Krigergraven på Garnisons kirkegård

Et trist syn i 1864, da den ene båre efter den anden blev båret gennem København. På Garnisons Kirkegården lå gravene hulter til bulter med et trækors og ”faldet for Fædrelandet”. Man skulle nø sig gennem ”Indianerstier”. Det var ukrudt og atter ukrudt. Graver klagede over tilstanden. Billedskærer Henrik Julius Møen samlede ind og optrådte som ”Skøjteløber-konge” i Kastels-graven. Efter 20 år blev gravene sløjfet. Der skulle være plads til nye slægter. Man lavede en fællesgrav. Der skulle være 125 grave, men der var 225. Monumentet var mere velment end vellykket, sagde et tidsskrift. Flagstang fulgte med. Det var en stemningsfuld ceremoni. Men var det en skrivefejl, at det nu var 226 grave samlet på et sted.  

 

Et trist syn

Det var en dag i krigsåret 1864, da borgerne i bl.a. Dronningens Tværgade kunne se et langt følge bestående af bårer, hvorpå der lå mennesker. Det kom i retning fra Bredgade til Kronprinsessegade. Folk stod stille på gaden, da det drog forbi.

Det var en transport af hårdt sårede soldater, der var kommet med skib fra det overfyldte lazaret i Slesvig for nu at blive transporteret til Garnisons-sygehuset og de andre lazaretter, der blev oprettet i København.

 

Faldet for Fædrelandet

Indtil midt 1880’erne dannede et stykke af Garnisons Kirkegård imellem et kaotisk virvar af almindelige grave en fællesgrav for de faldende fra 1864. Næsten alle havde samme tarvelige prydelse, et trækors med en oval plade. Her stod afdødes navn og ”Faldet for Fædrelandet”.

Særlig om sommeren var her en næsten uigennemtrængelig labyrint af hængepile, opløbne rosenbuske, syrener, tjørne m.m. Ukrudtet bredte sig frodigt i hække ved gravstederne. Dette udviskede fuldstændig konjekturerne.

 

”Indianerstier”

Gravene lå i uregelmæssige linjer uden mellemliggende gange. ”Indianerstier” slyngede sig igennem den tætte vegetation. En gang om året – som regel i maj måned kom der hjælp fra en militær kommando. Det hele blev ryddet. Men i løbet af sommeren voksede det hele ud i den gamle tilstand.

 

Graver klager over tilstanden

I oktober 1882 gjorde graver S. Beckmann rede for denne årlige oprydning. Han forklarede, at en underofficer og 12 menige i et tidsrum af 8 – 12 dage rensede og istandsatte gravstederne på ”Frijords-kirkegården”.

 

• Da Arbejdstiden er meget ringe, nemlig fra Kl. 6 Morgen til Kl. 1 Middag. Og en Del af Kommandoet er aldeles uøvet i dette Arbejde, følger deraf, at denne Rensning og Istandsættelse af bemeldte Gravsteder bliver meget mangelfuld.

 

I november 1883 gentager graveren i en skrivelse til kirkeinspektionen sin klage over ”Frikirkegårdens lidet anstændige Udseende”.

 

Billedskærer Henrik Julius Møen

En person, der uegennyttig havde forsøgt at gøre noget ved disse grave var billedskærer Henrik Julius Møen. Han var død i 1881. Men han havde forsøgt at vedligeholde gravene. Han forsøgte bl.a. at vedligeholde trækorsene.

Der findes ikke noget officielt om denne person. Men han skulle åbenbart have været en tusindkunstner. Allerede som 12- årig spillede han til baller og gilder. Som 17 – årig var han sanglærer på en større skole.

Som billedskærer i marinen skar han galionsfigurer til flådens skibe. Han bosatte sig på Kastelvejen nr. 14. Det kaldte man for ”Møens Minde”.

 

Optrådte som ”skøjteløber – konge” i Kastels-graven”

I en alder af 70 år optrådte han som skøjteløber-konge i Kastels-graven. Målet var at samle ind til krigsveteraner. Han havde også ladet en kikkert opstille på Langelinie, så man kunne kigge i den ud på Øresund. Det skulle man betale for og pengene gik til gravene på kirkegården.

Da Møen døde som 78 – årig var han Dannebrogsmand. I 1868 var han blevet æresmedlem i Våbenbrødre-selskabet.

Ved hans begravelse var masser af veteraner mødt frem. De hyldede ham med deres banner og flag. Og det var ikke på Garnisons-kirkegården han blev stedt til hvile men på Holmens Kirkegård.

 

Gravene skulle ryddes

Ved udgangen af 1884 var de 20 år gået for gravene på Garnisons-kirkegården. Nu skulle de ryddes for at give plads tin nye slægter. Men kirkeinspektionen havde i tide besluttet at de jordiske rester skulle indsamles og henlægges i en fællesgrav. Til dette arbejde havde man brug for en kommando bestående af en underofficer og 12 mand samt et par underkorporaler fra Ingeniørtropperne.

Ingeniørtropperne havde dengang øvelsesterræn i det gamle ”Glacis”. Det er hvor nu Østbanegade og Christianiagade strækker sig.

Arbejdet blev påbegyndt den 11. juni og var tilendebragt den 15. juli. Kirkegårdsbetjenten havde angivet, at det drejede sig om 125 grave, men det viste sig at være 225. Protokollen var mangelfuld udfyldt.

 

Fællesgraven foran kapellet

Senere viste det sig, at der det pågældende år i 1864 var begravet 256 militære personer. Men bliver disse tal analyseret, så var det vel kun 225 fra krigen i 1864.

Af disse var 12 underofficerer, 10 underkorporaler og 202 menige.

Fællesgraven fik sin plads foran kapellet. Våbenbrødrene rejste en granitobelisk. Man havde udgravet en firkant på 6 gange 6 alen og en dybde på 4 alen. Under garveriet stødte man på 6 kister.

 

Man kunne se, at der vare fortaget amputationer

På flere af skeletterne sås tydeligt at der var foretaget amputationer. Kun tre var blevet begravet delvis i uniform. De er formentlig døde under transporten til København. Den første af disse lå i halm i modsætning til alle de andre, der lå i spåner.

Kirkegårdens bestyrelse havde fremskaffet nogle store kurve som man kunne transportere benene i. Da det hele var færdigt, holdt de tre øverste officerer en lille andagt på kirkegården.

 

Et mere velment end vellykket monument

Længe lå det hele efterladt. Men den 28. november 1886 kunne man i Illustreret Tidende se en afbildning af monumentet. Bladet skrev:

 

• Et mere velment end vellykket Monument.

 

Det var to fædrelandskærlige mænd, der på egen bekostning havde ladet såvel monumentet som gitteret omkring det rejse. Monumentet blev opsat af sten – og billedhugger Hans Henrik Hansen. Den bestod af en ret stor stendysse på hvis forside der var anbragt en stor poleret marmorsten. Foroven på denne sås et sværd samt en ege – og laurbærgren og med følgende indskrift:

 

• Herunder gjemmes Støvet af 226 Krigere fra 1864

 

Ved foden disse smukke linjer af Carl Ploug:

 

• Ej Sejr de vand, ej Bytte tog

Men segned under Dannebrog,

Og Ære gror af deres Grav

Som alt for Fædrelandet gav

 

Flagstængerne fulgte med

Desuden lod Hr. Hansen skabe to små firkantede huller ved gravens sider til anbringelse ved højtidelige lejligheder af to flagstænger, som han ligeledes skænkede.

Jerngelænderet var opsat af premierløjtnant ved det borgerlige artilleri, stenhugger Carl Scheller.

 

En stemningsfyldt ceremoni

Afsløringen foregik i nærværelse af kongen, prinserne Vilhelm og Hans og en talrig forsamling af officerer og forsvarsbrødre.

Sognepræst ved Garnisons Kirke, pastor Schousbo holdt mindetalen over de faldne krigere. Efter en tak også til dem, der havde ladet monumentet rejse, foregik afsløringen.

Præsten bad en bøn for kongen, fædrelandet og hæren. En salme afsluttede den stemningsfyldte begivenhed.

 

Var det en skrivefejl?

Hvorledes der pludselig fremkom 226 vides ikke. Måske er det et fejlskrift. Fællesgraven kan ikke mere findes på Garnisons Kirkegård. Men der findes talrige andre grave og monumenter fra 1864 på overnævnte kirkegård.

 

Kilde:

• Historiske Meddelelser om København 1915 – 1916 (Dette er en stærk redigeret og forkortet udgave. Den oprindelige udgave havde måske lige nogle groteske enkeltheder)
• dengang.dk – diverse artikler

 

Hvis du vil vide mere: På www.dengang.dk finder du 1.601 artikler herunder 87 artikler fra Østerbro herunder:

• Garnisons Kirkegård

Under 1864 og de Slesvigske Krige finder du 35 artikler.