Den 18. december 1945 blev en tysk officer skudt ned på Tinglev Banegård. Hvad skete der med ham? Et mord – attentat fulgte. 18 medlemmer af Det Tyske Mindretal blev anholdt. Men gerningsmanden var en 15 – årig knægt. Sheriffen fra Tinglev havde ikke meget til overs for Det Tyske Mindretal. Det fulgte han resten af livet. De unge kunne vælge mellem bøde eller en på hovedet. Også kongen blev snuppet for at køre for hurtig. Sheriffen lå på lur.

 

Intet varulv – attentat

I foråret 1946 skete der et bombeattentat i Tinglev. Politiet mente, at det var tale om et Varulv – attentat. Men det havde intet med et Varulv – attentat at gøre. Ja politiet mente helt klart at det havde forbindelse med den tyske organisation Wehrwolf.

Politistationen var et lille hjørnekontor i familien Egebjerg Andersens hus.

 

En hævnaktion

Det var nok snarere en hævnaktion mod Poul Egebjerg Andersens nedskydning af en tysk soldat, som skete mens tyske soldater ventede på deres hjemtransport på Tinglev Banegård. Soldatens brøde var, at han ikke straks havde efterkommet en ordre. Det er tale om en tysk officer, der åbenbart kun har hån til overs, over for Sheriffens anmodning om visitation.

 

Medier forsømte aktionen

Åbenbart var skudene dog ikke dræbende. Efter sigende skulle skuddet eller skudene kunne have såret den tyske officer i armen.

Ifølge Sheriffen var det tale om enten ham eller officeren. Man var de tyske soldater ikke afvæbnet i december 1945?

 

Selv danske aviser kritiserede denne handling. Også mindretallets avis Der Nordschleswiger fordømte episoden. Men hvad skete der egentlig på Tinglev Banegård den 18. december 1945?

 

Mordforsøg

Denne episode var baggrunden for, at en gruppe unge mennesker, under ledelse af en 15 – årig knægt fra Det Tyske Mindretal tog sagen i egen hånd. Politimanden skulle have en Denksettel. Det skete på Hitlers fødselsdag den 20. april.

 

En håndgranat blev smidt ind på politistationen. Heldigvis var politibetjenten ikke til stede, så der skete kun materiel skade. Havde familien været til stede, havde der været alvorlig fare for deres liv.

 

Den unge mand, der var søn af en fremtrædende nazist, blev efterfølgende dømt 6 års fængsel.

 

Politimester mente, at det var Det Tyske Mindretal

Aviserne talte dengang om hævnforsøg fra Det Tyske Mindretal. Og den samme mening havde Politimester Brix.

Brix betragtede Det Tyske Mindretallets som

 

       en nazibande, der laver propaganda efter gøbbelske metoder.

 

18 ledende medlemmer bliver anholdt

Aktionen bevirkede, at 18 medlemmer af Det Tyske Mindretal blev arresteret, mange af disse var netop blevet løsladt fra Faarhus – lejren.

Det Tyske Mindretal var oprørte over den hårde fremfærd

 

Fra Esbjerg

Jens Peter Egebjerg Andersen havde en uddannelse som bøssemager. Han var søn af en fiskeskipper i Esbjerg. Han var født i 1916. Han skulle ikke være fiskeskipper, mente moderen. Der var sket alt for mange dødsfald i denne branche.

Da han skulle lære at svømme, smed faderen ham overbord fra kutteren. Han lærte tingene på den barske måde. Måske var det netop, det, der kom til at præge ham.

 

Til Sønderjylland

Han kom ind i politiet i 1940, og efter en kort uddannelse i Tønder og Aabenraa, blev hjan landbetjent i Døstrup.

Han kom til Tinglev i oktober 1941. Og hurtig satte han sig i respekt. Han var stort set ene mand til at håndtere retssikkerheden i området. Hans første store opgave var at forhindre sortbørs – handelen. Hans effektive og hurtige måde i at håndtere situationer, gav ham hurtigt tilnavnet Sheriffen.

 

Mange venner og uvenner

Nu var det ikke just en hest, han kom på. For det meste, var det på en cykel, ham kom farende. Han skabte sig mange venner i de danske kredse, men lige så mange uvenner i de tyske kredse. Han betragtede alle tysksindede som nazister.

 

Byleder i Tinglev

Også i Tinglev opstod der en modstandsbevægelse. Deres primære mål var jernbanen. Fra Sønderborg og Aabenraa modtog man krudt. Denne aktivitet fortsatte til januar 1944. Da slog Gestapo til. Men i Tinglev fortsatte man.

Egebjerg Andersen blev aktiv i Det unge Grænseværn. Gennem denne organisation fik han kontakt med flere modstandsbevægelser i området. Det endte med, at Sheriffen blev byleder i Tinglev.

 

I Tinglev var ca. 12 mand aktive i modstandsbevægelsen. Den 5. juni 1944 blev Sheriffen anholdt. Det skyldtes hans engagement i Terrænsports – bevægelsen. Gestapo havde fundet ud af, at denne bevægelse havde endog stærke forbindelser til modstandsbevægelsen.

 

En pistol for tindingen

På vej til arresten hos Gestapo i Kolding satte man en pistol for panden af ham, og truede med at skyde ham, såfremt han ikke indrømmede alt, hvad han vidste. Gestapo fandt aldrig det sprængstof, som Sherifen havde gemt på stationen. Men det varede ikke længe inden Gestapo havde fået optrevlet hele organisationen i Tinglev.

 

Sheriffen blev sendt til Frøslevlejren. Her blev han genforenet med sin gruppe fra Tinglev. Efter et halvt års adskillelse fik han lov til at snakke med sin kone i et kvarter.

 

Til Neuengamme

Den 13. januar blev hele Tinglev – gruppen deponeret til KZ – lejren Neuengamme. Her fungerede Sheriffen som en slags talsmand. Han fik arbejde på en våbenfabrik. Og sabotere denne produktion, var han også med til. De fleste fra Tinglev – gruppen var sendt i en anden arbejdslejr. De blev udsat for aldeles hårde betingelser. Tre medlemmer af gruppen døde under de barske forhold.

 

Regnskaber skulle gøres op

Sheriffen fra Tinglev kom til Danmark med De Hvide Busser den 10. april 1945. Han kører videre til Sverige. Med Den Danske Brigade kommer han dagen efter befrielsen til Helsingør.

For Sheriffen og de andre i Tinglev – gruppen var krigen langt fra slut. Der var regnskaber, der skulle gøres op.

 

Egenhændig med et par frihedskæmpere lukkede Sheriffen de tyske skoler i området. Han beslaglagde skolebøgerne og sendte lærere og børn hjem.

 

Kongen blev stoppet

Sheriffen blev også berømt for at have stoppet Kong Frederik den Niende, for at have kørt for hurtig. Ja han lå direkte på lur for at stoppe ham i sin Folkevogn. Senere skulle der hvis ikke være indløbet klager over, at kongen kørte for hurtig gennem Tinglev.

 

En på hovedet eller en bøde

Rygter vil vide, at han skulle have give de unge valget mellem en på hovedet eller en bøde

 

Han blev aktiv i Socialdemokratiet og i mange år var han folketingskandidat i Løgumkloster – kredsen. Det førte dog ikke til valg. I 1930 erne var han aktiv i Konservativ Ungdom. Han var dog i korte perioder vikar i Folketinget.

 

Beskyldt for tyveri

En opstilling af en mindesten om Folke Bernadotte i Kruså, hvor Sheriffen egenhændig havde fjernet nogle bogstaver skabte en del debat. Sheriffen blev blandt andet beskyldt for tyveri.

 

I begyndelsen af 1960erne flyttede Sheriffen fra Tinglev til Gråsten, hvor han blev stationsleder. Han blev hurtig sognerådsformand i Rinkenæs og blev byrådsmedlem i Gråsten Kommune.

 

Kom ikke hjem med en hjemmetysker

Han blev aldrig gode venner med Det Tyske Mindretal, og det omvendte forhold var heller ikke godt. Datteren blev formanet om, at hun aldrig skulle komme hjem med en hjemmetysker. Han døde, 63 år gammel i 1981. Men han nåde dog at skrive sine erindringer.

 

Kilde: Se

       Besættelsestidens Litteratur A – L

       Besættelsestidens Litteratur M – Å

 

Hvis du vil vide mere: Om Besættelsestiden:

       dengang.dk indeholder 65 artikler om Besættelsestiden. En liste findes bagerst i artiklen. Besættelsestidens Fortrængninger.

 

Hvid du vil vide mere: Om Tinglev: Læs

       Folk i Tinglev

       Mere om Tinglev – dengang

       Tinglev og Omegn – dengang