Folkestrejken 1944 havde alvorlige følger på Nørrebro. Beboerne ville ikke finde sig i tyskernes massive undertrykkelse. De gjorde oprør. De såkaldte tyskervenlige butikker blev plyndret og afbrændt. Tyskerne svarede igen.

 

Det kogte på Nørrebro

Særlig ni dage i sommeren 1944 betød mange dræbte på Nørrebro. Bydelen kogte i dobbelt forstand. Temperaturen nærmede sig 25 – 30 grader.

Der var indført udgangsforbud efter kl. 20. Det ville Nørrebros borgere ikke finde sig i. Land og Folk skrev:

Hvis Dr. Best tror, at danske arbejdere uden at kny først arbejder 8 – 10 timer for tyskerne for derefter i drønende sommerhede at lade sig indespærre kl. 20, så må han tro om igen.

 

Det var det danske politis opgave, at få folk ind i deres lejligheder. Men efterhånden bredte Folkestrejken sig. Særlig på Nørrebro ville folk ikke finde sig i tyskernes undertrykkelse.

 

Den 26. juni

Lidt før kl. 21 den 26. juni tændte folk bål i Rantzausgade. Politiet kom til, men blev mødt med stenkast og ukvemsord. Efterhånden samlede der sig en større folkemængde. Kort tid efter kørte tysk militærpoliti gennem gaden og skød med maskinpistol mod mængden for at håndhæve forbuddet mod forsamlinger på gaden.

Uroen bredte sig. Kl. 22 sprang en bombe på Blågårds Plads.

 

Schalburg – folk var nu kommet på banen. De skød mod folk på Jagtvej, hvor der også var tændt bål. Ved halvtolv – tiden var der livlig skyderi i Rantzausgade og på Åboulevarden. Adskillige var blevet ramt. En telefondame blev skudt gennem halsen.

 

Den 27. juni

Næste dag havde Folkestrejken bredt sig. I Ryesgade kørte en tysk bil rundt og skød efter folk. I Baggesensgade blev en kvinde dræbt og tre andre personer såret efter skud fra en tysk patrulje.

 

Den 28. juni blev tre danskere dræbt og 18 såret på Nørrebro.

 

Tyskerne gik nu med til at spærretiden blev udskudt til kl. 23, men andre ting fik folk på barrikaderne. I morgenaviserne den 30. juni kunne man læse, at 8 medlemmer af den berømte Hvidstens – gruppe var blevet henrettet dagen forinden.

 

Barrikader på Nørrebrogade

Sporvognspersonalet nedlagde arbejdet. Og klokken 10 blev hele togdriften indstillet. Ved ni – tiden var der allerede masser af mennesker på Nørrebrogade. En time efter begyndte man at lave barrikader. Arbejdsvogne, sten og andet materiale blev brugt. Røde papirflag med hammer og sejl blev dog beslaglagt af dansk politi.

Også kommunens store redskabsvogn, der stod på Blågårds Plads blev hentet til Nørrebrogade. Den blev væltet om på siden og brugt til barrikade.

 

Ved Fælledvejens Politistation stod udrykningsvogne parat. Politiet var trukket i kampuniform.

 

En mand blev overfaldet. Åbenbart var han stikker.  Der blev med al kraft smadret sten mod hans hoved. Tyskervenlige butikker blev plyndret. I Rantzausgade gik det ud over en slagterforretning tilhørende Trebbien. Spegepølser, pålæg og kødvarer blev plyndret.

 

Varehuset Buldog plyndres og afbrændes

Bryde Nielsens store varehus, Buldog blev plyndret og sat i brand. Man kaldte varehuset for en Nazi – rede. Branden blev omfattende og havde allerede fat i en beboelsesejendom på Ravnsborggade. Men forsamlingen nægtede brandvæsnet adgang.

 

Politiet kæmpede for at redde, hvad der kunne reddes, men måtte opgive, da Schalburg – folk pludselig skød mod mængden. Under denne aktion dræbtes fem mennesker.

 

Mange butikker gik op i lys lue. Det gjaldt blandt andet for Stjernesko, Nørrebrogade 56, Palsbøls Konfektionsfabrik Stengade 38, Lysdahls Konfektionsfabrik Korsgade 16 og mange flere. Også under disse aktioner skød Schalburg – Korpset, Nørrebro – borgere.

 

Ved 18 – tiden kom en hestevogn uden hest fra Griffenfeldtsgade med masser af halmballer, som der blev sat ild til. De brændende baller rullede hen ad Nørrebrogade.

 

Eksplosion

Pludselig lød et voldsomt brag. En dreng hoppede rundt med et ordentligt hul i låret, hvorfra der hang kødtrevler, blodet væltede ud. Ude midt på Nørrebrogade lå en ung mand og svømmede i sit blod. Han var revet i stykker af eksplosionen.

På modsatte gadehjørne lå en kvinde og to – tre mænd gennemvædet af blod. Deres kroppe, arme og ben var gennemskåret af splinter.

 

Tyskerne skyder ned ad Nørrebrogade

Tyskerne opstillede kanoner, der kunne skyde ned ad Nørrebrogade. Vidner berettede om 12 – 20 dræbte og sårede.

 

Fra politiets døgnrapport dengang, kan man læse følgende:

 Der var i de følgende timer stærk røre i kredsen og pøbelen øvede hærværk og plyndring her og der. Tyskerne kørte rundt i gaden og skød stærkt – navnlig i kvarteret omkring Griffenfeldtsgade. Kredsens udsendte civilpatruljer berettede, at der hyppigt lød skrig og råb fra sårede personer og politimændene måtte gentagende gange søge dækning for ikke at blive ramt af kuglerne, som for pibende og hvislende gennem gaderne.

 

Klokken 21 var der hærværk på Stella Nova, Nørrebrogade 32. Inventaret var slæbt ud på gaden. Menneskemængden forsvandt, da tyskerne åbnede ild.

 

En 29 – årig mekaniker blev fulgt op af trappen i Nørrebrogade 29, Hvor en tysk soldat dræbte vedkommende og stjal en tegnebog indeholdende 600 kr.

 

Mange indbyggere på Nørrebro havde søgt tilflugt i kolonihaver eller hos bekendte uden for byen.

 

Dagen begynder stille

Lørdag morgen, den 1. juli var der stille på Nørrebro. Måske var det for stille.

Allerede kl. 6.20 var tyske patruljer i aktion på Nørrebro. Almindelige forbipasserende blev holdt op af tyske soldater og tvunget til at fjerne de barrikader, som var blevet bygget om fredagen.

 

Under sammenstød med tyske soldater blev en mand skudt og dræbt ud foran Nørrebrogade 182.

 

Manden, der gik efter mælk

På Fælledvej tilbød Edmund Holmgodt Jensen nogle kvinder at hente mælk til deres småbørn. De turde ikke selv. De stod i porten, Fælledvej 15. De skulle have krydset gaden for at hente mælken på det kommunale udleveringssted, Fælledvej 12.

I politirapporten stod der:

 Han bragte straks denne ædelmodige beslutning til udførelse og gik straks tværs over gaden, men ankommet til porten i nr. 12, blev han indhentet af en tysk soldat, der skød ham med sin pistol, så han segnede død om i porten.

 

Flere forbipasserende blev såret af tyskernes kugler, bl.a. en uniformeret brandmester på vej hjem fra endt tjeneste på Fælledvejens Brandstation.

En mand blev ramt af et projektil, således at hans underansigt fuldstændig blev afrevet.

 

En dræbt og en alvorlig såret

Senere opstillede tyskerne en kanon for enden af Smedegade. Løbet pegede mod beboelsesejendommen Thorupsgade 15. da kanonen blev affyret, sprængte projektilet et stort hul i ejendommens facade, og dræbte en beboer, der boede på 2. sal.

 

Klokken 10.40 blev en kvinde i Smedegade 14 B 4. sal alvorlig såret. Hendes forbrydelse var, at hun havde stået ved vinduet og iagttaget et par tyske soldater. Det blev for meget for dem, så de skød hende.

 

Hensynsløs skyderi

I løbet af formiddagen havde tyskerne opstillet kanoner blandt andet på Nørrebrogade, Skt. Hans Torv og Blågårdsgade. Samtidig kørte sværtbevæbnede militærpatruljer skydende gennem Nørrebro.

 

Politietbrugte ikke mere afdæmpende ord i sine politirapporter:

 Skydningen, der påbegyndtes i de første formiddagstimer, måtte efter danske begreber karakteriseres som meget hensynsløs.

 

Plyndringer og brand

Denne lørdag lignede Nørrebro en krigsskueplads. Talrige bål og barrikader opstod alle steder. Overalt var brostenene brudt op. I Palsbøls Skrædderfirma i Stengade var der antændt en brand. En masse tyske uniformer var slæbt ud på vejen, hvor de var nedtrampet og revet i stumper og stykker.

 

Klokken 12 skred tyskerne til at indføre militær undtagelsestilstand. Efter kl. 23 ville der uden varsel blive skudt på enkeltpersoner.

 

Klokken 13 meldtes der plyndring og hærværk i Buldogs Blomsterforretning, Klokken 15 var det Buldogs Cafe, det gik ud over. Cykelforretningen, Korsgade 7 og Bagerforretningen, Wesselgade 2 blev udsat for plyndring og brandattentat.

 

Schalburg skyder stadig løs

Den 2. juli havde folk travlt med at hente morgenbrød. Politiet advarede mod at stå i kø. De tyske militærfolk holdt igen, men det gjorde Schalburg – folkene ikke. De følte en sand fornøjelse i den tildelte værnemagtstjeneste i deres menneskejagt.

 

Den 3. juli kørte tyske patruljer rundt, men de undlod at skyde.

De hede dage i København havde da kostet 87 dræbte og 664 sårede. En stor del af disse var fra Nørrebro.

 

Likvidering har følger

En alvorlig episode fandt sted den 7. august ud for det nedbrændte varehus Buldog på Nørrebrogade. Den tidligere politibetjent Sustmann Ment blev likvideret i en linje 16. Han blev dræbt med et pistolskud i direkte i nakken. Den dræbte var medlem af DNSAP. Han arbejde for det tyske sikkerhedspoliti og boede på Jagtvej.

 

Lederen af det tyske sikkerhedspoliti SS Standartenführer Bovensiepen krævede en hævnaktion for likvideringen. Det skete så dagen efter med nedskydningen af 11 danskere i tysk fangenskab på landevejen ved Osted mellem Roskilde og Ringsted.

 

Kilde: Se på www.dengang.dk

• Litteratur Besættelsestiden A – L
• Litteratur Besættelsestiden M – Å
• Litteratur Nørrebro

 

www.dengang.dk og FB Dengang indeholder 118 artikler fra Besættelsestiden.