Tugt og Utugt på Hillerødgades Skole
Det var en forholdsvis ny skole. Men det var som om, at der ikke var meget nyt i pædagogikken. Vi er på Hillerødgades Skole i 1920’erne. Det var en forbrydelse at kigge efter piger. Skolegården var adskilt med en mur. Der blev vist stor ærbødighed for skoleinspektøren. Tegne- og sanglæreren skilte sig ud i påklædning. Gymnastiklæreren var en tidligere befalingsmand. Han havde sadistiske tendenser og specielle afstraffelsesformer. Der var bøn og salmesang hos religionslæreren. Sløjdlæreren var skarpretter. Han havde spanskrør i forskellige tykkelser. Der var råd fra de mest udsatte. Og det hele kunne godt ende med en flidspræmie.
En forholdsvis ny skole
Vi befinder os i 1920’erne på Hillerødgades Skole på Nørrebro. Her skulle de stakkels og håbefulde skoleelever så forberede sig til livet frem over. Skolen var forholdsvis ny og den var efter datidens forhold meget moderne. Ja så moderne, at folk kom langvejs fra for at beskue den. Det spændende var så om pædagogikken var fulgt med.
Forbrydelse at kigge efter piger
Skolen og skolegården var opdelt i hver sin halvdel, en for piger og en for drenge. Adskillelsen i skolegården bestod af en 160 – 170 cm mur. Den var opført i røde sten lige som selve skolen. Hvor mur og bygning mødtes, var der en solid trælåge lidt lavere end muren.
Her kunne de største af drengene og pigerne se deres snit til at flirte lidt, ganske uskyldigt.
Men du milde himmel, hvis den gårdvagt eller som det hed dengang lærerinde, der opdagede at drengen kiggede på en pige, så blev der i den grad taget affære. Drengen blev trukket op som det hed, dvs. at han blev frarøvet sin bevægelsesfrihed ved at skulle stå ret op og ned ad en af de stolper, der bar et halvtag som var beskyttelse for regnvejr.
Og ikke nok med det. Han fik ofte en tillægsstraf, nemlig en eftersidning. Han skulle blive en time efter normal skolegang. Han kunne også risikere en anmærkning i karakterbogen. Det blev anset som en alvorlig forbrydelse at kigge efter piger. Hvad kunne det dog ikke føre til?
Man måtte heller ikke slås, bande eller spytte i gården.
Stor ærbødighed for skoleinspektøren
Skoleinspektøren boede i en villa på skoleområdet. Det var en tjenestebolig. Han var en statelig mand. Hver morgen gik han over skolegården for at aflæse et termometer, der sad på gavlen af gårdens toiletbygning.
Han var iført diplomatjakke med fløjlskrave, sort bowlerhat. Og trods den korte afstand fra sin tjenestebolig havde han sandelig spadserestok med. Under den sorte hat lynede lorgnetterne.
Læreren, der havde morgengårdvagt, hilste altid meget ærbødigt på inspektøren ved at tage hatten af og bukke, mens inspektøren lettede et par cm på bowleren. Jo der var stil over det.
Tegne- og sanglæreren skilte sig ud
Lærerne, der ankom, var altid i jakkesæt med eller uden frakke som vejret bød. De havde naturligvis slips på. En enkelt lærer, det var sanglæreren, han havde ikke lange bukser på, men det der hedder viklers viklet om underbenet og så et par for store ridebukser. På hovedet havde han en krukkehat af tveedstof.
På den måde var han noget for sig selv. Men som sanglærer følte han slog vel også som kunstner. Det følte vel også tegnelæreren. På hovedet havde han en stor bredskygget kunstnerhat, hvor pulden var flad oveni.
Gymnastiklæreren havde specielle afstraffelsesformer
Når skoleklokken ringede klokken 8, stillede alle klasserne op i rækker to og to. Hver klasse for sig selv med afstand til de andre klasser. Klasserne var fra første til syvende klasse. Der var ca. 30 elever i hver klasse.
Gymnastiklæreren var altid en streng mand at se på. Han havde hvis nok nogle småsadistiske tilbøjeligheder. Man fortalte at han havde været befalingsmand ved militæret. Han nød som gårdvagt, når eleverne stod klar i gården for at gå op i klassen. Han kommanderede retsstilling flere gange. Hælene skulle knalde sammen på en gang. Han lagde hånden bag øret for at konstatere om det nu skete, som han ville have det.
Hvis en dreng kom ud af balance, vaklede eller måske kom til at grine stod gymnastiklæreren med sin pegefinger og kaldte ham til sig. Så blev drengen i alles påsyn stillet op på lærerens kommandoplads foran klasserne. Læreren skældte ud. Så tog han fat i drengens hår i tindingen på begge sider af hovedet. Så blev han løftet opad. Til sidst stod han på tåspidserne og jamrede.
Denne straf var en af gymnastiklærerens specialiteter. Et andet var når man i gymnastiktimen havde misforstået en kommando eller ikke havde hørt efter. Så kunne man blive kaldt hen til ham. Så kunne han kommandere, at man så strakte hånden eller begge hænder frem med håndfladerne nedad. Fra jakkelommen tog han så en lille kort trælineal som han så gav en nogle rap over fingrene. Det var noget, der gjorde ondt.
Han var hoven. Det var helle ikke alle sine kollegaer, som han kunne lide. Han hilste ikke på sanglæreren. Han stillede sig næsten i front mod denne og så nedladende på ham. Om sommeren til fodbold brugte han fløjten til enhver anledning, som han kunne finde.
Bøn – og salmesang
Nogle lærere ville gerne indlede dagen med morgensang. Religionslæreren endda med morgenbøn og en salme. Sanglæreren og tegnelæreren underviste også pigerne. Men så havde lærerinderne dem til resten af fagene.
Man havde fortrinsvis en klasselærer fast til de fleste fag som dansk, regning, historie m.m. At straffe eleverne var dengang ret almindeligt. Kunne man ikke sin lektie måtte man som oftest have en oversidning. Talte man i timerne med en anden dreng risikerede man en lussing.
Sløjdlæreren var skarpretter
Det kunne også være at en lærer ikke kunne lide at slå. Eller han følte at eleven havde været meget uartig eller grov udover de almindelige unoder. Nu skulle han straffes hårdere end bare nøjes med en påtale eller en eftersidning. En sådan lærer trak den formastelige hen til sløjdlokalet. Sløjdlæreren havde ikke noget imod at være skarpretter. Tværtimod han så ud som om, at han gerne ville gøre sin kollega en tjeneste.
Han spurgte læreren, hvad drengen havde lavet og spurgte så hvor mange slag drengen skulle have. Sløjdlæreren havde sine brune kittel på, så tog han drengen hen til en slags stokke- og paraplystativ, hvor der var spanskrør i forskellige størrelser. Så sagde han til den uheldige knægt, at nu kunne han udvælge det torturinstrument, som han ville afstraffes med.
Så bad han den forskrækkede dreng bukke sig, og det skulle være helt ned så drengens bagdel stak bagud for så i denne stilling at være særlig egnet til at modtage afstraffelsen. Så fik han efter domsafsigelsen de med læreren aftalte slag ledsaget af et højlydt av, alt sammen i overværelse af de mange elever i sløjdlokalet.
Gode råd fra de mest udsatte
De få drenge som gentagende gange havde forbrudt sig mod skolens regler og lavet unoder og derved fået afstraffelse med spanskrør var i sig selv mere barske end de andre. De havde tilpasset sig en evne, at i samme øjeblikket spanskrøret susede mod bagdelen ved et hurtigt ryk rettet sig så meget at noget af smerten blev afbødet. Men var det nu meget tydeligt blev slaget taget om.
I skolegården gav disse drenge fiduser og gode råd om deres teknik til andre, der evt. kunne blive udsat for samme straf.
De fleste lærerinder dømte eftersidninger. Skulle det være en korporlig straf blev den for det meste udført ved at rykke en pige i håret.
Nogle børn kunne mere eller mindre bevidst være onde mod hinanden. Dengang var det at være rødhåret nærmest en skam. Også børn, der var skeløjet, blev generet.
En populær butik for skolebørnene
En meget populær butik for skolebørnene dengang var en kælderbutik, der lå på hjørnet af Esromgade. Når man ville have for 2 øre kagekrummer, rakte man bare sin sømandshue frem. Den holdt bageren så under sine bageplader og med hånden skrabede han en portion krummer af forskellig art ned i huen.
Flidspræmie
Var man så heldig at få en flidspræmie dengang, ja så var det til drengene et lommeur med bagkapsel i sølv med Københavns byvåben indgraveret. Pigerne fik et armbåndsur.
Ja se det var dengang på Hillerødgades Skole.
Kilde:
- dengang.dk – diverse artikler
- Se Litteratur Nørrebro
- Hvis du vil vide mere: dengang.dk indeholder 1.704 artikler, herunder
- Under Nørrebro: 295 artikler
- Under Nørrebro Handelsforenings Historie: 29 artikler
- Under Industri Nørrebro/Nordvest: 18 artikler