De tyske flygtninge på Nørrebro

De tyske flygtninge måtte ikke kontakte lokalbefolkningen. Frit Danmark kaldte dem for ”Parasitter”, og mente, at ingen hjælp skulle ydes hverken flygtninge eller sårede tyske soldater. Handelsministeriet indførte også et forbud mod salg af mad til flygtningene. Forholdene var kaotiske. Lig blev ikke fjernet. Der var ingen lægemidler, og der diskuteres endnu, om der blev givet nok lægehjælp. Vi kigger på forholdene i Folkets Hus, Jagtvejens Skole, Sjællandsgades Skole, Stevnsgades Skole og andre steder. Nørrebro – borgerne hånede i læserbreve, de tyske flygtninge. Da 60 præster forsøgte at forsvare de tyske flygtninge blev de mødt af det modsvar, at der er forskel på Kristendom og øllebrødsbarmhjertighed.

 

Forbud mod at kontakte lokalbefolkningen

Vi har her på siden beskæftiget os en del med tyske flygtninge. Vi har kigget på, hvordan de blev behandlet af os. Og her er det jo vidt forskellige opfattelser. Lægerne ønskede garanti for, at danskere slap ud af KZ – lejrene, inden de tyske flygtninge fik lægehjælp.

Temmelig mange tyske flygtninge døde under dansk internering. Men det skyldes deres dårlige forfatning, lyder det fra dansk side.

Medierne var i høj grad med til at sprede den dårlige stemning om de tyske flygtninge. Og disse havde forbud mod at kontakte lokalbefolkningen.

 

Aldrig frivillig hjælp til tyske flygtninge

Indtrykket er, at de tyske flygtninge fik en bedre behandling i Sønderjylland. Her gjorde Det Tyske Mindretal et stort arbejde for at pleje flygtningene. Og hos mange fra Det Tyske Mindretal var flygtningene privat indkvarteret.

I april 1945 kunne man i Frit Danmark under overskriften Parasitterne læse at enhver hjælp til tyske flygtninge og sårede tyske soldater kun skal ydes under direkte tvang og aldrig med frivillig medvirken.

 

Møder mange tyske efterladte

Vi møder stadig en masse tyskere rundt på arkiverne, der sørger efter deres efterladte. Og det er ikke altid lige let at finde frem til de rette. Og så har de efterladte fortalt ret så dramatiske historier. Det er selvfølgelig historier, som vi forfølger. Men selvfølgelige skal vi have noget konkret at gå ud fra.

 

En ny bog giver os endnu mere

I en forholdsvis ny og pragtfuld bog af Garbi Schmidt: Nørrebros Indvandringshistorie 1885 – 2010 fokuserer en af kapitlerne netop på de tyske flygtninge. Nu var Nørrebro slet ikke ukendt med indvandrere. Man skulle så tro, at befolkningen var mere tolerant. Men det var nu langt fra tilfældet.

Vi har i denne artikel kigget på dele af afsnittet Undtagelsestilstand: Indvandrere på Nørrebro 1935 – 1947.

Garbi Schmidt har kigget på masser af erindringer, ugeblade, lokale aviser, almindelige dagblade og meget mere. De lokale brød sig ikke meget om de tyske flygtninge.

 

Forbundet med nazisme

Besættelsestiden, særlig de sidste to år havde gjort stort indtryk på Nørrebro – borgerne. Og det skulle de tyske flygtninge undgælde for.

Vi har tidligere anmeldt Nørrebros Indvandringshistorie og i slutningen af artiklen henviser vi til relevante artikler på vores hjemmeside.

Flygtningene blev af danskerne forbundet med nazisme, krig og besættelse. Og de kom mange på en gang. Mellem den 11. februar og 5. maj 1945 ankom ca. 250.000 flygtninge til Danmark. Men også et stort antal sårede tyske soldater kom hertil. Ja man mente, at der kom cirka 50.000 sårede soldater hertil.

 

59 skoler beslaglagt

Flygtningene startede med at blive indkvarteret på kaserner, som tyskerne havde overtaget, men snart måtte der skaffes flere indkvarteringsmuligheder. Omkring maj 1945 opholdt der sig 90.000 flygtninge i København. Frem til befrielsen blev 59 af Københavns 70 skoler beslaglagt.

Det var nu ikke alle skoler, der blev brugt til tyske flygtninge. Nogle af skolerne blev brugt til lazaretter. Og efter besættelsen blev nogle også brugt til frihedskæmpere, politi og soldater fra Den Danske Brigade. En enkelt skole blev brugt som interneringslejr for allierede soldater.

 

Forholdene var kaotiske

Forholdene var kaotiske. De danske myndigheder afslog før befrielsen at tage sig af flygtningene. Særlig på det sanitære område var det frygtelig.

Fra de allieredes side havde man heller ikke begreb om størrelsens omfang. Således mente den engelske general Dewing, at alle de tyske flygtninge bare kunne indkvarteres i Oksbøl – lejren.

Borttransport af lig standsede i dagene efter kapitulationen. Og snart var der mangel på allernødvendigste hjælpemidler og forbindingsstoffer.

 

Det kneb med undervisningslokaler på Nørrebro

Det kneb med at få undervisningslokaler nok til børnene. På Rådmandsgades Skole opsøgte personalet både Kingos Kirken, NORA Bio, KFUM og frokoststuen på en lokal hesteskosfabrik for at få lokaler nok.

En tidligere medarbejder fra Jagtvejens Skole har i en beretning fortalt om, hvordan de fordelte børnene til 4 – 5 forskellige institutioner, Anna – Kirken, Havremarkens Skole, et asyl, et privathjem og Frelsens Hærs lokaler i Gartnergade.

Under disse forhold tog skulkerierne og forsømmelserne til. Gang på gang måtte man sende børnene hjem, fordi de lokaler, som man havde fundet, skulle bruges til andre formål.

 

Flygtningene skulle ikke have noget

Der er eksempler på Nørrebro, hvor skolen efter at den blev forladt af elever, blev tømt for alt nagelfast. Alle gardiner blev simpelthen skrællet. Man havde hørt, at der kom nogle fra Østpreussen. Og de tyskere skulle sandelig ikke have noget. Men de lignede nu ikke et herrefolk, da de ankom. De unge mennesker på Nørrebro lokkede pengesedler ud af de tyske flygtninge mod lovning mod, at de ville hente Wienerbrot til dem. Men det fik flygtningene aldrig. De unge mennesker følte, at de nu havde gjort deres bidrag til Frihedskampen. Men det var bare ærgerligt, at tyskernes pengesedler var komplet værdiløse.

 

Vil De modtage min private kapitulation

På Hillerødgades Skole var 1.000 kvinder med småbørn installeret. Nogle var ganske spæde. Maden fik de fra Folkekøkkenet. Senere blev der sat en stor kedel i gården. Og det var altid sammenkogte retter.

Da flygtningene skulle flyttes ud på Kløvermarken, blev der banket på hos skolebetjenten. En af de mandelige flygtninge kom med tårerne trillede ned af kinderne og bankede på døren:

• Hitler er jo død, vil De Hr. Gustavsen, modtage min private kapitulation

Dermed lagde han sin hemmeligholdte revolver på bordet.

 

Børnene fik at vide, at tyskerne var grimme

Børnene havde af deres forældre fået at vide, at tyskere var slemme og grimme folk. Men de var nysgerrige, og gloede tit på de mange børn og kvinder i skolegården på Sjællandsgades Skole. Og det var langt fra alle tyske piger, der var grimme. Mange var mørkhårede og lidt eksotisk af udseende.

Men børnene havde også fået at vide, at de havde lus. Så var det dem i den danske befolkning, som mente, at de tyske flygtninge ledte i bar overflod. Men de fleste var dog af den overbevisning, at de tyske flygtninge levede i skidt og møg og det i sig selv var en sundhedsfare.

 

519 stuvet sammen i Folkets Hus

I 1945 skrev Politiken om forholdene i lejren i Folkets Hus på Jagtvejen:

• De store sale er mørke og triste og her sover et par hundrede mennesker. Kun en lille gang er fri mellem halm – sovepladserne. Luften er tyk, og hygiejnen må under de forhold være under det forsvarlige

I maj 1945 var der i Folkets Hus stuvet 519 flygtninge sammen.

 

Vi vil ikke rage i Nazi – lort

I foråret 1946 indsamlede daværende gymnastiklærer H.P. Langkilde en del beretninger om tyskerne på Nørrebro. En af disse var om forholdene på Stevnsgades Skole.

Her var til at begynde med 400, mest kvinder og børn og ganske få ældre mænd. Adskillige småbørn blev født her. Mødrene måtte tørre de små numser med halm. Potterne blev hældt ud i WC’ erne i gården. Disse blev snart tilstoppet, og det flød med uhumskheder. Og de danske håndværkere ville ikke reparere det:

• Vi vil fandeme ikke rage i det nazilort.

 

”Das wissen wir Hrr. Director”

På Stevnsgades Skole fik de dog et nogenlunde tåleligt forhold til de tyske flygtninge og hjalp dem med at få oplysninger over deres poder som lå på lazarettet. I slutningen af august 1945 forlod flygtningene, skolen og inspektør Boolsen gav en afskedssalut:

• Nu hvor De skal væk herfra, vil jeg ønske for Dem, at De snart må komme hjem, og så kan De jo lære deres sønner, at af krig kommer der intet godt

De græd og sagde:

• Dass wissen wir doch schon Hrr. Director

 

Forfærdelige forhold på Jagtvejens Skole

Men det var langt fra alle steder, der var så godt et forhold. På Jagtvejens Skole var cirka 500 tyske flygtninge forsamlede. Her var de fra april 1945 til april 1946. Lærere fortæller med foragt i stemmen om forholdene.

Her var en hær af lasede, pjaltede og snavsede mennesker. Lugten af den væske, der blev brugt til aflusning, gennemtrængte bygningen. Kloarkerne blev tilstoppet gang på gang. Ofte var det uudholdeligt for skolens danske beboere.

Larm var det hele tiden, støj, barneskrig, børneskrål, skænderier.

 

Flygtningene skal ikke bruge vore kirker

I læserbreve i det lokale Nørrebro Folkeblad får de lokale beboere i den grad udbredt deres utilfredshed. Således mener man ikke, at de lusebefængte tyskere skal bruge vores kirker. Præsterne skal heller ikke fraternisere med tyske flygtninge.

Præsten fra Simeons Kirke, Henry Rasmussen svarede igen, og fortalte, at det drejede sig om en konfirmation, og at der var en tysk præst til stede.

 

Handelsministeriet forbød salg af madvare

Andre mente igen, at de fik en al for god forplejning, og ar vi var alt for blødsødne over for det tyske herrefolk. Men Handelsministeriet havde den 7. maj 1945 udsendt et dekret om, at ingen måtte sælge varer (herunder mad) til tyske civile flygtninge.

 

Man diskuterer endnu om der blev givet nok lægehjælp

Og endnu diskutere historikerne, om der blev tilbudt nok lægehjælp til flygtningene. Man er endnu ikke enige i, hvor mange flygtninge, der døde af underernæring. Mellem den 1. januar 1945 og 31. januar 1946 døde 13.174 tyske flygtninge i dansk varetægt.

 

Kristendom og øllebrødsbarmhjertighed

Den 24. juni 1945 opfordrede 60 præster i folkekirken i en opfordring i Berlingske og Politiken, at man undlod at tale om karaktermæssigt laverestående mennesker. Tyskerne levede hverken uhumsk eller overdådigt hed det i opfordringen.

Et svar forekom dagen efter i Information. Her hed det sig, at

• Kristendom og øllebrødsbarmhjertighed ikke er det samme

 

Kilde:

• Garbi Schmidt: Nørrebros Indvandringshistorie 1885 – 2010
• Pensionisterindringer (div.)
• Nørrebro Folkeblad (div.)

 

Hvis du vil vide mere:

www.dengang.dk indeholder 235 artikler fra Det Gamle Nørrebro

• Tyske Flygtninge i Nordslesvig
• Tyske Flygtninge
• Flygtninge i Tønder

 

• Læs også anmeldelsen af Garbi Schmidt: Nørrebros Invandringshistorie 1885 – 2010: Indvandring på Nørrebro

 

www.dengang.dk indeholder 163 artikler fra Besættelsestiden og 2. verdenskrig