Massakren ved Katyn

Radio Berlin: Det var russerne. BBC: Tyskerne er fulde af løgn. En ”international” undersøgelse. En dansk retsmediciner var til stede. Han tog et hoved med hjem. Russer kom og lavede deres egen undersøgelse. Hverken amerikanere eller englændere foretog sig noget, da de fik sandheden. Nürnberg-processen var til tider en farce. Stalin beordrede at 25.700 krigsfangere skulle henrettes. Dette foregik om natten med tysk våben. Løgnen om Katyn blev officiel sandhed i Polen i 40 år. I 1951-52 var der kold luft med Sovjet, så kunne amerikanerne fortælle sandheden. Kraniet blev stedt til hvile. Et flystyrt. Forbrydelser skal åbenbart stadig skjules. USA frigiver 1.000 sider om Katyn. Russerne får reprimande fra Menneskrettigheds-domstolen. Men de er vel nærmest ligeglade. De aldrig officielt undskyldt massakren.

Radio Berlin: Det var russerne

Katyn ligger 22 kilometer fra Smolensk i Polen.

Man mente helt bestemt, at det var tyskerne, der havde udført massakren i Katyn – skoven. I foråret 1943 opdagede den tyske besættelsesmagt massegrave i skoven. De første spor af massakren blev dog allerede fundet året før af polske jernbanearbejdere.

 Den 13. april 1943 kunne man høre om fundet i tysk radio. Man tilskrev russerne forbrydelsen. Det var Radio Berlin, der meddelte, at det var russerne.

BBC: Tyskerne er fulde af løgn

To dage efter afviste Radio Moskva forbrydelsen. De amerikanske og engelske myndigheder troede russerne. I BBC kunne man høre den russiske forklaring:

• De tyske løgne henviser til skæbner, der gik ud over polske officerer, som tyskerne i 1941 havde brugt som byggearbejdere.

En ”international” undersøgelse

Den tyske regering inviterede udenlandske retsmediciner til Katyn. Det vil sige at 12 retsmediciner fra hovedsagelig de tysk besatte lande deltog i undersøgelserne. Man fandt frem til, at 100 lig fra massegravene var blevet myrdet omkring 1940. Goebbels satte et stort PR – apparat i gang.

En dansk retsmediciner var der

Blandt dem, der var med til at undersøge ofrene, var den danske retsmediciner Helge Tramsen. Han var beordret til at tage til Polen. Han blev stærk præget af denne opgave.

Han havde en konstant frygt for kommunisterne, fordi han havde været med til at afsløre russernes forbrydelse. Da USSR invaderede Rusland var han på nippet til at tage til England.

Modstandsmand var han også i gruppen Holger Danske. I Shell-huset var han udsat for tortur af Ib Birkedal Hansen. Derfra kom han i vestre Fængsel og Frøslevlejren.

Ved sin anholdelse af Gestapo i 1944 mistede han sit job. Da han havde afsløret, at det var Stalin, der stod nag massakren, havde han svært ved at få sit gamle job tilbage. Kommunisterne havde stor politisk indflydelse dengang. Ja sådan står det i nogle af kilderne. Men mon det nu også er helt sandt?

Han tog et hoved med hjem

Helge Thamsen udførte sin opgave, men bryder med al retsmedicinsk tradition, idet han tager hovedet af en af de henrettede med hjem. Han pakkede ud. Og der må have stået en hørm ud af rejsetasken på Østerbro dengang.

 I Berlin havde Helge Thamsen hentet noget i Berlin, som straks i Kastrup blev afleveret. Og dette indhold ankommer samme dag i Stockholm, hvorfra det sendes videre til SOE i London. Det var tegninger over Möhdæmningen i Ruhr, som Royal Airforce kunne bombe med succes 14 dage senere.

Ja faktisk var Helge Tramsen også hospitalschef på hospitalsskibet Jutlandia.

Nu kom russerne, og lavede deres egen rapport

Men et par uger efter, at tyskerne havde fundet resterne af massakren blev området besat af russiske tropper. De lavede så nogle undersøgelser, der skulle vise, at det var tyskerne, der stod bag. Og det var de undersøgelser, der blev fremlagt under Nürnberg-processen.

Hverken englænderne eller amerikanerne foretog sig noget

Englænderne havde fået tilsendt en rapport fra tyskerne, der beviste, at det var russerne, der stod bag. Men for ikke at skade forholdet til Sovjetunionen, foretog englænderne sig intet. De faktiske forhold var også kendt i den polske befolkning.

Churchill havde også forelagt kendsgerningerne for amerikanerne, men nogen officiel reaktion kom der heller ikke derfra.

Nürnberg – processen var til tider en farce

Ti tyske officerer skulle dømmes af en sovjetisk domstol for at have stået bag ved massakren. Under Nürnberg – processen forsøgte den amerikanske chefanklager, at få sin russiske kollega til at henlægge sagen men forgæves. Russerne instruerede vidnerne til at tale falsk.

Den russiske chefanklagers hjælper var dog skeptisk. Han røbede, at der var fejlagtige udsagn i sagen. Han blev under Nürnberg – processen fundet død på sit værelse. Dødsårsagen blev aldrig fundet.

Russerne kunne ikke blive enige om, hvem af de tyske officerer, der skulle dømmes. Så pludselig faldt det hele sammen. Og uofficielt kende både amerikanerne og englænderne sandheden.

Stalin besluttede, at 25.700 krigsfangere skulle henrettes

Under den sovjetiske invasion af Polen blev der taget et sted mellem 250.000 og 450.000 fanger, men hovedparten blev hurtig løsladt. De andre blev interneret i krigsfangelejre i det vestlige Sovjet. Den 5. marts 1940 besluttede det sovjetiske politibureau med Stalin, at 25.700 krigsfangere skulle henrettes.

Massakren var en masselikvidering begået af sovjetiske styrker mod polakker. Den blev påbegyndt den 4. april 1940. Det antages, at der blev dræbt mellem 15.000 og 20.000 i det vestlige sovjet. Ca. 8.000 var officerer i den polske hær. Resten blev beskyldt for at være gendarmer, spioner, landejere, fabriksejere, præster eller advokater. Ved massakren blev store dele af den polske elite udslettet.

Henrettelserne foregik om natten med tysk våben

Henrettelserne foregik om natten. Man blev skudt i baghovedet med en pistol. Det foregik meget metodisk. Og pudsig nok brugte man tyske pistoler af mærket Walther. De var mere pålidelige end de sovjetiske standardhåndvåben.

Men de tyske våben blev også slidt, og et vidne har bemærket, at der kom en kuffert med reservevåben.

De kom i jernbanevogne

De, der blev dræbt i Katyn-skoven, kom fra Kozelsk-lejren. Polakkerne kom i jernbanevogne. De troede, at de skulle fragtes i arbejdslejre. Hvorfor de blev betragtet her til, er der kun gisninger om. Området var indhegnet og i skoven lå et hus, man kunne bruge som base. Lokalbefolkningen vidste udmærket, hvad der foregik. De kunne høre skud og skrig.

Løgnen om Katyn blev officiel sandhed i fyrre år

4.421 blev henrettet i og begravet i Katyn. Ja og andre kilder siger 22.000. Det er dog ikke korrekt. I byen Miednoje lå 6.300 polakker begravet og i Charkow lå 3.800 begravet.

Egentlig var massakren tabu i det kommunistiske Polen. Løgnen om Katyn blev officiel sandhed i Polen gennem fyrre år.

I 1951 – 1952 var amerikanerne klar over, at det var russerne.

Efter at forholdet mellem Sovjetunionen og USA var blevet kølnet, nåede en amerikansk kommission i 1951 – 52 frem til, at det var sovjetiske styrker, der stod bag massakren.

 Men i 1990 indrømmede Mikhail Gorbatjov, at der fandtes arkivmateriale i Kreml, som beviste, at Sovjet stod bag massakren. Den 14. oktober 1992 overleverede Boris Jeltsin sagens hemmelig – stemplede dokumenter til Lech Walesa som led i en forsoning med Polen.

Kraniet blev stedt til hvile

Det kranie, som Helge Tramsen havde med fra Polen endte på Retsmedicinsk Institut. Det lykkedes at finde navnet på ofret. Det var Ludwik Szymanski. Og det lykkedes at finde hans søn i Australien.

Søndag den 13. april 2008 – den officielle Katyn –  mindedag – stedes kraniet endeligt til hvile bag en glasrude i ”Den Polske Hærs Katedral i Warszawa. For polakkerne var det en gribende højtidelighed transmitteret direkte i polsk tv med repræsentanter fra regeringen, den katolske kirke.

Resterne af den polske kaptajn af reserven, Ludwik Szymanski, henrettet af nakkeskud i Katun-skoven i april 1941, blev nu symbolet på de over 15.000 henrettede polske officerer.

Et flystyrt

Lørdag den 10. april 2010 krævede Katyn-massakren nye, polske ofre. De var på vej til Katyn-skoven for at mindes de polske officerer, der 70 år tidligere var myrdet af Stalin’ s hemmelige politi.

Den polske præsident Lech Kaczynskis flyvemaskine styrtede ned ved indflyvningen til Smolensk. Alle om bord blev dræbt, også Polens topfolk, selv om de egentlig ikke måtte benytte samme fly.

Flyet var et Tupolev Tu-154. Russerne mente, at ulykken skyldtes pilotfejl. Da der var tåge, blev flyet omdirigeret til Minsk, men piloten forsøgte alligevel at lande i Smolensk, men ramte nogle træer 1,5 km fra landingsbanen.

Forbrydelser skal stadig skjules

Et par uger efter beordrede den daværende russiske præsident, Dmitry Medvedev, at statsarkivet i Moskva skulle åbne Katyn-arkiverne.

Den nuværende russiske præsident Vlademir Putin rakte i april 2010 ved en mindehøjtidelighed i Kayn-skoven med den daværende polske regeringschef Donald Tusk hånden ud mod polakkerne og fastslog, at ”disse forbrydelser på ingen måde kan forsvares”

Men ak dokumenterne er stadig ikke tilgængelige i fuld omfang. Kun 67 af 183 dokumentmapper i forbindelse med Katyn – sagen er tilgængelig. Putins Rusland er vendt tilbage til de velkendte strategier for at fortrænge Sovjetunionens forbrydelser og at hemmeligholde navnene på de ansvarlige.

USA frigiver 1.000 sider om Katyn

I 2012 frigav USA mere end 1.000 sider om Katyn – massakren. Men allerede i 1951, ja faktisk før vidste amerikanerne at det var Sovjetunionens hemmelige politi, der stod bag. USA blev under krigen kritiseret for ikke at ville afsløre den fulde sandhed, for ikke at gøre forholdet til Sovjetunionen dårligere.

Den amerikanske undersøgelseskommission konkluderede, at amerikanske myndigheder havde fejlet med ikke at have forstået den sovjetiske regimes intentioner, som Katyn var et tydeligt udtryk for. Og endnu alvorligere konkluderede kommissionen, at den amerikanske politik muligvis var blevet anderledes, hvis ”information, der bevidst var blevet tilbageholdt fra offentligheden var blevet gjort tilgængelig tidligere”

Amerikanerne vidste udmærket besked

Sagt med andre ord, så gik det for lang tid før de amerikanske myndigheder og den amerikanske offentlighed indså den sande karakter af det sovjetiske regimes morderiske politik. Man var for længe for naive og sandheden om Katyn – massakren kunne tidligere have afsløret de sande forhold.

De amerikanske dokumenter viser, at den amerikanske ledelse fik kodede meddelelser fra amerikanske soldater i tysk fangenskab, der sagde, at det var sovjetiske soldater, ikke tyske, der stod bag massakren.

De amerikanske krigsfanger blev af tyske soldater ført ud i Katyn-skoven, hvor de fik massegrave med tusinder af lig at se. Ligenes tilstand gjorde det klart for amerikanerne, at drabene havde fundet sted, før de tyske soldater besatte området i 1941.

Churchill havde som vi tidligere har skrevet også orienteret sin amerikanske kollega.

Russerne for en reprimande fra Menneskerettigheds-domstolen

Sagen er endnu ikke slut for 15 slægtninge til ofrene for massakren af de polske officerer har ret, når de beskylder Rusland for at have forsømt at udføre en tilbundsgående og dækkende undersøgelse af nedslagtningen.

Sådan lød det fra menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg den 21. oktober 2013. Ja man skrev at:

• Rusland ikke levede op til sine forpligtelser i henhold til Den Europæiske Konvention om Menneskerettigheder i undersøgelsen af massakren.

Der mangler stadig en juridisk kulegravning af massakren, ofrenes rehabilitering og en officiel undskyldning fra russisk side.

De ansvarlige blev heller aldrig stillet til ansvar. De allierede kunne tidligere have grebet ind, hvis ikke før, så under Nürnberg-processen. Men de valgte ikke at gøre det.

Kilde:

• Alfred M. de Zayas: Die Wehrmacht-Untersuchungsstelle-Deutsche Ermittlungen über alliierte Völkerrechts Verletzungen im Zweiten Weltkrieg
• Wikipedia
• Laurence Rees: Bag lukkede døre
• Jan T Gross: Fear
• Wesley Adamczyk: Da Gud så til den anden side
• Laurence Reens: Stalin, nazisterne og vesten – Anden verdenskrig bag lukkede døre
• Thomas Urban: Katyn 1940 – historien om en forbrydelse
• Anna Elisabeth Jessen: Kraniet fra Katyn. Beretning om massakren i 1940

Hvis du vil vide mere: www.dengang.dk indeholder bl.a. 273 artikler om før/efter/om Besættelsestiden.