En ny bog bog – I skyggen af Dagmar fortæller om kejserinde Dagmars tilknytning til Nørrebro. Store dele af Dagmars familie blev henrettet. Tre døtre af Christian den Niende var pludselig hjemløse. Dagmar købte sammen med Alexandra en villa i Klampenborg. Hendes yngste datter, Olga kom også til Danmark. Efter det russiske angreb mod Bornholm, opfordrede Frederik den 9, Olga om at forsvinde. Store dele af kejserinde Dagmars hof ligger begravet på Assistens Kirkegård.

 

Hofdamer, kammertjenere og kosakkere

Indrømmet overskriften er måske lidt malplaceret og dog. Godt nok er hverken Kejserinde Dagmar eller hendes yngste datter, Olga begravet på Assitens Kirkegård. Men det er en stor del af Dagmars hof. Her hviler tidligere hofdamer, kammertjenere, kokke og liv kosakkere.

 

Ny bog

Og det er der kommet en særdeles interessant bog ud af. Denne bog er udgivet af det altid meget kreative Kulturcenter på Assitens Kirkegård sammen med Ballerup Museum. Den hedder meget passende I Dagmars skygge. 

 

Kulturpolitisk perle

Inden man går i gang med bogen skal man lige være opmærksom på, at den ikke følger en kronologisk orden.

Men man må sige, at atter engang overrasker Assitens Kirkegård. Vi har her en sand kulturhistorisk perle liggende her midt på Nørrebro. Vi må ikke håbe, at Metro – byggeriet stopper dette.

 

To russiske afdelinger

Bogen beskriver de sidste år af et 300 år gammelt zar – dynasti. Og det har i høj grad relationer til Nørrebro.

 

Blandingen af historiske gravsteder og sjældne træer er en unik oplevelse. Og gemt midt i disse herligheder har vi en gammel og en ny russisk afdeling.

Den gamle russiske afdeling stammer tilbage fra 1820. Nationalmuseet taler her om, at der er 20 bevaringsværdige gravsteder. Vedligeholdelsen sker på frivillig basis af den russikse menighed fra Alexander Nevsky – kirken.

 

Købte brugsretten

Den kejserlige russiske legation købte brugsretten af den katolske Skt. Ansgar menighed på foranledning af Maria Fjodrovna – den danskfødte prinsesse og senere kejserinde Dagmar.

 

Hårdhændet oprydningsarbejde

I 1980 påbegyndte Københavns Kommune et hårdhændet oprydningsarbejde på kirkegården. Meget blev fjernet, sikkert alt for meget.

 

Tvivl om brugs og vedligeholdelsesret

I 1987 bestemte Nationalmuseet, at Gammel Russisk afdeling skulle bevares i sin helhed. Denne bevarings – henstilling gjaldt dog ikke for Den nye Russiske Afdeling.

Der har været en del forvirring omkring ejerforholdet og vedligeholdelses – pligten.

 

H.C. Andersen sagde farvel

H.C. Andersen, der ligger på Assitens Kirkegård fik taget afsked med Dagmar i 1866. Han skrev i sin dagbog:

 

       Idet Dagmar gik mig forbi, standsede hun og trykkede min Haand, jeg fik Taarer i Øynene

 

Europas svigerfar

Far til Dagmar var selvfølgelig Christian den Niende og så kaldet Europas svigerfar. Fire af hans børn kom til at sidde på europæiske troner:

 

       Den ældste søn blev Frederik den Ottende

       Alexandra blev dronning af England

       Sønnen Vilhelm blev Kong Georg den Første af Grækenland

       Hans datter, Thyra blev overhoved for den hannoveranske slægt i eksil som Hertuginde af Cumberland

       Sønnen Valdemar blev gift med prinsesse af huset Orleans.

 

Flere pladser til rådighed

Som nygift fik zar – parret en række paladser til deres rådighed. Dagmars svigerfar Alexander den Anden boede i Vinterpaldset med sine to husstande. En med hustruen, Maria Alesandrowa og en med elskerinden Fyrstinde Katarina Dologorousky.

 

Den russiske kirke

Som 19 – årig var Dagmar blevet gift med tronarvingen Alexander Aleksandrovitj, den kommende Alexander den Tredje.

 

I 1880erne havde han bygget en russisk – ortodoks kirke i København. Kirken kom til at hedde Alexander Nevsky – kirken. Navnet er opkaldt efter det russiske riges skytspatron. Det var også fra den kirke, Dagmar senere blev stedt til hvile.

 

Overdådige fester

Det var nogle overdådige fester, der blev afholdt under zar – tiden. De store baller havde et par tusinde deltagere. De lidt mindre havde omkring 800 deltagere.

Kejserinden forærede sine damer kjolestoffer i silke og fløjl, både til jul og påske.

 

Zar købte villa

I 1885 købte Dagmars mand, zar Alexander den Tredje en villa i Fredensborg. Her havde han sine private gemakker under sine besøg i Danmark.

 

Svigerfar myrdet

Efter mordet på svigerfar flyttede det nye zar – par efter samråd med det hemmelige politi uden for Skt. Petersborg til Gatschina – Paladset.

Her var forholdene lidt mindre. Og her blev man konstant overvåget af Det hemmelige Politi.

 

Dagmar – enke

Først som enke i 1894 bosatte Dagmar sig igen i by – residensen Amitchkoff. Dagmar blev boende her midt i Skt. Petersborg indtil efteråret 1915.

 

Tre døtre hjemløse

I 1906 stod Christian den Niendes døtre Alexandra, Dagmar og Thyra uden fast opholdssted i deres hjemland . Og kongen var netop død.

Søstrene havde i samråd med deres bror, Frederik den Ottende besluttet at lade familiens stuer på Amalienborg stå ubenyttet hen, så de havde et sted, som de kunne kalde for hjem. Disse stuer blev senere benyttet i vinter – månederne.

 

En villa købes

Alexandra og Dagmar købte dog en villa Hvidøre  i Klampenborg for 300.000 Rdl. Kontant. Der blev dog givet lidt kontantrabat. Snart indløb der en masse tilladelses – begæringer om tilbygninger til kommunen.

Selv om Dagmar ofte var i Rusland, opholdt hun sig mere her end Alexandra.

 

Et tilløbsstykke

Villaen blev noget af et tilløbsstykke. Folk ville have et glimt af de to kongelige. Og de blev da vartet op som kongelige. Således var der i 1907 et personale på 30 personer.

 

Dyr krig

Da Rusland gik ind i krigen mod Tyskland, bakkede befolkningen i begyndelsen op om Zar Nicolai den Anden. Men krigen blev lang og dyr. Og befolkningen manglede desperat mad, kul og andre dagligvarer. Zaren tog selv til fronten.

 

Frasagde tronen

I 1917 frasagde Nicolai den Anden sig tronen for at undgå konflikter. Men det var sikkert for sent. Zar – familien var nu underlagt bolsjevikkernes magtbeføjelser efter revolutionen i 1917. Familien blev udsat for husarrest, ransagning, belejring, sult og afsavn.

 

300 års enevældig styre slut

Opgøret endte med henrettelser og flugt til udlandet. Kaos og blodige sammenstød herskede overalt i Rusland.

300 års enevældigt Romanoff – dynasti var definitivt og voldsomt forbi. Alle ejendomme blev konfiskeret og zar – familiens formue blev beslaglagt.

 

Uforskammet og groft

Egentlig ville regeringen helst have sendt hele familien til England, hvor zarens fætter, Georg den Femte regerede. Man det modsatte sovjetten sig.

Familiens vogtere opførte sig mere og mere uforskammet og groft. Alle former for luksus forsvandt efterhånden.

 

11 mand myrdet

Den 17. juli 1918 blev familien kl. 1.30 sammen med deres læge og tjenestefolk bedt om, at gå ned i kælderen. Zaren bar selv sin søn, der var stærk svækket af en blødersygdom. Ingen anede uråd, før en gruppe soldater entrede det lille rum med rifler og pistoler. Dødsdommen blev læst op, hvorefter det blev skudt. Ligene blev kørt bort og begravet i nærheden af byen. Familien blev først fundet og identificeret i 1992.

 

Zarfamilien var spredt for alle vinde. Dagmar mistede sin ældste søn, dennes hustru, og deres fire døtre. De blev myrdet af de revolutionære under ledelse af den lokale Tjeka – boss, Jurovskij.

 

Hjem efter to åre husarrest

I 1919 vendte kejserinden endelig hjem til Danmark til hendes nye fristed. Hun ville tilbringe de sidste leveår ved at omgive sig med familie og sine russiske landsmænd i kirken og blandt personalet.

Under revolutionen tilbragte hun i husarrest på Krim.

Dagmar blev det uofficielle overhovede for den russiske migration, der i 1921 omfattede 3.500 personer.

 

Det kneb med penge

Georg den Femte, Dagmars nevø sørgede for en livrente. Den danske regering havde ingen ambitioner om at sætte enkekejserinden på finansloven.

Forholdet til Christian den Tiende var nærmest anstrengt. Hendes datter Olga måtte også hjælpe hendes mor økonomisk.

I 1922 slap kejserindens egne midler op. Hun var nu afhængig af indsamlinger og anden støtte. H.N. Nielsen, der var stifter af ØK, var dog en stor bidragsyder.

 

Død i 1929

Fra 1926 ønskede man overhovedet ikke at stille statsapparatet til rådighed. Dagmar måtte nu selv sørge for husholdninger og lønninger.

Efterhånden isolerede kejserinden sig mere og mere. I efteråret 1929 døde hun.

At blive begravet sker normalt kun en gang. Første gang skete fra den russiske kirke med deltagelse af hele den kongelige familie.

 

Anden gang skete i 2006, da hendes sarkofag blev fragtet fra krypten i Roskilde Domkirke. via et orlogsskib til Skt. Petersborg. Hun blev stedt til hvile i Peter og Paul katedralen.

 

Yngste datter med til Danmark

Storfyrstinde Olga Aleksandrovna der var Dagmars yngste datter fulgte med hendes mor til Danmark. Hun overlevede også den massakre der overgik hendes familie.

 

Nyt ægteskab

Den 27. juli 1901 blev Olga gift som 19 – årig med sin 33 årige halvfætter, Prins Peter af Oldenburg. Det var et ægteskab arrangeret af moderen. Det var ikke særlig lykkeligt og blev opløst i oktober 1916.

Den 17. november samme år giftede Olga sig med oberst Nikolaj Katikovsky.

 

Eget militærhospital

Da Første Verdenskrig brød ud, drog Olga afsted til østfronten, hvor hun oprettede sit eget militærhospital.

Fra 1917 til 1920 boede familien på Krim og Kaukasus. I den tid fik de to sønner.

 

Fra Amalienborg til Ballerup

I 1920 nåede Olga og hendes familie til Danmark, hvor de sammen med Olgas mor i hvert fald i vintermånederne slog sig ned på Amalienborg.

De fulgte senere med til villaen Hvidøvre i Klampenborg. De boede i gartnerboligen.

 

Da Dagmar døde flyttede familien til Rygaard i Gl. Holte. Og i 1930 købte Olga og Nikolaj gården, Knudsminde i Ballerup.

 

Et dilemma

Olga og hendes familie befandt sig i et dilemma mellem antikommunismen, nazismen og kampen for at få Danmark befriet fra tyskerne.

Men de havde en nær ven i C. F. Schalburg, der også kom i den russiske ungdomsforening. Schalburg var også Olgas gudbarn. Han opfordrede Olgas to sønner til at melde sig under de nazistiske faner, men de afslog.

 

Under og efter den anden verdenskrig hjalp Olga russiske krigsfangere, også dem, der bar tysk uniform.

 

Kreativ storfyrstinde

Interessen for at tegne og male fulgte hende hele livet. Storfyrstinde Olga var særdeles produktiv med akvareller og oliemalerier. Hun stillede gerne hendes kunstværker til rådighed for velgørende formål. Hun dekorerede også porcelæn for Den Kongelige Porcelænsfabrik. Og børnebøger illustrerede hun også.

 

Kong Frederik: Forsvind

Efter det russiske angreb mod Bornholm bad Kong Frederik den Niende familien om at forlade Danmark omgående

 

Hun og hendes familie emigrerede i 1948 til Canada bange for at blive udvist til Rusland.

Begge Olgas to sønner blev gift med lokale piger.

I Canada købte familien en gård. I 1952 solgte de gården og flyttede til en mindre villa i Cooksville. Olgas mand døde i 1958. Og Olga døde selv i Toronto. Begge bevarede deres danske statsborgerskab.

 

Til minde om den kreative Olga har man kaldt en af vejene for Storfyrstinde Olgas Allé.

 

Dårlig integreret

Mange russiske migranter kom til Danmark som følge af den russiske revolution i 1917. Opfattelsen var, at de klarede integrationen i det danske samfund let og smertefrit. Men den omtalte bog stiller spørgsmålstegn ved om det virkelig var tilfældet.

 

Svært at få opholdstilladelse

At blive sendt til Sibirien var en straf, det russiske styre brugte tidligt. Derfor søgte de mod Danmark. Men mange forlod igen vores land. Problemet var, at man hver tredje måned skulle have opholdstilladelsen fornyet.

Statsborgerskab fik man først efter 15 – 20 år. Og uden statsborgerskab kunne man ikke få pension.

 

Læs denne bog, som også har flotte illustrationer.

 

I Dagmars Skygge (udgivet af Ballerup Museum og Kulturcenter Assitens)

 

Hvis du vil læse mere: Om Assitens Kirkegård – læs:

Assistens Kirkegård – 250 år

Begravelse på Assistens Kirkegård 1887

Da Gertrud rejste sig fra kisten

Livet på Assistens Kirkegård

Under jorden på Assistens Kirkegård