Over 400 danskere blev likvideret af modstandsbevægelsen. I forbindelse med en efterforskning omkring Padborg, dukkede der 4 – 5 andre mystiske dødsfald op, som ikke står på nogen liste. Kun 13 pct. af episoderne havde noget at gøre med stikkeri. En efterforskning blev aldrig foretaget. Der var heller ingen domstol, der bestemte. For som modstandsbevægelsen sagde: ”Det er ikke jura – det er krig”. En socialdemokratisk politiker sammenlignede det med en hekseproces.

 

Henvendelse fra læsere

For nogen tid siden fik vi her på redaktionen en henvendelse fra to personer fra Sønderjylland. Det drejede sig om et mord begået ved grænsen kort efter befrielsen. Familiemedlemmet havde fået en særdeles dårlig behandling af myndighederne. Vi gik ind i sagen. Der blev nægtet også registeradgang, vi klagede. Og det hjalp. Vi fik nu adgang til noget, der vil ændre historien på nogle afgørende punkter. Men vi fik også indblik i, at myndighederne også spillede ind og skjulte den sande historie.

 

Efterforskning fusket

Mange historiker har så kørt den skabelon, hver gang de har beskrevet episoden. De har nemlig skrevet den samme historie ud fra en skabelon. Samtaler med den dræbtes kone vidner desuden på, at der er sket omfattende snyd og bedrag under efterforskningen.

 

Sandheden kommer frem

Familiemedlemmerne har i hvert fald fået svar på nogle afgørende spørgsmål. Og vi andre er rystet over sandheden. Men den må du kære læser vente med.. At det nu er lukket for yderligere adgang til diverse registre, ja det siger noget om vores historieforskning, når det gælder tiden under og efter besættelsestiden. Men vi har sikret os, at sandheden kom frem på et eller andet tidspunkt her på siden.

 

Mange spørgsmål

       Asmus Jensen blev i den officielle version skudt under flugt over grænsen ind i Tyskland. Tre navngivne personer fra Den danske Brigade/Feltpolitiet har erkendt, at de var til stede. Han blev skudt på 100 meters afstand med en 9 mm revolver. Ganske godt gået af de brave mænd fra Den Danske Brigade, når man samtidig finder ud af at, han er skudt i en vinkel af 36 grader med to skud i hårgrænsen.

       Efterfølgende konstatere de, at han er død. Men de lod ham ligge.

       Asmus Jensen blev fundet halvanden måned efter, et stykke fra nedskydningsstedet.

       Den danske Brigade havde en efterlysnings – seddel med, da de kom til grænsen. Her stod Asmus Jensens navn ikke på. Det får os i første omgang til at spørge:

       Hvordan kan man ramme på over 100 meters afstand i en vinkel på 36 grader med en 9 mm pistol?

       Hvorfor dækker man over en episode, der rent teknisk ikke har kunnet finde sted?

       Hvorfor vil Den Danske Brigade ødelægge sit gode navn og ry på denne episode, der der dækker over noget andet? 

 

Efterforskningen er sket i samarbejde med familien. De har nu fået en hvis afklaring. Og offentligheden har gennem de trykte medier også krav på dette. Men grundet specielle forhold kan vi endnu ikke offentliggøre de 17 sider, vi allerede har nedfældet i sagen.

 

Kendskab til yderligere mord

Da vi nu var i gang med at forske i mystiske mord dukkede pludselig andre mord op. Så vidt vi kan bedømme er de ikke at finde på de gængse lister

 

       En mand i nærheden af Toftlund dør af et mystisk hjerteanfald i et fængsel i København (Det gjorde Frits Clausen også)

       En lærerinde fra Aabenraa bliver skudt under et møde i det Tyske Mindretal i Løgumkloster. To lokale skyder gennem et vindue

       Rygterne vil vide, at to stikkere bliver skudt på en strand i nærheden af Rinkenæs. Et par måneder senere driver de i land i nærheden af Kollund. De bliver begravet som ukendte på kirkegården i Bov.

       En person bliver skudt på vej ind i Tyskland ved Lydersholm

 

409 likvideringer – eller mere?

Der er nævnt et tal på 409 likvideringer, men når vi bare i efterforskningen af en enkelt sag får præsenteret disse likvideringer, skulle man tro, at der var mange flere.

 

Vi har fået stor hjælp af Landsarkivet i Aabenraa i eftersøgningen. Men det kniber lidt mere hos lokalarkiverne. Det er tydeligt at emnet er meget tabubelagt.

 

Forkerte meldinger i skolen

I skolen fik vi at vide, at stikkerdrab blev udført på grund af beskyttelse. Dem, der blev dræbt havde været årsag til, at mange modstandsfolk var blevet dræbt.

Men et stort flertal af de myrdede har ikke været stikkere. Det skulle åbenbart ikke så meget til. Forbrydelsen for at blive myrdet, kunne være:

 

       de havde været nazister

       de havde været tyskervenlige

       de havde arbejdet for tyskerne

       de havde arbejdet i et uniformeret korps.

       fremsættelser af trusler

 

Frihedsrådets Domstole har aldrig eksisteret

Vi fik ligeledes at vide i skolen, at når en likvidering skulle aftales, så foregik det gennem Frihedsrådets Likviderings – udvalg og Den Jyske Domstol. Men disse to udvalg eller domstole har aldrig eksisteret.

 

En så alvorlig beslutning som at myrde en person blev truffet i alle niveauer i modstandsbevægelsen.

 

Flest mord i 1945

Som skrevet regner historikere med, at ca. 409 danskere blev myrdet. Men et helt nøjagtigt tal, findes ikke. Bare i løbet af april og maj måned blev der foretaget 124 drab.

Antallet af likviderede steg stødt, 12 i 1943, 140 året efter og 238 i 1945. Likvideringerne blev udført på forskellige måder. Nogle blev først underkastet sig forhør inden de blev likvideret. Andre blev skudt ned på gaden hvis lejligheden bød sig. Nogle blev passet op i hjemmet og skudt efter at stedet var ransaget for beviser og atter andre blev skudt i velforberedte baghold.

 

Tilbageholder oplysninger

Og så er det sagen fra Padborg, hvor man i årevis tilbageholder fakta for offentligheden og ikke mindst familien. Man foretager fiktive – afhøringer, så det ser ud som en sag.

 

Forbud mod efterforskning

Efter krigen blev der ikke foretaget en systematisk politimæssig efterforskning. Rigspolitichefen bad eller i juli 1945 alle politikredse om at indberette besættelsestidens tab. Tanken var, at Rigspolitiets Rejseafdeling skulle efterforske alle drab.

Men denne efterforskning blev forhindret af Frihedsrådets Frode Jakobsen. Han var nu blevet minister uden portefølje. Han havde fået ansvar for modstandsbevægelsens aktioner. Hans baggrund for ikke at efterforske:

 

       Der blev givet de folk, der påtog sig likvideringerne tilsagn om, at disse sager ikke senere skulle blive gjort til genstand for nærmere undersøgelser. Man måtte på grund af forholdene regne med en hvis fejlmargin, og de der likviderede – ofte uden kendskab til de pågældende – skulle ikke risikere at komme til at stå som mordere. Det risikere de, hvis politiet sættes til at trævle alle disse sager op, selv om tiltale frafaldes eller sagen på et eller andet stadium henlægges.

 

En liste på 500 drab blev sendt til Frode Jacobsen. Sammen med lederne fra BOPA og Holger Danske påtog de at slette 320 dræbte personer fra listen, som de tog ansvar for.

 

Politiker sammenlignede det med hekseproces

Da den socialdemokratiske politiker, Hartvig Frisch den 25. august 1945 i en radioudsendelse betegnede alle likvideringer for mord, forsvandt enhver diskussion.

Men Hartvig Frisch sagde faktisk, at de likviderede havde været udsat for Baaldøden, og sammenlignede likvideringerne med hele hekseprocessen.

Frisch havde også pointeret, at der i frihedsbladene havde stået, at alle beviser skulle fremlægges inden en likvidation.

 

Mordere med tilbagevirkende kraft

Modstandsbevægelsen var nu bange for, at de skulle udråbes som mordere med tilbagevirkende kraft.

 

Politikere var fredet

Man havde også tidligere fra modstandsbevægelsen truet en af tidens varmeste politikere, statsminister Wilhelm Buhl. Han havde i en radiotale i september 1942 opfordret befolkningen til at stikke sabotører. Mange modstandsfolk mente, at han ikke skulle slippe levende fra dette. Men det gjorde han, og blev oven i købet statsminister i den første samlingsregering efter befrielsen i maj 1945. Og han blev heller ikke ramt af en eller anden lov med tilbagevirkende kraft.

 

Modstandsbevægelsen erkendte kun 9 fejl

Frode Jacobsen havde en god medspiller i sin efterfølger Per Federspiel. I første omgang erkendte man kun fejl i 9 tilfælde. Men mange kritiserede efterhånden politikerne for deres måde at holde hånden over for modstandsbevægelsen. Blandt dem var forfatteren, Martin A Hansen.

 

Beskyttelse mod undersøgelser

Frode Jakobsen ønskede at beskytte modstandsfolkene og det gode navn. Da presset blev for stort, fik Frode Jacobsen behændigt udskiftet de politibetjente, der var udpeget. Han fik så meget smart indsat politibetjente, der havde været med i modstandsbevægelsen. Det var ganske tydeligt, at man forsøgte at beskytte sig mod fejl – likvidationer. Det nok også sådan en, vi har fat i – i Padborg.

 

Held med at dysse sagerne ned

Frode Jakobsen havde i sin tid i Folketinget held til at dysse sagerne ned, helt til sin død i 1997. Og mon ikke han havde en finger med i spillet, da sagerne fra Sønderjylland i 1971 igen blussede op i de lokale medier.

 

Kriminelle elementer

Men i hvert fald i et tilfælde kan vi her på siden berette om kriminelle elementer i modstandsbevægelsen. Det skete efter at en købmand fra Nørrebro blev skudt i Utterslev Mose (Se Henrettet på Nørrebro).

 

Uden veldokumenteret grundlag

Mange af likvideringerne var blevet foretaget på et alt andet end veldokumenteret grundlag, og mange var tilmed udført af grupper eller enkeltpersoner med et temmelig fjernt forhold til modstandsbevægelsen.

 

Ikke godt organiseret

Drabene var ikke udført som nødværgeredskab, som vi fik at vide i skolen. At modstandsbevægelsen skulle være godt organiseret under Frihedsrådet stemmer heller ikke overnes med sandheden.

 

Til fare for modstandsbevægelsen

Når en likvideret familie henvendte sig til ministeriet fik man altid et standardsvar, at den likviderede havde været til fare for modstandskampen. Den familie, som vi i forbindelse med vores efterforskning, havde været i forbindelse med, fik aldrig et eneste svar, hverken fra diverse politimestre eller justitsministre.

 

Mistanke, rygtedannelser og tilfældighed

Og på et tidspunkt fik man så at vide, at likvideringer aldrig er blevet udført som hævnagt eller straf. Ja selv tyskerpiger blev udsat for likvidering. Og grunden med at, man arbejdede for tyskerne. Ja det gjorde 69.999 andre også.

 

Mistanke, rygtedannelse og tilfældighed afgjorde ofte, om man blev offer for modstandsbevægelsens kugler. Og her gik man og troede, at de likviderede var Stikkere i stor stil. Modstandsbevægelsen fastholdt at kun ni ud af 350 likvideringer var fejltagelser.

 

Man havde påkaldt sig mistanke

I starten af 1950erne udsendte Justitsministeriet en række breve til efterladtes familier. Flere af disse indeholdt argumenter som, at de pårørende ikke længere kunne anses som angiver, men at han ved at have arbejdet for besættelsesmagten havde påkaldt sig mistanke.

Frode Jakobsen har dog ikke selv godkendt disse formuleringer. Kigger man i arkiverne, kan man se, at mange af formularerne er overstreget af Frode Jakobsen.

 

Moralsk selvransagelse

Igen møder vi forestillingen om det gode og det onde. Vi er kan dog ikke være sikker på, at det kun var nazister, der var de onde. Mon modstandsfolkene var så gode, som de sagde. Hvorfor gør man ikke op med en moralsk selvransagelse. Mange af stikkerdrabene forekom tilfældig. Det skulle ikke så meget til. Nogle blev skudt og andre fik en kort dom for den forseelse som berettigede til et drab.

 

Kun 13 pct. var egentlige stikkere

Ja og så bare det at arbejde for tyskerne ved vestkysten kunne føre til et drab. Historikeren Peter Birkelund i sine pragtfulde bøger om Holger Danske således konkluderet, at kun 13 pct. af de likviderede, der egentlig var stikkere eller meddelere. Langt de fleste arbejde for tyskerne, enten i et terrorkorps, vagtkorps eller bare civilt. 

I skolen fik vi at vide, at en likvidering først blev udført efter grundige undersøgelser. Vi fik også at vide, at modstandsbevægelsen brugte meget tid på at uskadeliggøre stikkere. 

 

Ikke dræbt på holdninger

I en nytårsudtalelse fra januar 1944 skrev Frihedsrådet, at likvideringerne ikke ramte nogen alene på grund af deres nazistiske holdninger, men udelukkende fordi de dræbte havde forårsaget talrige menneskers fængsling og henrettelse.

 

Hævnaktion

Vi har også gentagende gange fået at vide, at nedskydninger ikke blev iværksat som hævnmotiv. Men den 25. november 1944 angreb Holger Danske med en større styrke, Lundtofte Flyveplads, som var under bevogtning af Sommer – korpset.

Angrebet var en gengældelse for en træfning Sommerkorpset og Holger Danske havde ved en våbenaktion mod Always Radiofabrik på Amerikakaj i oktober 1944. Her blev en Holger Danske – mand dræbt

 

Nu gjaldt det om, at dræbe så mange Sommer – folk som muligt – som hævn. Det krævede 30 mand i tre grupper. Der blev dræbt 10 – 11 Sommer – folk.

 

En lignende aktion mod Schalburg – korpset fem måneder tidligere på Blegdamsvej mislykkedes. Der var faldne på begge sider, og flere forbipasserende blev dræbt eller såret.

 

Frit slag for at likvidere danskere i tysk uniform

Frihedsrådet mente, at der var frit slag for at dræbe alle danskere i tyske uniformer, hvad enten det var i vagt – soldater eller terrorkorps.

 

Ikke jura – men krig

Men de gamle modstandsfolk forsvarer alle drabene. De mente, at når Frihedsrådet accepterede dem, så var det ikke tale om et mord, men en legal handling i en krigssituation. Man afviste domstole – begrebet. Det var ikke jura – det var krig. I begyndelsen var der to kriterier, der skulle opfyldes, inden man likviderede:

 

       indgående kendskab til modstandsbevægelsen og livlig omgang med fjenden

 

Alle der samarbejdede med tyskerne – tabte

Den danske regering støttede besættelsesmagten på mange områder under besættelsen. Således havde vi en kæmpeeksport af flæsk, fisk og smør. I 1943 tvang befolkningen regeringen til at gå af. De ville ellers gerne være blevet.

 

Man udråbte en masse danskere til at være forrædere. Hele 40.000 blev interneret og af dem 14.000 dømt. Med retsopgøret startede en gloværdig fortælling om danskernes indsats i de fem onde år. Alle dem, der samarbejdede med tyskerne tabte krigen. Det gjaldt også for tyskerpigerne.

 

Man måtte gerne gradbøje

Men det gjaldt åbenbart ikke for de  gradbøjede lægeløfte, de samarbejdende politikere og landbrugets værnemageri, og den grundlovsstridige beslutning at kommunisterne skulle interneres af dansk politi.

Meget tankevækkende er det også, at dansk politi bekæmpede modstandsbevægelsen efter politikernes ordre i de første år.

 

Glansbilledet er ved at gå i stykker

Myten med at modstandsbevægelsen sammen med samarbejdsregeringen førte os sikkert gennem krigen krakelere dog efterhånden. Nu til dags er det ikke lykkedes for afdøde Frode Jakobsen at fastholde myten. Glansbilledet er ved at gå i stykker. 

 

De havde så stor magt

Det var ellers en storslået tid for modstandsbevægelsen i maj – måned. De fik meget stor magt. Men den magt varede ikke ved. Men det betød ikke, at de var glemt. Ved det første efterkrigsvalg i oktober 1945 fik kommunisterne eksempelvis stor fremgang, mens de partier, der havde samarbejdet med tyskerne mistede mandater.

 

Sejrherren skriver historien

Vi lærte den gang i skolen, at Danmark fra 1940 – 1945 bestod af 90 pct. gode danske mænd og 10 pct. landsforrædere. Men faktum er, at der deltog flere danskere på tysk side end på allieret side.

 

Vi skal huske på, at det altid er sejrherren, der skriver historien. Men med besættelsestiden var det lidt omvendt. Dem, der skrev historien blev sejrherrer med tilbagevirkende kraft. Også modstandsfolkene blev tilgivet – med tilbagevirkende kraft.

 

431 aktioner mod tyskerne

Tankevækkende er det, at der under besættelsestiden blev udført 4.300 sabotager, heraf 1.500 mod de danske jernbaner, men kun 431 rettet direkte mod tyske militærinstallationer.

 

Mellem 10.000 – 100.000 frihedskæmpere?

Historikere mener, at der var 10.000 modstands – kæmpere i december 1944. Ved befrielsen var dette tal steget til 43.000 og for nogle år siden bekendtgjorde Frihedsmuseet, at der havde været 100.000.

 

Trusler fra modstandsbevægelsen

Den 4. og 5. maj 1945 var der en sand hærskarer af patrioter i hjelm og armbind. Min far fik det også tilbudt på Torvet i Tønder. Et par dage før var han og hundredvis af andre blevet truet af modstandsbevægelsen med at de ville stå bag et hvert hjørne og plaffe dem ned på deres vej mod Tønder. De havde arbejdet på det tyske forsvar ved Oksbøl.

 

Kilde:

 

       Se Besættelsestidens Litteratur A – L

       Se Besættelsestidens Litteratur M – Å

       Vilhelm La Cour: Danmark under besættelsen bd. 2

       Ditlev Tamm: Retsopgøret efter besættelsen

       Stefan Emkjær: Stikkerdrab

       Peter Øvig Knudsen: Efter Drabet

       Henrik Skov Kristensen: Grethe Bartram, fra kommunist til Gestappo – agent

       Henning N Larsen: Stikkeren

       Henning N Larsen: Modstand i Sønderjylland

       Povl Falk – Jensen: Holger Danske

       Peter Birkelund: Holger Danske – Sabotage og Likvidering 1943 – 45

 

Hvis du vil vide mere:

       www.dengang.dk indeholder over 65 artikler om besættelsestiden