De fem barske år på Nørrebro

Dette er vores 24, bidrag til Nørrebro Liv – ugebladet på Nørrebro. Under besættelsestiden var der til tider dramatiske forhold i bydelen. Schalburg-korpset, Hipo – korpset og enkelte gange kørte Sommer – korpset rundt og skød efter folk på fortovet. Vi skal også kigge på nogle bødler fra Nørrebro. Vi kigger på en likvidation og nogle sabotager i bydelen. Bagerst i artiklen kan du finde en oversigt over artikler her på siden, hvor du kan læse mere om de fem barske år på Nørrebro.

Vi kan ikke fortælle alle de dramatiske episoder under besættelsen i et afsnit, så du skal nok være indstillet på flere. Vi har allerede fortalt om Buldog – branden og folkestrejken.

Der var mange danskere, der tjente en masse penge ved at arbejde for tyskerne. Nogle af disse var med i tyske terror og vagtkorps. Og det var bl.a. Schalburg-korpset, HIPO-korpset og Sommer-korpset. Disse var meget fremhævende på Nørrebro.

Men lad os starte med at præsentere to af de værste bødler på Nørrebro. Kristian Kjærsgaard Rasmussen var egentlig blevet dømt til døden, men blev benådet. Halvanden år efter sin løsladelse blev han fundet myrdet.

Han tilhørte den berygtede Lorentzen-gruppe. Blandt tyske soldater forsøgte han at flygte, da besættelsen var forbi, men han blev pågrebet i Odense. Han var egentlig sergent i den danske hær, men hadet af sine undersåtter. En dag gennembankede de ham.

Han blev uddannet slagtersvend hos sin svigerfar på Nørrebro. Efter lærertiden fortsatte han arbejdet. Svigerfar drev butikken fra 1924 – 1944. Familien var kendt for at være nationalsocialister. De var medlemmer af det danske nazist-parti DNSAP. Kristian var lokal gruppefører for partiets ungdomskorps NSU.

Kristians to sønner meldte sig til Frikorps Danmark. Og efterhånden som krigslykken vendte holdt kunderne sig borte fra svigerfars slagterforretning. Efterhånden blev der drevet så meget hærværk mod butikken, at den lukkede. Kristian blev marinevægter, hvorefter han blev medlem af Schalburg-korpset, hvor han i terroraktioner var med til at myrde sine landsmænd.

Bøddel nr. 2 hed Helge Rudolf Kiel. Han var et usædvanligt nervøs gemyt. Han viste ikke de største evner dengang på Hillerødgades Skole. Det eneste der interesserede ham var forbryderromaner. Ved den mindste anledning gik han amok. I kvarteret gik han som særling. Men måske havde han en psykisk sygdom. Som barn modtog han beroligende medicin.

Han kom i lære som barber. Fem dage i træk måtte han op til fornyet svendeprøve. Da han endelig bestod, havde han drukket en flaske portvin og fire øl. Han holdt dog hurtig op som barber. Han var selv bange for, at skære halsen over på folk. En dag var han utilfreds med moderens mad og stak en gaffel i hovedet på hende.

Helge tog til Norge, hvor han fik arbejde på et tysk lazaret. Han kom tilbage til København og startede i modstandsbevægelsen. Men en dag blev han taget med falsk legimitationskort. Han kom i forhør hos den berygtede Birkedal. Han var kendt for at torturere danske modstandsfolk. Men denne kunne godt lide hans type og kom så til at arbejde for tyskerne. Det menes, at han har mindst fem landsmænd på samvittigheden.

Allerede tidligt under besættelsen var det danske politi på jagt efter Børge Houmann. Han var farlig for det danske samfund, for han var kommunist. Han var flyttet til Husumgade. Han skulle egentlig have hentet sine skjorter i vaskeriet. Men rullekonen nåede at advare ham. I 11 dage havde dansk politi haft vaskeriet under observation. Børge Houmanns nomadeliv kunne derefter begynde.

Kommunisterne havde ellers fået brændt deres medlemslister, abonnementslister m.m. Men det danske politi havde længe overvåget kommunisterne. Og så den 22. juni 1941 stod kunderne inde hos bageren på hjørnet af Rantzausgade og Griffenfeldsgade og undrede sig. En masse politibiler for forbi. Der var nemlig masser af aktivitet i Griffenfeldsgade 56. En masse kasser blev slæbt ud til ventende salatfade. Og hvorfor nu det. Jo, oppe på tredje sal holdt kommunister til.

Egentlig ville tyskerne kun have haft 50 kommunister. Men dansk politi fik arresteret over 300. Grundloven blev sat ud af kraft. Det vil sige, at Regeringen kaldte det for nødret.

Partiformand Axel Larsen befandt sig i et sommerhus i Jylland. En sand menneskejagt blev sat ind af dansk politi. I november 1942 blev han arresteret og sendt i KZ – lejr. Man havde længe haft en lejlighed på Tagensvej under observation. Axel Larsen havde i længere tid boet i Blågårdsgade og anlagt sig fuldskæg. Han kaldte sig for lærer Carlsen.

Den 19. maj 1943 var den berygtede Sven Birkedal selv i aktion, da Holger Danske –medlemmet, Preben Hagelin blev arresteret på Jagtvej. Han var en af de 11 modstandsfolk, der blev skudt på en øde landevej mellem Roskilde og Ringsted.

Hos doktor Kjems i Hillerødgade 75 havde kommunisterne samlet sig. Man lærte bl.a. hvordan man fremstillede brandbomber. De første sabotageaktioner som KOPA (Kommunistiske Partisaner) var ikke særlig succesfulde.

Men det var det nu da Sabotagen mod Glud & Marstrand, Rentemestervej blev udført. Her var det første gang, man brugte plastik sprængstof. Man kunne høre et enormt brag. Hundreder af vinduer raslede ned mod gaden. Politiken kaldte aktionen for et attentat. National Tidende kaldte det for hærværk. Modstandsfolkene havde slet ikke dagbladene med på deres side.

Snart fulgte sabotageaktioner mod Maskinfabrikken Petersen Wraae i Heimdalsgade og Lauritz Knudsens Mekaniske Etablissement, Haraldsgade.

En transformerstation på Lygten blev sprængt i luften. Her blev en dansk betjent skud af modstandsfolkene. På Jagtvej blev Værnemagtsbiografen Coloseum angrebet.

I en lejlighed, hvor der på dørskiltet stod ”Harilds Maskinbureau”, Nørrebrogade 156 blev Danmarks Frihedsråd dannet. Man forsøgte at fungere som illegal regering, men det slog fejl. Det var også problemer med at fungere som modstandsbevægelsens samlede talerør. Socialdemokraterne sagde nej til at sidde i rådet, fordi kommunisterne havde så stor magt.

En mand havde indfundet sig på Fælledvejens Politistation og meddelte, at der havde fundet et revolver-overfald sted til ejendommen Nørrebrogade 48. En mand var blevet ramt i ryggen. Det viste sig, at han var vagtmand.

På Nørrebro skete der mange aktioner mod folk, der arbejdede for tyskerne. Men også stikkere blev likvideret.

En af de mest farlige stikkere var en medicinstuderende, der tjente til studierne ved at angive modstandsfolk. Man var kommet på sporene af ham, mens han var på vej til forelæsning på Rigshospitalet. Han var altid mandsopdækket af fem civilklædte folk fra Schalburg-korpset. Men denne gang var han uden sine sikkerhedsvagter. Lige før han passerer Skt. Hans Gade bliver det skudt mod ham. Hovedet slår mod stenbroen med en dump lyd. Da han forsøger at få fat i sin pistol, skyder modstandsfolkene endnu to gange mod ham.

To danske politifolk kommer løbende fra Fælledvejens Politistation. De to modstandsfolk kaster nu en håndgranat ud på torvet. Alle kaster sig til jorden inklusive de to betjente. Modstandsfolkene tømmer nu stikkerens pistol mod brystet på ham. I alt bliver der affyret 19 skud mod ham. De to modstandsfolk tager deres cykler og suser mod Nørre Alle.

Vi vender senere tilbage til Besættelsen på Nørrebro.

• På www.dengang.dk har vi masser af artikler fra Det Gamle Nørrebro og fra Besættelsestiden bl.a. følgende artikler:

• Da Buldog brændte

De tyske flygtninge på Nørrebro

De fem dramatiske år på Nørrebro

Sommeren 1944 på Nørrebro (A)

Nørrebro 1945 – to episoder

Nørrebrogade 156

Nørrebro – flere sabotager

Varehuset Buldog på Nørrebrogade

Besættelse på Nørrebro 1 – 5

Sabotage på Nørrebro

Likvideret på Nørrebro

Nørrebro – 9 dage i sommeren 1944