Bellahøj

Her var vi ofte en overgang. Men vi begynder med en gård i Utterslev. Familien Marieboe ankommer til København. Gården er opkaldt efter Bella Henriques. Forsikringssummen var i 1792 – 10.010 Rigsdaler. Engelske tropper var her på gården i to måneder. I 1813 blev gården solgt til Magnus Lütken.  Han var en meget liberal mand, som plejede at få sin vilje. Men kunne han vælges som sognerådsformand. Han boede jo kun her om sommeren` Familien Heiberg kom på besøg. Lille Bellahøj brændte. Og hvem var Lütkens børn? I 1925 blev det hele solgt til Københavns Kommune, men de overtog det først ved beboernes død. I 1937 bestemte Borgerrepræsentationen at her skulle være restaurant. Så blev Grøndalscentret anlagt og det store ”Grødslotte” blev etableret. Ja her er sandelig også gravhøje fra bronzealderen.

 

Her var vi ofte en overgang

Det var her ude på Restaurant Bellahøj, hvor vi kom en del nu for indtil 17 år siden. Vi havde dengang et godt samarbejde de forskellige handelsforeninger imellem.

Det var også her Nørrebro Handelsforening fejrede 110-års fødselsdag, hvor Bjørn Tidemann underholdt. Alle medarbejdere fra vores indkøbsordning deltog. Denne indkøbsordning tvang Københavns Kommune os nærmest til at sælge til det der senere blev til nemlig.com. Ja så fik alle gæster min første bog udleveret. Den handlede om Nørrebro Handelsforening.

Men det skal handle om Bellahøj.

 

En gård i Utterslev

Udgangspunktet er matr. 9 i Utterslev. Her lå en gård i matr. 9 indtil udskiftningen i 1791. det var sydvest for Utterslev Torv, der Utterslev Købmandshandel senere kommer til at ligge.

Gården i Utterslev var i 1682 beboet af Rasmus Nielsen, hvis søn Niels Rasmussen havde den til 1715. Enken gifter sig i 1727 med Ole Nielsen. De havde gården til 1756, hvor han gik på aftægt og overlod gården til Børge Nielsen, som fik skøde på den 1766. Hans enke giftede sig med Jens Sørensen, der havde gården nogle år.

 

Familien Mariboe ankommer til København

Købmand og grosserer Moses Levin Mariboe købte gården ved an aktion i 1791 for 2.910 rigsdaler. Han var af jødisk familie, men tog ved sin dåb 1809 fornavnene Martin Leopold. Han far var Moses Levin Mar(i)boe, som indvandrede fra Schlesien og havde slået sig ned i Maribo. Det var formentlig herfra han tog sit slægtsnavn. I 1744 tog han til København.

 

Opkaldt efter Bella Henriques

Sønnen Moses Levin Mariboe var første gang gift med Isabella eller Bella Henriques, som gården er opkaldt efter. Gården benævnes ofte Bellehøj, men det hedder retteligt Bellahøj, hvilket kan ses af et reskript 17. oktober 1806, hvorved Mariboe får kgl. Bevilling til i sin have at lade indrette familiegravsted.

I 1793 købte Mariboe også gården ”Johanneshåb” på Brønshøj byvej for 2.200 rigsdaler. Gården blev udflyttet og kaldt Frederiksgård. Han sælger den videre efter tre år for 4.500 rigsdaler uden besætning.

Om gården ”Johanneshåb” er der også en historie. Dengang var der kirkestier for at få bønderne i kirken. Og lige dette sted var det kirkestien til Brønshøj Kirke.  Men ved denne gård var der en indhegning, så man ikke kunne komme videre. På et tidspunkt fik enken 8 dage til at rive hegnet ned eller indrette anordninger, så man kunne fortsætte af kirkestien uden forhindringer.

Gården i Utterslev by flyttede han i 1792 til det smukkeste sted på de udskiftede marker. Fra denne plads fik han en pragtfuld udsigt over København. Her opførtes gården som en smuk et-etages bygning på det sted, hvor den ligger i dag. Bygningen er n u fredet og indrettet til restaurant.

 

Forsikringssummen var i 1792 – 10.010 Rigsdaler

I 1792 blev gården takseret til assurance. Hovedbygningen var 11 fag lang og 7 fag dyb. Den var tækket med rør og to rækker tagsten forneden. Og den var grundmuret. Hvert fag blev takseret til 400 rigsdaler, så det blev i alt til 4.400 rigsdaler. Desuden var der to længer, en hestestald til 8 heste og kostald til 24 køer. Hver længe var takseret til 2.420 rigsdaler. Alt i alt var assurancesummen på 10.010 rigsdaler.

 

Engelske tropper var her i to måneder

Marieboe boede ikke fast på gården. Ved folketællingen 1801 står et ægtepar som beboere ved ”Marieboes gård”. Der har været et lille hus, hvor husmand Hans Andersen på 46 år boede og havde en jordlod.

Hans Andersen skulle flytte fra den ny købte ejendom med sin kone Karen Børgesdatter til et hus i Utterslev. Da englænderne i 1807 bombarderede København, var Brønshøj besat af de fjendtlige tropper. På gården Bellahøj lå engelske tropper. De var her i to måneder. En af de engelske officerer blev så betaget af den skønne udsigt til hovedstaden, at han tegnede et billede af udsigten. Efter sigende på sin manchet.

 

I 1813 solgt til Magnus Lütgen

Bellahøj blev i 1813 skødet til premierløjtnant i Søetaten, senere kontreadmiral Magnus Lütken for 85.000 Rigsdaler. I skødet blev den kaldt ”Avlsgården Bellahøj” og var på 50 tdr. land.

 

• Bellahøj er sat til 7 tdr. 6 skp. Hrtk., som hviler på 43 tdr. der er anvendt til plantage og have. Jorden er for den største del indhegnet, den er muldbelagt, og der findes mergel. Udsæden: 9 tdr. vintersæd, mest hvede. 10 tdr. byg, 5 tdr. havre. T tdr. ærter og 3 tdr. blandingssæd, der normalt giver 10 fold. Hertil lægges 20 tdr. kartofler og 20 læs kløver hø og 100 læs halm.
• Her fodres og græsser 12 køer, 6 heste og 8 svin. Drivmåden er: Det første år gødes med byg. 2. år med kartofler, ærter, blandingssæd og vicis (en plante der anvendes til grøntfoder. 3- år hvede og rug. 4. år er det udlagt med kløver i 2 år.

 

Magnus Lütken var sønnesøn af kaptajn i Søetaten Frederik Christopher Lütken, der blev adlet i 1780. Han boede på Bellahøj om sommeren frem til sin død i 1847.

Hans enke Cecilie Lütken overtog gården. I 1867 købte hun den nærliggende og nu nedrevne gård på matr. Nr. 8, hvor der boede en avlskarl. Bellahøjs areal blev nu fordoblet. I 1876 var der 9 heste, 28 køer, 3 stk. ungkvæg og 4 svin.

 

En meget liberal mand

Cecilie Lütken boede på gården til sin død1875 sammen med sin søn Otto Hans Lütken. Denne blev nu gårdens ejer. Han var orlogskaptajn.  Inden 1864 var han chef på fregatten Niels Juel. Han blev marinemester i 1864/65 under ministeriet Monrad og fortsatte i ministeriet Bluhme. Han var et meget liberalt tænkende mand.

Han deltog i det lokale liv og valgt som formand for sognerådet i Brønshøj 1868 – 76. Han nød stor anseelse i sognet. Der måtte ikke tales om andet end de sager, som man havde på dagsorden. Og det siges at Otto Hans Lütken altid fik sin vilje.

 

Kunne han nu vælges?

I 1881 blev han igen valgt som formand, Men nu rejste Utterslev Marks borgerlige Forening spørgsmålet om Lütken egentlig var valgbar til sognerådet, fordi han havde bopæl uden for sognet i vinterhalvåret.

Ved Sognerådsmødet den 5. januar 1882 blev spørgsmålet behandlet, men da havde amtsrådet bestemt, at han var valgbar. Idet han jævnligt var på sin ejendom og opretholdt husholdning der. Efter at være gået som formand i 1882 var han stadig medlem af sognerådet, men døde 26. november 1883.

Man siger, at der altid er sømandsvejr omkring Bellahøj, jo det spøger af århundrede gammel havluft her.

 

Familien Heiberg kom på besøg

Otto Hans Lütken var gift med Annine Buntzen, som var født på Christianshavn. Hun var barnebarn af komponisten Eduard Du Pay. Som barn boede Annine Buntzen i hus med Heibergerne, hvor Thomasine Gyllembourg, der var hendes fars kusine har været barnepige for hende.

Familien Heiberg kom også på besøg på Bellahøj. Hun var et litterært menneske og meget livlig. Det berettes at Anninine (Annie) testamenterede et gavebrev til Brønshøj Sogns Børneasyl. Det vides, at der i 1990 blev uddelt 801 kr. fra Annie Lütkes legat til trængende i sognet.

I 1898 – 99 solgtes en stor del af jordene til Københavns Kommune. Undtaget var haven og parken omkring Bellahøjs hovedbygning (matr. Nr. 9), omkring Utterslev Asyl (Brønshøj Sogns Børneasyl) og omkring Lille Bellahøj på matr. 8 A.

 

Lille Bellahøj brændte

Lille Bellahøj, hvis bygninger var opført 1848 -49 skulle dog overgå til kommunen, når beboerne fraflyttede den. Det skete i 1900, da bygningerne brændte. Illustreret Tidende af 28. oktober 1900 fortæller følgende:

 

• Sidste søndag nedbrændte alle bygninger på den Københavns Kommune tilhørende ejendom ”Lille Bellahøj” på Utterslev Mark. Ved 8-tiden så vejfarende flammer slå op af taget på den gamle stråtækte staldlænge, og hurtigt bredte ilden sig til de tre andre bindingsværkslænger. Ingen af gårdens beboere var hjemme, og slukningsarbejdet syntes at lide af visse landlige svagheder, så at det ikke kunne hindres, at også hovedbygningen antændtes, ligesom nogle få husdyr indebrændte
• Flammerne fra den gamle tørre bygning lyste højt op på aftenhimlen og tilkaldte mange af hovedstadens beboere, for hvem ildløsen blev en fyrværkerifest af en lidt mere ualmindelig og pikant art end Tivoli.

 

Ved midnatstid var Lille Bellahøj kun en rygende tomt med sodede murrester mellem svedne træer. Derefter opførte bankfuldmægtig Andreas M. Lütken ”Ny Bellahøj” på matr. 9 b.

 

Lütkens børn

Otte Hans Lütken og Annie Lütken havde flg. børn:

 

• Magna Cecilie Camilla Lütken blev gift med direktør for Store Nordiske Telegrafselskab, Edouard Suenson. De boende i mange år på Lille Bellahøj. Efter dens brand benyttede de vist Ny Bellahøj som bolig. De blev begravet på Brønshøj Kirkegård.
• Otto Georg Lütken, marinekaptajn og søkrigshistoriker, var gift med kgl. Operasangerinde Augusta Schou. På endegavlen af Bellahøj er stadig et par portrætrelieffer med årstallet 1887. Måske forestiller det Otto Georg Lütken og hans hustru.
• Andreas Magnus Lütken, banksekretær blev gift med Alma Clausen
• Pauline Lütken var den sidste beboer på Bellahøj. Hun var ugift og stiftsdame til Vallø
• Anton Frederik Lütken, højesteretsassessor, boede en stor del af året sammen med søsteren på Bellahøj.

 

I 1925 solgt til Københavns Kommune

Parken var enorm stor. Her var masser af frugt. Stikkelsbærbuske, ribsbuske og meget andet. På Bellahøj blev der holdt køer og man havde i hvert fald malkepige til 1910. Her blev også fremstillet ribsvin.

Pauline Lütgen beskrives som en elskelig gammel dame som gik ene i det gamle hus og værnede om slægtstraditionerne. Det var som om at man var 100 år tilbage, når man befandt sig herude.

Familien Lütgen var en velhavende familie. Gennem Paulines sidste år på Bellahøj var hun flere gange blevet opsøgt af Københavns Kommune, der gerne ville købe stedet. Men hun ville ikke sælge det.

Forhandlingerne i 1925 mellem Pauline og Andreas M. Lütgen medførte, at bygningerne, landstedet og parken blev solgt til Københavns Kommune. De blev boende på henholdsvis Bellahøj og Ny Bellahøj til deres død.

 

I 1937 vedtog Borgerrepræsentationen, at her skulle være restaurant

Kommunen overtog hovedbygningen på Bellahøj efter Pauline Lütgens død i 1932. I 1937 vedtog Borgerrepræsentationen så at indrette restaurant i bygningen. Først var det kun til brug for de planlagte dyrskuer på Bellahøj. Senere blev der til en permanent restaurant.

 

Grøndalscentret

Bellahøjmarken var 1938 – 67 dyrskueplads. Bella Centret langs Hulgårdsvej blev taget i brug i 1965 som kongrescenter. Men denne funktion ophørte i 1975, da man opførte centret på Amager.

Københavns Kommune indrettede centerbygningerne på Bellahøj til sportscenter. Det er det, der i dag kaldes Grøndalscentret. På græsarealet blev der afholdt for – og efterårskræmmermarked.

I arealets østlige hjørne var en stor tung bygning i en historisk inspireret stil. Det er vandreservoir opført i 1912.

 

Grødslottene

I 1955 kom så Danmarks første højhuse her. De blev kaldt ”grødslottene”. Man mente, at når huslejen var betalt, var der kun penge til grød. Egentlig var det et byggeprojekt for tysklandsarbejderne, der når de kom hjem skulle have et arbejde.

Og tre uger efter man flyttede ind i disse højhuse skulle man vise en vielsesattest.

Der blev i den grad sjusket med byggeriet. Renovering blev hurtigt påkrævet.

Da pladsen blev indrettet til dyrskue, opførtes en friluftsscene, som i 1954 blev ombygget med de store jordmængder, som blev til overs ved udgravningen af højhusene.

 

Gravhøje fra Bronzealderen

Vi skal også huske at nævne tre – fire fredede gravhøje fra bronzealderen Og det var her de svenske soldater lå i lejren Carlstad fra 1658 – 1660.

 

 

Kilde:

• dengang.dk – div. Artikler
• wikipedia.org
• denstoredanske.lex.dk
• Illustreret Tidende 1900
• Historiske meddelelser fra København
• Henrik Larsen: Utterslev By igennem tiderne
• Steffen Lindvald: Brønshøj, Husum og Utterslev
• Petersen: Rødovre
• Johannes Tholle: Set fra Bellahøj
• Dansk Biografisk Leksikon

 

Hvis du vil vide mere:

• dengang.dk indeholder 1.712 artikler, herunder 185 artikler fra København og Omegn og 296 artikler fra Nørrebro med bl.a. disse artikler:

 

• Diverse Artikler Nordvest:
• Flere fabrikker i Nordvest
• Industri Nordvest, Enigheden, Mølle og Porcelæn
• Lersø Ismejeri
• Med tog over Lersøen
• Svenske tropper på Nørrebro
• Utterslev Mose – dengang og nu
• Turen går til Nordvest
• Fra Bellahøj til Husum
• Et rovmord i Utterslev Mose
• København NV
• En rytterskole i Brønshøj
• Carlstad – en svensk by i Brønshøj
• Langs Frederikssundsvej (1)
• Emdrup for længe siden
• Bispebjerg Hospital-dengang
• Bispebjerg Hospital – under besættelsen
• Præsten fra Brønshøj
• Utterslev – dengang

 

• Enigheden:
• Fra Mælkedreng til Pensionist
• En mælkedreng fra Enigheden
• Mælkedreng på Nørrebro (NørLiv)

 

 

• Lersø – bøllerne:
• Valdemar Skrubskider og de andre (NørLiv)
• Frederik Eriksen, Karen Spidsmus og alle de andre
• Derude på Lersøen
• Lersø – bøller og bisser, ok engang
• Lersø – bøller