Utterslev – dengang
Svært at afgrænse området og finde de rigtige navne. Navnet Bispebjerg blev hængende. Utterslevgård. 11 gårde og 9 huse i 1682. Kongen pantsatte gårdene under svenskrigene. Udskiftning først tilendebragt i 1785. I 1834 var der 389 beboere i 64 ejendomme. Pilegård/Mariehøj, Hendrinelyst, Gården Navnløs, Tomsgården, Bellahøjs historie, Gravhøje i parken. Kontreadmiralen og marineministeren. Degnemosen, Hulgård, Øster – og Vestergård, Lille bøllemosegård. Dramaet på Store Bøllemosegård. Historien om Bisbjerg Mølle. Ejeren går konkurs. Et par gamle skoler. De første gader og veje. De blå gendarmer. Et hus i Den Gamle By.
Svært at afgrænse området
Det kan være svært at definere et område, når det pludselig ændrer status og pludselig ændre navn. Brønshøj og Rødovre har hørt med til dette område og omvendt. Dele af dette område hedder i dag Nordvest-, Bellahøj-, Bispebjerg-området. Og vel også til dels Husum.
Byggeriet skulle opfylde en socialdemokratisk drøm ”fra vugge til grav uden at bevæge sig mere end et par gader”. Her blev opført en masse socialt byggeri. Man modtog beboere fra boligsaneringer i det centrale København og fra Nørrebro. Ind imellem boligblokkene blev der opført mindre industri.
Indtil 1980 var der billigt at bo i Nordvest. I 1980 besluttede man også, at personer med psykiske lidelser kunne anbringes blandt almindelige borgere herude. Dette medførte en stigning i hærværk og overfald.
Svært at finde de rigtige navne
Der var dengang afvigelser på matriklerne. Når en gård havde stået øde i meget lang tid, kunne det være, at nabogården kom ind over det andet grundstykke.
Da det kom til at hedde Københavns Rytterdistrikt, fik gårdene nye numre. Og det kan i den grad virke forvirrende. I vores historiefortælling fortæller kun historie om de steder og gårde som vi med sikkerhed kan stadfæste. Det kan også være svært at finde de rigtige navne på gårdene. Disse er også blevet forandret gennem årene.
Skulle tidligt arbejde for herremanden
Utterslev skulle høre under bispen til evig tid. Ja sådan bestemte paven det i slutningen af 1100 – tallet. Og bispen sad i Roskilde. Allerede dengang havde Utterslev – bønderne så en herremand de skulle arbejde for.
Ifølge Roskildebispens Jordebog var der i 1370 9 bol i Utterslev, hvoraf de tre lå til hovedgården og de 6 var til de andre gårde i byen. Muligvis havde de små gårde gjort hoveri.
Navnet Bispebjerg blev hængende
Og Bispebjerg – bakke har egentlig et forkert navn. For det var Utterslev-bønderne der navngav bakken. Det var der, hvor kvæget bisser.
Efter reformationen var det dog ordet Bisp, der blev hængende. På den måde, kom det til at hedde Bispebjerg.
Utterslevgård
Jørgen Vind øverste rentemester og befalingsmand på Dragsholm fik 23. april 1642 brev på Utterslevgård, eller rettere halvdelen af den. På det tidspunkt ejede bønderne selv deres gårde. Så han havde købt den af den tidligere ejer.
Jørgen Vind deltog som Rigsadmiral i Slaget på Kolberger Heide. Han blev såret og døde i juli 1644 af sine sår.
Derefter ejede Felttøjmester Christian Friis til Lyngbygaard i Skåne gården. Han døde meget forgældet i 1657.
11 gårde og 9 huse i 1682
I 1682 var der 11 gårde i byen Utterslev og 9 huse uden jord. Vi ved at der var 14 familier eller husholdninger. Af husmænd var der 6, der havde kreaturer. Desuden var der 2 ”Indsidderfamilier”. Så var der 7 fattige og elendige, der blev anset for ikke at kunne betale ”kopskat”. Flere af disse var familieforsørgere. Ordet ”elendig” brugte man om dem, der var meget fattige dengang.
Hele byen tilhørte staten.
6 af gårdene havde ugetjeneste for Nyby ladegård og gjorde derfor mere hoveri end resten af gårdene. Derfor betalte de også mindre ”Landgilde”.
5 husmænd hørte under Slottets Birk, men de øvrige gårde hørte under Sokkelund Herreds Ting.
Kongen pantsatte gårdene
Den ene af de to store gårde blev overladt øverste rentemester. Den anden blev tillagt herredsfogeden i Sokkelund Herred.
Under og efter krigen med svenskerne 1657 – 60 pantsatte Kongen byens øvrige gårde.
I Svenskekrigen gik det hårdt ud over Utterslev. Kong Karl Gustav boede på en gård i byen. Og på dennes mark havde svenskerne bl.a. deres lejr. I Markbogen for byen omtales forskellige levninger af skanser, som var anbragt på denne mark. Det var åbenbart på Utterslevgård at kongen skulle have opholdt sig.
Her på gården skulle senere have opholdt sig Corfitz Ulfeldt og Elonora Christine. Efter at de kom fra Christiansø.
Endnu i 1667 ejede Kancelli-sekretær Jørgen Reitzner gården. Den blev i 1672 solgt til Christian Skeel. Han var gehejmeråd. Han ejede også Gl. Estrup og flere gårde. I 1682 drev Else Parsberg enke efter Laurids Ulfeldt gården. Selv boede hun hvis nok på Husumgård. Til gården hørte dengang to fiskeparker.
Gården har også tilhørt kammerjunker Jørgen Skeel og generalløjtnant, amtmand over Møn von Plessen. Men efter dennes død blev gården overtaget af Kronen. Von Plessen skyldte hvis for mange penge.
I 1660 blev der endnu ikke dyrket noget
De 11 gårde, som var her kunne ikke dyrke deres marker. Endnu i 1660 blev intet dyrket på markerne. Til den svenske lejr var der anvendt en stor mængde tømmer fra omegnens skove. En del af dette blev senere tilbudt indbyggerne, som deraf kunne bygge nogle hytter.
Senere kom beboerne atter til kræfter, især de som boede på de små gårde. Beboerne på de store gårde havde det sværere ved at komme i gang.
Den 12. december 1658 fik det tyske kancelli’ s forvalter Jørgen Reizer fem af de små gårde og en gård eller en grund i Taarbæk for 607 ½ RDL, som han havde lånt Kongen til garnisonens fornødenheder.
Den 13. april 1660 fik han desuden en af de store gårde i pant og den 1. september fik han den anden store gård samt en af de mindre gårde i pant.
Først efter 1680 var der nogenlunde styr på gårdene i Utterslev. Mange af gårdene havde stået tomme, mens andre havde oplevet at blive bortdømt fra deres gård.
Munchens Gård
Den anden halvdel af Utterslevgård blev i mange år kaldt Munchens Gård. I 1682 ved vi, at der på gården var beskæftiget en karl, to drenge, en tæsker og to piger. Vi ved at besætningen bestod af 11 almindelige heste, fire føl, tre stude, 11 køer, fire kvier, ti kalve, 16 får og 23 svin. Og så havde gården også to fiskeparker.
Her var også mange ejere gik gården over til en formuende brygger ved navn Gregers Jørgensen. Han skulle eje to bryggerier i København. Men ak. Det gik ham pludselig dårlig. Han var nu en gammel mand med mange børn. Han kom bagud med skatter og afgifter. Og kunne han heller ikke gøre det hoveri, der blev forlangt af ham. Han blev senere bortdømt fra gården.
Den berygtede Kirsten Sinklar
Vi hører også om Kirsten Sinklar, som var blevet viet i Brønshøj Kirke med Unche Fridrich. Men denne Kirsten havde vist et meget dårligt ry, således skulle hun have født tvillinger uden for ægteskab. I Brønshøj Kirke måtte hun over menigheden erkende sine synder. De to blev senere bortdømt gården og udvist af Sjælland. I 1688 skulle Kirsten Sinklars mand være blevet halshugget i Ditmarsken.
Byens gårde blev i 1718 henlagt under Københavns Rytterdistrikt. Først i 1766 blev de overdraget beboerne til ejendommene eller rettere arvefæste.
Udskiftningen først slut i 1785
Hvordan gårdene lå dengang har man kun et meget ufuldstændigt overblik over. Det er meget utydeligt på udskiftningskortet fra 1784. Byens gade har omfattet gadekæret, det nuværende Utterslev Torv. Udskiftningen har nok først været slut i 1785. Da Brønshøj Bys jorder gik omtrent ind til Utterslev by, kunne ikke alle gårdene få deres jord ved selve gården.
Godt hundrede år efter i 1787 var der 229 indbyggere i byen fordelt på 48 familier.
I det 19. århundrede blev et par af gårdene lystgårde. Nogle af dem kom i københavnske Vognmænds besiddelse. De knyttede dem til græsning for deres heste. Men nogle af gårdene forblev i de gamle familiers eje, indtil Københavns Kommune i slutning af 1800 – tallet blev ejer af omtrent halvdelen af Byens Mark.
I 1834 var der 389 beboere i 64 ejendomme i Utterslev
I 1834 var der 389 beboere, der boede i 64 ejendomme. Heriblandt var der 15 gårde, 1 mølle, 1 skole. Resten var huse. Vi ved også, at på fem af gårdene boede der forpagtere eller bestyrere.
I 1860 var der 122 beboede steder med 995 indbyggere.
Pilegård/Mariehøj
Jens Olsen ejede en gård, der tidligere hed Pilegaard og senere Mariehøj mellem 1860 og 1870. Den blev flyttet ud og lå nord for Bispebjerg Kirkegård, ikke langt fra Frederiksborggade. Dens jordlod var den største af lodderne i byen. Den omfattede ca. 76 tdr. land.
Den omfattede en del af Utterslev Mose, hvori dog Københavns Vandværk havde nogle rettigheder. Lodden strakte sig fra byen og udefter nord for Bispebjerg Kirkegård. En stor del af dens jord er nu indgået i dette lod.
Allerede i 1870 begyndte Københavns Kommune at opkøbe grunde i omegnens sogne, således blev der netop i 1870 opkøbt 62 tønder land.
Hendrinelyst
Så var det også en gård, der på et tidspunkt hed Hendrinelyst. Den blev ejet af en hyrekusk og hans søn, senere blev den solgt til oberstløjtnant i Borgervæbningen Kaptajn Bangert. Åbenbart er matriklen blevet delt. En vej blev opkaldt efter en senere ejer af denne matrikel, grosserer H.C. Jensen. Men H.C. Jensens Vej fik navnet Rentemestervej. Senere fik matriklen navnet Karens Lyst.
Gården Navnløs
Så var det også gården Navnløs, der blev flyttet omtrent på hjørnet af Frederikssundsvej og Frederiksborgvej. På et tidspunkt blev den ejet af etatsråd og amtsforvalter i Rendsborg og tidligere Kammerråd og renteskriver Peder Feddersen. Denne herre må have været ret så velhavende. Inde på Nørrebro ejede han også Petersdal og Petersminde. Det hed så ikke Nørrebro dengang med Københavns Mark.
Denne Feddersen døde i 1845 og arvingerne fik bevilling til udstykke gården i 11 parceller. Efter tre auktioner blev alle ejendomme solgt for 57.960 Rigsdaler.
Senere ser vi på Navnløs areal en bagermester Berggren. Adressen hed da Frederikssundsvej 26. Og på Frederikssundsvej 26 b så vi langt senere en kiosk ved navn Navnløs.
Tomsgården
Tomsgårds historie går tilbage til Mørkhøj Mark. Her døde Peiter Iversen. Og hans enke giftede sig igen med Ole Jonassen, der skødede den til kommandørkaptajn Lütken på Bellahøj for 7.000 Rbd. Sølv. Mens han ejede gården, brændte denne og nabogården. Gårdene lå ved siden af hinanden i byen og var antagelig sammenbygget.
Lütken skødede derefter samme år til enkemadam Karoline Johnsen f. Bruun for 8.700 RDB. Sedler. Gården blev efter branden udflyttet på sin mark. Efter madamme Johnsens død blev gården, der nu hed Tomsgård ejet af arvingerne. I 1898 blev gården solgt for 317.657 kr. til Københavns Kommune.
Tomsgården lå ved Tomsgårdsvej helt til 1938. Den fungerede som landbrugsejendom helt til 1913. Vejen er en del af Ringvej 2. Københavns Kommune havde allerede i 1901 fået ideen om at forbinde hellerup og Vanløse med en ringvej. Men det gik nhele 25 år, inden denne var færdig.
Egentlig var Tomsgården en lille gård. Det var et lavt hus med rødt tegltag og smalle vinduer med seks sprosser. Sidst i 1800 – tallet var området langt mere åbent. Man har ganske givet herfra kunnet se ind over Nørrebro.
Bellahøjs historie
I 1867 købte ejerinden af Bellahøj, admiralinde Lütken en gård, der blev lagt til Bellahøj. En parcel er Lille Bellahøj blev erhvervet af Københavns Kommune i 1899. Bygningerne på den matrikel nedbrændte i 1890 og blev ikke senere opført.
Men historien om Bellahøj er meget interessant. Vi hører om gården i 1682, hvor den er beboet af Rasmus Nielsen. Optegnelser viser også, at gården gik i arv fra generation til generation.
Ved en auktion blev Bellahøj solgt til grosserer Moses Levin Mariboe for 2.910 Rigsdaler. Han fik et skøde den 10. december 1791. Han lod en ny gård opføre på marken. Allerede året efter lod han denne taksere til assurance.
Hovedbygningen var 11 fag lang, 7 fag dyb. Den var tækket med rør med to rækker tagsten forneden. Den var af grundmur. Hvert fag blev takseret for 400 Rigsdaler. Så det blev i alt 4.400 Rdl. Desuden var der to andre længer, en hestestald med plads til otte heste og en kostald med plads til 24 køer, hver længe blev takseret til 2.420 Rigsdaler. I alt kom assurancesummen op på 10.010 Rigsdaler.
Gården blev opført i bindingsværk.
Efter datidens normer var det en meget stor gård. Familien brugte den kun som lystgård og boede her om sommeren ellers boede de inde i København. Gården er omgivet af en meget smuk park. Stedet er opkaldt efter Mariboes hustru Bella Henriques.
Gravhøje i parken
Ordet ”høj” kommer sikkert efter, at der har ligget eller ligger 3-4 gravhøje fra bronzealderen på området. De har aldrig været udgravet og er registreret som fortidsminder. Muligvis er den fjerde høj i virkeligheden en affaldsdynge fra sidst i 1800 – tallet.
Men navnet ”høj” har måske også en anden berettigelse. Det er det det højeste punkt mellem Brønshøj og Vanløse med en enestående udsigt ud over København.
Mariboe ejede også gården, Frederiksgård på Brønshøj Mark. Den 23. oktober 1794 fik han tilladelse til at lægge denne under gården i Utterslev mod at afgive 8 tønder land til to husmænd. Denne gård solgte han dog snart efter.
Gården solgt til kontreadmiral Lütken
Den 2. januar 1813 skødede Mariboe gården, der nu blev kaldt avlsgården Bellahøj til premierløjtnant i Søetaten Magnus Lütken for 85.000 Rigsdaler. Lütken brugte bl.a. forpagter Niels Sørensen, der døde i 1847.
Åbenbart var det på grund af statsbankerotten i 1813 med efterfølgende forringede pengeværdi at Mariboe afhændede gården.
På gården holdtes i 1834 6 heste, 12 køer og 8 svin. Der var 4 tdr. land have og plantage. Gården var endnu stråtækt.
Lütken, der imidlertid var avanceret til Kontreadmiral døde i 1847. Han efterlod gården til sin enke admiralinde Lütken.
Marineminister Otto Hans Lütken
Hun overlod gården i 1875 til sin søn Otto Hans Lütken, der havde været marineminister i 1864. Han boede herude.
I en årrække var han formand for sognerådet. Som ung deltog han i togter til Vestindien og Middelhavet. I 1842 blev han chef for kongens dampskib ”Ægir”. Året efter den 10. marts 1843 blev han viet i Holmens Kirke til et måske uægte barn af Camilla Bundtzen (født du Pay) og Johan Ludvig Heiberg. Lütken blev valgt som folketingsmedlem og sad der i tre år. Han var chef for fregatten Niels Juel, men han måtte opgive denne stilling forsi han blev marineminister. Her sad han indtil ministeriet Bluhmes afgang i november 1865.
Da han døde i 1883, gik gården til hans enke og arvinger, der i 1898 solgte det meste af jorden. Københavns Kommune købte ca. 82 Tdr. land. For 479.509 kr.
Kommunen køber resten af Bellahøj
Gennem 1800-tallet boede højesteretsassessor Anton Lütken også på gråden. Her boede han også i begyndelsen af 1900-tallet.
En del blev i familiens eje. Bygningerne blev også hos familien og blev nu ejet af Stiftsdame Frk. Lütken, der var datter af marineministeren. I 1923 blev Bellahøj restaureret af arkitekt Gudmund Holme.
Efter Pauline Lütkens død i 1932 overtog kommunen så resten af Bellahøj.
I 1935 begyndte dyrskuerne på Bellahøj og frem til 1967 var området hjemsøgt af alskens godtfolk og handlende.
I 1937 blev det besluttet at indrette restaurant i den gamle gård. Det skete i forbindelse med 150 året for ophævelse af stavnsbåndet. Det var også her, at parken blev offentlig tilgængelig.
Parken indeholder gårdens tidligere frugthave, køkkenhave og prydhave.
Degnemosen
Før 1900 var området omkring Degnemosen landbrugsjord og Degnemosen er en naturlig sø, der omkring 1865 var dobbelt så stor som i dag. Søen får sit vand fra kilder langs kanten. Der blev opført villaer ud for den vestlige del af Degnemosen i 1905 – 08.
Omkring Degnemosen blev der udlagt kolonihaver i 1920’erne. Men ak disse måtte vige for højhusbyggeriet i 1950’erne.
Hulgård, Øster- og Vestergård
Herude lå også en gård, der hed Hulgård. En vej er opkaldt efter denne. Men gården har også engang heddet Fodholmsgård. I 1682 blev der nævnt et sted ved navn Fougdeholms Aas. Oprindelig har gården ligget syd for ”Byens Gade”.
En gård blev delt i to og fik navnene Østergård og Vestergård.
Københavns Renovationskompagni ejede en masse jord. De solgte jorden til byggegrunde. Her ligger i dag, Glentevej, Hejrevej og en masse andre fugleveje.
Lille Bøllemosegård
Så var det også Lille Bøllemosegård. Historien om denne gård går tilbage til Peder Nielsen kromand, som engang anlagde en retssag, fordi man fra en gård solgte øl. Det er ikke så meget man hører om kroer i Utterslev. Om hans søn, der overtog kroen, også var kromand vides ikke.
Store Bøllemosegård
Selvfølgelig findes der også en Store Bøllemosegård. Og til den knytter der sig sig en grufuld historie. I 1701 eksisterede gården i hvert fald. Den blev ejet af Mads Olsen, der efterfulgtes af Jens Rasmussen, der havde den til 1761, da Rasmus Olsen fæstede den med aftægt til den forrige fæster og hans hustru. Han fik skøde på den 1766. Hans datter ægtede Hans Hansen, der med hende blev ejer af gården.
Denne mand havde en sørgelig skæbne, idet han ifølge Kirkebogen blev fundet hængt 41 år gammel, den 17. august 1807. Det var samme dag, som englænderne kom til sognet.
Det kunne tyde på, at det var englænderne, der hængte ham. De begravede ham nemlig i hans have. Derefter blev han gravet op og begravet på kirkegården den 9. oktober.
Hans enke ægtede snart Johan Peitersen, men overlevede også denne. Hun skødede 1830 gården til sin søn af første ægteskab brændevinsbrænder Hans Hansen, København. Han døde 1864, hvorefter hans enke i 1866 solgte den til Christen Christiansen. Den blev så i 1894 overtaget af Københavns Kommune for 77.181 kr.
Historien om Bispebjerg Mølle
Ejlert Møller var ejer af Fuglevad Mølle fra 1794 til 1802. Han købte af det Ørholmske Selskab dets ret til at have en mølle, da den ved Ørholm liggende vandmølle fra 1805 blev nedlagt og en papirmølle blev oprettet i stedet for.
Han mente nu, at der kunne være brug for en mølle ved Brønshøj, ansøgte han derfor at opføre en vindmølle der. Det kunne Rentekammeret nu ikke anbefale. Man anmodede ham om at finde en mølle så tæt ved Ørholm som muligt.
Han fik nogle mænd fra Tinget til at finde et sted, men de mente ikke at der her var brug for nogen mølle. Man anbefalede til sidst et sted på Utterslev Mark, hvor landevejen løb forbi. Det var så her møllen senere blev opført.
Rentekammeret ville dog ikke uden videre bøje sig. Han skulle skaffe sig attester fra de omkringliggende møllers ejere, om de havde noget imod at han anlagde en mølle lige her. Der var nogle, der ikke havde indsigelser. Men andre havde. Og det havde Møllelauget i København også.
Rentekammeret fandt dog indvendingerne mindre væsentlige. De forslog den 7. november 1807 at kongen bevilligede ansøgningen.
Derefter købte Ejlert Møller af Anders Christensen på 4 2/3 Tdr. land for 600 Rigsdaler. Her blev møllen opført. Mølleren fik tillige bevilling til at opføre et grubbeværk mod en årlig afgift på 10 Rdl. Sølv.
Bispebjerg Mølle kom til at ligge på hjørnet Tuborgvej/Frederiksborgvej.
Ejeren gik konkurs
Ejlert Møller døde 1816, 71 år gammel. Møllen overgik hans enke. Ved skiftet efter hende 1820 blev møllen og bygningerne vurderet til 18.500 Rdb. Sølv og jorden til 600 Rdb. Til arvingerne var der i alt 6.129 Rbd. Mern det skulle fordeles på hele 11 børn. Sønnen Poul Møller overtog møllen med bygninger. Skødet er udstedet den 22. februar 1820.
Sønnen havde grundet ringe kapital høje prioriteringer i møllen. Han kunne ikke svare renter af disse. I 1824 kom møllen på tvangsauktion. Den blev solgt til Jens Andersen Borum. Den nye ejer var tillige møllebygger. Han havde en forpagter, der hed Carl Frederik Albrechtsen. Ved møllen var der dengang ansat en mestersvend, to møllersvende, og to mølledrenge.
Møllen revet ned i 1908
Nogle år efter købte Albrechtsen selv møllen. Da han døde ægtede hans enke i 1844 hans broder, møllebygger Albrecht Ludvig Albrechtsen. Denne solgte 1864 møllen til Harald Hilkier. Denne indrettede også et bageri ved møllen. Dette og møllen overgik 1896 til et aktieselskab, der i 1906 blev overdraget til Firmaet Brødfabrikken Danmark. Det gamle navn Bispebjerg Mølle blev dog bibeholdt. I dag er vindmøllen for længst forsvundet. Den blev revet ned i 1908. I stedet blev der opført et dampbageri.
Et par gamle skoler
Vi skal da også lige kigge på Utterslev gamle skole. Den blev oprettet i 1818. Under skoledistriktet hørte tidligere foruden Utterslev, Emdrup og en gård i Brønshøj. Til skolen var der lagt 3 ¾ Tdr. land af Præstegårdens jord på Brønshøj Mark. Derfor ydede sognet 6 Tdr. 6 skp. Byg til præsten.
En anden skole skal vi da også lige kigge på. Det var Frederikssundsvejens Skole. Den stod klar i 1904. Den var tegnet af Ludvig Fenger, som er manden bag så mange københavnske skoler. Syv år senere måtte der her undervises i treholdsskift fra klokken 8 til klokken 18. I 1935 blev skolen udvidet og i 2007 blev den nedlagt.
I de næste ti år gik det stærkt. Indbyggertallet blev fordoblet, idet der i 1870 var 2.133 indbyggere i byen og på dens mark. I alt var der nu 186 ejendomme.
De første gader og veje
Lejehuse og lejekaserne havde holdt deres indtog. Det var den del af byens mark, som i mange år blev kaldt for Utterslev Mark, der blev først bebygget.
De første gader og veje blev opkaldt efter kongens børn:
- Frederiksvej, Georgsvej, Valdemarsvej, Alexandravej, Dagmarsvej og Thyrasvej
Disse blev anlagt i 1870’erne.
Ikke meget tilbage af det gamle byggeri
Størstedelen af 1800 – tallets byggeri i kvarteret bestod af 1 1/2 – 2 ½ etagers huse. Der er ikke meget tilbage af dette. Omkring Provstevej, Theklavej og Thoravej samt sporadisk andre steder i Nordvest. Flere af de mindre bygninger fra det oprindelige Utterslev Mark er kendetegnet ved at være udstyret med frontispice og markante hjørnetårne.
Ved Frederikssundsvej 70 på hjørnet af Provstevej findes et af de huse, der er tilbage fra Utterslev Mark – tiden. Bygningen blev opført som beboelsesejendom i 1886, Der blev senere viktualiebutik. Og endnu senere kom Cafe Fuglereden. Ved Lille Theklavej er der to hjørnebygninger og to mindre huse fra 1888 og 1889 med tilhørende værkstedsbygninger. Den ene er med synlig muret skorsten.
Ballade i Københavns Kommune
I 1894 blev Emdrup Søgård og Lersøen erhvervet af Københavns Kommune, Den første insiderhandel blev afsløret, idet en kommunal embedsmand blev afsløret i forsøget på at skaffe sig en ekstra gevinst. Denne form for snyd aftog ikke. Gårde i Utterslev blev som det kan ses på vores skriverier erhvervet. Rådsmedlem Holm overtales af Hr. Jens Larsen til at give oplysninger om, hvad kommunen agter at købe. Så kunne man altid komme kommunen i forkøbet og tjene penge på dette.
Insiderhandel nr. 2 blev afsløret af Borup. Han politianmelder Larsen, der idømmes 30 dage på brød og vand. Så gik man efter Borup, men han giver igen og får oprejsning.
I 1901 bliver Brønshøj, Husum, Vanløse, Valby og Sundbyerne indlemmet i København. Indbyggertallet her stiger til 400.000 indbyggere.
I 1903 indvies det nye rådhus. Borup er midt i planlægningerne, da han dør. Nordvestvejen får navneforandring til Borups Alle og Bispebjerg Kirkegård tages i brug. Vandværket ved Borups Alle begynder at levere vand.
Man finder ud af i 1908, at der er 11.000 ledige boliger i København så byggeriet stilles i bero i flere år.
Senere er indbyggertallet i Utterslev og byens mark tiltaget betydeligt. I 1911 var vi oppe på 11.967 og i 1916 13.856 indbyggere.
I 1913 åbnes Bispebjerg Hospital så officielt. Man havde planlagt 12 pavilloner men det blev kun ved de seks. Ved de senere udvidelser forsøgte man at bibeholde symetrien. Det er også i dette år, der kommer vand til København fra Brønshøj Bakke. h
Bondestuen
På Frederiksborgvej 27 lå indtil 2011 en interessant historie. Husets nederste etage rummede frem til nedrivningen værtshuset ”Bondestuen” men husets historie går tilbage til omkring 1885, hvor Estrups gendarmer havde til huse i bygningen.
Estrups gendarmer befandt sig også på Jagtvej på Ydre Nørrebro dengang. De blå gendarmer blev oprettet af daværende statsminister Jacob Estrup. Det var datidens skatteopkrævere og statspoliti. De var bl.a. udstyret med karabin og en ryttersabel. De havde samme beføjelser til at arrestere som politiet.
Efter en kort årrække flyttede gendarmerne til en adresse på Provstevej. Der blev indrettet en politistation på matriklen med en landbetjent. Ja og der var arrest i kælderen. Her opholdt de arresterede sig indtil de blev overført til Blegdamsfængslet. Arresten blev dog nedlagt ved indlemmelsen i Københavns Kommune i 1901.
I gården solgte produkthandler Alvi Carl Alfort – kaldet Almind – sine varer, men om natten fik klunserne lov til at sove under halvtagene. Klunserne var ofte hjemløse og levede blandt andet af at finde ting på lossepladser, som de kunne sælge.
Mange af klunserne, som vi har skrevet flere artikler om, har holdt til på Bondestuen i 40 – 50 år. De fleste af dem kan huske, da skattekontoret lå lige om hjørnet. Når man afleverer halvdelen af lønnen til skattefar, så kan man da lige smutte forbi og drikke resten op. Hvis man ikke opførte sig ordentlig, røg man ned i ”fangekælderen”. Som bartenderen spøgefuld sagde dengang:
- Det er ikke svampen der lugter, men kunderne i kælderen.
Se huset i Den Gamle By
Provstevej 11 og 13 er fra henholdsvis 1886 og 1880 samt Thoravej 18b, der er opført 1886. Overfor på hjørnet ligger Provstevej 9, hvor der nu er opført moderne boligbyggeri. Egentlig blev ejendommen opført af tømrer William Olsen i 1887. Og det var her De Blå Gendarmer flyttede hen. Bygningen blev i 2008 nedtaget og flyttet til Den Gamle By i Århus
Kilde:
- Historiske meddelelser om København
- dengang.dk – diverse artikler
- wikipedia.dk
- jensvbruun.dk
- Københavns Museum
- bellahøj.dk
- trap.lex.dk
- 2700-netavisen.dk
- kulturarv.dk
- fredninger.dk
- runeberg.org
- netleksikon.dk
- Hvis du vil vide mere: dengang.dk indeholder 1.582 artikler herunder:
- Lersø Ismejeri
- Med tog over Lersøen
- Svenske tropper på Nørrebro
- Utterslev Mose – dengang og nu
- Turen går til Nordvest
- Fra Bellahøj til Husum
- Et rovmord i Utterslev Mose
- København NV
- En Rytterskole i Brønshøj
- Carlstad – en svensk by i Brønshøj
- Langs Frederikssundsvej (1
- Emdrup – for længe siden
- Bispebjerg Hospital – dengang
- Bispebjerg – under besættelsen
- Præsten fra Brønshøj
- De skæve eksistenser på Nørrebro
- Klunser og Kræmmere på Nørrebro
Mælkeriet Enigheden:
- Fra Mælkedreng til Pensionist
- En Mælkedreng fra Enigheden
- Mælkedreng på Nørrebro
Lersø-bøllerne:
- Valdemar Skrubskider og de andre (NørLiv 17)
- Frederik Eriksen, Karen Spidsmus og alle de andre
- Derude på Lersøen
- Lersø – bøller og Bisser, nok engang
- Lersø-bøller