Dengang

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Nyheder

Afskedsreception – Farvel og Tak

April 22, 2016

Afskedsreception – Farvel og Tak

Den gamle Redaktør går på pension. Og nej, der er ikke fra Hjemmesiden eller Facebook – siden. Det er fra Redaktørens arbejdsplads. Derfor afholdes der den 19. maj en uformel reception fra 14 – 17. Venner, bekendte, gamle kollegaer m.m. er velkommen. Det bliver sikkert en snak om Bogbranchen, Historie, Nørrebro før og nu, Sønderjylland m.m.

 

47 år i Bogbranchen

”Den Gamle Redaktør” går på pension til juni. Det sker efter 47 år i bogbranchen og 22 år i Steenberg Bog & Ide.

Derfor vil han gerne sige farvel med ”et kop øl” eller ”et glas vand” ved en uformel reception

Torsdag den 19. maj kl. 14.00 – 17.00 hos Steenberg Bog & Ide, Nørrebrogade 163

  • Venner, bekendte, kunder m.m. er velkommen

Kom og tag afsked, få en snak om Bogbranchen, detailhandel, Nørrebro, kommende foredrag m.m.

 

Stigende Besøgstal

Denne side vil selvfølgelig fortsætte og det vil Facebook – gruppen også. Det er stadig stigende interesse og besøgstal. Og ”Den Gamle Redaktør” her har en masse artikler i tankerne.

En masse mennesker ringer i dagtimerne, men da er ”Den Gamle Redaktør” stadig på arbejde. Det bliver så muligt at få fat i ”ham” fra juni.

Og nej, der er ikke planer om bogudgivelser. Det er for dyrt selv at stå for dette. Men i det stille arbejder ”Den Gamle” sammen med andre forfattere.

 

Mange vil høre foredrag

Fra mange dele af landet er det tilbud at komme og afholde foredrag. Det er jo fantastisk. Men nu vil ”Den Gamle Redaktør” lige lade sig pensionere.

Det er jo skønt, at besøgende i butikken spørger til, hvornår det næste foredrag løber af stabelen. Nu er det jo sådan, at ”Den Gamle Redaktør” jo helst ikke selv vil stå for arrangementet, men ”kun” holde foredraget. Det med selve arrangementerne vil han helst overlade til andre.

 

Indtil videre fortsættes der i Handelsforeningen

Og ”Den Gamle Redaktør” fortsætter også med FB – gruppen Nørrebro Handelsforening og Nørrebro Handelsforenings hjemmeside www.norrebro.dk . Tænk engang, inde på det elektroniske arkiv ligger der efterhånden 3.600 artikler.

 

Medlidenhed med chef og kollegaer

En gang imellem har Den Gamle Redaktør medlidenhed med chefen og kollegaerne, der skal høre på et mini – foredrag i butikken. For kunderne kan jo i den grad være inspirerende og have en viden om specielle ting, som man ikke selv har.

 

Boganmeldelser i fremtiden

Det kan måske i fremtiden være et problem med boganmeldelser på vores side. Nu bliver man lidt længere fra disse bøger. Men det er nok andet at gå i gang med.

 

Men kære venner. Mon ikke der bliver flere artikler i Pensionstiden?


Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Nyheder