Da Augustenborgene fyldte 100 år

 

Store tanker om sine rettigheder og slægt

I 1825 var det 100 år siden, at augustenborgerne havde købt de gråstenske godser på aktionen over de ahlefeldtske besiddelser.

Hertug Christian August havde store tanker om sine rettigheder og slægt. Han mente, at jubilæet skulle fejres med en ordentlig fest. Det kunne opmuntre hans undersåtter til at kaste glans over ham og hans hus.

 

”Der skulle gives til pris for folket”

Festlighederne skulle dels finde sted på slottet, og lige foran slottet i Vandholm, dels på Øen.

På slottet og Vandholm blev der især festet for familien, betjente og tjenere. På Øen var det for undersåtter og fremmede. Der blev oprettet tre dansesteder. På den store eng Humleengen var der karrusel. I engens nordligste hjørne blev en hel okse stegt på en lang svær bjælke. Den skulle gives til pris for Folket.

Ved siden af var der en høj stang, oversmurt med grøn sæbe. På den sad oksens hoved, og der var udlovet en belønning på 10 rigsdaler til den, der først klatrede op ad stangen. På to forskellige steder var der opslået skænkeborde og bænke, hvor der skulle udskænkes brændevin og øl til enhver efter lyst og ønske.

Endvidere blev der uddelt brød, som var blevet særlig vagt til festen. For herskaberne og deres gæster var der en særlig forhøjning, sikret ved et trægitter.

 

Herlighederne blev belyst

100 begkranse oplyste festpladsen og vejene dertil. På søen var der antændt tjæretønder. Ved indgangen var der transparenter med de forenede hertugelige og danneskjoldske våben med kongekronen og hermelinskappen. Også på det sted, hvor søen skar sig ind i øen var disse to slægters våben anbragt.

Hver danseplads var bestemt til en særlig slags dans. For dem, der hellere selv ville købe forsikringer, var der i nærheden af Alfsgrav og i skoven rejst telte af gæstgiveren fra Gråsten og af en konditor fra Sønderborg.

Ledelsen af festen var overdraget til inspektør Bruhn, mens hofråd Thomsen havde den politimæssige opsigt. Lensfogederne og de hertugelige forst – og jagtbetjente skulle sørge for, at ro og orden blev opretholdt, men i øvrigt havde de ordre kun at gribe ind, når det var absolut nødvendigt. Vogne og heste skulle holdes borte fra flækkens gader.

 

En familie – og folkefest

Så oprandt festdagen. De foregående dage havde det været dårlig vejr. Især den 3. september, da regnen styrtede ned. Men den 6.  Om morgenen skinnede solen. Allerede her tidlig om morgenen samlede der sig en stor menneskemængde fra nær og fjern. Den voksede med hver time. Festen skulle både være en familie – og folkefest.

Familiefest blev den endnu mere ved den omstændighed, at hertug Christian August, den daværende hertugs oldefar, var blevet gift med sin Louise Sophie Danneskjold i september 1820.

For at fejre dagen var foruden hertugens bror, prins Frederik og hans fætter, prins Emil samt en søster til hertuginden, komtesse Henriette, tilstede. Også to af hendes brødre greverne Frederik og Sophus var med.

 

Kirke og hjortejagt

Klokken 9 var der familieandagt i slotskirken. Efter en kort salme holdt pastor Hoeck som slotspræst en kort tale foran alteret, hvorefter den kirkelige fest sluttede med Nu takker alle Gud.

Forst – og jagtbetjentene drog til Vandholm, hvor der blev afholdt hjorteskydning. Hertugen havde udsat seks sølvgevinster for de bedste skytter. De blev overrakt vinderne af hertuginden.

På slottet blev der spist frokost og om middagen blev kammerpersonalet og skytterne beværtet. På slottet var der 14.30 et stort taffel, som udmærkede sig ved madens og drikkenes ”fortræffelighed”. Der var en herlig vildsteg af en ædelhjort og udmærkede østers.

Efter taflet, lidt over 16 begav herskabet og gæsterne sig til Øen og først til pladsen ved engen. Deres ankomst var for den imponerende menneskemængde tegnet til en hjertelig og almindelig jubel. Efter de høje velkomsthilsner fulgte ro og stilhed. Der var sikkert over 4.000 mennesker til stede.

 

Oksen blev hurtig fortæret

Byboer og landmænd, høje og lave, rige og fattige havde i deres bedste tøj blandet sig mellem hinanden.

Oksen, hvis horn var forgyldte blev hugget i stykker, og mængden blev opfordret til at tage for sig af retterne. Men ingen fulgte opfordringen. Først da herskaberne var gået bort og tilskuerne havde spredt sig forsvandt oksen hurtigt.

En matros prøvede at klatre op af den stang, hvorpå oksens hoved sad. Han nåede op til, hvor sæben begyndte. Gang på gang prøvede han at komme videre, men gled stadig tilbage. Musikken, der først havde været opmuntrende, blev nu til sørgemusik. Men den druknede nærmest i mængdens stormende latter.

En anden matros prøvede også lykken: men med lige stor held. Han fik dog fat i det tov, hvormed oksehovedet var gjort fast, med det resultat at hovedet styrtede til jorden dog uden at såre nogen. Matrosen fik den udlovede præmie.

 

Fyrværkeri klokken 22

Herskaberne forlod nu engen og begav sig til de forskellige dansepladser, fulgt af en stor menneskemængde. Da de viste sig på dansepladserne begyndte musikken og dansen. Samtidig begyndte man at udskænke øl og brændevin og uddele brød. Endnu før det var mørkt, var herskaberne tilbage på slottet.

Trængslen blev stadig større og stemningen steg et par grader endnu inden det var mørkt. Da faklerne delvis var gået ud, var der flere, der faldt i kanalerne og i søen. Men nu var det ikke så dybt, så de fleste slap med en våd trøje.

Klokken 22 blev der lige over for slottet afbrændt et fyrværkeri. Men mange blev dog lidt skuffede. De havde forventet sig noget mere.

 

Folk faldt i sø og kanal

Festen skulle vare til klokken 24. men det var begyndt at regne, og næsten alle fakler gik ud. Musikken blev tavs på den sidste danseplads. Men hele natten var der folk, der jublende vandrede rundt. Om morgenen drog de sidste syngende fra teltene, hvor de havde overnattet. Festen var forbi.

 

Ingen ville fejre hertugen 100 år efter

Beskrivelsen slutter med at udtrykke håbet om, at de lykkelige efterkommere af den ædle fyrstestamme om et århundrede igen måtte forenes til en glad fest. I 1925 var det dog ingen, der tænkte på at feste for augustenborgene.

 

En billig omgang for hertugen

Ved festen blev der drukket 180 kander brændevin og 10 tønder øl. 4.000 stykker brød blev fordelt. Udgifterne var egentlig ikke så store, som man skulle have ventet. Det kostede kun 384 rigsdaler. Alene fyrværkeriet kostede 50 rigsdaler.

Rundt omkring blev der fortalt og berettet om jubelfesten. Der blev endda skrevet digte om begivenheden.

 

Kilde: Se

• Litteratur Sønderjylland (under udarbejdelse)
• Litteratur Gråsten (under udarbejdelse)
• Sønderjysk Månedsskrift (diverse udgivelser)

 

Hvis du vil vide mere: Se Her:

• Felsted – dengang (1)
• Felsted – dengang (2)
• Bønder – syd for Aabenraa
• Hvor ligger Tumbøl?
• Fra Bjerndrup til Hellevad
• Fra Varnæs til Felsted
• Mysteriet i Ensted
• Ahlefeldt og Søgård
• Folk – syd for Aabenraa
• Syd for Aabenraa
• Ahlefeldt fra Storhed til Fald
• I Rinkenæs Sogn
• Gråsten – en flig af historien
• De sidste hertuger på Augustenborg
• Møgeltønder – Fra Ahlefeldt til Schack
• Enklaver i Sønderjylland og flere