Klosterbrødrene i Tønder

Frihedstanker havde det ikke let i Tønder, inden preusserne kom. Herredsfoged Kiær mente, at Appel skulle fyres, fordi han videregav Klosterbrødrenes tanker. Han blev udsat for langvarig forhør. Og vinhandleren kaldte politibetjente for ”Sådan nogle drenge af øvrighed”. Amtmand gav Appel en tilrettevisning. Det ville denne ikke finde sig i. Og så blev gæstegiver Hage på Humlekærren gjort ansvarlig for møde. Klosterbrødrene mente at skolefrihed også skulle gælde for de tysksprogede. Men den danske sprog skulle tvinges igennem. Men i Mellem-Slesvig forstod man ikke dansk.

 

Frihedstanker havde det ikke let i Tønder

Det var ikke let at arbejde med politiske frihedstanker dengang i Tønder. I den artikel kan man også fornemme, hvilke metoder nationalliberalistiske embedsmænd anvendte for at bekæmpe politiske modstandere.

 

Herredsfoged Kiær opfordrede til Appels fyring

Herredsfoged C.A. Kiær sender den 18. juni 1861 et brev til departementschef i det slesvigske ministerium Th. A. Regensburg. Her beretter han om Klosterbrødrenes virksomhed fra april til juni 1861.

Denne Kiær var Ridder af Dannebrog. Han var blevet afskediget som borgmester i Tønder i 1853 på grund af sin pågåenhed over for tyskerne. Han var blevet afløst af den mere moderate Joh. Henrik Holm.

Kier var på det tidspunkt konstitueret politimester i Tønder under borgmester Holms rejse til Jylland. Han udtrykte sin harme mod Cornelius Appel, den senere forstander og frimenighedspræst i Rødding.

Kier var af den overbevisning at denne måtte afskediges fra sin stilling som lærer, i hvert fald burde han fratages sit job på seminariet. Han havde efter Kiers opfattelse en skadelig virkning på de unge seminaristers politiske meningsdannelse.

 

Trykkefrihed i Møgeltønder

Klosterbrødrenes aktiviteter startede den 25. april 1861 i Løgumkloster. Der var afholdt møder den 27. maj, samt den 6. og 8. juni.

Kier havde også medsendt nogle uddrag af en artikel i Vestslesvigsk Tidende, der udkom i Møgeltønder. Dette var kongerigsk område og her herskede trykkefrihed. Her uddybede Appel sit syn på sprogsagen og den slesvigske politik i øvrigt.

Artiklen i Vestslesvigsk Tidende indeholdt bland andet følgende:

• Fra den ene side har man vænnet sig til at råbe på undertrykkelse af tysk sprog og tysk nationalitet, thi således lød nu engang feltråbet fra agitatorerne, hvis skrig så let får overhånd, og mængden fik ikke tid og tilbørlig hjælp til at besinde sig på usandheden i skriget. Fra den anden side ville vi måske alt for gerne stemple enhver vedhængene ved tyskerne som oprør og forræderi og ikke indrømme at gammel vane, mangel på sund opfattelse af sprogets betydning for hele den menneskelige udviklings sande natur og umådelig vigtighed, almindelig overtro på tyskernes fortrinlighed.

 

Appel udsat for langvarig forhør

Den konstituerede politimester havde forhørt Appel om, hvem der havde fået indbydelser, og om det var tale om politiske møder. Endvidere mente Appel ikke, at der skulle polititilladelse til afholdelse af disse møder, da de var af en privat art.

Kier ville også have at vide, hvem der var ophavsmand til møderne.

Der var på ”Gendarmeristationen” i Tønder udfærdiget en rapport om mødet den 8. juni på Humlekærren. Og her var det vigtigt at gengive skolelærerne Appel og Rosendahls ytringer. Således skulle Appel have udtalt, at det var bedst, at mødet blev udskudt indtil den ”ordentlige” politimester vendte tilbage. Rosendahl mente endda, at den bortrejste politimester kunne kaldes den ”overordentlige” politimester.

 

”Sådan nogle drenge af øvrighed”

Den 17. juni måtte vinhandler Jensen møde i retten. Han skulle angiveligt på mødet på Humlekærren have sagt til politibetjent Bek fra København:

• Sådan nogle drenge af øvrighed sender de os herover fra Kjøbenhavn

Vinhandleren benægtede, at skulle have sagt sådan noget. Det kunne aldrig falde ham ind, sagde han.

 

Kier sender brev til Kirkevisitatorium

Politimester Kier syntes i høj grad, at der skulle indhentes tilladelse til afholdelse af møder. Således skriver Kier til det kongelige kirkevisitatorium for Tønder provsti, der bl.a. bestod af provsten og amtmand Grev Ludv. Brockenhuus-Schack. Det var dem, der skulle behandle skolesager. Kier mente, at der var forkert, at Appel gik rundt og opfordrede Tønders borgere til at møde op på Humlekærren.

Kier mente helt bestemt, at Appel havde gjort sig skyldig i utilbørlig opførsel. Ja og Appel havde tidligere forlangt en afskrift af det forhør, som han havde været igennem. Desuden havde Appel spurgt, om han havde pligt til at besvare alt, hvad politimesteren spurgte om.

Kier kunne oplyse, at der var mellem 10 og 20 deltagere til mødet, og nogle af mødedeltagerne blev navngivet.

 

Amtmanden havde sendt en passende tilrettevisning

Politimesteren mente, at Appel enten skulle fyres eller have en alvorlig irettesættelse. Og politimesteren fik dog også et svar fra amtmanden. Han kunne meddele at ”skolelærer Appel havde fået en passende tilrettevisning”.

 

Appel protesterede mod tilrettevisning

Det ville Appel ikke finde sig i. Han skrev derfor et længere brev til ”Kongelige Visitatorium”. Appel havde foreslået fuld offentlighed ved Stændervalget. Og det satte Kier sig imod. Han gjorde også opmærksom på, at lige så snart man anfægtede noget inden for sprogsagen, så blev man mistænkeliggjort.

Man måtte overhovedet ikke stille spørgsmålstegn ved det slesvigske spørgsmål. Appel gjorde opmærksom på, at man fra Klosterbrødrenes side ville have en folkelig debat. Og at man skulle have politimesterens tilladelse, ja det havde den ordinære politimester afvist.

 

Gæstgiver gjort ansvarlig for møde

Appel fortalte også i brevet, at gæstgiveren på Humlekærren, Hans Hansen Hage var blevet indkaldt til en reprimande hos den stedfortrædende politimester. Har var han blevet gjort ansvarlig for mødet.

Endvidere fortalte Appel, at politimesteren havde ladet ham stå op under hele det forhør, som han blev udsat for.  På et tidspunkt havde han spurgt om, hvor lang tid forhøret skulle stå på, da han havde en syg kone derhjemme.

 

Skolefrihed skulle gælde for alle

Men hvad havde de egentlig gjort disse Klosterbrødre. De havde såmænd bare stillet krav om, at skolefriheden i Danmark også skulle gælde for den tysktalende befolkning i Sønderjylland.

 

Man kunne ikke forstå dansk

Og det var såmænd folk med en grundtvigsk tilgang, der havde denne opfattelse. Det var folk som Knud Lausten Knudsen, Johannes Mathias Dahl (præst i Tønder) og Christian Siegfried Ley, der havde efterfulgt Christian Kold som huslærer hos Knud L. Knudsen.

Bevægelsen mente også, at der skulle gøres op med konfirmationsundervisningen. Diskussion var knyttet til Sprogreskripternes krav. Dette skulle også indføres i Mellemslesvig og foregå på dansk, selv om man nødvendigvis ikke forstod dansk. Klosterbrødrene mente, at menneskerettighederne skulle overholdes. Og så ville man også have indført personlige frihedsrettigheder, som Danmark havde fået med Grundloven.

Klosterbrødrene krævede udstrakt frihed i kirke- og skoleforhold for Slesvig i håb om derved at forsone tyskerne med det danske herredømme.

 

Kilde:

• Se Litteratur Tønder
• Festskrift til H.P. Hanssen (1932)
• Sønderjydske Årbøger

 

Hvis du vil vide mere: Læs følgende på www.dengang.dk, der indeholder 221 artikler fra Det Gamle Tønder og Omegn, herunder:

 

• Turen går til Tønder 1862
• Sprogkampen i Tønder 1851-1864
• Bondeslægten fra Trøjborg
• Bondeslægten fra Trøjborg-endnu mere
• Trøjborg den fjerde historie
• Humlekærren i Tønder
• Livet på Seminariet i Tønder
• Fysikus Ulrik fra Tønder-endnu mere
• Tønder Seminarium-en del af historien
• Vajsenhuset i Tønder