Det er sjældent at historiebøgerne beskæftiger sig med den periode, hvor sønderjyske borgere gjorde oprør, fordi de ikke fik nok mad. De store fjender var herremænd og købmænd. Bønder, karle, kådnere og Inderste og især skibstømrer stod sammen. Vi beretter om dramatiske episoder fra Ballum, Schackenborg, Trøjborg, Aabenraa, Haderslev, Flensborg, Løjt, Tønder, Ribe m.m. Myndighederne slog hårdt ned på oprørerne uden at løse korn – og sult – problemerne.

 

Sociale spændinger

Det var stor forskel på rig og fattig, også dengang. Adelsmanden og bonden havde ikke meget at tale om. Mange følte sig forulempet. Der var masser af stærk social spænding som man bare ikke kan se i historiebøgerne. En gang imellem kom kom uretfærdigheden i kog. Det gav sig udslag i oprør og demonstrationer, ja endog i vold. Et bondeoprør i 1670 endte med et optog til København. Det var bønder under Schackenborg, der følte sig magtesløse (se artiklen Oprør i Møgeltønder).

 

Dramatisk episode i Aabenraa

Bønderne tog altid karlenes parti med godsejerne eller amtmandens udsendinge . Man reagerede voldsomt over for overgreb fra herremændenes side i Sønderjylland. I 1755 sendte godsejer Lange til Rødkilde sin fuldmægtig afsted for at hente to af sine stavnsbundne karle, som opholdt sig i Aabenraa og Løjt. Karlen var af de udsendte folk ført til Aabenraa. Men næste morgen skete følgende ifølge et brev som Lange selv sendte til Amtmanden:

• Næste morgen sammenrotter sig en mængde af Løjt sogns beboere eller unge karle, som besætter portene for Apenrade, hvor de vidste mine folk skulle ud af, mens en del af komplottet strejfede om i byen at opsøge mine folk, og da de derom havde fået kundskab, samler de sig udenfor logementet, efter beretning 80 i tallet og indfalder derpå samtidig med et med fyrighed både af port og døre og oversvømmer huset og gården med økser og andet gevær, gør alarm, bryder døren op med magt og heftighed, og da en af mine folk ville holde på karlen….sætter en af komplottet sin økse for panden, sigende, dersom han ikke straks slap og uden hinder lod
  drengen fare, skulle den sidde fast i hans hjerne.

Karlen slap væk. En klage til Amtmanden blev afvist af formelle grunde. Man kunne så få den fornemmelse at Amtmanden var på bøndernes side, men det havde nok noget at gøre med Nørrejysk arbejdskraft kontra Sønderjysk arbejdskraft.

 

Ballade ved afskibning

I tiden før Den Franske Revolution skete der også en episode i Aabenraa den 2. oktober 1782. Tømrer og andre håndværkere ville tvinge en skipper til at sælge noget smør, som var beregnet til København og derfra videre til Vestindien.

Der fandt forskellige forhandlinger sted mellem håndværkere på den ene side og amtmand og borgmester på den anden side. Der blev stillet krav om konfiskation af smørret. Kravene blev dog ikke efterkommet. Den 12. november kom skipperen tilbage fra København. Da kom der atter til uroligheder. En af skibstømrerne blev anholdt, og bragt til detentionen, den såkaldte Bürgerhorsam. Tømrerne demonstrerede derefter foran borgmesterens hus og forlangte den pågældende sat på fri fod, hvilket også skete.

Efter at skipperen havde klaget til Tyske Kancelli, blev der rejst sag mod de implicerede, og det endte med, at kancelliet indstillede til kongen, at de skyldige blev straffet med mindre fængselsstraffe, bl.a. fem dages fængsel til oldermændene. I 1780erne forekom der også en del uroligheder på øerne Før og Amrum.

 

Nærmere den store verden

Den franske Revolution gik ikke Sønderjylland ram forbi. På en måde var det et afkrog af monarkiet, men hertugdømmet var også nærmere den store verden med den brand, som lighedens og frihedens evangelium havde tændt i den vestlige kulturverden. Aabenraa – amtmanden, von Schmettaus udtalte:

• Men saadan var nu den Folkeaand, Den Franske Revolution udbredte.

I det ellers fredelige Ærøskøbing blev der udtalt, at her skulle det gå langt vildere til end i Frankrig og England. Endvidere blev det sagt til By-tjeneren, at at man snart skulle blive færdig med soldaterne. Det var i 1794, hvor de lokale var utilfredse med de økonomiske forhold.

Revolutionen i Frankrig betød højere priser og mere velstand for bønderne, men sult, nød og elendighed for den store flok af Småhus – mænd.

 

Ballade på Schackenborg

Det store oprør efter den franske revolution fandt sted i Tønder Amt den 13. februar 1790. Samme dag havde administrator Holm på Schackenborg udsendt følgende beretning om begivenhederne:

• Her har i Dag været et meget uroligt Optog, som foranlediger, at én Estafette afgaar till København og Gud give det icke maa have vildere Følger.
• Nogle hundrede Mennisker af Søefolck, Huusmænd og Inderster have været hos Hr. Greven og forlangt Udførselen af Korn forbuden, samt nogle Skibe, som nu lades, forhindred at gaae bort. De ere efter at de fick Fortrøstning om, Sagen skulde blive forestilt, gangne till Tønder, hvor deres Antall vell er stegen till 1000de. Ruugen koster allerede imod 5 Dl. Tønden og bliver Udførselen ved, vill der virckelig blive Mangell.

 

Regeringen forstod alvoren

Demonstrationerne, der omfattede kådnere i Højer, Daler, Ballum, Emmerlev, Hjerpsted og Skast havde i en ansøgning gjort gældende, at manglen på korn skyldtes, at

• Købmændende og Landprangerne over den hele Egn haver opkøbt alle slags Kornvarer og allerede begyndt at bortføre og udskibe det til fremmede lande saasom Frankrig og andre Steder.

Regeringen forstod også alvoren. Kongelig statholder, prins Carl af Hessen, kronprinsens onkel og svigerfar fik ordre til at foretage en undersøgelse. Også dette har Holm kommenteret. Han slutter med ordene:

• Gud være lovet, at alting hidtill er gaaet af uden nogen Voldsomhed eller Uorden. Den allerhøyeste benare Land og Riiget for Fremtiden, at icke Oprørsaanden skulde blive almindelig

 

80 dragoner i Tønder

Prins Carl nedsatte en kommission på tre mand, bestående af amtmændene Bertouch og Urne (Tønder og Ribe) og Grev Shack. Den havde til opgave at undersøge kornspørgsmålet og finde ophavsmændene til urolighederne. Af deres undersøgelser fremgik det, at hovedmændene var Jacob Winter i Stokkebro, Hans Fr. Paulsen i Hjerpsted samt Hans Post fra Ballum, der dog flygtede. De to førstnævnte blev arresteret, men først den 6. og 9. marts efter at der var ankommet 80 dragoner til Tønder. De førtes til Rendsborg Fæstning. Og de slap forholdsvis billig med 12 uger til den ene og 14 dage til den anden.

 

Urolighederne var ikke ophørt

Egnen vest for Tønder var uden tvivl det største urocenter i disse år, men man mødte også bevægelser andre steder. Men den 13. december 1794 skrev amtmand Møsting i Haderslev til Johan Bülow, at nu var alle uroligheder ophørt.

 

Ballade i Ribe

Allerede året efter, var det galt igen. Og det var igen ude vest på, det startede. I  Ribe kom der i marts og april til opløb på grund af manglende rug. Man forsøgte at få militæret over på deres side, men det mislykkedes. Men så henvendte man sig til husmændene i Lustrup og Seem, for at få disse til at komme til byen i store flokke.

Sammen med borgerne holdt de vagt ved købmændenes korn. På voldelig måde forhindrede man, at rugen blev udskibet. Både borgeradjudanten, en borgerkorporal samt birkedommer Niels Olsen var involveret i sagen.

Fra myndighedernes side slog man hårdt ned. 38 mand blev anklaget. Ved en højesteretsdom, der blev afsagt i 1800, dømtes 3 mænd til seks måneders fæstningsarbejde, 5 stk. til tre
måneder af samme skuffe og endelig måtte 2 stk. 8 dage i fængsel. Birkedommeren måtte betale 100 rd. til de fattige.

 

Ballade i Ballum

Omtrent samtidig var der atter uro på Tønder – egnen, hvor 40 husmænd fra Ballum den 31. marts havde opløb foran birkedommeren. Oprørerne stillede krav om forbud mod udførsel
af smør, flæsk og andre fødevarer. Birkefoged Arentzen gik med til et forbud, men kun ind til, der var indhentet højere ordrer. Men overinspektør Holm ophævede forbuddet samme dag. Efter hans mening var det ulovligt. Sagen blev indberettet til Danske Kancelli. Men da der ikke var udøvet vold slap de skyldige med en alvorlig irettesættelse.

 

Dige-arbejdere laver oprør

Flere byer havde anmodet om eksportforbud. Som begrundelse havde man anført kornspærringer i andre lande. Rentekammeret anmodede kongen om eksportforbud, og dette blev iværksat. Men det kunne dog ikke hindre uroligheder. I maj kom der til uroligheder, idet 300 – 500 dige-arbejdere fra Faaretoft i Tønder Amt samt ved Ockholm i Bredsted Amt lod fire skibe undersøge. Grunden til dette var, at der i den forgangne tid var blevet foretaget store opkøb af rug, formentlig til Altona, hvor priserne var steget stærkt.

Da demonstranterne fik at vide, at befragteren, ejeren af Vadgaard, også havde opkøbt rug, begav de sig til denne og tvang ham til at betale en bod på 50 rd. Og love at levere de 150 td. rug i Faaretoft til en pris af 4 rd. pr. td.

Fra Overrettens side var man ivrig efter at få dige-arbejdet gennemført, og fik derfor Kancelliet til at lade arbejderne slippe med en alvorlig advarsel, idet der blev anerkendt, at der virkelig havde været grund til uro.

 

Uroligheder i Flensborg

Uroligheder i Flensborg fik en endnu mere dyster karakter. Den 1. juni 1795 stillede skibstømrerne krav om, at få brød i stedet for penge. Byens daglejere sluttede sig til dem, og sammen
mødte de op på Rådhuset.

Demonstranterne forsøgte også at få gennemført maksimalpriser på  kød, smør og flæsk. Magistraten lovede at få fastsat brød  – og kødtakster.

I en skrivelse som ritmester Hedemann, den lokale kommandant sendte til statholderen udtalte han, at man efter hans mening kunne komme langt overfor urostifterne med det gode, men deres krav var ikke billige. Købmændene, der egentlig var årsag til uroen forlangte, at man skulle gribe ind med magt.

Hedemann tog købmændenes parti og skrev samme dag til statholderen:

• Vi må have tropper så hurtigt som muligt, og så mange, som i hast kan bringes til veje, idet oprørernes tal er utroligt stort.

 

Et helt regiment

Og Statholderen tøvede ikke . Han sendte hele Det Slesvigske Infanteriregiment under kommando af oberstløjtnant von Wildenradt og 120 ryttere under ritmester von Backmann. Fra Rendsborg rekvirerede man 4 kanoner og 16.000 skarpe patroner. I Rendsborg holdt man desuden flere tropper klar.

Det tilkaldte militær rykkede ind kl. 9.30 om formiddagen den 5. juni. I de følgende dage gennemførtes omfattende arrestationer blandt urostifterne på forlangende af Magistraten. I alt 60 skibstømrer blev anholdt. Der var domme fra 1 – 8 års tugthus.

 

Ængstelse i Haderslev

Kort tid efter kom der også til tumultagtige scener i Haderslev på grund af de høje kornpriser. I et brev til prins Carl af Hessen gav amtmand Møsting udtryk for sin ængstelse.

 

Advarsel til beboerne

Den 11. september 1795 blev der udstedt et patent til Hertugdømmerne. Det var nødvendigt at give befolkningen her en advarsel og lægge en dæmper på deres urolige sind. Man opfordrede
befolkningen i stærke ord til ro og lydighed. Man truede ligeledes urostifterne med strenge straffe. Man måtte ikke henvende sig til forbudt virksomhed og selvtægt. Man skulle heller ikke lade sig forlede til fejltrin eller overtrædelser.

Man kan jo så undre sig, for grunden til at man lavede oprør var jo, at man ikke kunne få nok mad. Høsten i 1800 slog fejl, og der vare for hungersnød mange steder.

 

Problemer på Trøjborg

Den gamle herregård, Trøjborg blev på den tid ejet af Bendix Holst, en præstesøn fra Nybøl på Sundeved. Han havde i 1777 overtaget gården for en købesum af 74.000 rd. Han skulle af hovedgården og bøndergodset levere en del korn. Man søgte på forskellig måde at slippe fri eller få lempelser. Da rughøsten på egnen slog helt fejl, slap han med delvis at levere byg i stedet.

Amtmand Moltke i Ribe var ham dog ikke velvillig stemt, og beskyldte ham, der måske var den rigeste mand på egnen, at handle for egen vindings skyld.

 

Opfordring til oprør

Holst var en dygtig mand, men han forstod ikke at komme i et godt forhold til sine bønder. Hoveriet var blevet genindført. Og der skete nu ting og sager her vest på igen engang.

En af de første dage i december udsendtes i Tønder Amt og enklave – sognene sedler, der blev hængt op på alle døre, med følgende ordlyd:

 

• Gode Venner alle sammen
• Efterdi I samt og vi lider stor Nød og Mangel paa Korn, Smør samt Meer, det skeer af den Aarsag, at di forbandede mennesker, som køber det meget Korn at feede deres Stude med samt og at skibe det. Udskiben angaar die store Korn Puger i Tønder og andre adskillige meere, og di som fede deres Stude dermed, er navnlig Cancillie Raad Holst paa Troyborg, Hr. Detlefsen i Ballum samt og adskillige Bønder i Ballum Sogn, hvilke foraarsager den forskrækelig dyre Tid, og om det saa skal bortholde denne Fortgang, saa bliver det i det nye Aaar aldrig en Skippe tilkiøbs., derfor maa forfindes Raad, før det bliver for silde, ellers maa vi alle med hinanden ynkelig omkomme af Hunger og Nød.Det er det at disse grove Blodhunde tragter efter., derfor giøre eder reede alle sammen ingen undtagne, som er istand til at uddrage noget Gewærligegodt hvad heller det er Fint, Økse eller Stav og mødde ved Trøjborg præcis den 5. December 1800 Vester – Jylland……
• Tilsiges alle samtlige Kaadner og Lejefolk, at møde ved Trøjborg alle Mandfolk, ingen understaar sig at blive hjemme eller ikke at komme barhaandet, men beruste sig dog ikke skade
  nogen Mands Liv men sine fede Stude og Bygninger og det den 5te Septbr.(!)fra Nabo til anden i Sønder og Nør – Sejersleff.

 

Der fandtes også en tysk version af brevet, stilet til Viding Herreds beboere med cirka samme indhold. Mødestedet her var dog Kogsbøl. Det hedder her, at hvis man ikke møder

• so könntIhr uns erwarten den 6. December, og slutter:
• Wir müssen Rathe finden vor dem grossen Hunger.

 

En trussel mod Trøjborg

Det var en stærk trussel om at brænde Rantzaus stolte borg ned. Og hadet mod Holst har åbenbart været meget stærkt. Men fra myndighedernes side, blev der straks grebet ind. Embedsmændene på Schackenborg og amtmand Bertouch undersøgte sagen. De fandt ud af, at arnestedet til oprøret var i Sdr. Sejerslev i Emmerlev Sogn.

 

Protester fra Hjerpsted Sogn

Der kom dog ikke yderligere ud af eftersøgningen. Men kådnerne og indersterne i Hjerpsted Sogn henvendte sig til amtmanden i Tønder med en klage over, at Holst og hans efterlignere i Ballum fedede stude med byg. Det betød, at kornpriserne blev hevet i vejret. Man foreslog at landmanden skulle dyrke jorden i stedet for at dyrke spekulationshandel. Endvidere
fremsatte de ønsket om, at der i alle amter måtte blive oprettet kornmagasiner , så der derfra under dyrtid kunne udleveres korn. Klagen førte til et angreb fra Holst. Han fremhævede studefedningens betydning. Og angiveligt fik han lov til at fortsætte med dette.

De omtalte eksempler på oprøret i Sønderjylland handlede om, at få noget at spise. Men dengang som nu, var der forskel på folk.

 

Kilde: Se

• Litteratur Aabenraa
• Litteratur Tønder
• Litteratur Møgeltønder
• Litteratur Løjt
• Litteratur Sønderjylland (underudarbejdelse)
• Sønderjysk Månedsskrift
• Sønderjyske Årbøger

Hvis du vil vide mere:

• www.dengang.dk indeholder 1.779 artikler:

 

Under Sønderjylland (207 artikler)

• Enklaverne i Sønderjylland 1-2

 

Under Tønder (283 artikler):

• Bondeslægten fra Trøjborg
• Bondeslægten fra Trøjborg – endnu mere
• Digebyggeri i Tøndermarsken
• Hertugen af Tønder
• Møgeltønder – dengang
• Oprør i Møgeltønder
• Schackenborg i Møgeltønder
• Trøjborg Slot – nord for Tønder og mange flere artikler

Redigeret 23,-09. 2021