for Islands Batteri afgivet til Havnevæsnet.

I oktober måned blev en del af Becks Badeanstalt samt et stykke af strandbredden afgivet til Statsbanerne. I december måned blev yderligere en stor del afgivet til Havnevæsnet og senere til Kommunen. Og sådan fortsatte det.

Kastellets volde og udenværker blev skånselsløst taget i disse år. Men heldigvis har vi endnu en masse bevaret omkring Kastellet. Men egentlig er det vel kun selve Hovedfæstningen, der lå tilbage.

I februar 1901 udgav ”Komiteen til Bevarelse af Kastels terrænet som Park en pjece.

 

• Hermed slutter vores lille serie om Kastellet og dets omgivelser, men mon ikke vi på et tidspunkt vender frygteligt tilbage!

 

Kilde:

• dengang.dk – div. Artikler
• Davidsen: Fra det gamle København
• Victor Krohn: Kastellets Volde og Underværker
• Historiske meddelelser fra København
• Nielsen: Københavns Historie og Beskrivelse

 

Hvis du vil vide mere:

• dengang.dk indeholder 1.766 artikler, herunder 99 artikler fra Østerbro:
• Kastellet (1)
• Kastellet – endnu mere (2)
• Kastellet – spredte Historier (3)
• Kastellet – Flere Historier (4)
• Legemesdele i Kastel-graven
• Det mærkelige fund i Garnisons Kirken
• Langelinie – dengang
• De gamle Statsfængsler i Citadellet
• Henrettelse på Øster Fælled
• Fra Langelinie til Strandboulevarden
• Fra Østerport til Svanemøllen
• Østerports Historie
• Østerport – endnu mere
• Nyboder – dengang (b)
• Nyboder – ikke Christian den Fjerdes opfindelse
• Livet på Nyboder og Østerbro
• Nyboders Historie

 

• Under København (190 artikler):
• Da Voldene forsvandt
• Nyboder omkring 1900