Skud i Vordingborggade

Egentlig bor vi i en nogenlunde fredelig gade. Men den 26. september 1942 genlød Øresundsgade, som den hed dengang af en masse skud. Var det Dansk Politi, der likviderede en frihedskæmper eller var det tale om selvforsvar? Politiets forklaring stemmer ikke overnes med retsmedicinernes undersøgelser. Skudende faldt i den periode, hvor dansk politi samarbejde med den tyske besættelsesmagt. I radioen havde Danmarks Statsminister opfordret til at man angav alle sabotører.

 

 

En forholdsvis fredelig gade

Normalt er vores gade en forholdsvis fredelige gade. Vi kan høre børnene over fra Vibenhus Skole. Og så kan vi høre helikopteren, når den drøner over vores ejendom for at lande på Rigshospitalets tag. Og så drøner ambulancer og politibiler nogle gange forbi ude på Østerbrogade. En gang om året tørner FCK og Brøndby – fans sammen, og der bliver pisset op ad murerne i Vordingborggade. Og så kan vi ikke undgå at høre, når værtshuset Hermod lukker midt om natten.

 

 

73 år

Vi bor lige i nærheden af det sted, hvor to politifolk for 73 år siden nedskød Danmarks første faldskærmschef, Christian Michael Rottbøll. Jo, det var den 26. september 1942. Det var dengang politifolk med justitsministerens billigelse jagtede modstandsfolk. Ja justitsministeren betragtede folk som Rottbøll som terrorister.

 

 

Nutidens eksperter burde undersøge sagn

Sagen er aldrig blevet efterforsket. Historikere mener modsat andre, at det hele foregik ”efter bogen”. Det var dengang, vores gade hed Øresundsgade opkaldt efter en fabrik af samme navn.

 

 

Forklaring og fakta

Modstandsmanden blev gennemhullet, angiveligt fordi han skød først. Ja sådan var politiets udlægning. Men retsmedicinernes rapport afslører store uoverensstemmelser mellem politiets forklaring og fakta.

 

 

Handlede i nødværge?

Spørgsmålet er om politiet handlede efter ordre fra tyskerne? Hverken justitsminister eller politifolkene er draget til ansvar. Det hedder sig i dette tilfælde og andre, at de handlede i nødværge. Drabet på den 25 årige Rottbøll blev forsøgt retfærdiggjort. Det gjorde andre mystiske drab under besættelsen faktisk også.

 

 

Landsskadelig virksomhed

Den danske regering havde sat lighedstegn mellem landsskadelig virksomhed og faldskærms – folk fra England.

 

 

Støtte modstand og sabotage

Rottbøll var aktiv i efterretningsorganisationen SOE (Special Operation Executive), som blev oprettet på initiativ af Winston Churchill i England i 1940. Formålet var at aktivere og støtte modstand og sabotage i de lande som Tyskland havde besat, herunder også Danmark.

 

 

Officielt Danmarks fjender

Men disse faldskærmssoldater var dengang i 1942 officielt Danmarks fjender. En befaling til alle landets politikredse lød på, at alle mistænkelige personer straks skulle fanges.

 

 

Ikke et let job

Rettbøll var SOE´s leder i Danmark. Det var hans ansvar at organisere og modtage våben og materiale, der skulle bruges til sabotage. Desuden var det hans opgave at sørge for radiokontakt til London.

 

 

Hæren var imod sabotage

Det var ikke et let job. Han var både forfulgt af dansk politi og tyskerne. Desuden opstod der modsætningsforhold mellem de to efterretningstjenester SOE og SIS. Et tilsvarende modsætningsforhold opstod der også indbyrdes blandt SOE – folkene.

Det danske militær ville heller ikke samarbejde. De var imod sabotage af tyske anlæg. SOE havde forpligtet sig til at respektere de danske efterretnings – officerers sabotagefjendtlige linje.

 

Tyskerne pejlede sig frem til SOE´s adresser. Deres pejlevogne var forklædt som danske lægebiler.

 

 

Den første nedkastning var en fiasko

SOE var begyndt at nedkaste faldskærmsagenter ned over Danmark. Rottbøll havde kontaktet Dansk Samling om hjælp til at skaffe indlogering, sendesteder for radiotelegrafister, rationeringsmærker og legimationskort.

Inden Rottbøll ankom, var to andre agenter blevet nedkastet. For den første, Carl Johan Bruhn var det skæbnesvangert. Faldskærmen foldede sig ikke ud, og han blev dræbt på stedet. Den anden Paul Johannesen fik ingen hjælp af sine landsmænd og sendeudstyret blev ødelagt ved nedfaldet.

 

 

Det danske militær ville ikke hjælpe

Rottbøll forsøgte gennem militæret at få organiseret modstand mod tyskerne. Men de ville absolut ikke medvirke. De ville heller ikke levere sprængstof til sabotagehandlinger. Egentlig fik han en aftale med Stadsadvokaturen for Særlig Anliggender. Den gik ud på, at politiet ikke skulle jagte og skyde mod SOE – agenter. Men åbenbart er denne melding ikke blevet sivet ud til alle. Det hjalp i hvert fald ikke Rottbøll.

 

 

Store dusører

Og jagten på faldskærmssoldaterne var for alvor gået i gang fra de danske myndigheder. På finansloven var der afsat midler, så politiet kunne udlove dusører for oplysninger, der kunne føre til anholdelse af fjenderne.

 

Dusøren var et hidtil uset beløb. Det almindelige beløb var 5.000 kr. for at angive en SOE – agent. Men kilder talte om, at man fik helt op til 25.000 kr.

 

 

325 betjente var mobiliseret

Den livlige trafik på radioen bragte tyskerne på sporet af Johannesen og Rottbøll. Ikke mindre end 325 politifolk blev mobiliseret i jagten på spionerne og terroristerne fra England.

 

 

145 betjente i Valby

Den 5. september 1942 slog dansk politi og tyskerne til i et godt samarbejde. Især var det politikommissær Odimar, der plejede dette samarbejde.

De omringede en boligblok i Valby. Da Poul Johannesen åbnede blev han med det samme beskudt af overbetjent Østergaard Nielsen. Johannesen besvarede ilden og dræbte overbetjenten. Men han blev overmandet og bragt til Politigården. Men inden han nåede frem, lykkedes det ham at sluge en Cyankalium – pille, som Faldskærmssoldaterne bar på sig.

 

 

Diverse fristeder

En af Rottbøll´s fristeder var hos en købmand i Nøjsomhedsvej. En andet sted var Løgstørgade 23.

 

 

Gestapo fik et tip

I august 1942 fik Gestapo beviser for, at Rottbøll befandt sig illegal i Danmark. En tidligere kollega fra vinterkrigen i Finland havde for penge stukket ham. Senere indkasserede han et større beløb for at angive, at han holdt til på Café Heidelberg.

 

Den 30. august skiftede Rottbøll atter adresse. Denne gang til Øresundsgade 19 (Vordingborggade 19). Han flyttede ind under dæknavnet Kaj Rasmussen.

 

 

Den berømte sabotage – tale

Den 2. september 1942 holdt statsminister Buhl sin berømte sabotagetale:

 

• Vær med til at gøre det klart for alle og navnlig for de unge, at den der begår sabotage eller hjælper dertil eller over for myndighederne tilbageholder viden om sabotageplaner eller undlader at medvirke til opklaring af sabotage, handler mod fædrelandets interesser.

 

 

Var det Christmas – Møller?

I efteråret 1942 havde den landflygtige Christmas – Møller opfordret danskerne til at sætte Europa i brand. Måske var det dette, der fik statsminister Buhl til mikrofonen?

 

 

Nye adresser

Den 25. september havde Rottbøll fundet nye adresser til alle. Selv skulle han flytte til Frederiksberg, dagen efter.

 

Kl. 17.35 cyklede Rottbøll mod Østerbrogade medbringende senderen. Den blev taget med til hans nye vært. Denne mente, at han skulle flytte ind med det samme, men Rottbøll afslog. Han skulle nok have sagt ja. Men han kunne ikke vide, at politiet havde været forbi på Øresundsgade, men igen var kørt med uforrettet sag.

 

 

Politiet var på vej

En af besættelsestidens stikkere havde for en god dusør afsløret, at en faldskærmssoldat holdt sig skjult i Øresundsgade 18 5.sal t.v.

 

Den 26. september 1942 ankom syv civilklædte politifolk til Øresundsgade. Fire af betjentene tog bagtrappen. Resten fortrappen. Begge hold havde medbragt en hund.

 

Kl. 6.30 ringede de på hos værten, Johan Balslev. I første omgang benægtede han, at der var en logerende. Balslev blev bedt om, at trække sig tilbage til stuen. Kriminalbetjent Øst bankede på døren til det kammer, hvor Rottbøll havde logi.

Der bankes to gange på hans dør. Ifølge politifolkene kom en mand ud iført pyjamas med hænderne på ryggen.

 

 

Politiet: Rottbøll skød først

Øst forklarede, at det var dansk politi, der ville tale med ham. Få sekunder efter udviklede det sig til en tragedie. Manden trådte tilbage ind i værelset, der kun var sparsom belyst. Efter eget udsagn gik Øst sammen med en kollega på ham.

De er angiveligt bange og trænger Rottbøll op i en krog. Til politirapporten forklarede Øst, at den ukendte mand affyrede et skud, som han straks besvarer. Han havde hele tiden haft et fast greb om sin pistol i højre frakkelomme.

 

Øst forklarede, at de afgav flere skud. Rottbøll sank sammen – død. Hele episoden varede under et minut.

Øst havde mærket, at det sved i hans underliv. Desuden var det blod på hans hænder. Han var bange for, at være blevet ramt, og beder kollegaerne tilkalde en ambulance. Det viste sig efterfølgende, at et projektil havde ramt hans bæltespænde og derefter ændret retning. Blodet i hånden var Rottbølls. Øst var uskadt.

 

Der var åbenbart sket en del forvirring under episoden. Betjentene fra bagtrappen kunne derfor ikke bidrage til sagens opklaring.

Det er de to kriminalbetjente Øst og Rasmussen, der er involveret i skyderiet. De støtter senere hinanden i deres forklaringer. Først da skyderiet var over, når den tredje betjent Døssing frem.

 

Der blev ikke foretaget ballistiske undersøgelser, der kunne give svar på, hvilke patroner, der var affyret fra bestemte våben. Så det er betjentenes udsagn, der er udslagsgivende.

 

 

18 synlige skader

Liget af den ukendte mand kørtes efter drabet til Retsmedicinsk Institut. Ifølge den rapport, der blev udarbejdet var der 12 synlige indskudshuller i ligets mave, overkrop, hals og hoved. Antagelig har et skud tværs gennem hjernen været dødelig.

I alt blev 18 synlige skader beskrevet.

Alt tyder på, at en af de to betjente har sat sin pistol mod Rottbølls tinding og trykket på aftrækkeren.

 

 

Møllevingerne drejet i kors

Da budskabet nåede til Rottbølls hjem på Børglum Kloster, blev møllevingerne drejet i kors. Og det er de stadig.

 

 

Bisat på Børglum Kloster

Fredag den 2. oktober blev der givet tilladelse til, at Rottbølls lig må transporteres til familien på Børglum Kloster. To dage efter blev Rottbøll bisat fra stedets private domkirke. Tyskerne havde forlangt, at dette skulle foregå i stilhed.

 

Men lokale kræfter iværksatte en indsamling til et mindesmærke. Bidragene kom fra fiskere, landmænd, arbejdere, præster, håndværkere og handlende. Mindestenen blev afsløret den 18. juli 1943.

 

I det illegale blad Frit Danmark kunne man læse under overskriften En Frihedskæmper hædres:

 

• I parken til Børglum Kloster afsløredes i slutningen af juli ved en enkel og gribende højtidelighed et mindesmærke i grønlandsk marmor, rejst af beboere i Børglum Sogn på den 25 – årige Christian Michael Rottbølls grav. Ved afsløringen talte bl.a. Pastor Paludan som udtalte: ”Når vi står ved denne grav, tænker vi meget på, hvor bittert og hårdt der bliver brug for mænd af Christian Rottbølls karakter i tiden, der kommer.

 

Det var ikke kun tyskerne, der gerne ville have forhindret en sådan indsamling, men også de danske myndigheder. Men den 29. august 1943 var der mange flere, der tog afstand fra både den tyske besættelsesmagt og den danske regering.

 

 

Omfattende efterforskning

Et omfattende efterforskningsarbejde blev sat i værk. Således blev viceværten i Øresundsgade 19 afhørt. Han beskrev den myrdede som meget kultiveret. Ud fra elevatorens rytme kunne han fortælle, at mandspersonen kom hjem på de mest aparte tider – nogle gange også om morgenen.

 

Petersen fra femte kunne berette om, at en radio blev sat i gang hos Balslev mellem 6 og 7 om morgenen. Viceværten havde kun en gang set ham med en fremmed. De havde en kuffert med.

 

I bogen Man skyder da helte stilles der en række spørgsmål til opklaringen af mordet. Forfatteren konkluderer, at nutidens eksperter, der ikke er farvet af, at have haft begivenhederne tæt inde på livet, ville kunne give en afklaring af de virkelige hændelser.

 

 

Frihedsmuseet: Rottbøll skød først

På Frihedsmuseet mener man, at det var Rottbøl, der skød først. Dette står også på museets hjemmeside.

 

 

800 tons våben/sprængstof

I alt blev der nedkastet 53 faldskærmsagenter over Danmark.  Med den høje tabsrente frem til efteråret 1942, kom tjenesten først for alvor til at virke fra 1943. Under hele besættelsestiden forsynede England og USA den danske modstandsbevægelse med ca. 800 tons våben, sprængstoffer og andet materiel.

 

 

Krigshelt

Et paradoks var, at den mand som det officielle Danmark jagtede, 11 år efter sin død blev hædret som en af det britiske imperiums officielle krigshelte. Denne heltestatus fik han aldrig i Danmark.

 

SOE var handlingslammet i et halvt års tid, hvorefter Flemming Muus overtog ledelsen. Egentlig kom SOE først rigtig i gang i 1943. Man hjalp især med våben til jernbaneaktioner.

 

 

Danmarks sorte samvittighed

Var det Danmarks sorte samvittighed? Politiet skal nok ikke være stolt af sin indsats i denne situation. Det samme gælder andre mord og mystiske dødsfald fra den tid, hvor man bevidst forfalskede rapporter, og prøvede på at viske tavlen ren. Se eksempler på hjemmesiden www.dengang.dk

 

 

Ollerup Gymnastikhøjskole

Rottbøll tilbragte en tid på Ollerup Gymnastikhøjskole. Det var under Niels Bukh´s tid. Denne valgte Hitler.  

Rottbøll var sammen med Bukh og andre fra Ollerup Gymnastikhøjskole til et propaganda – stævne for nazismen. Men han lod sig ikke rive med, som så mange andre.

 

Han blev elitegymnasiast og soldat i Livgarden. Han var i såkaldt dannelsesophold i udlandet. Og i perioder var han kvægfarmer i Argentina. Han meldte sig frivillig til Den Finske Vinterkrig. Efter den 9. april søgte han mod England for at melde sig i allieret tjeneste i kampen mon nazisterne. Og her i England gennemgik han en hemmelig militær uddannelse.

 

 

Kriminalbetjent hædret

Både Land og Folk samt Frit Danmark mente, at Rottbøll blev myrdet af kriminalassistent Øst. Men politidirektør Stamm meddelte i en dagsbefaling til hele korpset:

 

• For særlig udvist åndsnærværelse under eftersøgning af faldskærmsudspringerne har jeg udbetalt kriminalassistent Øst 300 kr. i gratiale.

 

 

Mørklagt i 73 år

I 73 år har sagen nu været mørklagt. Det samme har den nådeløse og aktive indsats som den det danske politi spillede i jagten på de få danskere, der satte sig op mod nazismen i de første år under besættelsen.

Det betændte forhold mellem modstandsbevægelsen og politiet har været vendt og drejet af historikere og journalister mange gange.

Rottbøll var, da han blev skudt af dansk politi i Vordingborggade i allieret tjeneste. Han var chef for Speciel Forces operationer i Danmark.

 

 

Var det angst og nervøsitet?

Andre historikere betvivler, at politiet skulle være særlig samarbejdsvillige med tyskerne. De sætter tvivl om, det var tale om en decideret likvidering. De mener, at angst og nervøsitet kunne være årsagen til de mange kugler mod Rottbøll. Det skal ses i kølvandet på begivenhederne uger forinden, som vi også har beskrevet i artiklen.

 

 

Likvidering?

Skuddene mod Rottbøll er affyret så tæt, at det nærmest er tale om en likvidering. Havde man ønsket at pacificere ham, havde man sigtet efter lårbensknoglen.

 

Måske burde teknikere gennemgå sagen på ny.

Det samme gælder andre forhold under besættelsestiden. Men den rigtige historie, får vi nok først, når arkiverne bliver åbnet for offentligheden og ikke kun for de få udvalgte.

 

 

Læge dømt

En læge ved navn, Esther Ammundsen blev i Københavns Byret idømt 6 måneders fængsel, fordi hun havde hjulpet Faldskærmssoldaterne.

 

 

Spioner rekrutteret fra Hamborg

Amerikanerne og englænderne havde længe planer om at besætte Danmark. De havde derfor spioner, der skulle rapportere om tyske forsvarsværker i Danmark. Noget af denne aktivitet kom fra Hamborg. Og nogle af spionerne blev rekrutteret fra dansker – kolonien, dernede fra.

 

 

Hvem skulle befri Danmark?

At det så var russerne, der var lige ved at komme først, er en anden historie. Men det kunne have fået alvorlige følger, for de anerkendte ikke Danmark som allieret. Ja, hvem skulle egentlig befri Danmark?

 

Da freden kom var det uklart. Var vi et tyskvenligt land, et neutralt besat land, eller var vi faktisk i krig med Tyskland efter 29. august 1943?

 

 

Regeringens rolle var uklar

Så sent som en uge før, den danske befolkning havde fået nok af tyskerne, opfordrede regeringen og kongen til, at man undgik sabotager og andre terrorangreb mod den tyske besættelsesmagt. Sabotører skulle angives.

 

Den 5. maj fremtrådte en ny regering med statsminister Buhl. Hans tale fra 1942 var en svær kamel at sluge for Frihedsrådet.

Politiet blev sat til at jagte engelske faldskærmssoldater. De betragtede dem ligesom regeringen som terrorister. Så måske handlede de i god tro, da de skød Rottbøll i Vordingborggade?

 

 

Var det for fantasifuldt?

Selv om der faldt mange skud på Vordingborggade, så tvivler diverse historikere på, at der var tale om en likvidering fra dansk politis side.

Men man skal dog ikke glemme, at der også inden for politiet var nazister.

 

 

 

Kilde:

Birthe Lauritsen: Man skyder da helte /Puella Edition

www.dengang.dk /Uwe Brodersen

Gert Jensen: Michael Rottbøl – manden bag myten (forlaget Vestvendsyssel)

Klaus Skot – Hansen: Fra Børglum Kloster til Special Forces (1996)

Peter Birkelund m.fl.: Faldskærmsfolk – SOE’ s arbejde i Danmark 1941 – 1945

Knud J.V. Jespersen: Med hjælp fra Danmark 1 – 2

 

www.dengang.dk indeholder 146 artikler fra Besættelsestiden