Folkevognens Historie
Hitler mente, at en billig bil til arbejderen hørte med til Nazismens propaganda. Helst ville han have haft Mercedes til at udvikle en billig og god pil. Men det blev Porsche, der vandt konkurrencen. Det kneb med at lave bilen billig nok. Men efter en tur i USA lykkedes det at få den fremstillet meget billigt. Hitler stillede nogle krav til udførslen. Men også dem opfyldte Porsche. En stor fabrik blev bygget i Wolfsburg. Samtidig blev der indført en ordning, så de tyske arbejdere kunne spare 5 mark om ugen og få udleveret Folkevognen, når de var færdig med at spare op. Men ak, Fabrikken blev brugt til at fremstille blandt andet 65.000 militær – biller m.m. Og kun 630 civile Folkevogne blev bygget. Gad vide, hvor mange, der blev snydt af tyskerne med deres opsparing
En uortodoks bil
Der er skrevet et væld af bøger om fænomenet VW. Mange kloge mennesker har forsøgt, at give en forklaring på, hvorfor sådan en uortodoks bil, kan blive verdens mest udbredte. Egentlig havde VW slet ikke forudsætning for at blive verdensmester.
Da Austin dukkede frem
I løbet af 1920erne dukker en slags mellemting mellem motorcykler og biler op. Jo det var den lille Austin Seven, der dukkede op. Konstruktionen blev også solgt til licens – fabrikation i Tyskland. Citroen fabrikerede en lille bil, som Opel kopierede i Tyskland.
Et europæisk motorvejsnet
Hitler drømte allerede i 1933 om et europæisk motorvejsnet. Det hele skulle flettes sammen. Han havde også store tanker om Reichsautobahn. Allerede den 23. september tog han første spadestik til motorvejen Frankfurt – Darmstadt. Nazi – Tyskland nåede trods alt at anlægge 4.000 kilometer landevej.
I 1933 sagde Hitler også:
- Uden biler, tonefilm og radio kan nationalsocialismen ikke sejre.
Motorvejene stod næsten tomme
Nu var problemet bare, at vejstrækningerne stod halvtomme. Hurtig fik Hitler ideen, om at få bygget en bil som alle tyskere havde råd til. De skulle mærke friheden ved at køre på motorvejen mellem de største tyske byer.
Type 1 præsenteret i 1936
Resultat udeblev dog heller ikke. VW Type 1 blev for 80 år siden præsenteret på Berlin Auto Show. Jo det var i 1936.
Men Boplen måtte dog en del igennem, inden det blev Tysklands svar på Lego. Bilen markerer tegn på velfærd og velstand.
Et stort propagandanummer
Vi skal helt tilbage til slutningen af 1920erne, hvor Hitler sad og lavede skitser. Et par af disse ligner nu ganske godt. Det hele blev senere et velarrangeret nationalsocialistisk propagandanummer. Befolkningen skulle vide at Tyskland var et højtudviklet teknologisk samfund.
Den almindelig arbejder skulle have bil
Ja egentlig stillede Hitler en bil i udsigt for den almindelige arbejder. Og det kom skred i sagerne, da han på biludstillingen i 1933 bekendtgjorde, hvad han havde i tankerne. I 1934 inviterede Hitler på en konkurrence, hvor de tyske bilfabrikanter kunne byde ind på opgaven.
Ville have foretrukket Mercedes
Egentlig ville han have fortrukket Mercedes. Men så var det lige Ferdinand Porsches udkast. Egentlig havde han størst erfaring med sportsbiler. Men det andet var meget prestigefuldt.
Yderligere krav til Folkevognen
Hitler havde den gamle Ford T i tankerne, men han mente nu nok at tyskerne kunne score en større sællert her. På Hotel Kaiserhof i Berlin mødtes Porsche og Hitler. Og Der Führer var meget begejstret men stillede yderligere krav:
- Den skulle køre mindst 100 kilometer i timen
- Den skulle køre mindst 14 kilometer på en liter benzin
- Den skulle være billig at reparere
- Sædekapaciteten skulle være til fire voksne eller to voksne og tre børn
- Den skulle have en trecylindret luftkølet dieselmotor med 30 hestekræfter
- Den måtte ikke koste mere end 1.000 Rigsmark
Nu var det sådan, at Opel’ s lille 1,2 liters bil kostede 1.800 Reichsmark. Og den lille DKW kostede 1.750 Reichsmark.
Porsche blev sur
Det med prisen gav Porsche problemer. De næste år sled han sammen med sine ansatte for at få en prototype sat sammen. Uanset hvad de gjorde så blev prisen 1.500 Rigsmark. Men Hitler var ikke tilfreds.
Hitler tvivlede på de kendte former, og mente at den var for tung
Porsche fortsatte arbejdet godt irriteret. Han skulle have sagt, at han hellere ville udvikle ti sportsvogne end en Folkevogn. Men Hitler pressede hele tiden på.
Studierejse til USA
Og endelig var Hitler tilfreds. Folkevognen Prototypen V1 så dagens lys. På grund af sin form fik den navnet Käfer (bille). Udformningen var næsten et kunstværk i sig selv.
Porsche var taget på studierejse til USA for at se på effektiv bilproduktion. Og det lykkedes at få Volkswagen ned på 995 Reichsmark.
Mange testkørsler
Efter biludstillingen i 1936 blev der foretaget testkørsler med i alt tre biler. To af bilerne fortsatte til Berlin for at blive vist frem for Nazi – toppen. Testkørslerne fortsatte nu rundt i landet i forskellig terræn. Hver bil kørte 50.000 kilometer.
Herefter blev 30 prøvebiler fremstillen og ført af uniformerede SS – tropper. Nu var bilen en realitet. I Leipziger Nachrichten kunne man så læse:
- Schafft den Deutschen Volkswagen – producer den tyske folkevogn
Virksomheden skulle ligge i Wolfsburg
I 1937 besluttede regeringen, at placere virksomheden Volkswagen i Wolfsburg. Porche’ s egen fabrik i Stuttgart kunne ikke klare den forventede produktion. Men Porche havde håbet, at hans fabrik skulle klare produktionen.
Men det var en SS – organisation, der hed DAF, der fik ansvaret. Hitler ville sikre sig, at intet var overladt til tilfældighederne. Fabrikationskvaliteten skulle være blandt verdens nedste.
Kraft gennem glæde
Og sådan voksede verdens største bilfabrik op, udviklet af højtuddannede ingeniører. Den var færdig i 1938. Hitler var selvfølgelig på talerstolen og satte produktionen i gang. Og han gjorde det med det nazistiske slogan:
- Kraft durch Freude – kraft gennem glæde.
Daimler – Benz byggede 30 prototyper
Nu var det sådan, at nok en serie prototyper var færdige i 1938. De var byggede af Daimler – Benz. De blev færdige, samtidig med at Hitler lagde grundstenen til den nye fabrik.
I begyndelsen fik bilen navnet KDF – Wagen. En masse arbejderboliger blev bygget omkring fabrikken. Det gik ikke lang tid, før der også kom en togstation.
Tre standard – modeller
Sammen med Porche valgte Hitler tre modeller, der blev sat i produktion:
- En standardmodel med fast tag
- En model med soltag
- En cabriolet
Planen var, at man skulle op i en million produktion.
Tyskerne fik tilbudt en låneordning
Ved biludstillingen i 1940 blev de tyske familier tilbudt en særlig finansieringsordning, så de i løbet af to år ville få råd til en Folkevogn. Man skulle indbetale mindst 5 mark om ugen. Når den samlede sum var betalt, fik man bilen udleveret.
Men gad vide, om dem, der sparede op nogensinde fik deres bil, for nu skulle man pludselig bruge alle kræfter på krigsmateriel
Kun 630 civile folkevogne
Inden for et par år var man klar til at producere Folkevogn på samlebånd. Men igen var krigen i skyld, at det ikke skete lige med det samme.
Men ak, nederlaget i 1943 forpurrede disse planer. Krigen gjorde det vanskeligt at holde produktionen oppe. I foråret 1945 var der faktisk kun produceret 630 civile folkevogne.
Stor militær produktion
Der blev dog også fremstillet 65.000 andre biler, men det var mere til militært brug.
Man byggede blandt andet 50.000 Kübelwagen. Det var en slags jeep til militære formål. Den brugte Rommel nede i Afrika. Men også i Rusland blev den brugt. Man kan godt udlede, at denne også var en slags Folkevogn.
Dette var Schwimmwagen også. Bunden var bygget som en både, så den kunne flyde.
Man byggede 14.000 af denne model. På Folkevognsfabrikken blev der også produceret flydele, V 1 bomber, flymotorer m.m.
Den 1. april 1943 blev fabrikken bombet første gang.
Englænderne startede produktionen
Efter anden verdenskrig lå store dele af folkevognsfabrikken i ruiner. Men i bestræbelserne i at få Tyskland på fode igen besluttede englænderne at få gang i produktionen. Fabrikken lå i det område, som englænderne havde besat. På et tidspunkt overvejede englænderne at flytte produktionen til England, men ingen troede på bilen.
Henry Ford den Anden udtalte, at bilen ikke var egnet til kommercielt salg.
Alene i 1946 fik man produceret 20.000 af Porche’ s og Hitler’ s Käfer. Bilen blev den mest efterspurgte i Europa.
Kæmpe succes i USA
I slutningen af 1940’ erne blev ledelsesstilen kritiseret hos Volkswagen. Man var ellers oppe at fremstille 515 biler om dagen.
I 1953 fortog man hele 400 ændringer på Folkevognen. I 1962 var tallet oppe på 2.064 ændringer.
I 1955 får man i USA aftale med 15 distributører og 342 forhandlere. Herover blev den meget populær.
I 1960 blev VW omdannet til et aktieselskab. 60 pct. af egenkapitalen blev sat på folkeaktier. De to tidligere eneejere beholdt en femtedel af aktierne. I 2007 fastslog EU at ingen måtte eje mere end 20 pct. af aktierne.
Passat og Golf reddede koncernen
I starten af 1960erne mærkede man en alvorlig konkurrent, nemlig Opel Kadet. Man mærkede også stigende utilfredshed med VW. For at imødegå dette udviklede Folkevogn, VW Type 3. I 1963 havde man efterhånden 750 amerikanske forhandlere, der servicerede de 1,4 millioner Folkevogne på de amerikanske veje.
Vi skal da heller ikke glemme Folkevognsrugbrødet, som blev en kæmpe succes hos især hippierne.
For at komme videre i udviklingen fik koncernen udviklet modellerne Passat og Golf i 1973. Man fik opkøbt adskillige små firmaer. Mas fusionerede med NSU og Audi.
I 1990erne mærkede man et knæk i koncernen. I storhedstiden havde man 70.000 ansatte i Wolfsburg.
Den sidste ”Bopel” ruller af samlebåndet
Da det sidste eksemplar af VW Type 1 rullede ud af fabrikken i 2003 var der solgt 21 millioner folkevogne på verdensplan. Det er den hidtil længst producerede bil på verdensplan. Og de sidste af denne type blev produceret i Mexico.
Startede Porsche før?
Der findes mange myter, om denne historier. En af dem går op, at Porsche allerede i 1931 arbejdede med en Kleinwagen. Han ledte et samarbejde med motorcykelfirmaet Zündapp. Men de sprang fra. Porsche kaldte projektet for projekt 12. Og han indledte dernæst et samarbejde med NSU. Men de bakkede ud af det, fordi de mente, at det var for omfattende.
Den berømte Porsche 911
Den meget berømte Porsche 911 begyndte sin historie ved et motorløb i Det Tredje Rige. Det var den sølvglinsende og nærmest strømlinende Type – 64 sportsvogn, der nærmest lignede en sportsvogn, der så dagens lys.
Han fabrikerede militærmateriel
Den genopstod i 1948 som Porsche 356, som udviklede sig til Porsche 911. Denne Ferdinand Porsche udviklede under krigen også diverse militære maskiner og bomber. Han var med til at udvikle Tigertanks, militærfly og de berygtede V 1 – bomber. Ja også de berømte Panzerjägertanks, som under navnet Ferdinand var berømt for deres lange rækkevidde.
Han blev fængslet af franskmændene for sin krigsindsats, men blev sat fri mod kaution. Som det vil kunne se i vores tidligere artikler var der også andre bilfabrikanter m.m. kun kort tid i fængsel. Mange havde brugt straffefanger, KZ – fanger m.m. i deres produktionen.
Hos Porsche har man de sidste mange år oplevet milliardoverskud på luksusbiler.
Volkswagen i TOP 3
I august 2008 lå Volkswagen i top tre foran Ford over verdens største bilfabrikanter. For syv år siden blev der produceret 3,3 millioner køretøjer. Sidste år var produktionen på flere end 10 millioner.
I januar 2009 bekendtgjorde Porsche, at de rådede over 50 pct. af VW’ s aktier. De oplyser, at de ønsker en fælles bilkoncern. Men de måtte opgive, fordi de ikke kunne fremskaffe de nødvendige midler. I 2012 blev fusionen med Porsche opgivet. I stedet overtog Volkswagen AG Porsche Automobils aktiepost på 4,43 milliarder euro.
Snyd med miljøregler
Hos VW har man de sidste år oplevet mange skuffelser, som følge af snyd med miljøregler. Og det har kostet firmaet dyrt. Inden for et døgn røg aktien ned med 23 pct. Man indrømmede, at man også har snydt i andre lande. Dermed røg aktien ned med yderligere 20 pct. Man risikere en bøde på i alt 18 milliarder kroner.
I staten New York beskyldes den tidligere bestyrelsesformand, Martin Winterkorn og en tidligere direktør at være direkte involveret.
Kilde:
- Diverse ældre tyske bilbøger
- Besættelsestidens litteratur (ny liste under udarbejdelse)
Hvis du vil vide mere:
- dengang.dk indeholder 167 artikler om Besættelsestiden