Hanstholmfæstningen
Hanstholm-fæstningen er en del af Vestvolden(Atlantvolden). I 1942 blev byens befolkning tvangsevakueret. 10.000 tyske soldater blev udstationeret heroppe ved Nordens største fæstning. Ved vestkysten blev der bygget mellem 6.000 og 8.000 bunkers. Det krævede lige så meget beton som tre Storebæltsbroer. På 20 km’ s afstand kunne kanoner fra Hanstholm – fæstningen bryde gennem panserstål. Rækkevidden fra 55 km. Men anlægget kom aldrig i anvendelse. Skov – og Naturstyrelsen har udpeget anlæggene som bevaringsværdige for eftertiden. I 1971 kunne vi alle se anlæggets bane i filmen Olsen Banden i Jylland. Besøg det flotte museum heroppe.
I dag myldrer det især om sommeren med tusindvis af besøgende, der kanter sig ind og ud gennem den smalle indgang til Hanstholmfæstningen “Festung
Hanstholm”, på Molevej i Hanstholm. Indgangen blev bevidst gjort trang for at holde eventuelle ubudne gæster stangen, dengang tyskerne under Danmarks Besættelse omdannede Hanstholm til det stærkeste af de tyske støttepunkter på den jyske vestkyst som et led i den 5500 km lange Atlantvold – også kaldet Vestvolden fra Murmansk ved Nordnorges kyst til Biarritz ved den fransk-spanske grænse.
Hanstholm er en ung by, som for størstedelens vedkommende er anlagt på
Hanstholmknuden. Den ældste del af byen udgøres af den lille, romanske
Hansted Kirke fra 1100-tallet, og det 23 meter høje nuværende Hanstholm Fyr fra 1843, som er det kraftigste i landet, samt nogle murermesterhuse, men efter den påbegyndte anlæggelse af en større fiskerihavn ved Helshage i 1917 begyndte der at vokse et mindre bysamfund frem oppe på den nøgne knudes stormomsuste top.
Indbyggertallet steg fra 421 i 1916 til 673 allerede i 1925 og 799 i 1940.
Utilstrækkelige bevillinger og prisstigninger forsinkede arbejdet med havnen, og i 1941 gav Folketingets Finansudvalg sin tilslutning til – efter besættelsen – at fuldføre byggeriet i en noget ændret udgave. I 1942 standsede arbejdet helt, og byens befolkning blev tvangsevakueret, fordi hele området skulle omdannes til Nordens største fæstning.
Allerede den 10. april 1940 var der foregået indkvarteringer i langt de fleste af byens huse, og et stort antal bygningsarbejdere var gået i gang med at opføre befæstningsanlæggene i området. De fik senere følgeskab af tyske soldater, der bemandede de mange forskellige installationer. I alt blev der stationeret 10.000 tyske soldater i forbindelse med de fire gigantiske kanonstillinger og 275 andre bygningsenheder på stedet.
Den stærke befæstning af Vestkysten med dens mellem 6000 og 8000 bunkers, hvis opførelse krævede lige så megen beton som til tre Storebæltsbroer, havde sin baggrund i frygten for en allieret invasion og ønsket om at kunne beskytte de skibe, der langs kysten sejlede op til Norge, selv om den vigtigste trafik gik gennem Kattegat. Indsejlingen hertil blev spærret ved mineudlægning og to svære kanonbatterier med rækkevidder på 55 km. Det ene lå i Kristiansand i Sydnorge og det andet i Hanstholm.
Anlæggelsen af Hanstholmfæstningen og resten af Atlantvolden blev udført af den tyske frontarbejderorganisation Todt med navn efter ingeniøren Fritz Todt (1891-1942), der tidligere havde foreslået anlægget af de tyske autobaner, og som rustningsminister afløstes af Hitlers yndlingsarkitekt Albert Speer (1905-1981).
Tyngdepunktet I Hanstholmfæstningen var fire svære 38 cm kanoner. Hvert rør var ca. 20 meter langt. Transporten fra Thisted foregik på en specialbygget jernbanevogn med 64 hjul, og hele kanonenheden vejede færdigopstillet ikke mindre end 650 tons. Til hver kanon var der bygget et fæstningsværk, som indeholdt mandskabsrum med faciliteter til 90 mand, ammunitionsrum og maskincentral med eget vandforsynings- og elektricitetsværk. Kanonerne kunne både bruge 495 kg granater, som kunne nå 55 km ud, og granater på 800kg. På 20 kilometers afstand kunne disse gennembryde panserstål på 42 centimeters tykkelse, men ud over en prøveskydning i juni 1941 kom kanonerne aldrig i anvendelse.
Ved Hanstholm blev der i alt anlagt seks batterier. De fire 38 cm kanoner var installeret I Hanstholm II. Hanstholm II havde fire 17 cm kanoner, der var et flakbatteri med fire 10,5 kanoner og tre andre batterier, som hver var udstyret med 7,5 Vickers-kanoner. Der gik enorme mængder cement til bunkers og kanonfundamenter, hvortil kom de mange forskellige installationer, ildledercentral, pejle- og lyttestationer, tekniske værksteder, kontorer og mandskabets opholds- og samlingsrum.
Intet under, at ruinerne af de store befæstningsarbejder fortsat sætter deres præg på bybilledet i Hanstholm ligesom andre tyske byggerier. Inden for Hansted kirkesogns 9 kvadratkilometer findes endnu omkring 800 betonanlæg. Den store Hanstholmfæstning med tilhørende anlæg har strakt sig helt fra Svinkløv til Thyborøn, hvor der var to batterier, ét ved Thyborøn og ét ved Agger. Også ved Vigsø mod øst var der et batteri med fire franske 10,5 cm kanoner, mens der ved Bulbjerg ved kysten længere østpå lå et batteri med fire sovjetiske kanoner, og Klitmøller ved Hanstedreservatets sydvestside samt Lyngby længere nede ad kysten var ligeledes stærkt befæstet.
Under Museumscenter Hanstholm hører foruden det nævnte Bunkermuseum, som åbnede for publikum i 1980, marinekystbatteriet umiddelbart syd for
Hanstholm. Det indgår som led i centres formidling af Hanstholmfæstningen og hører i lighed med marineflakbatteriet i den sydlige udkant af byen og dele af infanteriforsvaret af Hanstholm til de 20 udvalgte tyske krigsanlæg, som Skov- og Naturstyrelsen i en rapport fra 1998 har udpeget som bevaringsværdige for eftertiden.
Den store 38 cm kanon, der har stået, hvor Bunkermuseet nu er indrettet, blev fjernet efter krigen, men bl.a. en af 800 kg-granaterne, der i mellemtiden havde fungeret som armbolt på et lokalt skibsværft, er kommet tilbage. Blandt museets største trækplaster er nok den tidligere 2 km lange ammunitionsbane, hvor man på de originale skinner kan komme ind at køre med et rekonstrueret tysk ammunitionstog som kører gennem nogle af batteriets store bunkere. Banen blev første gang landskendt i 1971 gennem filmen “Olsen – Banden i Jylland”.
Hvad byen Hanstholm angår, flyttede indbyggerne tilbage efter Danmarks befrielse, og staten overtog hele det bebyggede område. Efterhånden blev et storstilet havnebyggeri sat i gang, og i 1967 indviede man den kombinerede fiskeri- og trafikhavn, som siden er blevet udvidet både i 1977 og 1987. Hanstholm by har i dag omkring 2.150 indbyggere.
Billedtekst: Batteri “Hanstholm I” blev opstillet i 1940 og indgik med fire 17 cm kanoner som et led i det tyske kystforsvar i Danmark under Anden Verdenskrig.
I sommeren 1942 blev batteriet opstillet på dets endelige plads i klitterne syd for Hanstholm Fyr, og der blev støbt bunkere til kanonerne, ildledelsen, ammunitionen og til beskyttelse af mandskabet. Disse betonbygninger henligger i dag som ruiner. Det er muligt at komme ind i bunkerne. Husk at medbringe lommelygte.
www.dengang.dk har 283 artikler fra Besættelsestiden (Før/Nu/Efter)