Hugo Boss fik hjælp af nazisterne
Pludselig dukker en liste op fra en schweizisk bank. Her er Hugo Boss nævnt. Hvorfor? Jo han fremstillede og leverede i stakkevis af uniformer til nazisterne. Det begyndte med brune skjorter. Fra 1938 til 1944 steg omsætningen med 500 pct. takket være tvangsarbejdere fra Polen. Dem tog firmaet selv og hentede i Polen ved hjælp fra Gestapo. Selv var Hugo Boss medlem af NSDAP fra 1931. Han havde mange gode venner i partiet og er fotograferet sammen med Hitler. Efterhånden interesserede engelske medier sig om sagen. Man bestilte en historiker til at skrive om forholdene dengang. Men forkastede resultatet. Så bestilte man en ny rapport som måske var lidt blødere. Og egentlig blev Hugo Boss dømt til at betale 100.000 mark. Men som sagen skred frem var man nede på 15.000 mark, og nu var det kun tale om, at han var medløber. Men da han døde, blev sagen afsluttet. Om firmaet har betalt fortjenesten, vides ikke, men der var en konto i Schweitz.
Det passer ikke ind i det historiske koncept
Alle kender dette firma. Men det var svært at acceptere, da det omkring 2010 kom frem, at firmaet havde haft en del med nazisterne at gøre. Der er folk, der mener, at sådan noget skal man bare lade ligge. Men hvad er acceptabelt og hvad er ikke acceptabelt.
Engelske medier havde i stigende grad berettet om Hugo Boss’ aktiviteter i Det tredje Rige. Man kunne ikke længere undgå fortiden.
Firmaet Hugo Boss valgte at få en historiker til at finde ud af firmaets rolle i det tredje rige. Men hvad hun fandt frem til, var alligevel for svært at acceptere. Firmaet valgte at bruge ordvalget:
- Det passer ikke ind i den historiske kontekst.
Schweizisk bankkonto
Man valgte så en anden historiker til at skrive om rollen. Denne rapport blev lidt blødere i formuleringen. Vi skal straks oplyse om, at flere andre tyske firmaer har været involveret i samarbejde med nazisterne. Mange af disse opbyggede store formuer, der blev sendt til hemmelige konti i schweiziske banker.
Og det faktisk allerede i 1998, at Hugo Boss affæren blev opdaget, da der pludselig dukkede en liste op med 15 schweiziske konti. På en af dem stod:
- Hugo Boss, Metzingen
Hitlers skrædder
Hugo Boss accepterede rapport nr. 2, der blev finansieret af firmaet og sendt ud i bogform. Man sagde ligeledes undskyld på deres hjemmeside. Men denne undskyldning er nu fjernet.
Firmaet er nok Tysklands mest kendte tøjmærke. Det blev etableret i metzingen syd for Stuttgart af Hugo Ferdinand Boss. Det er bestemt ikke uden grund at Hugo Boss blev kaldt:
- Hitlers Skrædder
Dømt og frikendt
I 1930’erne bestod ledelsen af nationalsocialister og fik derigennem ordrer til fremstilling af uniformer til SA, SS, Wermacht og Hitlerjugend. I efterkrigsopgøret blev Hugo Boss klassificeret som ”belastet”, da Boss allerede i 1933 havde indmeldt sig i nazistpartiet. Men Hugo Boss ankede denne afgørelse. Han blev frikendt og hans bøde på 100.000 mark blev slettet. Dommeren mente, at firmaet Hugo Boss og chefen kun var ”medløber”.
I 1908 overtog Hugo Boss forældrenes manufakturforretning i Metzingen. Han giftede sig samme år og fik datteren Gertrud som i 1931 giftede sig med forretningsmanden Eugen Holy, der var gået ind i firmaet Hugo Boss under den økonomiske depression nogle år forinden.
Medlem fra 1931
Boss kæmpede i Første verdenskrig som oversergent fra 1914 – 1918. Derefter grundlagde han Schneiderei Hugo Boss i Metzingen. Det var et skrædderi, som producerede bl.a. skjorter og arbejdstøj. I 1924 etablerede han en beklædningsfabrik sammen med to kompagnoner. I 1930’erne producerede han i stor stil særlige uniformer til det tyske forsvar og diverse nazi-organisationer.
I 1931 blev han medlem af NSDAP, i 1936 Deutsche Aibeiterfront, i 1939 Reichsluftschutzbund og i 1941 Nationalsozialistische Volkswohlfahrt. Desuden var han medlem af NS – Reichskriegerbund. Ifølge egne oplysninger var han også støttemedlem i SS men uden selv at være gået ind i organisationen.
Begejstret for Hitler
Hugo Boss var en begejstret tilhænger af Adolf Hitler. Og efter at firmaet havde kæmpet for at undgå konkurs var han glad for at få store ordre fra nazisterne. Men det kneb med at få arbejdskraft. Men der var en udvej. Ved hjælp af nazistregimets venlige hjælp fik han fra 1940 og frem til 1945 hele tiden nye forsyninger fra Østeuropa. De fleste kom fra Polen. Dertil kom ca. 50 franske krigsfanger.
Sammen med føreren
Tvangsarbejderne blev tvunget til at hilse med udstrakt arm. Det var sandelig ikke nok at sige ”Guten Morgen”. Så blev man sendt ”hjem” og fik advarsler.
En af lederne med navnet Schmid kom altid på arbejde i uniform. En tidligere arbejder Albert Fischer fortæller, at den gamle boss var en overnazi. Han havde endnu i 1945 et billede hvor han i ”Obersaltzberg” er sammen med føreren.
En tvangsarbejder begik selvmord
Ferie var det heller ikke altid kunne få. Polske Josefa Gisterek flygtede, fordi hendes mor havde været udsat for et uheld. Faderen havde brug for hendes hjælp. Men i Polen stod Gestapo parat. Hun blev sendt i KZ – lejrene Auschwitz og Buchenwald. Hun blev slået i hovedet og på et tidspunkt blev hun slæbt med til Hugo Boss – fabrikken.
Hun klagede over stigende hovedpine men måtte ikke få lægehjælp. Til sidst begik hun selvmord med gas.
Firmaet tog selv til Polen og udtog arbejdere
En udsendt fra Hugo Boss fabrikken, Martin Eberhard tog selv til Polen og udpegede dem som man kunne bruge. Gestapo sørgede så for, at de mod deres vilje blev sendt til Metzingen. Og hvis de ikke opførte sig ordentlig eller arbejde hurtig nok 12 timer om dagen blev de truet med at blive sendt til en KZ – lejr.
De blev anbragt i en barklejr i Metzingen. De skulle gå med et P påsyet deres tøj. I lejren var der masser af lus og andre udyr. De hygiejniske forhold var meget dårlige. Når der var luftangreb, måtte polakkerne ikke gå i beskyttelsesrum. Det var forbeholdt tyskere.
Når der skulle hentes ekstra arbejdskraft, var der altid en ekstra vogn til kommende ansatte hos Hugo Boss. Når de ankom, blev de anbragt i en stald. Her skulle de så blive i to dage. Så blev de undersøgt af en læge.
Sidste ordre var til Rigsledelsen
60 mand kunne der være i hver barak.
I 1938 blev den almindelige værnepligt indført. Da kom der for alvor gang i fremstillingen af uniformer.
Den sidste ordre Hugo Boss fik inden Hitlers fald var beklædning af SS’ rigsledelse.
I 1948 overtog sønnen Siegfried og svigersønnen Holy ledelsen af firmaet. Hugo Boss døde den 9. august 1948 som 63 – årig.
De brune skjorter
Det er historikeren Roman Köster, der skrev den anden rapport om Hugo Boss 1924 – 1945. Han udtaler, at det var helt uden indblanding fra modefirmaet, der har finansieret undersøgelsen. Efter krigen sagde Hugo Boss, at han kun meldte sig i nazipartiet, fordi han ville redde sit firma. Men Roman Köster siger:
- Det var bestemt ikke tilfældet.
Historikeren mener dog mærkværdigvis, at Hugo Boss ikke vidste, hvad de brune skjorter, som han fabrikerede i massevis af skulle bruges til.
Men Hugo Boss var blevet gode venner med den lokale NSDAP – Ortsgruppenleiter Georg Rath. Han sørgede for den første ordre på 25.000 Reichsmark.
Var han kold og kalkulerende
Den første rapport, fremstillet af Elisabeth Timm som Hugo Boss kasserede beskriver direktøren som en kalkuleret og kold forretningsmand. Han benyttede det rette tidspunkt for at få masser af omsætning og profit. Han havde regnet det hele ud.
Forbundsregeringen måtte spæde til
Hugo Boss var bestemt ikke den eneste, tyske virksomhed med en blakket fortid. Det var lige fra Lufthansa til Daimler/Chrysler. Mange havde tvangsarbejdere. I august 1944 var der 7,65 millioner af dem. Vi har tidligere omtalt at danske firmaer også brugte tvangsarbejdere.
I år 2000 oprettede den tyske stat og erhvervslivet en fond, der skulle give en symbolsk erstatning til alle dem, der ikke var død i mellemtiden. Fonden blev på mere end fem milliarder euro (37 mia. kr.).
Navnet på den er ”Stiftung Erinnerung, Verantwortung und Zukuft”. Det betyder noget i retning af Minde, ansvar og fremtid. Den ene halvdel skulle komme fra virksomhederne gennem frivillige bidrag. Den anden halvdel skulle komme fra forbundsregeringen. Men tyske firmaer har ikke stået i kø for at betale, og det endte da også med at forbundsregeringen kom til at stille langt flere midler til rådighed end planlagt.
6.000 firmaet bidrog til fonden.
Der er udbetalt et gennemsnitsbeløb på 17.800 kr. til ca. 2 millioner mennesker. De fleste modtagere er fra Polen og Ukraine.
Fondens dannelse er ikke frivillig, men skete efter pres fra Israel, Østeuropa og især USA, hvor tyske virksomheder var truet af enorme sagsanlæg.
En fond fra 1956
Det er ikke første gang Tyskland betaler erstatning til tvangsarbejdere. Allerede i 1956 vedtog Forbundsdagen en lov, der gav ofre mulighed for kompensation. Dengang drejede det sig om anerkendelse af en uret begået af staten. Virksomhederne gik fri. Dette forhold forsøgte man så i 1999/2000 at rette op på.
Den Brune Boss boss
Tænk en gang hver femte arbejdskraft dengang i Tyskland var udlænding. Der var ca. 8 mio. tvangsarbejdere heraf var de 750.000 KZ – fangere. Nu skal vi nok lige hurtig nævne at Hugo Boss ikke brugte KZ – fangere, men de brugte franske krigsfanger.
Nazisterne havde et begreb, der hed ”Vernichtung durch Arbeit”. Dette anvendte man bl.a. i KZ – lejre. Men hvis en tvangsarbejder nægtede at modtage en ordre eller nægtede at arbejde, så var straffen fra tre måneder til fem års fængsel.
Efter en del overtagelse og ufordelagtig presseomtale:
- Den brune Boss boss – Fashion for Fascists
Ja så betalte Hugo Boss også til fonden.
Omsætningen hos Hugo Boss steg med 500 pct.
Et par år senere undskyldte direktøren så for tidligere tvangsarbejdere på besøg i koncernens hovedkvarter. Det blev ikke nævnt noget om, at disse tvangsarbejdere var med til at få omsætningen hos Hugo Boss til at stige fra 1938 til 1944 med 500 pct. Og dette skyldtes levering af uniformer til nazisterne.
Og så blev han frikendt
Åbenbart var amerikanerne også inde over retssagen mod Hugo Boss. De havde lavet undersøgelse også på et lager i det amerikansk besatte område. Han havde også skulle udfylde et amerikansk spørgeskema.
Retten havde udspurgt en skoledirektør, en ansat fra jobformidlingen og en håndværksmester fra Metzingen om Hugo Boss troværdighed.
Først blev straffen nedsat til 75.000 og fratagelse af borgerlige rettigheder. Den 2. marts 1948 var straffen så helt nede på 25.000 kr. Og ved retsmødet den 9. august 1948 blev straffen helt frafaldet grundet Hugo Boss død i sommeren 1948.
Der var stor forskel på domsafsigelserne dengang. Om firmaet Hugo Boss nogensinde kom til at betale deres fortjeneste i salg af uniformer til nazisterne tilbage, vides ikke.
Omsætningen har passeret 2 milliarder Euro
I dag er Hugo Boss i hænderne på den britiske kapitalkæde Permira. Omsætningen har for længst passeret 2 milliarder Euro.
Kilde:
- Roman Köster: Hugo Boss 1924 -1945. A Cothing Factory During the Weimar Republic and Third Reich. (2. Rapport)
- metzingen-zwangsarbeit.de (1. rapport)
- da.wikipedia.org
- berlingske.dk
- ekstrabladet.dk
- fluter.de
- orf.at/v2
- sueddeutsche.de
- gea.de
- deuschlandfunk.de
www.dengang.dk – div. Artikler
Hvis du vil vide mere:
- dengang.dk indeholder 1.617 artikler herunder:
- Besættelsestiden (Før/Nu/Efter) (327 artikler):
- Fagbevægelsens indflydelse på Tysklandsarbejderne
- Tysklandsarbejderne og dansk erhvervsliv
- Folkevognens Historie
- Dansk Cementfabrik med Tvangsarbejdere
- Under København (178 artikler):
- Tvangsarbejdere i Det tredje Rige