Kastellet – endnu mere (2)

På Kastellet er der mange stokke. Mange prominente boede her. Kastellet henlå i lange tider i mørke. De gamle møller. Den uheldige ”Opstigning”. Kongen ville have bygget et slot. Drikkevand fra Kastels-graven. Her løb ”de fine” på skøjter. Hemmelige stævnemøder. Dagens ret: Flæskeæggekage. Der skulle pudses og pudses. En pibe på afbetaling.

 

På Kastellet var mange ”Stokke”

Vi har været her før. Men det er så meget at fortælle om dette skønne sted. Hovedindgangen er den imponerende Sjællandsport. På landsiden findes en buste af Frederik den tredje og årstallet 1663. På begge sider af porten strækker Kastels-volden sig.

På Kastellets modsatte side, findes den anden indgang som kaldes Norgesporten.

Ja på Frederik den Tredjes tid blev byens porte låst kl. 10 (22) om aftenen og nøglerne blev afleveret hos kongen. Om morgenen blev nøglerne så igen hentet.

Inde på Kastellet var der lave ens udseende huse, der tjente som boliger for befalingsmænd og menige. Kastellets gader benævnes ”Stokke”. De er navne som Artilleristok, Fortunstok, Generalstok, Stjernestok, Elefantstok og Svanestok.

 

Mange prominente boede her

Midt i Kastellet ligger den kønne kommandantbolig. Den er fra Frederik den Fjerdes tid. Som tegn på, at her regerede en højtstående officer, er der altid to røde Skilderhuse med tilhørende skildvagter foran indgangen.

Blandt dem, der har boet her, var general H.E. Peyman, der var øverstkommanderende i 1807. men han flyttede senere hovedkvarter til Hotel d’ Angleterre på Kongens Nytorv. En anden general, der ligeledes har boet her, var Cay Hegemann – Lindencrone. Det var ham, der i 1864 i Krigsrådet om Dannevirkes rømning satte sig stærkt imod dette, hvis man ikke i forvejen gjorde udfald mod fjenden.

 

Kastellet henlå i mørke

Indtil 1847 havde København en statelig hovedvagt på Kongens Nytorv. På grund af byggeforetagender blev den fjernet og en ny blev opført i Kastellet. Men den blev ikke så imponerende som den gamle.

Den ny vagtparade i Kastellet blev kun en svag afglans af den gamle. Hver anden dag gik man fra Sølvgadens Kaserne. De soldater, der gik der, hvor måske heller ikke så glade.

De vidste at hele Kastellet om aftenen og natten henlå i tusmørke. Belysningen herude var nemlig stadig de gamle tranlamper, som for længst var kasseret i hovedstaden. Denne fik almindelig gasbelysning i 1857. Det skete først for Kastellet den 9. december 1882.

 

De gamle møller

Den gamle vejrmølle blev opført 1847 med Christian den Ottendes navnetræk. Møllen er en hollandsk vejrmølle. Men det er ikke den første mølle på Kastellet. Der har været to stubmøller og den sidste af de to blev opført ca. 1785. Den 26. januar lagde den sig til hvile med knækket akse og brudte vinger under en forrygende storm.

Det militære brødbageri ved siden af paradepladsen havde også sin egen mølle. Senere blev bageriet igen taget i brug, da soldaterne fik forplejning.

 

Den uheldige ”opstigning”

I januar 1805 kunne man være vidne til en af de største fiaskoer på Luftballons-området eller som det blev kaldt dengang Luftmaskiner. Kronprins Frederik (Frederik den Sjette) havde støttet foretagendet med et pengebidrag.

En meget stor menneskemængde havde taget opstilling på Kastellets paradeplads, deriblandt kronprinsen og hans søster hertuginde Louise Augusta af Augustenborg. Der blev tændt under spritapparatet, som skulle opvarme luften inde i ballonen og bringe den til at stige, men forgæves. Ballonen ville ikke stige. Den slog nogle mærkelige kolbøtter for så til sidst at falde sammen som en klud.

Tilskuerne blev vilde og ville overfalde Kierstrup, som var ballonføreren. Kronprinsen havde travlt med at tilvejebringe orden og ro i den vilde trængsel. Og uha, uha hertuginden blev trådt over foden. Således endte den mislykkede ballonopstigning fra Kastellet. Det blev ikke senere gjort forsøg at lade balloner gå til vejrs herfra. Men det gjorde det ikke langt derfra i Classens have.

 

Kongen ville have bygget et slot

Anlægget af Københavns Frihavn bevirkede at Kastellet blev stærkt beskåret, idet en meget bred vej med jernbanespor og kørebane blev anlagt fra Toldboden langs hovedvagten og Kommandantbygningens have, hvorved volden mod Langelinie – siden blev adskilt fra Kastellet.

Efter at Frederik den Tredje havde anlagt Kastellet påtænkte han også at opføre et slot med tilhørende kirke. Der kunne han så trække sig tilbage hvis der skulle opstå større uoverensstemmelser mellem ham og befolkningen. I hovedstaden var man meget misfornøjet med ham. Han havde ikke indfriet de løfter, han havde givet til København som tak for hjælpen til indførelsen af hans større magt.

Planen blev dog aldrig til virkelighed. Undtagelsen er Kastels kirken, der i 1704 blev opført af hans sønnesøn Frederik den Fjerde. Ja dens egentlige navn er Citadellet Frederikshavns Slotskirke.

 

Drikkevand af Kastels-graven

Bag kirken ligger Statsfængslet. Herfra kunne fangerne følge med i gudstjenesten. En af de præster, der her residerede, var den højt begavede professor Johannes Kok, der i 1864 blev fordrevet fra sit hidtidige sognekald i den sønderjyske by, Burkal.

Kastellet fik deres egen vandledning. Tidligere var man henvist til dettes usunde brøndvand samt til vandet i Kastels-graven. Men denne tjente også til nødtørftsanstalt for soldaterne og for vask af deres tøj, dels til drukning af hunde. Det var ikke så underligt, at der ret hyppigt opstod sygdomme blandt soldaterne.

 

Her løb de fine på skøjter

Om vinteren var det et meget eksklusivt publikum, der løb på skøjter i Kastels-graven. Man sagde, at her løb ”Vaniljeisen”. I tidligere tider var der ingen fri adgang hverken til Smedelinjen eller til Kastels-volden. Men man kunne købe adgangstegn gældende til dem begge hos Kastellets Kommandantskab.

 

Hemmelige stævnemøder

For at inden skulle passere uden adgangstegn slap ind på Smedelinjen uden tegn, var der ved indgangen fra Sjællands Ravelin og ved Norges Ravelin passeret Skildvagter. Jævnligt blev der sendt en patrulje på to mand fra hovedvagten. Havde man ikke adgangstegn blev man slæbt med til vagtkommandanten til forhør.

Her blev der også holdt stævnemøder for dem, der ikke turde træffe hinanden inde på byens befærdede gader. På visse tider af dagen var det ret mennesketomt herinde. Man traf barnepiger eller ammer med tilbehør af barnevogne og børn, som oftest ledsaget af en opvartende kavaler i ”Kongens Klæder”. Dengang var ”Pigernes Jens” overordentlig populær blandt pigerne. Jo, der var meget romantik på Smedelinjen.

 

Dagens ret: Flæskeæggekage

Det var Københavnerbataljonen 15. bataljon, der satte sit præg på Kastellet dengang. men soldaterforholdene var anderledes dengang. En rekrut fik den fyrstelige løn af 55 øre om dagen samt 4 kg. Rugbrød en gang om ugen. Men så skulle man også selv holde sig med øvrig kost og pudserekvisitter.

Der var ganske vist noget, der hed ”tvungen spisning”, der i reglen varede 10 dage. Her blev der så fradraget 22 øre. Men så blev der også leveret 2 retter varm mad.

Man kunne få noget der hed ”Flæskeæggekage”, hvor æggekagen var et ubestemmeligt viskelæderagtigt noget, mens flæsket var en stor fedtklump, der lå og bævrede som et espeløv oven på æggekagen.

 

Der skulle pudses og pudses

En af de bygninger, der var mindst elsket af soldaterne var ”Gamle Eksercerhus”, hvor den ikke helt yndede bajonetfægtning foregik. Eksercerhuset hed i soldatersproget ”Loppeteatret”. Det var nu ikke fordi det var befængt med lopper, men fordi soldaterne her ”blev loppet op”, ”fik dem en omgang for Lopper”, det vil sige blev rigtig gennemarbejdede af underofficererne.

Her sad de stakkels soldater så og pudsede deres forladegeværer. Det skete i de store samlingsstuer. Uniformernes hvide knapper skulle i den grad skinne. De var i arbejde fra tidlig morgen.

 

En pibe på afbetaling

I ældre tid røg soldaterne ikke mange cigarer og cigaretter var dengang ukendt. Man røg dog den halvlange pibe med gummislange og porcelænshoved.

Soldaten købte sin pibe på afbetaling, men fik dog ikke piben udleveret før den var helt betalt. Han fik dog lov til at komme dagligt hos pibehandleren, der ikke boede så langt fra Kastellet og komme at ryge.

Det var ikke et usædvanligt syn, at man i den tid så ikke så få soldater sidde i tobaksbutikken og ryge pibe. Og for den soldat, der ikke var hjemmehørende i København eller havde slægt og venner her, var den butik og marketenderiet den eneste form for erstatning for hjemmet.

 

Kilde:

• dengang.dk – div. Artikler
• Carl C. Christensen: Kastellet

 

Hvis du vil vide mere: www.dengang.dk indeholder 1.602 artikler, herunder 88 artikler fra Østerbro herunder bl.a.:

• Legemelsdele i Kastelsgraven
• Det mærkelige fund i Garnisonskirken
• Kastellet
• Langelinie – dengang
• Classens Have 1807
• De gamle statsfængsler i Citadellet
• Henrettelse på Østerbro