Kan man egentlig tale om en Genforening?

Bagerst i denne artikel finder du en fortegnelse over 79 andre artikler, der berører Genforeningen, som vi også har skrevet. § 5 blev sløjfet. I 56 år var Sønderjylland under tysk herredømme. Sønderjyderne flygtede eller udvandrede. Danske meninger fermkom efterhånden. En ny undertrykkelse under Første Verdenskrig. Sønderjysk støtte til Clausen – linjen. Enklaver med tysk flertal. Påskekrisen. Svært at trække en statsgrænse. Kongen red over grænsen. Kan man kalde det Genforening? Er det ikke statsretslig historieforfalskning? Hvornår var Sønderjylland sidst dansk? Får vi den rigtige historie i 2020? Historien er præget af historikernes ståsted og tolkninger. Verden opfattes forskellig. Og hvad var Christian den Niendes rolle. ”Genforeningen” og 1864 tolkes vidt forskellig fra dansk og tysk side. Det viser os at historien tolkes vidt forskellig i de enkelte lande.

 

• §5 blev sløjfet

Det er aldeles upopulært at stille spørgsmål ved dette. Men prøv lige at læse denne artikel.

Med freden i 1864 måtte Danmark afstå Slesvig – Holsten til Prøjsen. I fredstraktaten § 5 blev der, på Napoleon den Tredjes foranledning, indsat en bestemmelse om, at

• Befolkningen i de nordlige distrikter af Slesvig skal afstås til Danmark, når de ved en fri afstemning tilkendegiver ønske derom.

Bestemmelsen blev dog aldrig ført ud i livet, og i 1879 blev den strøget af traktaten uden at stormagterne protesterede.

 

I 56 år under tysk herredømme

I 56 år frem til 1920, var det nuværende Sønderjylland under tysk herredømme. Det blev en hård tid for de dansksindede i området. Dels øjnede man ikke mange chancer for at komme ”hjem til Danmark”, dels satte man fra tysk side ind med en kraftig fortyskning af tyske embedsmænd.

Al skoleundervisning skulle foregå på tysk, bortset fra nogle få religionstimer. Folk blev forsøgt udvist til Danmark, eller fængslet for påstået dansk – nationalt virke.

 

Dansksindede flygtede eller udvandrede

Efter de første mørke år og en markant nedgang i de danske stemmetal efter 1864 – mange unge dansksindede var flygtet til Danmark eller udvandret til Amerika for at undgå tysk militærtjeneste – begyndte det danske at forme sig. H.P. Hanssen havde opfordret til, at man blev i landsdelen for at kæmpe for danskheden.

 

Danske meninger fremkom

Dansksprogede aviser begyndte at udkomme. Danske synspunkter blev fremført både i landdagen og rigsdagen. Ungdomsforeninger, frimenigheder og vælgerforeninger opstod. H.P. Hanssen kom efterhånden til at fremstå som de danskes leder.

Han repræsenterede danskerne først i landdagen i Kiel og fra 1906 i Rigsdagen i Berlin. Hjemme i Aabenraa udgav han det lille, men meget indflydelsesrige blad, Hejmdal.

En særlig strid, kampen om jorden, fandt sted omkring århundredeskiftet. Da begyndte den prøjsiske stat at opkøbe danske gårde i det nordlige Slesvig og give dem som domænegårde til tysksindede på favorable vilkår. På den måde håbede man at fortyske området og sikre jorden på tyske hænder. En tilsvarende dansksindet modbevægelse kom hurtigt på benene.

 

En ny undertrykkelse under Første Verdenskrig

Første Verdenskrig betød en fornyet tysk undertrykkelse af danskheden og en udskrivning af unge mænd til tysk krigstjeneste. Mere end 5.000 dansksindede faldt ved fronten. I Slesvig var der udbredt nød og sult.

Men med kejserrigets sammenbrud 11. november 1918, revolutionens sejr i Berlin og præsident Wilsons ønske om folkenes selvbestemmelse så de danske sønderjyder endelig håb forude.

 

Sønderjysk støtte til Clausen – linjen

Den 16. og 17. november var H.P. Hanssen til møde med Vælgerforeningens hovedbestyrelse. Om aftenen den 17. november holdt han tale på Folkehjem i Aabenraa, hvori han skitserede en løsning af det nordslesvigske problem – en samlet fri afstemning nord for den såkaldte Clausen – linje, den sproglige grænse gennem landsdelen. Ønskede man afstemninger syd for linjen ville man støtte dette. Og sådan blev det.

 

Enklaver med tysk flertal

Endelig den 10. januar 1920 overtog en international kommission styret af Slesvig. Den 10. februar fandt afstemningen i Nordslesvig – zone 1 – sted:

• Der blev afgivet 75.431 danske stemmer og 25.319 tyske.

Afstemningen i zone 2 fandt sted en måned senere.

• Der blev afgivet 12.800 danske stemmer og 51.724 tyske.

I Nordslesvig var der et lille tysk flertal i Aabenraa og Sønderborg. Der var et betydeligt tysk flertal i Tønder og Højer.

 

Påskekrisen

De tysksindedes valgsejr i zone 2 gav anledning til Påskekrisen. Visse danske kredse ønskede Flensborg med til Danmark på trods af afstemningsresultatet. De fik kong Christian den Tiende med på ideen. Men det var hvis ikke helt efter spillereglerne.

Da den Radikale regeringen Zahle nægtede at indlede forhandlinger om Flensborgs status, afskedigede kongen regeringen uden forudgående mistillidsvotum i Folketinget.

De Radikale og Socialdemokratiet kaldte det for grundlovsbrud og fagforeningerne varslede generalstrejke. Kongen måtte retirere og erstatte det af ham indsatte forretningsministerium Liebe med et samlingsministerium under Friis.

Regeringen Friis udskrev nyvalg, hvor de Radikale tabte stort. Venstre dannede regering med Neergaard i spidsen. Men meget snart blev det også klart for Neergaard, at Flensborg ikke kunne komme til Danmark og man opgav sagen.

 

Svært at trække en statsgrænse

Den nye grænse blev trukket af en international kommission, på baggrund af Clausen – linjen. Det var ikke nogen enkelt sag at trække en statsgrænse gennem et landskab uden naturlige grænser.

Resultatet blev blandt andet gennemskårne landejendomme, hvor gården lå i det ene land, mens nogle af markerne lå i det andet. Mest særpræget blev dog grænsedragningen gennem Rudbøl. Her kom grænsen til at løbe på langs gennem landsbyens gade, så beboerne på den ene side af vejen forblev tyske og den anden blev danske.

 

Kongen red over grænsen

Den 10. juli 1920 kunne kong Christian den Tiende på sin hvidkalkede hest ride over den gamle Kongeå – grænse og ind i det nu danske Sønderjylland. Jo, det var Jomfru Fanny fra Aabenraa, der havde forudsagt, at en konge ville ride over grænsen på en hvid hest.

 

Kan man kaldet for Genforening

Kan man egentlig tale om en genforening i 1920? For kan man genforene noget, der aldrig tidligere har været forenet?

Bortset fra de kongerigske enklaver, der var fuldgyldige dele af Danmark var Slesvig – Holsten statsrestlig et hertugdømme i union med Danmark, og hvor den danske konge var hertug.

 

Er det ikke statsretslig historieforfalskning?

De slesvigske krige havde deres udspring i (dele af) befolkningens kamp for et selvstændigt Slesvig – Holsten uafhængigt af Danmark.

Når man taler om en ”genforening” i 1920 er det en statsretslig historieforfalskning. Er det for hårdt et ord? En forfalskning der overser stridens egentlige kerne – den nationalistiske slesvig – holstenisme. Man gør den til et forhold mellem Danmark og Tyskland. Og det var den ikke.

 

Hvornår var Sønderjylland sidst dansk?

En anden ting man stiller spørgsmålstegn ved. Hvornår var Sønderjylland egentlig dansk uden at være under et eller andet hertugdømme med egne regler og love.

Når vi læser den historiske gengivelse af Slesvig – Holstens tilknytning til Danmark så undrer vi os over alt det man glemmer at oplyse om. Indrømmet, det er heller ikke let at holde styr på det hel. Det ville være meget lettere bare at kalde det for ”Genforening” og så bare trække på skulderen.

Ofte handler historie om fortolkning

 

Får vi den rigtige historie?

Det er fin nok at fejre 100 året for Sønderjyllands forening med Danmark. Men gad nok vide, om vi får den rigtige historie!

Men en ting er sikkert, du kan få en masse viden her på siden, hvad der skete før og efter Genforeningen. Hvad skete der før og efter de slesvigske krige? Hvad skete der under det prøjsiske styre? Og hvad skete der lige før og efter Genforeningen?

Historiefortællingen er præget af konflikter, hvor politikere, kunstnere og historikere har udlagt centrale begivenheder grundlæggende forskelligt. Dette skyldes de forskellige ideologiske briller, som de ser den igennem. Historien giver på forunderlig vis alle ”ret”. Fortællingerne er præget af den enkeltes ståsted og pragmatiske brug af historien i nutiden.

Vores forståelse af fortiden er imidlertid ikke kun formet af politikere og forskere med i stigende grad af medier og kunst.

• At fejle er menneskeligt. At give andre skylden er politik

Ordene stammer fra den amerikanske vicepræsident Hubert H. Humphrey. De beskriver situationen i Danmark i 1864. Allerede før krigen var slut, sloges politikerne om, hvem der var skyld i nederlaget.

 

Præget af historikernes ståsted

De konservative helstatsmænd gav deres nationalliberale modstandere skylden. Nederlaget var et resultat af deres nationalisme og manglende forståelse af udenrigspolitik, mente de.

De nationalliberale havde den stik modsatte forklaring. Nederlaget skyldtes de onde tyskere samt et svigt fra de neutrale stormagter og nationens skandinaviske brødre. Nederlaget forandrede Danmark og trak både helstatsmændene og de nationalliberale med sig i graven. Men deres fortællinger levede videre og er blevet brugt politisk frem til i dag. Og et forsvar, der opgav Jylland for at forsvare eliten i København var alt andet end folkeligt og regionalt.

Historiemalerne af 1864 dyrkede således en idealistisk forsvarsvilje, mens for eksempel Herman Bangs ”Tine” fra 1889 gjorde sit bedste for at pille denne fra hinanden.

 

Historien præget af tolkninger

Man forsøger at holde en tilstræbt objektivitet, men ligesom alle de øvrige tolkninger præget af sin tid og historikernes personlige ståsted. Meget historie er vel stort set ikke andet end myter og selvforblændelse. Man skal passe, at man ikke selv bliver revet med. Måske skal man en gang imellem være mere varsom med kildekritik. Der er forskellige standarder for, hvad man må gøre.

Se bare på 1864. Den 18. april 1864 – 37.000 preussiske soldater stormede de ødelagte skanser. Her ventede 11.000 danske soldater. I de næste fire timer forsøgte de at holde overmagten tilbage, indtil de mod politikernes vilje måtte redde sig i sikkerhed på Als.

Seks måneder senere stod danskerne op til Danmark, der var blevet en reel miniputstat. Afståelsen af Slesvig og Holsten, samt den nye dansk/tyske grænse ved Kongeåen havde reduceret landet med 33 pct. Eller tilhørte Slesvig – Holsten i grunden Danmark?

 

Verden opfattes forskellig

Årsagerne til og forklaringerne på, hvorfor udfaldet blev, som det gjorde, er der stadig uenighed om. Det skyldtes især at hver historiker opfatter verden forskellig. Begivenhederne er der, men årsagen og sammenhængen forklarer ikke sig selv, og de blander forskellige, alt efter hvordan historikerne opfatter verden.

Var det udelukkende de danske politikers storhedsvanvid, der var skyld i krigen, eller havde kongen en andel i krigens begyndelse?

 

Hvad var Christian den Niendes rolle?

Christian den Niende forsøgte at få regeringen til at underskrive en beslutning om, at udskyde krigen, men det gik ikke. Kongen bestemte altså ikke, at der skulle være krig. Måske lagde nogle historikere for stor vægt på kongens myndighed. Men ifølge Grundloven har kongen det brede ansvar for de beslutninger, der bliver truffet. Men det er korrekt, at det var en magtkamp mellem kongen og regeringen.

Nu kan en anderledes fortolkning af begivenhederne også skyldes valget af de kilder, som man bruger i sin tolkning af begivenhederne. Indbyrdes kan historikere heller ikke undgå uenighed selv om man nok søger at mindske dem. Men efter Anden Verdenskrig er man stort set alle historikere blevet enige om, at en objektiv historieskrivning ikke findes.

 

Stor forskel på den danske og tyske tolkning

Forklaringer på historiske begivenheder og personerne som er involveret i dem har ændret sig gennem tiden. Historikere har forskellige opfattelser af, hvad der motiverer menneskers handlinger. Den politiske magt har også spillet en rolle i historieskrivningen og forskningen.

De forskellige lande skriver også deres historie ud fra deres synspunkt. Der er meget stor forskel på den nationale historieskrivning i forskellige lande. Det giver selvfølgelig også nogle forklaringer og fortolkninger af historiske begivenheder, som er forskellige.

Således er der stor forskel i den tyske og den danske holdning omkring 1864 og Genforeningen. Krigen i 1864 så tyske historikere som en reaktion på dansk undertrykkelse af hertugdømmerne. Danskerne så den derimod som et tysk overgreb. Historikerne kommer måske aldrig til enighed om, hvad der egentlig hændte.

 

Sønderjysk Kaffebord og Jomfru Fanny burde have været med!

Egentlig burde vi have historien om Det Sønderjyske Kaffebord med på vores liste, som jo egentlig udviklede sig under det prøjsiske styre. Vi burde også have historierne med om Jomfru Fanny fra Aabenraa med. Det var hende, der kunne fortælle, at en dansk konge ville ride over grænsen på en hvid hest. Men disse to temaer har vi undladt.

Vi ved på forhånd, at langt fra alle er enige med os. Vi har skrevet meget om emnet. Se venligst alle disse artikler, som vi her har samlet. Og vi påtager os gerne den skyld, som vi har tilegnet historikere.

 

• Kilde: Rasmus Glenthøj m.fl.: Konfliktzonen Danmark

 

Hvis du vil vide mere om de temaer som vi har skitseret her i artiklen så kan du læse alt dette på www.dengang.dk (1.307 artikler)

 

Sønderjylland (163 artikler)

• Lov og ret i Sønderjylland dengang
• Da Sønderjylland blev dansk
• Ribe – brevet
• Den dansk-tyske sameksistens i Sønderjylland
• De sidste hertuger på Augustenborg
• Flugten over Grænsen 1914 – 1918
• Begik Kongen højforræderi?
• Jordekamp, Vogelgesang og Domænegårde
• De Kongerigske enklaver
• Sønderjyllands Historie til år 1200
• Abel og hans sønner
• Var Sønderjylland en del af Danmarks Rige i middelalderen?
• Sønderjylland i knibe
• Sønderjylland til Ejderen
• Da Sønderjylland blev dansk
• Sønderjylland efter Genforeningen
• Istedløven brøler stadig
• Fremmedflag i Sønderjylland
• Vejen hjem – Sønderjyske skæbner 1864 – 1920

 

1864 og de Slesvigske krige (27 artikler)

• Rendsborg 1848 – 1851
• Slaget om Als
• Lundtoft Herred 1848
• Slaget ved Brøns (set med tyske øjne)
• Slaget ved Brøns (set med danske øjne)
• Sandheden om Hermann Bangs Tine
• Sønderborg 1864
• G. Monrad 1 – 2

 

Genforeningen

• Er Genforening det rette ord?
• Sønderjylland efter Genforeningen
• Kongens hvide hest 1 – 2

Prøjsisk styre

• Ned med de dansksindede

 

Tønder (234 artikler)

• Heimatfest i Tønder 1921
• Tønder – egnen 1814 – 1848
• Tønder – egnen 1848 – 1848
• Tønder – mellem dansk og tysk
• Minder fra Tønder 1864 – 1920
• Dagligliv i Tønder 1910 – 1920
• Hvorfor var Tønder tysk?
• Tønder før og efter Genforeningen
• Tondern Station
• Da Tønder igen blev dansk
• Dagbog fra Møgeltønder
• Ulrich – en fysikus fra Tønder 1- 2
• Soldat i Tønder 1851
• Slogs Herred – mellem dansk og tysk
• Tønder 1864
• Sprogkampen i Tønder 1851 – 1864
• Tønders dansksindede
• Dagligliv i Tønder 1910 – 1920
• Hvorfor var Tønder tysk?
• Kongeligt besøg i Tønder

 

Højer (69 artikler)

• Pigen fra Højer
• Den sure præst fra Højer
• Apotekeren fra Højer
• Heltene i Vadehavet

 

Padborg (55 artikler)

• Første Verdenskrig i Bov
• Genforeningen i Bov Sogn
• Bov Sogn – mellem dansk og tysk
• Genforeningen i Bov Sogn
• Sejren ved Bov
• Kampen om Bov – og De Slesvigske Krige

 

Aabenraa (142 artikler)

• Aabenraa 1848 – 1851
• Folkehjem i Aabenraa
• Kysten ud for Aabenraa 1863 – 1864
• Aabenraa 1864
• Familien Fischer fra Aabenraa
• Familien Jürgensens tyske sind
• Aabenraa i begyndelsen af 1900 – tallet
• Aabenraa – krogede gader med toppede brosten
• Aabenraa omkring 1900
• Bendix Schow – Borgmester i Aabenraa
• Aabenraa 1800 – 1850
• Folkehjem i Aabenraa

 

Haderslev

• Haderslev – under Første verdenskrig
• Haderslev 1917 – 1918
• Hos apoteker Collenberg