Præster og Døden på Nørrebro

Desværre har vi ikke mere ugeavisen NørrebroLIV. Vi havde sendt endnu 7 – 8 artikler til bladet, som endnu ikke er blevet bragt. Så disse kommer selvfølgelig på vores hjemmeside/ Facebookside. Vi kigger på nogle af de præster, der har huseret på Nørrebro gennem tiderne. Og i den forbindelse kigger vi også på Søren Kierkegaards begravelse. Ofte er skuepladsen vores skønne Assistens Kirkegård. De havde sandelig travlt dengang i Sankt Stefans Kirken. Og så udarbejdede Anne Braad sine egne 10 bud.

Den svenske digter Nicander var begejstret for Assistens Kirkegård. Han udtrykte det på den måde:

• Urner og Kors omslynges af Rosenranker, Vellugt og Fuglesang. Det gør Dødens Bolig til et lidet Paradis

Jo kirkegården trak tidligt en masse publikum. Men herude var der også en masse uhensigtsmæssige begivenheder. Der var nærmest et lyststed og graverne solgte sprit. Her blev de kendte efterhånden stedt til hvile.

Kirkegaard, der ofte gik langs søerne for at få et glimt af sit håb, Regine, der rejste til De Vestindiske Øer blev stedt til hvile her. Han døde kun 42 år gammel. Det var den 11. november 1855 på Frederiks Hospital. Han var den næstsidste af en søskendefolk på syv. Han viste uvilje over for Folkekirken og deres præster. Onkelen fra Pedersborg Præstegård var dog mødt op blandt de mange på Assistens Kirkegård. Pludselig kom en meget høj sortklædt bleg yngre mand frem fra mængden. Det viste sig at være slægtningen, læge Henrik Lund:

• Må jeg få ordet.

Den mand som i dag er blevet begravet med fuld musik, som om han tilhørte kirken i levende live. Han var kirkens ivrigste modstander, Kun ved et bedrag har kirken nu tilegnet sig ham, og nu raner de ham til sig efter døden. Dette skal vides her ved hans grav.

Der har altid været meget aktive præster på Nørrebro, og den tendens synes at fortsætte. I løbet af en søndag kunne Stefans Kirken klare 40 dåb, 7 vielser, 16 begravelser og 2 gudstjenester. Grunden til dette var, at i det daglige kunne de rige betale for en kirkehandling. Om søndagen var kirkehandlinger gratis. Og det benyttede arbejderne sig af. Samtidig mente arbejderne at kirkerne og præsterne var med i kapitalisternes spil.

Pater Frimodt var med til at oprette både Stefans Kirken og Skt. Johannes Kirke. Han betragtede socialismen som ugudelig. Og arbejderne betragtede ham som borgerskabets og overklassens lakaj. Alligevel strømmede de til hans kirke om søndagen. Et sammaritter-korps stod også parat, for de kirkelige gæster besvimede på stribe.

Angelica, der er født på Nørrebro i 1893 skriver i hendes erindringer:

• I Guder, hvor var vi fattige. Vi havde intet spiseligt, så mor gik ind i Stefans Kirken og spurgte pastor Dahl, om han ikke kunne hjælpe dem. Men denne Herrens tjener satte alle ti fingre sammen og sagde, mens han så op mod Jesus:
• Jesus fastede fyrretyvedage i ørkenen

Dette fik Angelicas søskende så at vide, men det hjalp nu ikke på deres sult.

Da Samuels kirken blev anmeldt i Politiken skrev avisen om altertavlen:

• Den forestiller børnene, som Jesus tager sig af. Det er små renvaskede Nørrebro-børn i pænt søndagstøj, der flokkes om mesteren, så enhver i Sjællandsgade kan forstå, hvad det maleri skal fortælle.

Ved samme lejlighed beskrev journalisten Biskop Ostenfelds tøj, men det var tydeligt, at han ikke kunne lide klædningen:

• Han var iført en pragtfuld oldkirkelig guldkåbe, der ikke klædte ham.

På det tidspunkt havde Samuels Kirken en præst, der var virkelig autoritær. Han mente, at de af sognets beboere, der havde bil, skulle køre de ældre i skoven:

• Er de Planværkslæser? Har De betalt Licens? Kirkebladet kan ikke leveres gratis. Derfor er der en giroblanket med dette Blad. Hånden på Hjertet. De læser Kirkebladet. Er de Plankeværkslæser? Skynd Dem at betale Licens.

Ja så var det pastor Ifersen, der ikke ville vie en fraskilt murer til en kvinde, han havde et forhold til, inden hans første ægteskab var ophørt. Sagen blev ført helt til tops. Men Landsretten frikendte pastoren. Men sagen havde taget så hårdt på ham, at han fik bevilget orlov og blev forflyttet.

Så var det også pastor Erik Bork også fra Helligkors Kirken. Han repræsenterede en unik epoke i dansk folkekirkeliv. Man vidste aldrig, hvor man havde ham. Han gennemførte mere eller mindre gennemtænkte provokationer. Han begravede blandt andet en silikonedukke på Assistens Kirkegård.

Og Anne Braad mødte jeg ofte sammen med hendes hund på et bestemt værtshus på Nørrebro. Vi talte også ofte sammen, når hun kom op i butikken. Hun udarbejde Svineriets Ti bud. De kan sagtens bruges den dag i dag:

1. Du skal holde din sti ren
2. Du må ikke misbruge Vej og Park
3. Du må kun pisse i din egen rede
4. Du må selv tage skraldet
5. Du må gerne male byen rød
6. Men du må ikke skrifte på væggen
7. Du skal feje for egen dør
8. Også naboens
9. Du må ikke tabe modet
10. Du skal finde melodien

Dengang for mange år siden var der også en meget aktiv Indre Mission på Nørrebro. Mens kammerater tumlede på Fælleden måtte andre i Søndagsskole. Her fik de så at vide, at djævlen befandt sig i kortspil, cirkus og tivoli.

Nu skal man jo ikke tro på alt, hvad man hører. Således fortalte Ruth Evensen fra Faderhuset at hun fik direkte beskeder fra Helligånden. Gud sørgede hele tiden for, at der var penge i kassen. Jo og det var sandelig også Gud, der pålagde hende, at hun skulle overtage menigheden i Ungdomshuset.

Tjah, en bekendt og præst, Niels Underberg fortalte mig engang, at han har modtaget mindst 70 stk. psykisk lemlæstede fra Faderhuset.

En meget nyttig kristelig organisation dengang var Martha – hjemmet. Her foregik en masse sociale ting. En af opgaverne for nonnerne på hjemmet var at opsøge familier til afdøde og give dem en skilling til begravelseshjælp. Og så kom der et bud, at Aksel, en stolt arbejder oppe på tredjesal et sted i Rabarberland var afgået ved døden. En nonne tog af sted og rigtig nok. Der stod en grædende hustru og under lagnet i sengen lå Aksel.

Nonnen kom med trøstende ord og Guds velsignelse. Hustruen fik en skilling til begravelseshjælpen og nonnen begav sig af sted. Men nede i gården kom nonnen i tanke om, at hun havde glemt sin paraply. Hun skyndte sig op på tredje sal og bankede på. Hvem der så blev mest chokeret, ja det er spørgsmålet. For det var liget, der åbnede døren.

Ikke alle præster var glade for det røde flag til begravelser på Assistens Kirkegård. Typograferne i Hillerød havde lavet et sort flag. Den havde absolut ikke adgang på kirkegården. For på den stod følgende:

• Knæk Sablen, Bryd Kronen, Styrt Kirken.

På www.dengang.dk har vi 1.397 artikler. Heraf er 264 artikler fra Nørrebro bl.a. med følgende:

• Den Gale Præst på Ladegården
• Samuels Kirke 100 år
• Genforenet på Assistens Kirkegård
• En kirke på Nørrebro
• Martha-hjemmet dengang
• Assistens Kirkegård – en oase
• Kejserinde Dagmar på Nørrebro
• Dramaet i Brorsons Kirke
• Sankt Johannes Kirke
• Assistens Kirkegård – 250 år
• Grundtvig på Nørrebro
• Kirker og mennesker på Nørrebro
• Under jorden – på Assistens Kirkegården
• Livet på Assistens Kirkegård
• Da Gertrud rejste sig fra kisten og mange flere.