Præsten fra Brønshøj
Den tidligere præst kvalte en nyfødt. Den ny præst Claus Pedersen. Han fik 11 børn. Hans kone døde, så giftede han sig med en enke. Det var en urolig tid. Brønshøjgård blev bygget. Præsten lånte mange penge ud. Han var en gal og lystig præst. Så var det den løsagtige adelskvinde, Kirsten Sinklar, der til sidst blev udvist af Sjælland. Hr. Claus var umiddelbar og ligefrem. Han blev også præst i Rødovre. Skyldnerne skulle betale inden 15 dage. En datter blev gift med de to efterfølgende præster.
Præsten kvalte en nyfødt
Vi er tilbage i 1653. Pludselig var Niels Jacobsen, der ikke mere. Han havde ellers været præst i ti år. Han var flygtet ud af landet. Og bagefter kom det frem, at han havde kvalt et nyfødt barn, som han havde fået med en af sine tjenestepiger.
Den nye præst Claus Pedersen
Nu blev det så Claus Pedersen Urtisløf (Utterslev), der blev hans efterfølger. Han underskrev sig med Claus Petersen. Bagefter tilførte han så bynavnet Urtisløf. Men der kom endnu et tillæg, nemlig navnet Muhle, som blev slægtsnavnet.
Hans far, Peder Clausen havde været herredsfoged i Sokkelund Herred og boede i mange år i Utterslev, hvor han døde i 1650.
Han fik 11 børn
I foråret 1654 rykkede den unge præst ind i Brønshøj Præstegård. Året efter giftede han sig med Else Nielsdatter. De levede sammen i næsten 19 år. De fik efterhånden 11 børn. Da hun døde i 1674, skriver præsten i den kirkebog, som han påbegyndte i 1660:
- Min egen salig Hustru Else Nielsdatter begravet, som døde udi sit Alders 36te Aar, 6 Uger efter sit ellevte Barn, som var en datter, og blev kaldet (opkaldt) efter hende, efter at hun med mig havde levet udi adskillige store Modgangstider i ærligt, kærligt og huldsaligt Ægteskab 19 Aar mindre end 20 Uger og 2 Dage.
Blev gift med enke
Et par år efter, 6. juni 1676 trådte Claus Pedersen atter ind i ægtestanden idet han blev gift med enken Kirsten Klemensdatter fra Gentofte. De blev viet i Brønshøj Kirke af Mag. Henrik Bornemann, senere Sjællands biskop.
En urolig tid
De store modgangstider, som præsten skriver, hentyder sikkert til svenskernes ophold i Brønshøj. Desværre er der fra præstens hånd intet efterladt herom. Kirke – og Tingbøger er gået tabt fra disse år. Vi ved blot med sikkerhed, at Præstegården som så mange andre gårde og huse i Sokkelund Herred blev nedbrudt og materialerne brugt til Karl Gustavs lejr i Karlstad på Brønshøj Bakke ved Degnemosen.
Det har sikkert været en urolig tid for præstefamilien. Der har ikke været nogen gudstjeneste. Kirken er blevet brugt til andre formål af svenskerne.
Brønshøjgård blev bygget
Som erstatning for Præstegården fik Claus Pedersen en grund af Christian den Femte. Herpå blev Brønshøjgård bygget. Den 4. juni 1672 fik præsten at vide, at han måtte bygge og indhegne Brønshøjgade.
Han sammenkaldte da ”De Brønshøj Bymænd på Sokkelund Herredsting, lod brevet oplæse og spurgte, om de havde noget at indvende. Det havde de ikke. Derpå blev fire mand udpeget til at taksere og vurdere den gård (Brønshøjgård) som præsten havde drevet og benyttet i årene efter svenskekrigen. Vurderingen lød på 560 daler.
Præsten lånte mange penge ud
Den 4. december 1656 havde præsten indstævnet en brygger for Herredstinget og givet oplysning om, at en øltønde var blevet taget fra Claus Pedersens vogn. Bryggeren og præsten nåede dog et forlig inden sagen kom for tinget. Man kan så undre sig over, at småting kommer for tinget.
Krigstiden havde bragt adskillige af sognemændene i gæld bl.a. til præsten. Tingbøgerne fortæller da også om mangt et stævnevarsel fra præstens side.
I 1661 indstævnes således Rasmus Madsen i Brønshøj angående 50 Slettedaler, som præsten havde lånt ham.
Gal og lystig præst
Claus Pedersen og hans familie har næppe lidt nød, da størstedelen af bymændene endog også i Rødovre havde lånt penge – mod en behørig rente af præsten. En samtidig Johan Monrad fortæller i sin selvbiografi, som vi har forsøgt at oversætte til nudansk:
- Når jeg til de store helligdage spadserede op til Brønshøj Kirke, som var den nærmeste kirke inden København, blev man trakteret af den gale og lystige præst Hr. Claus af Brønshøj og til hans far som var herredsfoged i Utterslev.
Monrad har formentlig kendt præsten og hans far fra universitetsopholdet i København og på sine gamle dage slået et smut forbi-
”Den Gale og Lystige Præst” har nok taget for sig af livets retter. Øjensynlig har han haft en sikker stilling i sognet og omegnen, da mangfoldige mennesker stod i gæld til ham.
Adelskvinden, Kirsten Sinklar
Sine pligter som præst gik han heller ikke uden om. selv om det gjaldt ”fornemme” personer. Oppe i Utterslev boede en adelsdame velbyrdige fru Kirsten Sinklar, enke efter en landsdommer. Hun førte et såre foragteligt levned med en masse processer. I fik hun tvillinger uden for ægteskabet med fæstemanden.
Året efter på deres bryllupsdag måtte parret åbenbart skrifte, hvori præsten talte hårdt til dem. Men de fik også en attest, der kundgjorde at nu havde de udstået kirkens straf. Nu var de igen hæderlige. Denne attest havde hun god brug for på tinge, når hun fremover blev anklaget for et løsagtigt levned.
Men Claus Pedersens attest havde ingen særlig virkning. Hun var for godt kendt. Det endte dog også med, at ægteparret dømtes til at rømme Sjælland. De havde nemlig også truet ridefogeden på livet engang han skulle pante for skat.
En umiddelbar og ligefrem præst
Da kromand Jacob Jacobsen havde indstævnet Peder Knop og hans hustru Dorete Pedersdatter for ærekrænkelse samt for vold og overlast, var det en af Claus Pedersens piger der vidnede.
Åbenbart var det sket i præstens hjem. Man kan undre sig over det sprogbrug, der blev brugt i et præstehjem. Åbenbart var den tids mennesker mere umiddelbare og ligefremme.
Hr. Claus blev også præst i Rødovre
Kort før sin død i 1682 var Hr. Claus også blevet præst i Rødovre, der hidtil havde været et selvstændigt kald.
Den sidste præst der, Niels Sørensen havde levet en ret kummerlig tilværelse der. De to kald Brønshøj og Rødovre hørte da sammen indtil 1901, da Brønshøj blev indlemmet i København.
Skyldnerne skulle betale inden for 15 dage
Da Claus Pedersen var død, lod Provsten i Sokkelund Herred, mag. Bornemann kundgøre på tinge, at der skulle holdes tinge den 10. juli. Enhver der havde gældsforpligtelse over for afdøde Claus Pedersen skulle møde op.
Det blev et langt skifte. Adskillige af sognemændene skyldte hr. Claus mange penge men de skyldte også for Tiende.
Mikkel Søfrensen (senere kaldt Lemvig), sognepræst i Gladsakse var formynder for arvingerne. Inden for 15 dage skulle alle skyldnere betale deres gæld. Fra alle sognebyerne, Brønshøj, Husum, Utterslev, Emdrup, Vanløse og Rødovre var bymændene stævnet til tinge.
Hr. Mikkel førte ordet på arvingernes vegne. Han talte skarpt til de skyldnere, der søgte at knibe udenom. Også Gladsakse – præsten lukkede munden på de fleste skyldnere.
En datter blev gift med de to efterfølgende præster
Måske hviler Claus Pedersen under kirkegulvet i Brønshøj. Der er ikke fundet nogen ligsten over ham. I kirkebogen er der heller ikke skrevet noget om hans begravelse.
Et par sønner døde som små- Tre af hans døtre blev gift, en med degnen i Udby, en anden med Anholt – præsten, mens en tredje Dorthea Clausdatter Muhle ægtede Hr. Claus’ efterfølger i embedet. Denne, nordmanden Oluf Schancke døde som ganske ung. Men så ægtede Dorthea så bare den næste efterfølger, Mag. Niels Hansen Glomsæus.
Claus Petersens enke, Kirsten Klemensdatter boede en del år i Brønshøj i et hus, kongen havde givet hende. Hun drev Præsteholmen (Brønshøjholm), der tilhørte Københavns tre sognepræster.
Kilde:
- dengang.dk – div. Artikler
- Historiske meddelelser om København
Hvis du vil vide mere: www.dengang.dk indeholder 1.584 artikler heraf er 23 artikler Fra Nordvest- Du finder en liste over disse under ”Industri på Nørrebro” (Og hvorfor nu det? Jo meningen var, at vi efter at have holdt to foredrag om ”Industri på Nørrebro”, skulle have holdt et foredrag på Biblioteket på Rentemestervej om ”Industri i Nordvest”. Men det er enten blevet aflyst eller udsat til ubestemt tid)