De skønne søer (NørrebroLIV 28)
Dette er vores bidrag nr. 28 til Ugeavisen Nørrebro LIV. Og som overskriften antyder så handler artiklen om de tre skønne søer. Vi skal besøge Skt. Jørgens Hospital og så havde søerne deres helt egen Lochness – uhyre. Måske er den der endnu. Mange har i tidens løb også forsøgt selvmord i søerne. Her har været bådfart og badebroer. Men det har nu ikke altid været lige nemt at gå langs stierne. Man brugte søerne som skraldspand, og tænk man har fået drikkevand fra nogle af søerne.
Allerede i 1400 – tallet lå der en samling bygninger ved den sydvestlige ende af Skt. Jørgens Sø. Disse var indrettet som hospital for spedalske og opkaldt efter de spedalskes skytsengel Sankt Jørgen. Navnet blev overført til søen.
Det var en tragedie at blive anbragt her for det var et evigt farvel til familien. Skt. Jørgens Hus havde en ”indordning” under strenge regler. Hospitalet var anbragt langt ude for byen. Her var det bedre muligheder for at isolere de syge. Et af midlerne var at bekæmpe smerterne ved badning. Derfor blev der indrettet badestuer. Da Helligåndshuset i 1607 flyttede til Vartov uden for byen ophørte Skt. Jørgens Gård. Kort efter blev det revet ned.
Et epidemihospital blev senere indrettet ved Sortedammen.
Hvad så med de andre navne til søerne? Hvilke peblinge er Peblingesøen opkaldt efter? Ja det vides ikke helt nøjagtig. Historikerne er uenige. Navnet nævnes første gang i 1524, men er sikkert betydelig ældre.
Men hvad så med Sortedam? Dæmningen ved Østerbro kendes fra 1619.
Efter 1523 var der igen engang blevet arbejdet på Københavns Fæstning. Det betød at søerne blev opdæmmet. Peblingesøen var i middelalderen ikke skilt fra Sortedamssøen. Før 1523 var Skt. Jørgens Sø blot en meget lille sø: Fra begges sider gik der enge ned til dette lille vandsted. Men i 1524 blev engene sat under vand.
Vognmandslavet fik allerede i 1543 pålagt at vedligeholde de tre søer, så slap de for at betale de såkaldte ”grøftepenge”
En fisketur kunne være rart, men det var ikke tilladt. I 1631 kunne fiskeri på Skt. Jørgens Sø betyde indsættelse på Bremerholm. Det var også almindelig, at der på Christian den Femtes tid var skydeøvelser over Peblingesøen. Man skulle skyde efter et billede midt ude på søen
Efter de store reguleringer i 1720’erne skete der en masse omkring søerne. Man fik nu tilladelse til at badebroer og lysthuse voksede op ved vandet. Problemerne var bare at Vandvæsnet ejede en masse areal omkring søerne.
I 1727 søgte blegmænd tilladelse til at lægge render fra Sortedammen til deres blegdamme.
Krigskommissær Smith tilbød i 1790’erne at stå for en ny rensning af søerne mod at få rådighed over den græs, der voksede på dosseringerne. Men han var ikke helt tilfreds med ordningen, da han havde vanskeligheder med at komme til græsset fra Blegdamssiden.
Dyr måtte ikke græsse på dosseringerne. Men man måtte godt blege tøj.
For velhavere blev det en trend, at leje sig ind hos blegmænd og gartnere. Søerne blev et rekreativt sted og flere badebroer blev bygget. Nu var roture på søerne blevet almindelig.
Godt nok var der stier langs søerne. Men man skulle ikke gå her, når det havde regnet, så sank man ned til knæene. Og så skal man nok lige have nogle nøgler fra vandvæsnet. Da Søren Kierkegaard boede på Østerbro gik han ofte turen til Nørrebro for at få et glimt af Regine.
Chr. Købkes mange malerier fra dengang giver et godt indtryk af, hvordan det så ud dengang. Beboerne på Blegdammen kunne mod et depositum på 5 mark få udleveret en nøgle til lågerne. Først ved anlægget af Skt. Hans Gade i 1851 – 53 blev Sortedams Dosseringen en offentlig gangsti.
Digteren Jens Baggesen overvejede at begå selvmord i søerne. En sommerdag i 1802 forsøgte han, men det lykkedes ikke. Men det gjorde det for billedhuggeren Johannes Wiederwelt samme år i december.
I 1869 blev Kjøbenhavns Skøjteløberforening stiftet. I 1885 fik man lov til at bruge den sydlige del af Peblingesøen til skøjteløb. Hvert år blev der indsendt forespørgsler om tilladelse til at opstille interimistiske træbygninger til ”Condotori og Aftrædelsesværelser for skøjteløberne og kontor. Tilladelserne blev givet under forudsætning for, at bygningerne blev fjernet igen, når skøjtesæsonen var over. I 1893 sendte man en ansøgning om en permanent bygning.
Ja og tænk i 1894 blev der fejret kongelig sølvbryllup med en stor søfest.
Købmand E.M. Olesen fik tilladelse til at bedrive bådfart med petroleumsbåde. Beboerne klagede over stanken. De var nu heller ikke så driftssikker. Afløseren var såkaldte ”elektriske” både. Man reklamerede med, at nu kunne passagererne få frisk luft. Man kunne også leje promenadebåde, hvor indtil 12 personer kunne spise frokost.
Fredag aften gav Husarenes Musikkorps koncert fra illumineret båd. Man kunne så følge med i passagerbåde til en pris af 50 øre.
Den helt store succes var benzinbåden. De kom i 1903. Og tænk engang i 1916 var der 350.000 passagerer.
Man kunne også leje diverse både. Bådudlejningen lå i en lille havn i Peblingesøen ud for Baggesensgade. Så kunne tage på en krydstogt på søerne. Ja så blev det tilladt at besejle søerne med sejl.
Musik og underholdning var der masser af. Der var også traktørstedet Søfryd. Og så var der masser af koncerter i Søpavillonen. Men på et tidspunkt blev al den fest for meget for Menighedsrådet ved Skt. Jacobs Kirken. De fik sat en stopper for flere restauranter og andre festlige ting ved Sortedammen.
Sankt Jørgens Sø er den dybeste af de tre søer. På det dybeste sted er der nok 4-5 meter. I Sortedamssøen ligger de to øer Fiskeøen og Fugleøen. Og sidstnævnte blev i 1967 befriet af aktivister. Og dæmningen på søens vestside hedder Svineryggen. Og det er cirka her, at kommunegrænsen ligger.
I midten af 1800 – tallet blev Peblinge – og Sortedamssøen opgivet som vandreservoirer på grund af for dårlig vandkvalitet. I stedet tog man så Sankt Jørgensø i brug til dette. Søen havde en central rolle i Københavns vandforsyning frem til Anden verdenskrig. Ja faktisk fungerede den frem til 1959 som reservereservoir.
Alle kender Lochness-uhyret. Sådan en er der også i Sortedamssøen. Således har flere set et tre meter langt slangeagtigt væsen i ca. lårtykkelse. Mon det der her er tale om en mutation af de karper, som Christian den Fjerde satte ud i den modsatte ned af Skt. Jørgens Sø?
Det er nu ikke det eneste mystiske. På et bestemt sted, er der observeret vand. Der stiger op. Måske kommer det fra en underjordisk sø eller kilde. Og der er jo masser af foder lige inden for hoveddøren:
- 150 knopsvaner, 500 gråænder, der overvintrer
- Det er brasen, skaller, suder, aborrer, ål, karusser og en enkelt gedde.
Ja hvis uhyret i søen også har smag for rustne cykler, er det rig mulighed for dette.
Vidste du, at søerne får deres vand via de rørlægte åer, Grøndalsåen, Lygteåen og Ladegårdsåen som tilsammen fører vandet fra Utterslev Mose og Emdrup Sø til søerne foran Østerbro, Frederiksberg og Nørrebro.
Vandets opholdstid i søerne er ca. et år. For enden af Sortedammen flyder vandet til Østre Anlæg og til Kastellet og derfra videre ud i Øresund.
Ja søerne er i dag fredet. Men man barsler med planer om, at der skal laves en parklignende foranstaltning i forbindelse med Skt. Jørgens Sø til stor utilfredshed for mange. Men det skal ske i forbindelse med klimasikring.
- www.dengang.dk indeholder 1.378 artikler herunder 262 fra Det gamle Nørrebro, inklusive:
- Østerbro –langs søerne
- Søerne foran Nørrebro
- Dronning Louises Bro
- Andesteg fra Peblingesøen
- Skt, Jørgen – helgen, hospital og sø