Turen går til Tønder 1862

Velkommen til Turen går til Tønder 1862. Dengang boede der lidt over 3.000 indbyggere i byen. Rådhuset var ved at falde sammen. Der var ikke rigtig sket nogen udvikling i byen. Byen var opdelt i fire kvarterer. Mod syd havde vi friserne. De havde fået deres egne rettigheder, og det kunne tydelig ses i nogle af sognene i Tønder Amt. Vi kigger også på Vajsenhuset og de andre skoler.

 

Tønder Amt i anden udgave

Vi går cirka 150 år tilbage i tiden, nogle gange endnu mere. Det er Tønder Amt, som vi skal besøge. Og vi holder beskrivelsen i nutid, som om det er nu for ca. 150 år siden, vi besøger stedet.

Vi beskriver kun den vestlige del af amtet. Dengang havde Tønder Amt en helt anden udstrækning. Vi forsøger, at bruge den gamle beskrivelse, men vi opdaterer teksten og redigerer selvfølgelig denne.

Mod nord bliver amtet begrænset af de kongerigske enklaver, der danner Lø Herred med Møgeltønder og Ballum Birker og af Løgumkloster og Aabenraa Amter.

Mod øst var det Aabenraa og Flensborg Amter. Mod syd var det Flensborg og Bredsted Amter. Mod vest var det Vesterhavet. Til Tønder Amt hører størstedelen af øen Sild og omtrent halvdelen af øen Før til Tønder Amt.

 

Tønder med 3.000 indbyggere

Efter sidste folketælling i 1860 havde amtet med tilliggende ca. 43.500 indbyggere, herunder:

• Købstaden Tønder 3.216
• Flækken Højer 1.041
• Flækken Vyk /Før) 1.006

Tønder Amt indeholder herrederne:

– Tønder og Højer, Slog og Kær. De kaldes Gest – herreder

– Viding og Bøking kaldes marskherreder

– Endvidere landskaberne Sild og Østerland – Før

– Under amtmanden sorterer købstaden Tønder, samtidig adelige godser og såkaldte ”octroierede Koge”.

 

Nordfrisland

Den sydvestlige del af hertugdømmet Slesvig mellem Vidå og Ejderen med hosliggende øer udgør landet Nordfrisland. Fra gammel tid bebos dette område af friserne – et kraftigt frit elskende folk. De har bevaret gamle rettigheder, sæder, sprog og ejendommeligheder. De er beslægtet med Sydfriserne i det nordvestlige Tyskland og Nederlandene.

Østfrisland kaldes endnu den vestligste del af kongeriget Hannover. Vestfrisland er den nordvestligste provins i kongeriget Nederlandene.

Friserne deltog sammen med anglere, saxer og jyder i togter under Hengist og Horsa til Britannien og i dette lands erobring fra midten af det 5. århundrede.

I Hedenskabets tid nævnes Radbod som en mægtig konge, der havde sit sæde på klippeøen Helgoland (Fosetes Land). Den gamle frisiske ø hørte lige 1800året til Slesvig. I 1807 blev den besat af englænderne som beholdt den ind til freden i Kiel 1814.

 

Mange slag med den danske konge

Antagelig er frisernes forening blevet sprængt. Gentagende gange blev de overvundet af den jyske konge Godfred, og måtte i 811 underkaste sig denne.

Ifølge Adam af Bremen gav Harald Blåvand friserne love som længe stod ved magt.

I det 12. århundrede foregik mange kampe mod de danske konger. Men i 1251 vandt friserne en stor sejr over den danske konge. Men under et forlig i 1313 måtte Hertug Erik som friserne nu havde tilsluttet sig afstå alle frisiske fordringer til den danske konge. Men det var overhovedet ikke ro. Stridighederne mellem den danske konge og Friserne fortsatte (se Friserne, syd for Tønder)

 

Tønder opdelt i fire kvarterer

Ved vintertide er engene omkring byen oversvømmet. Byen synes som om, at ligge ligesom i en indsø.

Tønder er inddelt i 4 kvarterer, har to torve (Store – og Lille Torv), der dog er i forbindelse med hinanden. Der er 13 gader og 4 stræder. I de senere år er ingen nye gader anlagt. Byen er kun udvidet lidt mod vest.

 

451 ejendomme i Tønder

Byen har 451 brandforsikrede ejendomme. På Tønder Slots – og Frigrund ligger der 22 ejendomme. De fleste bygninger, navnlig i hovedgaderne er opført med gavlen ud mod gaden.

Byens jorder består af den egentlige bymark.

I gejstlig henseende danner byen Tønder med Slots – og Frigrunden et købstadssogn. Til Tønder Sogn hører også Kancelli – godserne, Hestholm og Meierholm samt gårdene Dyrehus og Gørrismark. Med købstadssognet er forlenet et Landssogn (Tønder og Højer Herreder).

 

Kirkespiret på 83 alen

Kristkirken er en smuk bygning af røde mursten opført 1591 – 92 i spidsbuestil i stedet for den ældre St. Nikolai Kirke eller Kapel, hvis tårn bibeholdes. Tårnet eller dele der af blæste ned i 1615. Det samme skete atter i 1686. I 1716 blev det ramt af lynet. Og lynet ramte igen den 25. marts 1827. Spiret er 83 alen høj og kan ses på Sild, ved Bov, og ved Bredsted.

Kirkegården omkring kirken er for længst planeret. Over jorden ses intet spor af grave. Ved kirken findes tre boliger for præsterne og en bolig for degnen. En ny kirkegård er 1814 anlagt uden for byen.

 

Det gamle hospital

Hospitalet er stiftet 1523 eller 1527 af Kong Frederik den Første, der skænkede det afbrændte Dominicanerklosters grund og ejendomme til oprettelse af et hospital til ære for Helligånden.

Hospitalets bygninger nedbrændte flere gange, senest i 1725. I 1731 blev det igen genopbygget med et lille tårn, som man stadig kan se. I Hospitalet findes en bedesal, hvor byens præster afvekslende holder gudstjenester.

Hospitalet er bestemt til værdigt trængende af begge køn, navnlig ældre beboere. For tiden er her 36 personer. Foruden fri bolig, linned, belysning og brændsel samt fuld kost, får de 26 skilling i lommepenge.

Ved udgangen af 1861 ejede hospitalet en del jord, fem småhuse og en kapital på 23.000 Rdl. Desuden får hospitalet hvert år 200 Rdl fra Popsens Legat. Hospitalet har en gæld på 83.000 Rdl. Hospitalet bestyres af Magistraten under hvem en hospitalsforstander er ansat.

 

Skolelæreseminariet

Skolelærerseminariet er oprindelig stiftet af B. Petersen i året 1786. Gården Gørrismark og nogle jorder til en værdi af 12.800 Rdl blev foræret til seminariet. 18 unge mennesker, formentlig skolelærersønner kunne underholdes af de årlige indtægter og renter for så at blive uddannet til skolelærere. I begyndelsen foregik undervisningen på byens skoler. I 1829 blev et fra Byskolen særskilt seminarium indrettet.

Da det imidlertid blev uddannet tyske lærere, blev efterspørgslen efter et dansk seminarium stadig større. Og sådan et blev oprettet i Vonsbæk i nærheden af Haderslev.

Den 24. november 1847 overtog regeringen seminariebygningerne, og 27.000 Rdl. blev budgetteret til nybygninger. Men desværre ødelagde krigen disse planer. Søgningen til seminariet var blevet mindre. Ved en kongelig resolution af 26. juli 1853 blev det besluttet, at den tyske afdeling skulle forlægges til den sydligste del af Hertugdømmet. Men et dansk seminarium skulle stadig bygges.

Ældre lokaler blev moderniseret og indrettet med tre undervisningslokaler og et bibliotekslokale. Dette blev indviet den 7. januar 1858. En bolig til forstanderen blev opført i 1860. Seminariet er underlagt det slesvigske ministerium. Her er ansat en forstander, en førstelærer, der foruden fri bolig har 1.800 Rdl. i gage. En andenlærer får 1.400 Rdl. En tredjelærer får 920 Rdl. En musiklærer får 600 Rdl. Og så var der en lærer i Havekultur, denne fik 160 Rdl. Endvidere var der timelærere i Skrivning, Regning, Tegning og Gymnastik.

Elevantallet er for tiden på 76. Midlerne blev delt mellem den danske del i Tønder og den tyske del i Ekernförde. I årene 1859 – 60 har seminariets indtægter været på 2.747 Rdl. og dets udgifter på 1.793 Rdl.

 

Vajsenhuset

Vajsenhuset har 12 forældreløse børn boende. Disse tages først fra Tønder By. Hvis der ikke er så mange her, tages de fra Aabenraa By eller i fem andre sogne i Tønder Amt.

Huset er stiftet af Raadmand Peter Struck og Hustru. Stiftelsen bliver bestyret af Magistraten og Hovedpræsten i forening. (Der var hvis nogen, der tilegnede sig en indtægt, der var uvedkommende). Ved daværende Provst Schrader’ s fortjeneste blev testamentet endelig bragt til veje. Endelig blev 19.000 Rdl. tilbagebetalt.

Den første januar 1862 havde stiftelsen diverse besiddelser i kogene, to småhuse og en kapital på 35.466 Rdl. I året 1861 er af denne stiftelse betalt for 43 fattige børn, 64 sk. hver ugentlig.

 

Det faldefærdige rådhus

Rådhuset er en gammel brøstfældig og uhensigtsmæssig indrettet bygning med takkede gavle beliggende på det store torv. På grund af arrestlokalernes mangelfulde indretning, benytter byen amtets arresthus, det såkaldte Porthus på Slotsgrunden.

 

Skolevæsnet i Tønder

Byen har to Elementarskoler for drenge og piger og 2 drenge og 1 pigeskole for ældre børn. Ved hver skole er ansat en lærer. En såkaldt Rektorklasse, en slags højere borgerskole har i de sidste år ikke været i virksomhed. En hel nyordning af skolevæsnet er nært forestående. Skolekassen har en kapital på 12.400 Rdl. som i sin tid er tillagt samme af den Carstensenske Stiftelse.

 

Andre institutioner

Af institutioner mangler vi at nævne Toldboden og Telegrafstationen. De ligger begge i private bygninger. Og så er der også embedsboliger for Hovedpræsten og de to Diakoner. På Slotsgrunden ligger Amtsforvalterens smukke embedsbolig og Amtets arresthus, hvortil som nævnt det nedrevne slots Porthus benyttes.

 

Kilde: Se

• Litteratur Tønder

 

Hvis du vil vide mere:

www.dengang.dk indeholder 208 artikler om Det Gamle Tønder og Omegn, herunder:

• Tønder Seminarium – en del af historien
• En amtmandsbolig i Tønder
• I skole i Tønder
• Tønder Kristkirke
• Friserne – syd for Tønder
• Vajsenhuset i Tønder
• Handel i Tønder – indtil 1864
• Ture i Tønder 1 – 4
• Tønder Statsseminariums historie
• Tønderhus – Slot borg og Fæstning Og mange flere