Dengang

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

København

Rejsen til Amerika – nok engang

November 29, 2015

Rejsen til Amerika – nok engang

Anmeldelse af bogen Rejsen til Amerika – Jagten på lykken – fortællinger om de danske udvandrere af Ole Sønnichsen (Gyldendal) Vi møder en masse skæbner. Og snart er vi midt i en cowboyfilm. Tænk engang 300.000 danskere udvandrede mere eller mindre frivilligt. Det var en tiendedel af befolkningen.

 

300.000 udvandrede

Ja dette er faktisk andel del af indvandrernes historie. I hvert fald for dem, der søgte lykken i Amerika. Spændende var det så, om den kunne holde samme standard som bind 1. Men lad det være sagt med det samme, at det kan den. Ole Sønnichsen har fundet frem til et væld af historier, og de fleste har aldrig været fortalt før. Her fortælles om mange skæbner.

Dengang rejste 300.000 danskere over til Lykken. Det vil sige, at nogle blev ekspederet derover. Det var billigere for Fattigvæsnet og lettere for politiet. Vi er i perioden 1850 – 1920.

 

En slags underordnet væsen jagtet som kreaturer

Det var nu ikke det bedste indtryk, at man fik af det nye hjemland. Mange følte sig jagtet lige som en flok kreaturer, efter at være taget den lange vej som tredjeklasses passager. Og kunne man ikke sproget, blev man behandlet som et slags underordnet væsen.

Tænk engang, at det var 10 procent af landets befolkning, der udvandrede. To tredjedel var mænd og 17.000 var mormoner. Disse mormoner blev truet og hånet i Danmark.

Vi følger også nogle af de personer, som vi fulgte i bind 1. Den videre skæbne oplyses så her i det andet bind.

 

I Det Vilde Vesten

Og vi er så sandelig kommet ud i Det Vilde Vesten i nogle af historierne. Vi befinder os næsten i en cowboy – film. Således deltog Chris Madsen, der i Danmark var skråkriminel og blev udvist eller nærmere ekspederet til Amerika i jagten efter Buffalo Bill og Dalton – brødrene. Jo, der er flere af disse eventyr – beskrivelser i bogen.

 

Ikke alle klarede mosten

Vi følger også de danske mormoner, der tager til Utah og Salt Lake City. Vi er helt ude på prærien og følger danskerne i deres opdyrkning af jorden. Først efter mange års slid giver dette overskud. Og naturkatastrofer som præriebrand eller sværme af græshopper kan pludselig ødelægge flere års arbejde. Ja, tornadoer var også hyppige.

Det er da bestemt heller ikke alle, der klarer mosten. De giver op, og tager hjem til Danmark igen. Andre hjælper hinanden. Fascinerende læsning om danskere, der møder en ny kultur og nye skikke.

 

Nogle havde også succes

Bogen eller bøgerne giver dog også eksempler på succesrige danskere, der ender med at blive førende landskabsarkitekt og guvernør. Og en dansker var med til at grundlægge seks nye byer. En af disse hed Dania i Florida.

 

Jeg er syg, landsforvist, ulykkelig gift og fattig

Ofte er det breve, der gengives i bogen. Nogle af disse er længselsfulde og uden håb, mens andre er mere optimistiske:

  • Jeg er syg, landsforvist og ulykkelig gift – og fattig

Fik du ikke læst bind 1, kan du sagtens stige på her i bind 2. De kan læses som selvstændige bøger.

Måske skulle forfatteren have gjort sine personskildringer til ende i et kapitel. I bøgerne kan vi risikere, at følge de samme personerne 4 – 5 gange. Måske giver den måde, som forfatteren har valgt, mere action.

 

Den dansk – amerikanske avis skrev

I den dansk – amerikanske avis Den Danske Pioner kunne man i 1886 læse:

  • De danske i Amerika består ikke af en flok eventyrer eller bortflygtede forbrydere men netop af folk, der kunne være Danmarks bedste støtte, om ikke Eders regimente, Eders folkefjendske og lovløse måde, hvorpå I hævder den simple mands ret, havde drevet dem til et friere og lykkeligere samfund for at finde, hvad fædrelandet nægter dem.

 

En god gaveide

En bog med fascinerende, frygtelige og ulykkelige skæbner. Men også en bog om dem, der fandt lykken. Bogen kan anbefales som en god julegave, og det vil jeg gøre oppe i butikken.

 

Ole Sønnichsen: Rejsen til Amerika. Jagten på lykken. Fortællingen om de danske udvandrere (Gyldendal).

Hvis du vil vide mere: Læs

  • Udvist til Amerika
  • Udvandring fra Tønder (1)
  • Udvandring fra Tønder (2)

 


Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

København