Hjemsted – en oldtidspark, der måske forsvinder
Her lå Hemirs gård. Han var soldat i den Jyske Hær. Hjemsted Banke var et godt sted at bygge en gård. Landsbyen blev opgivet i år 450. Her har været omfattende udgravninger. Disse ting er udstillet her. Der var 14.000 gæster i 2018. Man havde forventet flere. Nu lukker man måske. Politikerne i Tønder vil ikke bevare kulturarven. Centret har eksisteret i 27 år. En kovending i Byrådet har betydet, at politikerne ikke mere vil bruge penge på det. Her kan du også se tre oltidsgårde og et stort museum. Her er Olgerdiget udstillet. Et kæmpe forsvarsværk på 90.000 egestammer. Diget er anlagt i tre perioder. Du kan nå at besøge centret i hele 2019.
Hemirs gård
De færreste er klar over, at de små landsbyer som Sommersted, Hammelev, Drengsted, Hjerpsted, Emmerlev eller Hjemsted er klar over, hvornår de er opstået. Navnene har to led. Første led er afledt af et mandsnavn, mens andet led udtrykker ejerskab. Endelsen –lev betyder arvelod, mens – sted henviser til, hvor man boede eller opførte sin gård.
Hjem – er afledt af mandsnavnet Hemir. Hjemsted betyder derfor Hemirs sted eller gård. På samme måde er Hamme – afledt af mandsnavnet Hamis. Hammerlev betyder derfor Hami’ s arvelod. Det er almindelig enighed om, at disse stednavne opstod i jernalderen – sandsynligvis i 200-tallet e.Kr.
Måske blev navnene dannet efter romersk forbillede. Efter endt tjeneste i den romerske hær, var det almindeligt, at kejseren tildelte de trofaste soldater et jordlod inden for rigets grænser. Her kunne de opføre en gård og etablere sig med deres familier. Denne skik var ikke ukendt blandt germanere, fordi mange på den tid lod sig hverve til den romerske hær.
Hemir – soldat i den Jyske hær
I 200-tallet var de gamle stammesamfund i opbrud. I Sydskandinavien var dannelsen af de største kongeriger godt i gang. Anglerne havde allerede i begyndelsen af 1. århundrede etableret et rige i det sydøstlige Sønderjylland. I sidste halvdel af det 2. århundrede fulgte jyderne trop og etablerede et rige i det centrale Jylland.
De nydannede riger konsoliderede og udvidede deres magtområder. Det foregik næppe fredeligt. Krig og ufred hørte til dagens orden. Herom vidner de mange samtidige våbenofferfund i østjyske og fynske moser.
Hemir var soldat eller officer i den jyske konges hær. Omkring år 200 var den sidste af Over Jerstal – kredsens fyrster blevet besejret. Som tak for udvist mod og trofasthed, blev han tildelt et jordlod, hvor han kunne opføre sin gård og bo hos sin familie.
Et godt sted at bygge en gård
Hemirs jordlod lå på Hjemsted Bakke, som udgør den vestlige del af Toftlund Bakkeø. Her på banken kunne han bo i sikkerhed for de tilbagevendende stormfloder. På de frodige marskegne var der god græsning for kreaturerne og på gesten kunne man dyrke markerne. Hjemsted Banke var et godt sted at bygge en gård.
Hemir var langt fra den første, som byggede på Hjemsted Banke. I perioden 0-200 e.Kr. lå der her en stor landsby med måske mere end 100 indbyggere. I landsbyen boede bønder og krigere. De døde var begravet på syv urnegravpladser. En mindre gravplads var forbeholdt krigerne. Enkelte krigere blev dog begravet sammen med bønderne.
Lederen af landsbyen boede antagelig på en gård lidt uden for landsbyen. Hans familie var begravet i jordfæstegrave på en særlig gravplads. Efter romersk forbillede blev gravene på denne gravplads anlagt langs vejen, som førte op til landsbyen. Hvergrav blev markeret med en lav gravhøj.
Landsbyen blev opgivet i år 450
Landsbyen blev antagelig udslettet og indbyggerne tvunget bort, gjort til slaver eller etnisk udrenset af den hær, hvor Hemir tjente. I begyndelsen af 200 – tallet fandtes der kun en gård på Hjemsted Banke, og det var Hemirs. Alle blev begravet i jordfæstegrave.
Omkring år 300 var der tre gårde. Hemirs gård var nu en landsby.
Landsbyen bestod af 10 gårde i år 450, da den blev opgivet. Hvorfor ved man ikke. Måske udvandrede man sammen med andre jyder, anglere og saxere til England? Nogen må dog være blevet tilbage for ellers ville navnet Hjemsted – Hemirs gård – næppe være overleveret til vore dage.
Hans familie var begravet i jordfæstegrave på en særlig gravplads. Efter romersk forbillede blev gravene på denne gravplads anlagt langs vejen, som førte op til landsbyen. Hver grav blev markeret med en lav gravhøj.
Omfattende udgravninger
Historien om Heimirs gård bygger på de omfattende udgravninger, som Museum Sønderjylland gennemførte på Hjemsted Banke primært i tidsrummet 1977 – 86. Det er fortsat tale om en af de største udgravninger museet har gennemført. Udgravningen har givet et af de mest komplette billede af jernaldersamfund i tiden 200 – 450 e.Kr., som vi kender i Danmark.
Det er historien om Hemir og hans samtid, der bliver fortalt i Hjemsted Oldtidspark.
Man havde forventet flere gæster
Stedet bliver besøgt af ca. 14.000 gæster i 2018. Det var under det forventede niveau.
Men det er ikke sikkert, at stedet eksisterer efter udgangen af 2019. Hjemsted – Danernes verden skal sælges eller udlejes til helt andre formål. Det historiske højdepunkt på Hjemsted Banke ved Skærbæk forsvinder måske. Atter et stykke kulturarv ser ud til at gå tabt.
Nu lukker man måske
Baggrunden for beslutningen om lukning skyldes at Fonden Skærbækcentret, der ellers har stået for driften af parken de seneste år, har meddelt, at man trækker sig fra driftsaftalen ved udgangen af 2019.
Centret har eksisteret i 27 år
Fonden har drevet oldtidsparken og har gjort det godt i nogle år. Hjemsted Oldtidspark blev etableret i 90’erne og har eksisteret i 27 år.
Efter at Tønder Kommune i 2016 indfriede lån på godt 27 millioner kr. hos Arbejdermarkedets Feriefond, overtog kommunen ejerskabet. Oldtidsparken tog efterfølgende navneforandring til Hjemsted – Danernes verden.
En kovending i byrådet
Beslutningen om at lukke oplevelsesparken ved udgangen af 2019 er lidt af en kovending. I september/oktober sidste år blev alle partier i byrådssalen enige om, at sikre parkens drift med et årligt tilskud på 2,6 millioner kroner frem til 2023.
Disse penge, i alt 10,4 millioner kroner bliver der med den ny situation ikke længere behov for. Forligskredsen foreslår nu, at disse midler reserveres til Wegner -–og Zeppelin-projekter, som kommunen har planer om.
Egentlig skulle det have været en af de helt store turistattraktioner. Men efter kommunalreformen i 2007 har stedet været en dyr fornøjelse for Tønder Kommune.
En masse aktiviteter i centret
Museet beskæftiger sig bl.a. med jernalderen. Her er et underjordisk museum og et udendørs område med rekonstruerede jernalderhuse.
Det var her man i 1970erne fandt bemærkelsesværdige fund fra en landsby, der lå her fra mellem 500 f.Kr. og 450 e.Kr. Det var krukker, der dukkede op. Og det viste sig, at disse var urner. De originale fund kan ses i den store 1.000 m2 store underjordiske museum.
Turen gennem museet giver en forståelse af livet i Hjemsted fra 500 f.Kr. til 450 e.Kr. og giver en god baggrundsviden til oplevelsen efterfølgende i parken.
Filmen i museets biograf skildrer tilværelsen i jernalderens Hjemsted. I ”Fortællermosen” kan man høre historien om, hvordan jernalderlivet oplevedes gennem barneøjne for 1.600 år siden.
I højsæsonen er det mange aktiviteter som affyring af kastemaskiner, museumsdage, børneaktivitetsdage, ilddage, buedage, oldtidsmad m.m.
Ja så er romerne også på færde. Her demonstrerer romerske legionærer eller gladiatorer kampteknik og udrustninger. Ja og så kan man sejle i søen og se de mange søde dyr.
Hjemsted Oldtidspark har udarbejdet en skattejagt ”Find Oldtidsvejen”, der guider folk eller lejrskoleelever rundt og stiller spørgsmål om jernalderen. Der er mange muligheder m.h.t. rundvisninger og aktiviteter.
Tre oldtidsgårde i centret
Fra museet er der udgang op i Nordgården. Her træder man direkte ind i oldtiden. Den ny konstruerede landsby består af Sydgården, Mellemgården og Nordgården.
Nordgården er en rekonstruktion af en jernaldergård, der stod på Hjemsted Bakke omkring 450 e.Kr. Den østvendte gård har stald og beboelse i samme længde og er med sine lerklinede vægge og tagbærende stolper et typisk eksempel på byggestilen i det 2. – 6. århundrede. I stalden ses båse med plads til dyr.
Datidens dyrehold omfattede køer, får, geder, svin, heste, høns og gæs. Dyrene var ikke fremavlede til vor tids størrelse og gav langt mindre udbytter, f.eks ydede en malkeko kun ca. en tiendedel mælk i forhold til en moderne ko.
Disse to gårde danner tilsammen et samlet gårdkompleks, omkranset af et hegn, der danner rammen om en gårdslads på 1.100 m2. Som almindelig i jernalderen rummer hovedhuset i Sydgården både stald og beboelse. Det var praktisk i årets kolde måneder, hvor dyrene var inde og bidrog til at opvarme huset. Taget hviler på jordgravede stolper, mens væggenes lerklining består af en blanding af ler, sand, hestemøg og strå.
I mellemgården er der ingen stald, og den har sandsynligvis fungeret som værkstedsbygning, der også kan anvendes til beboelse og stald.
Syltgården
Syltgården er en rekonstruktion af en jernaldergård fra omkring år 0, fundet på den tyske vadehavsø Sylt. Som i andre skovløse områder havde disse gårde tørvebyggede vægge, der var meget tykke og isolerende. Klimaet i Syltegården er derfor også anderledes end i de andre rekonstruerede gårde.
Smedjen, huset ved søen og bådhuset er nogle af parkens andre aktiviteter. Disse bygninger er ikke direkte rekonstruktioner, men er bygninger opført efter jernalderens byggeprincipper.
Olgerdiget – det store forsvarsværk
Mellem Norgåen og Syltegården er rejst en jernalderbefæstning efter princippet fra Olgerdige. Det og tilsvarende befæstninger var med til at markere magt og kontrollere samfærdslen i stammesamfundskulturen.
Olgerdiget er en 12 km lang forsvarsspærring fra Vidåen i vest til Aabenraa i øst. Det starter nær Gårdeby ved Gejlå, som er en del af Vidå- systemet. Herfra fortsætter det øst om Tinglev og videre op mod Uge og op til Urnehoved øst for Bolderslev. Antagelig har det fortsat ud i Aabenraa Fjord.
Anlægget havde front mod nord og udgjorde en spærring, hvor søer og moser ikke dannede naturlige grænser. Det gik op imod 90.000 egepæle til at bygge Olgerdiget – flere er stadig bevarede. De ældste palisader er dateret til 1. århundrede e. Kr.
Palisadeanlægget blev sandsynligvis bygget for at overvåge færdsel fra nord til syd og efter alt at dømme stod der flere bygherre bag – måske høvdinge eller småkonger i et sydslesvigsk magtcentrum? Måske er Olgerdiget den første rigsgrænse i syd?
90.000 egestammer er brugt
Navnet – Olgerdiget – er fra gammel tid overleveret i folkemunde. Første gang, det optræder i litteraturen er i Pontoppidans ”Danske Atlas” fra 1768. Anlægget blev også kaldt Ollemers Vold og Olmersdige. Ja diget har en lang udgravningshistorie. Den første udgravning fandt sted i 1928. Senest er der gravet i Olgerdiget i 2003 i forbindelse med opførelsen af en ny stald ved Ligård ved Uge.
Udgravningerne har afsløret at Olgerdiget består af et varieret antal af palisaderækker, som over større strækninger er suppleret med en grav og vold. Beregninger viser, at der er brugt omkring 90.000 egestammer til at lave palisaderne.
I det 1. århundrede boede anglerne i området omkring Slien og Flensborg Fjord. For at beskytte sig mod Over Jerstal – kredsens autonome småstammer mod nord blev Olgerdiget som en del af grænsen tværs over Jylland fra udmundingen af Vidåen i Vadehavet mod vest til Aabenraa Fjord mod vest til Aabenraa Fjord i øst. Det kan jo også være at fjenden var en helt anden.
Anlagt i tre omgange
Tidligere var opfattelsen, at Olgerdiget var blevet anlagt i begyndelsen af 3. århundrede f.Kr. Udgravningerne fra 2003 har dog vist, at Olgerdiget har mindst tre byggefaser. Det er grundlagt mellem 40 og 50 e.Kr. og udbygget og repareret mellem 80 og 90 e.Kr. Diget er igen blevet udbygget mellem 100 og 110 e.Kr. Efter 150 e.Kr. bliver Olgerdiget afløst af Æ Vold ca. 4 km nord for Rødekro. Det betyder, at Olgerdiget bliver opgivet og forsvarslinjen rykker mod nord mod Genner Bugt. Opbygning og udseende ligner Æ Vold fuldstændig Olgerdiget.
Anlægget vidner om en kompleks magtstruktur i Sydslesvig, som har formået at opføre og vedligeholde dette store kollektive forsvarsværk. Her er det nærliggende at tænke på en tidlig rigsdannelse. Hvis det er tale om en rigsgrænse, ja så er det den ældste i Skandinavien.
Du kan endnu opleve centret
I Hjemsted – Danernes Verden kan du endnu i år opleve nogle af vor civilisations urgamle håndværk og besøge smeden og pottemageren samt værksteder, der arbejder med uld og fremstiller de smukke stammebåde.
Håndværkerne var fundamentet for at landsbyen kunne trives og have både til opgave at skabe nyt og reparere gammelt.
På særlige dage kan man i Hjemsted Danernes Verden følge udviklingen af jern eller opleve stemningen på slagterdage eller ved håndværkermarked.
Udstillingen indbefatter bl.a. våben, værktøj og grave. Foruden den danske jernalder i Hjemsted viser den anden del romerne og Romerriget.
Den udendørs park fylder 24 tdl. Her er opført en række huse fra forskellige dele af jernalderen. Det er gårde, håndværkshuse og en mindre fæstning. Der findes også her to romerske krigsmaskiner.
I sommersæsonen er parken levendegjort af frivillige, der bor i jernalderlandsbyen klædt i periodens klædedragter.
Kilde:
Hvis du vil vide endnu mere, så indeholder www.dengang.dk 168 artikler om Sønderjylland, herunder:
- Sønderjyllands historie indtil 1200
Hvis du vil vide endnu mere, så indeholder www.dengang.dk 239 artikler om Det Gamle Tønder, herunder:
- Vikinger i Vadehavet