Man hjemkøbte hagekors – flag. Mindretallet troede, at grænsen skulle flyttes. SK blev lanceret som sportsforening, men var en militaristisk forening. Selbstschutz blev oprettet efter et sabotageangreb i Aabenraa. Zeitfreiwillige blev oprettet for at forhindre, at de unge blev kanonføde. Men det var en horn i siden på de dansksindede. Kun 2.000 fra det tyske mindretal meldte sig til fronten. En tysk erhvervsorganisation scorede masser af penge ved at arbejde for tyskerne. Det var stor risiko for modstandsbevægelsen, og Gestapo var særdeles effektive i det sønderjyske. Lige før og efter Besættelsestiden var der kaotiske forhold hernede.

 

Nazisterne kommer allerede i 1936

I 1936 kunne politiadjudanten for de sønderjyske landsdele. Amtmand Kr. refslund Thomsen i sin indberetning til ministeriet berette følgende:

I Dag kan man for Alvor sige, at Tyskerne i deres Bestræbelser lade haant om de statslige Grænser. Nu er det tyske Myndigheder, der dikterer, hvorledes Mindretallet hos os skal optræde.

Mange tyskere og tysksindede havde følt sig bortdømt i 1920. Med nazisternes overtagelse øjnede man chancerne for at få grænsen op til Kongeåen igen. Man første at agitere for dette, særlig over for bønderne i Sønderjylland, der var i krise efter Genforeningen.

 

16 pct. tilslutning

Det Tyske Mindretal havde en tilslutning på 40.000 ud af en samlet befolkning på 185.000. Man håbede, at få tvivlerne over på deres side. En stor kampagne blev sat i gang. To hundrede unge mænd fra Den Nazistiske Førerskole i Plön kom til landsdelen, officielt for at holde ferie. Men de skulle hjælpe til i agitationen. Man håber på, at få fire folketingsmandater. Men fremgangen var ret så beskeden – fra 15,5 til 15,9 pct.

 

I skal være loyale over for den danske stat

Umiddelbart efter krigsudbruddet udtalte lederen af Det Tyske Mindretal, Jens Møller:

Det Tyske Folks Kamp er ogsaa vores Kamp, dets Tro er vor Tro, og dets Styrke er ogsaa vores Styrke. Vi bekender paany vor urokkelige Solidaritet med Folk, Fører og Rige overfor Tysk og Dansk Offentlighed. Tyske Folkefæller, bevar Disciplin og Besindighed og afvent Partiledelsens Anvisninger.

Da den danske presse kritiserede, Jens Møller for denne udtalelse, opfordrede han efter et par dages forløb til,

at alle i denne alvorlige Time at forholde sig loyale overfor den danske stat.

 

Også den tyske avis skulle tage ansvar

Da de tre gendarmer blev skudt i Padborg, bredte det sig et rygte, at det var medlemmer af Det Tyske Mindretal, der havde stået bag mordene.

På et pressemøde i Deutsches Haus, hvor våde dansk og tysk presse var inviteret, forklarede en tysk kaptajn beklagede, at nogle af hans folkefæller havde forløbet sig. Man ville ikke fremover tolerere provokationer. Henvendt til redaktøren af Nordschleswigsche Zeitung, Harboe Kardell sagde han:

Det bliver Deres opgave at bevare roen hos deres folkefæller, så der ikke opstår nogen misforståelse, som det er de øvrige herrers opgave at bidrage til at bevare ro og orden.

 

Der blev hjemkøbt hagekors – flag

Den danske befolkning havde i stilhed planlagt Genforeningsmøder. Bladene havde fået at vide, at de ikke måtte omtale disse møder, og ved middagstid fik alle foreninger gennem radioen at vide, at alle møder var blevet aflyst.

Dette gav anledning til en del uro. Og mere uro blev det, de følgende dage, da der gik rygter om, at Hitler på Versaillesdagen den 28. juni ville erklære alle traktatens bestemmelser for ophævet, hvorved Kongeå – grænsen blev genindført.

Masser af flagstænger blev transporteret til de tysksindedes hjem, og syd fra blev der bragt masser af Hagekors – flag herop. En købmand fra Sønderborg annoncerede den 22. juni i Bild:

Hagekorsfaner 70 x 100 cm, paa Lager. Større Faner efter Bestilling

Dagen efter blev der holdt en masse tyske møder rundt omkring i landsdelen. Forventningerne var store. I Aabenraa udtalte formanden for SK, Jepp Schmidt fra Løjt Kloster:

Vi er blevet paa vor Post. Vi har udført vort Arbejde og er parat til ogsaa at gøre det i Fremtiden her i vor Hjemstavn, hvor Uretten fra Versailles endelig bliver fuldstændig fjernet.

Og gårdejer Deichgreber udtrykte det på den måde:

Den klippefaste Tillid til vores Fører deles ogsaa af de Tyske Nordslesvigere, vel vidende, at deres Hjemstavn kun har en Fremtid i den snævreste Forbindelse med det Tyske Folk.

 

Diskussionen forstummede

Det var et lammende slag, da partiledelsen et par dage efter kunne meddele, at offentlig flagning med Hagekorsbannere var forbudt. Diskussionen om grænseflytningen forstummede, men blev snart rejst igen.

 

Fjender i afregningens time

Men i Nordschleswigsche Zeitungs, Unsere Stimme var der ikke noget der forstummede. Her gav overløjtnant P. Larsen fra Løjt den fuld skrue. Har blev danskere i fuld navns nævnelse truet med, at de blev behandlet som fjender i afregningens time.

 

Militant forening forklædt som sportsforening

Da nazismen havde sejret blev der i Sønderjylland oprettet SA – afdelinger. Man skulle aflægge ed på Hagekors – banneret. Og medlemmerne skulle deltage i militære øvelser. Men det danske uniformsforbud spændte ben for SA’s planer. I stedet blev medlemmerne opfordret til at melde sig ind i Schleswigsche Kammaradenschaft . Det var en sportsforening, som havde terrænsport som hovedformål. Men egentlig var foreningens formål det samme som SA. Medlemmerne mødte da også op i ens påklædning. I begyndelsen af 1940 var der ca. 1.400 medlemmer.

Den 9. april var det da også SK, der stod parat. De stod også parat til vidtgående aktioner, hvis det var krævet. Og det var en skuffelse for dem, at de ikke blev brugt.

 

Trodsede forbud

I begyndelsen var det Landsretssagfører Clausen fra Løjt, der var leder. Organisationen blev straks mere aktiv, da Peter Larsen fra Skovby overtog ledelsen. Det var stadig frivillig, men Partiet forventede, at enhver sund ung Mand i Alderen op til 35 aar gør sin Tjeneste i S.K.’s rækker.

Den 23. juni 1941 manifisterede den aktive ånd sig i en demonstration, hvor 5 – 600 mand i deres smukke Tjenesteuniformer marcherede gennem Sønderborgs gader. Man trodsede simpelthen forbuddet mod demonstrationer og uniformsforbud.

 

Samtlige geværer må medbringes

Foreningens militære karakter understreges af, at man oprettede 6 Rytteriafdelinger, sanitetskolonner m.m. Gennem annoncer sammenkaldte man til Førerkursus i Tinglev den 17. august. På programmet var Excercits, Våbenlære og Skydelære. Man gjorde dog opmærksom på at

Samtlige Geværer maa medbringes

 

Hejmdal: Skal vi finde os i alt

Bladet Hejmdal så med stigende uro på aktiviteterne. De tog bladet fra munden og skrev en leder under overskriften Skal vi finde os i alt:

Vi ønsker en Forklaring paa, hvad egentlig Meningen er med S.K. Organisationen. Vi har sagt det før, og vi gentager det: ”Den Danske Befolkning kan kun faa det Indtryk, at man fra Hjemmetysk nationalsocialistisk Side er i Færd med at uddanne en væbnet Styrke, en ren og skær Borgerkrigshær til Anvendelse i en given Situation mod denne Landsdels danske Befolkning, der som bekendt udgør 85 pct. af Befolkningen. Det er en meget farlig Vej, man her betræder. Den begynder med grov Krænkelse af gældende dansk Lov. Man bryder sig fejl om Forbudet mod at bære Uniform, man lader haant om Forbudet mod Optog og Demonstrationer, man tilsidesætter forbuddet mod at være i Besiddelse af Skydevaaben.

Bladet spørger videre, om der er to love i dette land, og hvor det danske politi var. Man mente, at Det Tyske Mindretal ikke har vist respekt over for gældende lov og påbud.

 

Man må ikke fratage vores frihed

Svaret lod ikke vente på sig. Det kom dagen efter i Nordschleswigsche Zeitung. Her svarede overløjtnant P. Larsen, at Danmark havde garanteret Mindretallet deres frihed og folkelige liv, og han sagde endvidere:

Den, der forbyder det tyske Mindretal denne Tjeneste i Terrænet, i Skydesport, i Kolonnetjeneste, i Marchen, fratager os en væsentlig Del af vor Frihed. S.K. fik lov til skydeøvelser efter de regler, der også gjaldt for Danske Skytte, Gymnastik og Idrætsforeninger. De fik også lov til at bruge:

 

Sportsbeklædning: Lange støvler, sorte bukser og skihuer

en til Formaalet egnet Sportsbeklædning

Det havde man så forstået som lange Støvler, Sorte Bokser og skihuer

 

Hvad var SK’s rolle?

Man fik ikke rigtig en afklaring om S.K.’s rolle. Men det vakte dog nogen uro, da Jens Møller kunne fortælle, at S.K. var

Et Organ til Aktiv Indsats for Partiets Arbejde for en Grænseregulering

Fra S.K.’s rækker blev der hentet civilarbejdere til militære anlæg. Og selv om korpset eller nærmere i foreningen endnu i 1943 havde 1.700 medlemmer, så var det i dette år begyndende opløsning i rækkerne. 1941 havde nok været det mest betydende år.

 

Uddannelse til Hjemmeværn?

På foranledning af det tyske mindretal, blev der kort efter besættelsen holdt en række uofficielle sessioner, hvor tyske officerer og militærlæger medvirkede. De udskrevne blev sendt til uddannelseslejre i Klagenfurt i Østrig og Sennheim i Elsass. Nu var det ikke kun folk fra mindretallet, der deltog i disse sessioner, men også unge nazister fra kongeriget. Men hvad formålet med uddannelsen var, svæver lidt i det uvisse. De frivillige mente selv, at de skulle danne et slags Hjemmeværn, der skulle gøre polititjeneste i landsdelen, når Nordslesvig skulle indlemmes i Tyskland.

 

Første udskrivninger til hjemmeværnet

De første udskrivninger til Værnemagten fandt sted først på året i 1941. I september 1941 bragte Nordschlewigsche Zeitung en Ehrentafel på 21 faldne. I løbet af de næste par måneder steg antallet af faldende stærkt.

Det kneb i begyndelsen med tilmeldingerne, og det fik Jens Møller til at opfordre de unge til at melde sig. Det var den 10. februar 1942. Senere kom han på andre tanker.

 

Ikke alle frivillige var medlem af Det Tyske Mindretal

I maj 1944 oplyste Jens Møller, at der var 2.000 fra Det Tyske Mindretal der havde meldt sig. Dertil var der 4.000 der deltog i krigsvigtigt arbejde nord – og syd på. Passer dette tal m.h.t. frontfrivillige må den overvejende del af frivillige være kommet fra det øvrige Danmark. Diverse historikere har fortalt os, at det var medlemmer af det tyske mindretal, der havde stået for den væsentligste del af de frontfrivillige.

 

Zeitfreiwilligen

Jens Møller havde skabte nogle hjemlige korps, som blev godkendt af Berlin. Han ville ikke blive ved med at udsætte de unge ved fronten for kanonføde. Derfor oprettede han i første omgang Zeitfreiwilligendienst. Egentlig var denne tjeneste kun beregnet for tyske statsborgere i Danmark. Denne tjeneste blev udvidet med danske statsborgere i begyndelsen af 1943. De skulle træde i funktion til beskyttelse af depoter og vigtige virksomheder.

Møller havde forklaret, at det var General Hanneken, der havde ønsket, at korpset i tilfælde af generalstrejke skulle kunne betjene Gas -, Vand og Elektricitetsværker i Nordslesvig og evt. Jylland.

 

Uklare meldinger

Der forelå forskellige meninger om, hvad dette korps i grunden skulle beskæftige sig med. Der var uklare meldinger om korpsets afgrænsning. Således kom der en instruks fra Aabenraa om, at dette korps straks skulle melde ekstraordinære hændelser som mistanke om sabotage og spionage, faldskærmsnedspring m.m. Man måtte ikke involvere danske myndigheder.

 

Mundtlig tilkendegivelse af den danske regering

Jens Møller har udtalt, at han gennem præsident Kanstein havde fået en mundtlig tilkendegivelse fra den danske regering til oprettelse af dette korps. Men dokumenter om sådan en forhandling kan ikke findes.

 

Man blev nærmest tvunget

Der var ikke begejstring i mindretallet for dette korps. Man var ikke interesseret i at udfordre den danske befolkning yderligere. Man måtte derfor gå hårdt til værks. Alle mellem 17 og 60 år blev opsøgt, hav enten man var tilknyttet partiet eller ikke. Partimedlemmer blev truet med eksklusion, hvis de undslog sig. Efterhånden havde man samlet 13 – 1.400 medlemmer. Dette pres tog man dog ikke hensyn til i retsforfølgelsen efter krigen.

Den 29. august 1943 blev korpset indkaldt og benyttet til vagttjeneste ved afspærring af byerne, til patruljering og andre ting. Dette skabte en voldsom reaktion i den danske befolkning i Sønderjylland. Man hævdede, at det var en fejltagelse. Men Zeitfreiwillige var igen i aktion under strejkerne i efteråret 1944.

Den 19. april 1945 blev alle Zeitfreiwillige sendt hjem.

 

Desutscher Selbstschutz

Den 16. februar 1944 opfordrede Jens Møller til, at hans folkefæller meldte sig ind i Deutscher Selbstschutz. Anledningen var sabotagen mod Callesens Maskinfabrik i Aabenraa.

Fra det tyske mindretal lød følgende opråb:

I de sidste Uger har nu Sabotører, der faar deres Instruktioner fra Rigets Modstandere, fra Europas Fjender, forlagt deres Virksomhed fra det gamle Land til Nordslesvig, de har bragt Uro ind i vort Grænseland og dermed udløst en Udvikling, hvis Konsekvenser de højst sandsynlig ikke kan overse. Overfor Folkegruppens Pacificeringsbestræbelser sætter de deres Terror, De har paabegyndt en underjordisk Krig mod Folkegruppen, uden at der hidtil er bleven denne tilstrækkelig Beskyttelse til Del fra de danske Sikkerhedsorganer. Det er mildt udtrykt, naar vi fastslaar, at Tilliden til det danske Politi i de sidste Ugers kritiske Dage har lidt et stort Skaar.

 

Sort uniformering med pistol

Denne nye organisation blev overdraget til Overløjtnant Larsen. De begyndte deres virksomhed i foråret 1944. Dens medlemmer patruljerede bevæbnede med pistoler og iført sorte uniformer på gaderne om natten for at beskytte vigtige virksomheder og våge over førende tyskers sikkerhed. I alt meldte der sig 500 til tjeneste. Men kun 150 – 200 blev taget i brug og fik udrustning. Egentlig fik Deutscher Selbstschutz ikke den store betydning.

 

Den tyske erhvervsorganisation

Af de andre tyske organisationer er det i hvert fald grund til at nævne en enkelt. De store arbejder, som den tyske Værnemagt satte i gang, betød økonomiske fordele for mange. Dette samarbejde blev sat i faste rammer. Det skete gennem en videreudvikling af de erhvervsorganisationer, der tidligere fandtes. I 1940 fik det form i Liefergemeinschaft der Deutschen Beruftsgruppen in Nordschleswig.

 

Arbejdet fordelt blandt medlemmerne

Denne organisation havde i begyndelsen af 1941 1.800 medlemmer. Og omfanget var ca. 95 pct. af de tysksindede håndværkere og 90 pct. af de tyske købmænd. Denne organisation fik fortrinsret, når der skulle arbejdes for den tyske Værnemagt. Arbejdet blev fordelt blandt medlemmerne. Og det var ikke kun arbejde i Sønderjylland, der blev fordelt.

 

Tildeling af råstoffer

At være medlem af denne organisation betød også fordele ved tildeling af råstoffer. Flere af de førende tyskere tjente enorme summer. Nationalbanken har således betalt 28 mill. Kroner til Beruftsgruppen. Nu var der også nogle dansksindede, der lod sig lokke af en hurtig fortjeneste.

 

Schatzamt

Afgiften fra Beruftsgruppen og andre clearingpenge blev samlet i det såkaldte Schatzamt i Aabenraa. Her fordelte bankdirektør Petersen pengene til de tyske organisationer. Blandt andet blev der fordelt 6 – 7 millioner kroner til det tyske arbejde. Og så blev der også brugt en del penge til tysk skolebyggeri. En del penge blev brugt til at fremme tysk kultur.

 

Dansk Samfund

Den danske befolkning så med frygt på denne udvikling. Derfor dannedes Dansk Samfund. I løbet af 2 – 3 måneder havde man samlet op mod 70.000 medlemmer. Den første opgave var at sørge for, at den rigtige oplysning om de politiske forhold kom ud til befolkningen. Der hvor foreningslivet var svagest, sørgede man for, at der blev holdt møder. Nogle steder tog man sig også af de sociale opgaver, som uddeling af tøj, bespisning af fattige familier, tøjuddeling m.m. Man afholdte også diverse kurser, blandt andet på Rødding Højskole.

 

Sønderjyder taget som gidsler

Folkestrejken i 1943 bredte sig også til de sønderjyske byer. Den 29 august blev 10 sønderjyder arresteret som gidsler, og dagen efter, yderligere 2. Tyskerne påstod, at det ikke havde nået med gidsler at gøre. Men i den skriftlige arrestordre som de anholdte havde fået i Tønder Amt:

Sie sind als Geissel vorläufig verhaftet.

I Haderslev gjorde den kommanderende officer at fangerne som gidsler var ansvarlige for, hvad der skete i landsdelen.

Men den 12. september blev de 12 sønderjyder løsladt på foranledning af Jens Møller.

 

Stor risiko for Modstandsbevægelsen

Det aktive modstandsarbejde måtte udøves under stor risiko, som mange hjemmetyskernes tilstedeværelse og indstilling betød. Det begyndte med illegale blade, men udviklede sig efterhånden. Men denne del af historien har vi været inde på i tidligere artikler.

 

Mange vendte ikke hjem

Sønderjyske politimestre blev arresteret. Betjente og gendarmer blev også arresteret. Mange blev sendt til KZ – lejrer, og mange vendte aldrig hjem. Jens Møller forsøgte forgæves at få alle disse frigivet. De ledende tyske officerer med undtagelse af Werner Best var efterhånden trætte af ham. Nogle af dem kaldte ham for Rettungsdienst Möller.

 

Fængslinger, deportationer og drab

En proteststrejke i Padborg bredte sig til andre sønderjyske byer. Det var grænser for, hvad man ville finde sig i. Stor opsigt vakte det også, da tyskerne sprængte Landbohjemmet i Vedsted i luften.

I tiden lige før og efter besættelsen skete der mange mystiske og forfærdelige ting i Sønderjylland. Fængslinger, deportationer og drab hørte til dagens orden.

 

Kilde: Se

• Litteratur Besættelsestiden A – L
• Litteratur Besættelsestiden M – Å
• Litteratur Sønderjylland (under udarbejdelse)

 

Hvis du vil vide mere: FB Dengang og www.dengang.dk indeholder 118 artikler fra besættelsestiden, herunder

• Samarbejde med Besættelsesmagten
• De Danske Nazister
• Modstand i Tinglev
• Det mystiske mord ved grænsen
• Dødsdømte fra Tønder
• En frihedskæmper fra Tønder
• Jens Møller – en folkefører/forfører i Sønderjylland
• Modstand og sabotage i Sønderjylland
• Det Tyske Mindretal
• Mindretal i Brændpunktet
• Modstand i Kolding
• Opgøret efter 1945
• Sheriffen fra Tinglev
• Fritz, Nazister og et kartotek
• Fritz Clausen, lægen fra Aabenraa
• Modstandsbevægelsen i Aabenraa
• Sabotage i Aabenraa
• Dramaet ved Viadukten
• Frøslevlejren
• Faarhuslejren
• KZ – lejr Ladelund
• Den Sønderjyske Efterretningstjeneste
• To skæbner i Kiskelund
• Nazister i Tønder
• Obersten fra Tønder
• Tønder under Besættelsen
• Tønder – Maj 1945 og mange flere