Det er ikke hver dag, der udkommer en Lokalhistorisk bog på Nørrebro. Det hører desværre til sjældenhederne. Men for os, der elsker Nørrebros historie, er denne bog nærmest en guldgrube. En flot ”gavebog” i A 4 format er blevet til efter to års ”værtshusbesøg” Vi møder skæbner og finurlige historier i Nørrebros værtshusmiljø. Vi kan næsten lugte værtshuset, når vi ser de skønne fotos, der beskriver en kultur, der er ved at uddø. Dette er så forsøg på en anmeldelse, men som sædvanlig har undertegnede svært ved at begrænse sig.

 

Gik glip af et kram

Undertegnede glemte at komme til receptionen, da bogen Bag de gule gardiner udkom. Man kunne, hvis man havde bidraget økonomisk til bogens udgivelse komme og få en kold øl og en krammer af forfatteren.

Desværre nåede undertegnede ikke dette. Bidraget herfra var dog ikke af økonomisk art.

 

En indsamling blev sat i gang

De er dyrt at udgive bøger. De allerfleste forlag satser på det sikre. Ofte har man indtryk af, at bogudgivelser er beregnende med et stort afkast for øje. Forfattere skal mange gange selv have pengene op af lommen for at udgive bøger. Og for at starte dette projekt skulle det først engang 25.000 kr. på bordet. Og det er sket gennem en indsamling på de sociale medier. Og det lykkedes – nu er bogen her. Bogen om liv og skæbner på Nørrebros Værtshuse. Sådan en indsamling hedder hvis nok crowfonding. På FB – Gruppe Nørrebro Handelsforening og Dengang har vi bakket op om indsamlingen.

 

Et spændende forlag

Forfatteren, Luna Signe Hørdum Nielsen fandt Nordstrøms Forlag. Dette forlag er ikke bange for at udgive den smalle litteratur. Her er udgivet andre fantastiske bøger, der afdækker dele af den danske kultur som er ved at forsvinde. Det er udgivelser om tatoveringer, om dansk porno, og om mad som vor mormor lavede den. Ja og så er det også den meget solgte bog om cykler på Nørrebro. Det sidstnævnte er så en kultur, der er i fremgang.

 

Et afgangsprojekt i bogform

Egentlig fik Luna den gode ide, at udgive sit afgangsprojekt fra 2012 i bogform til glæde for os andre. Det var et projekt fra Projektakademiet Imagine Nørrebro. Og for hende er en drøm gået i opfyldelse. Nu er den så ude i bogladerne. Det er så vores opgave derude, at videreformidle den til kunderne.

 

Et miljø, der er ved at uddø

Det er altid fantastisk når der udkommer en lokalhistorisk bog som også er en kulturperle af et miljø, som er på vej til at uddø. Og hvor er det dejligt, at vi også får en beskrivelse af det upolerede og det skæve. Vores samfund er efterhånden ved at være for poleret.

Bogen har da også i den grad fået opmærksomhed i diverse medier. Måske ender det med at det bliver en bestseller.

 

To års værtshusbesøg

Over to år besøgte Luna de ydmyge steder på Nørrebro. Hun har drukket øl og kaffe og forsøgt at indfange den særlige værtshusstemning. De fotos, der hang på opslagstavlerne på værtshusene fik hun lov til at bruge. Også skuffer og fotoalbums er blevet åbnet for forfatteren. Hun har beskrevet anekdoter og menneskeliv på Nørrebro.

Hvordan ser det ud på værtshuset kl. 11 om morgenen, ja det får vi indblik i her i bogen. Luna er lige som os andre fascineret af Nørrebros historie. Og når man sidder på et værtshus får man ofte kontakt med de skøreste personer. Det er sket, at Luna er kommet til at sætte sig på en af stamgæsternes stole. Det gør man så kun en gang.

 

Miljøet beskrevet indefra

Hendes mål var at beskrive miljøet indefra. Og det tog også sin tid inden hun blev accepteret rundt på De Brune Værtshuse. Mange synes, at det var underligt. De kiggede meget, men sagde ingenting.

Luna ville beskrive værtshusene på en anden måde. Det måtte ikke være overfladisk, og hun skulle selv have oplevelsen. Hendes tålmodighed og for den sags skyld også værtshus – gæsternes tålmodighed har givet et helt unikt indblik i Nørrebros brune værtshuse. Oplevelsen har været grænseoverskridende for forfatteren. Folk er kommet ind under hendes hud. Det er blevet en nostalgisk rejse i et meget dansk og Nørrebros fænomen. Til tider har det været hårdt, at sidde og kigge på, at folk har været hårde ved sig selv.

 

Unikt indblik

Personlige fortællinger og finurlige portrætter fra et miljø, hvor folk ikke er ligeglade for hinanden giver et særpræget og unikt indblik i livet bag de gule gardiner. Men her finder man også et trygt rum, hvor man kan være sig selv. Man har indtryk af, at værten er en slags socialrådgiver som ikke er blind for at give et kram, og spørge, hvordan man har det. Undertegnede mindes også kunder, der bare kommer ind i butikken og siger Hej. Uden at købe noget. Desværre har man ikke altid til at høre på deres sorger, bekymringer eller glæder.

 

Lugt af tobaksrøg og pissoirkugler

Til tider oplever vi i bogen en tidslomme, hvor man gemmer sig for verden. Vi finder røggule vægge med dansktop på jukeboksen. Vi får et pragtfuldt øjebliksbillede fra et stykke dansk kulturarv, der er ved at forsvinde. Til tider kan historierne på Nørrebros brune værtshuse være rå, men samtidig hjertelig.

Vi kan næsten fornemme den helt særlige lugt eller duft af tobaksrøg og pissoirkugler. Luften er tyk af utæmmet og balstyrisk uforudsigelighed. Her er plads til det overraskende og utilregnelige.

 

Spytbakke i hjørnet

Vi får også lige nogle af værtshusenes historie, blandt andet Heimdals historie. Her skulle stå en telefonboks, som stadig skulle virke. Her kunne man så ringe og få kaldt sin ølsløve ægtefælde hjem. I hjørnet på en af Nørrebros ældste værtshuse er der sand på gulvet og spytbakke i hjørnet.

 

Trængt på Økonomien

Man kan sige at værtshuse måske er lige så hårdt ramte som butikker. De er trængt på økonomien og lukker. Begge er truet af byfornyelse og beboersammensætning. Værtshusene ændrer karakter. Men inden det helt sker, er det lykkedes for Luna at give os et indblik i en verden, hvor uforløste drømme skyldes ned med øl, smil, kaffe og sjusser. Den kolde øl, snapsen og raflebægeret bliver skiftet ud med en Cappuccino, et spil backgammon og måske en pastis.

Kaffebarer, vinbarer og specielle ølbarer, der serverer specialøl fra mikrobryggerier vinder i den grad frem.

 

Far drak pengene op

Værtshusene har også rummet tragedier, når folk gik i hundene og drak lønnen op. Forskellige virksomheder, der havde mange arbejdere ansat, satsede også på beværtninger. Det gav så en ekstra indtægt til fabriksejerne. På et tidspunkt blev lønnen også udbetalt på værtshusene. Men det var så ikke altid, at far så kom hjem med pengene. Drikfældigheden var stor på Nørrebro. Der var oceaner af værtshuse og kælderbeværtninger. Op til lønningsdag var der altid skænderier og slagsmål. Den billige brændevin hørte til dagens fornødenheder.

Børnene morede sig, når den tykke betjent med blank poleret hjelm og lang frakke hentede en fulderik på en af byens værtshuse.

 

Pigerne i Grams Have

Jo der var skam masser af afholdsforeninger på Nørrebro dengang. Og også kirkerne forsøgte at rette op på dette forfald. Masser af historiske anekdoter knytter sig til byens værtshuse. Således var det Grams Have på hjørnet af Nørrebrogade/Fælledvej. Her havde en afdanket kaptajn Gram indrettet et stort forlystelsessted. Han skulle efter sigende have haft fire smukke døtre. Disse sad så hver eftermiddag på stedet sammen med gartnerenke Hansens to døtre, Marie og Emilie og ventede på Ridderen af Nørrebro, forfatteren Christian Winther. Men det var den 19 årige Marie, der løb af med Ridderen.

 

Mennesker i høje regioner

I en gammel beskrivelse forlyder det:

Om sommeren søger Håndværks – og Kjældermanden og unge Burscher til værtshuse på Vester – og Nørrebro om søndagen når Vejret føjer, vrimler det Sommeren igjennem paa disse Steder med pyntede Mandfolk og Fruentimmere, som ved Keglespil, Musik og Dans nyde Livet med Fryd og Gammen, som Mennesker i høje Regioner, intet kunne gjøre om.

Masser af smugkroer var der. Den mest berømte var nok den på Kapelvej 7 A. Det var hos barbermaleren. Enlig var der barbersalon, men så mangen et glas er blev skænket her.

 

De snød med øllet

Den meste berømte af alle kroer var jo nok Lygten Kro, hvor man snød med deres øl. På vejen ind til byen lå det ene forlystelsessted efter det andet. Jo de handlende til og fra byen skulle ikke ankomme eller forlade byen, tørstig.

 

Der var gang i den – på Nørrebro

I 1965 var 123 udskænkningssteder på Nørrebro. Wandy Tvorek spillede på Zillertal. Det var direkte transmission fra Zigøjnerhallen. Og første gang saxofonen lød i hovedstaden, ja det var i Danas Have. Stedet blev også kaldt Dødens Pølse. Her holdt Nørrebro Handelsforening deres bestyrelsesmøder, men smørrebrødet var for dårlig. Og der var ikke ordentlig udluftning til cigarerne. I dag har bestyrelsesmedlemmer i Nørrebro Handelsforeningikke råd til at ryge cigarer. Man foretrak til Aahuset. Ja vi havde også Heidelberg, Tyroler – kroen, Resi og alle de andre.

 

Da undertegnede blev smidt ud

Vi har vel alle vores favorit – værtshuse på Nørrebro. Undertegnede foretrak engang Cafe Runddelen og Lille Peter. På sidstnævnte sted traf vi altid Anne Braad med hund. Det var hyggeligt. Men engang da Henning og undertegnede efter et møde i kvarterløft i den grad udsatte gæsterne for vores sangstemmer, blev vi smidt ud.

Vi gik hvis lidt for vidt i vores anmeldelse af Lunas pragtfulde bog. Vi kan tydelig fornemme, hvor Lunas favorit – værtshus ligger.

 

En pragtfuld bog

Ja Bag de gule gardiner er nærmest blevet en gavebog i A4 – format og på ca. 240 sider. Et stort tillykke til Luna for hendes pragtfulde bog. Hvor var det herligt at hun og hendes forelægger turde. Køb den.

 

Luna Signe Hørdum Nielsen

Bag de gule gardiner – Liv og skæbner på Nørrebros Værtshuse

Nordstrøms Forlag.