Barnemorderen fra Jægersborggade-den tredje historie

Hun blev dømt for 8 mord. Men det var sikkert mange flere. På Nørrebro myrdede hun 3-4 stykker. Vi kigger på de tre. Dagmar flyttede ind hos kæresten, først i Dagmarsgade siden i Jægersborggade. Dengang var der flere klasser af trængende børn. Rasmine blev erklæret uværdig trængende. På Assistens Kirkegård blev et lig smidt i retiraderne. Et par år efter fandt man et lig på en af gravene. Og så var det Marens uheld. Hun gemte sig og hendes omstændighed. Men Dagmar ville adoptere barnet for 400 kr. Hun dumpede liget i en vandgrav på Amager. Pludselig havde Svendsen og Dagmar mange penge. De begyndte at stille spørgsmål i Jægersborggade. Måske var det derfor, at de flyttede

 

Dømt for 8 mord

Sagen var svær for kriminalpolitiet. Flere gange ændrede Dagmar Overby forklaring. Og ikke alle myrdede var meldt savnet. Hun blev dømt for at have myrdet 8 børn. Men hun har sikkert mange flere på samvittigheden.

Jo det var en mor, der havde fortrudt, at hun havde bortadopteret hendes datter. Men nu var hendes datter væk.

 

Hun tjente penge på de små børn

Hun var mor til fire, men tjente penge på de små børn. Jo det er en grufuld beretning fra København i årene fra 1916-1920.

Så længe man ikke havde fundet ligrester eller anmeldelser om savnede, kunne man ikke rejse tiltale.

 

Mindst 3 barnemord på Nørrebro

• Den 15. april 1916 blev Rasmine Jensens tre uger gamle søn myrdet på Assistens Kirkegård.
• Den 18. april 1916 blev Maren Hansens fire uger gamle datter myrdet i Jægersborggade 43
• Den 22. maj 1916 blev Ester Larsens fire uger gamle søn, Poul Larsen myrdet i Jægersborggade 43

 

Flyttede ind hos kæresten

Egentlig boede Dagmar ikke kun i Jægersborggade på Nørrebro. Den 1. november 1915 flyttede hun ind hos kærresten Svendsen i Dagmarsgade 16 på 2. sal. Men det var en katastrofe, da Svendsen blev fyret af dropsfabrikanten. Han var for længe om at bringe varer ud. Det var en økonomisk katastrofe for dem begge to.

Og slikbutikken i Holmbladsgade gik heller ikke for godt. Dagmar mente også, at Svendsen spiste det meste af slikket selv.

 

Svendsen blev hele tiden fyret

Huslejen var for høj. Og Dagmar blev indlagt på Kommunehospitalet. Da hun den 5. marts 1916 blev udskrevet flyttede hun ind hos Svendsen, der i mellemtiden var flyttet i et værelse på Jægersborggade.

Den 28. marts fik Svendsen endelig jobs hos virksomheden Nielsen og Winther på Blegdamsvej 60. Men en uges tid efter var han igen uden arbejde. Den 6. april fik han dog arbejde hos Schmidt, Mügind og Hüttenmeier.

Dagmar havde i nogen tid tumlet med at få et barn til, men dette ville Svendsen dog ikke høre tale om. I stedet valgte Dagmar så at tage et barn i pleje.

 

Rasmine Jensens dreng

Den 23, marts 1916 fødte en ung frasepareret kvinde ved navn Rasmine Kristine Jensen en lille dreng i sin mors lejlighed i Ryesgade 92. Egentlig boede Rasmine i Grenå sammen med hendes mand. Men skammen ved at være både separeret og gravid fik hende til at flytte fra Grenå. Derfor flyttede hos ind hos hendes mor, fru Block, der havde en lille stuelejlighed i Ryesgade.

Rasmine havde en hård tid. Hun måtte næsten arbejde i døgndrift for at få det hele til at hænge sammen. Den højgravide Rasmine skulle skaffe penge til at opretholde livet både for sig selv, sin datter og sin mor.

Over for hendes mand havde Rasmine givet udtryk for, at hun ville bortadoptere barnet lige efter fødslen. Derfor skrev hun til barnets far, men han svarede aldrig.

 

Flere klasser af trængende børn

Dengang skelnede man mellem tre klasser af ”trængende” fattige, der kunne komme i betragtning til understøttelse:

• De gamle og syge, som ikke selv kunne tjene til livets opretholdelse
• De fader- og moderløse børn
• De børn, hvis forældres ”helbred, forstand eller sæder” var sådan, at man ikke kunne betro dem ansvaret for børnene.
• De svagelige familier, der ikke kunne tjene nok til ”deres eller deres børns nødtørftige underholdning.

 

Rasmine blev erklæret uværdigt trængende

Fattigvæsnet skulle i nogle tilfælde sørge for børns opfostring og opdragelse ”i et eller andet Huus”. Det kunne være på et børnehjem, men også hos plejeforældre, som Fattigvæsenet ifølge reglementet skulle påtage sig at føre tilsyn med.

Formålet med det hele var, at man ville sikre, at de fattige børn fik en god opdragelse, at de gik i skole og frem for alt blev vænnet til at arbejde, så de kunne klare sig selv.

Rasmine Jensen var ude af stand til at forsørge sin nyfødte søn. Så hun måtte have hjælp. Men nu var det sådan, at sociallovgivningen også skelnede mellem værdigt og uværdigt trængende. Som frasepareret mor passede man ikke ind i systemet. Hun var simpelt hen uværdig.

 

12 kroner i månedlig plejeløn

Rasmines tilværelse var ved at bryde sammen. En dag i april så hun en annonce i Aftenposten. Et ægtepar ønskede at adoptere et udøbt drengebarn mod en engangsbetaling eller eventuelt faderens bidrag.

Rasmine svarede på annoncen. Nogle dage efter, blev hun opsøgt i Ryesgade, af en dame, der præsenterede sig som ”fru Svendsen”. Det endte med, at Rasmine skulle betale 12 kroner i plejeløn hver måned.

 

Hvad skulle hun stille op?

Et par dage senere den 15. april 1916 kom ”fru Svendsen” igen og hentede den nu tre uger gamle dreng. Rasmine sørgede for, at ”fru Svendsen” også fik en barnevogn og en del børnetøj med. Og så fik hun også 12 kroner, plejelønnen for den første måned.

Dagmar Overby forlod lejligheden i Ryesgade og trillede rundt i gaderne med barnevognen. På et tidspunkt nåede hun Nørrebros Runddel. Hun kørte gennem porten til Assistens Kirkegård og satte sig på en bænk lige inden for op ad den gule mur.

Det var ved at gå op for Dagmar, at det hun lige havde gjort ikke var gennemtænkt. Hvad skulle hun stille op med barnet? Og hvad ville Svendsen sige til, at der kom et nyt barn i husholdingen?

 

Mordet på Assistens Kirkegård

Løsningen var, at hun måtte tage livet af barnet. Dagmar fandt et navlebind i barnevognen. Dette viklede hun stramt rundt om barnets hals. Derefter lagde hun et stof over barnet. Hun ønskede ikke at se det dø.

Da hun lidt senere kiggede under stoffet, var hun sikker på, at barnet var dødt. Hun rullede den lille krop ind i stoffet, som havde dækket vognen. Så gik hun over bag kirkegårdspersonalets hus, hvor retiraderne-den tids offentlige toiletter-lå.

Her smed hun det lille lig i tønden i en retirade, der ikke var låst. Turen gik nu til lejligheden i Jægersborggade. Her parkerede hun barnevognen op foran opgangen. Hun gik op på værelset, hvor Svendsen sad og læste.

 

20 kr. for barnevognen

Dagmar forklarede, at hun havde en barnevogn stående nede på gaden. Det var en, som hun havde haft lånt ud til en veninde, og nu var den kommet tilbage. Hun foreslog Svendsen, at han skulle pantsætte vognen hos en marskandiser.

Svendsen gik hen til pantelåner Paul Gaardsøe over i Bjelkes Alle og pantsatte vognen for 20 kr.

 

Et barnelig fundet på Kløvermarken

Tre dage senere, den 18. april blev der meddelt politiet på Christianshavn, at man havde fundet liget af en nyfødt dreng i det latrinaffald, som var skyllet ud af de spande, natrenovationen havde kørt ind den forgangne nat på Kløvermarken.

 

Marens uheld

Næsten med det samme rykkede Dagmar Overby en ny annonce ind i Aftenposten. Denne gang under billetmærke. Denne annonce læste den 19-årige Maren Pauline Hansen. Hun havde den 21. marts 1916 født en pige på Fødselsstiftelsen på Rigshospitalet.

Egentlig var Maren fra Vordingborg. Her havde hun tjent i et hus. Men i byen havde hun i byen truffet en korporal fra det nærliggende Masnedø Fort. Ved et uheld var hun blevet gravid-hvilket satte hende i en meget svær situation. Dels måtte Marens forældre ikke få kendskab til hendes graviditet, dels-og endnu værre- var det, at hun ikke længere havde forbindelse til barnets far, der i mellemtiden var blevet sergent på Kastrup-fortet i København og gift med en anden kvinde.

 

Hun gemte sig selv og omstændighederne

Maren havde besluttet sig for at rejse til København for at slippe ud af kattepinen, under dække af at hun havde fået nyt arbejde i hovedstaden. Her var hun flyttet ind i et logi hos havnearbejder Kierrulf i Peder Skrams Gade 16 F i baghuset. Her havde hun gemt sig selv og sine omstændigheder af vejen indtil fødslen.

Hun kontaktede sergenten med et brev. De blev enige om, at faderen skulle skaffe pengene til bortadoption. En dag midt i april blev Maren opsøgt af en dame, der præsenterede sig som Dagmar Svendsen. Hun forlangte 400 kr. som et engangsbeløb.

 

Dagmar accepterede 300 kr.

Den 18. april 1916 var Dagmar for sidste gang på besøg hos Maren. Hun fortalte, at faderen kun havde været i stand til at skaffe 300 kr. Men dette beløb accepterede Dagmar på stedet. Maren var sikker på, at hendes datter ville få et godt liv. Beløbet skulle forfalde næste gang Dagmar kom på besøg.

 

Liget anbragt under sengen

Dagmar kørte direkte hjem til Jægersborggade. På vejen hjem fra Kongens Nytorv besluttede hun at tage barnets liv. Hun kom hjem til et tom lejlighed. Hun lagde barnet på sengen og klædte det af. Så gjorde hun lige som sidste gang-kvalte barnet med et navlebind. Liget pakkede hun ind i nogle gamle klude, som hun igen svøbte i avispapir. Det lille bylt gemte hun så under sengen.

 

Nu tabte mor pakken ned i vandet

I en sporvogn på vej til Amager sammen med Erena, hendes datter havde Dagmar taget bylten med liget med. De havde stået af ved Øresundsvej. Sammen gik mor og datter ud mod stranden. Langt ude på Øresundsvej gik de ind ad en lille markvej. Langs den gik en våd og mudret grøft. På et tidspunkt lod Dagmar avispakken med barneliget falde derned.

• Nu tabte mor pakken ned i vandet

Ja sådan sagde Erena. Dagmar svarede hendes datter, at pakken nu var snavset, så derfor skulle de bare lade den ligge. Så trådte hun ned og stoppede den halvvejs ind i et kloakrør.

 

Nåede ikke kusine Gerdas fødselsdag

Dagmar havde forklaret, at de skulle til kusine Gerdas fødselsdag. Om lidt skulle de til selskab hos moster Emilie og onkel Peder i Drogdensgade.

Men til datterens store fortrydelse havde Dagmar pludselig mistet lysten til dette. De gik tilbage til Amagerbrogade og tog turen hjem til Jægersborggade.

 

Ville nu have 400 kr.

Maren Hansen havde fået arbejde hos bagermester Dahlstrøm. Dagmar havde opsøgt hende og nu forlangt det fulde beløb, 400 kr. Præcis 17 dage efter det sidste drab fik Dagmar ubetalt beløbet.

 

Parret havde store penge

Hjemme i Jægersborggade var det tydeligt, at der var kommet flere penge på kontoen.  De havde alle sammen fået nyt tøj. Flere personer havde set parret med store penge. Og sådan noget er altid mistænkeligt i et fattigkvarter.

Men Dagmar sagde til Fru Nielsen, at hun havde fået penge af en greve i Jylland, der var far til hendes lille datter.

 

Katastrofe for Ester

I efteråret 1915 arbejdede den 19-årige Ester Mathilde Larsen på et bogbinderværksted i København. Her lærte hun den 33-årige bogbindersvend Mathias Jensen at kende. De indledte hurtigt et forhold. Dette resulterede i, at Ester blev gravid.

Dette var en katastrofe for den unge pige. Hun var ikke engang forlovet med den kommende far, og havde heller ikke planer om det. Parret blev enige om, at det kommende barn skulle bortadopteres.

 

En dame med mange navne

I begyndelsen af marts 1916, læste den nu højgravide Ester en annonce i Aftenposten, hvor en kvinde skrev, at hun ønskede at adoptere nyfødte børn. Men Ester undrede sig for damen kaldte sig forskellige navne. Men egentlig var Ester ligeglad, hvad hun hed. Hun ville bare af med barnet hurtigst muligt.

I slutningen af sin graviditet flytter Ester hjem til hendes forældre på Amager. I lejligheden på Ungarnsvej 16, 3. fødte hun den 25. april 1916 en lille dreng, der blev navngivet Poul Larsen hos kordegnen i Nathanaels Kirke i Holmbladsgade.

 

Liget blev gemt i et skab

Den 22. maj indfandt damen med de mange navne sig efter aftale på adressen i Ungarnsgade. Kvinden fik 200 kr. for at tage barnet med sig. Derefter skulle hun have 30 kr. hver måned de næste ti måneder.

En kontrakt blev underskrevet og Dagmar underskrev sig med Erena Rosenkrants. Barnet blev svøbt i nogle tæpper. Moderen kiggede ud af vinduet og kunne se, at hun tog i retning mod Lergravsvej.

Men Dagmar Overby tog hjem til Jægersborggade. Her husker hun det sådan, at hun hvis nok havde kvalt den lille dreng og gemt liget i et skab. Hun kunne ikke huske, hvordan hun fik skabt liget af vejen.

 

Lillebror har fået to tænder og trives godt

Hun sendte urtekræmmerens søn til Ester Larsens adresse i Ungarnsgade efter de 30 kroner. Samtidig skrev hun, at ”Lille broder har det godt og trives ualmindelig godt”.

Et halvt år efter, den 25. november 1916 skrev Dagmar, at hun var flyttet på landet. Nu skriver at hun bor i Svendsens hus og at posten nok ikke kender Rosenkrants. Endvidere skriver hun også ”at lille broder har fået to tænder og trives godt”.

 

Der blev stillet for mange spørgsmål i Jægersborggade

Måske skyldtes fraflytningen fra Jægersborggade til Landemærket, at spørgsmålene efterhånden blev for mange. Det var i begyndelsen af maj måned 1916.

Der kunne sagtens være foregået flere barnemord på Nørrebro dengang. Således viser gamle protokoller, at der på Fælledvejens Politistation den 25. maj 1918 blev indbragt et barnelig, der var fundet på en grav på Assistens Kirkgård.

• Du kan læse meget mere om Dagmar Overby i vores to første artikler.

 

Kilde:

• Se Litteratur Nørrebro
• Frank Bøgh: Dagmar-Historien om en barnemorderske
• Karen Søndergaard Jensen: Englemagersken

 

Hvis du vil vide mere: Læs på www.dengang.dk

• En barnemorder fra Jægersborggade (2)
• Barnemorderen fra Jægersborggade (1)