Dengang

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Nørrebro

Bomben i Søllerødgade

Marts 14, 2012

Den 29 årige Henrik Christensen blev dræbt. Hændelsen er aldrig blevet opklaret. Politiet har henlagt sagen. PET nægtede, at have fået en advarsel. De kalder Frede Farmands kommentarer for tankespind. I begyndelsen mente man, at der blev fabrikeret sprængstof i Søllerødgade. Organisationen i Søllerødgade blev i forvejen overvåget af PET.

Et ordentligt brag

Et ordentlig brag genlød i kvarteret omkring Søllerødgade den 16. marts 1992 kl. 11.32. Ved eksplosionen i de Internationale Socialisters Kontor omkom den 29 årige politiske aktivist, far og ægtemand, Henrik Christensen.

Har været der ofte

Og i nummer 33 har vi ofte været til møder i Kvarterløft. Og ude foran i rygepauserne, skete der ofte diskussioner mellem beboere fra Ungdomshuset og Nørrebro Handelsforening. Men det er efterhånden også en del år siden.

Det var også her, at tanken om etablering af Kulturelle Markedsdage opstod

Fik han post?

Henrik var ankommet ved 11 – tiden efter en cykeltur fra Tingbjerg. Internationale Socialister havde brudt med VS i 1984. Henrik havde tidligere været aktiv i Fællesinitiativet mod Racisme.

Han gik ud på gaden og ned i postkassen efter sin post. Derimellem var åbenbart en uforet prøvekuvert på størrelse med en telefonbog.

Senere mente postbudet ikke, at kunne huske, om det var sådan et brev til adressen.

Store ødelæggelser

Efter at have åbnet posten skete en meget voldsom eksplosion. Oven over måtte lejlighedens beboer køres på hospital for chok.

Kontoret brændte helt ud. Facaden var var lige som indgangsdøren og vinduesfagene blæst ud på gaden. Det samme var tilfældet med al inventar. Smadrede møbler, splintret træværk, politiske plakater og glasskår fyldte gaden ud foran det tidligere kontor.

Tekniske spor gik tabt

De tekniske spor gik tabt under brandslukningen. Venstrefløjen påstod efterfølgende, at politiet ikke gjorde nok ud af efterforskningen. Brandslukningen havde været ret voldsom og slettet mulige spor. Og så fik politiet forbavsende få meldinger fra offentligheden.

Men i over et halv år forskede man i sagen. Der blev foretaget ca. 300 afhøringer. 10 mand var konstant på sagen og han hidkaldte sågar bombeeksperter fra Scotland Yard.

Politiet troede på bombefremstilling

I første omgang mente politiet, at Henrik Christensen selv var i gang med at fabrikere en bombe. Ja sådan antydede politiet det i TV – Avisen om aftenen. Derefter skulle der have været et internt opgør i venstrefløjen, og endelig til sidst kunne det også være, at det var et attentat udført af det højreekstreme miljø.

Gik ikke ind for vold

Organisationen var ikke i konflikt med nogen. Og noget tyder på, at Henrik Christensen ikke gik ind for vold. Han havde netop haft et indlæg i Aktuelt, der bekræfter dette.

Henrik Christensen blev begravet på de ukendtes kirkegård i en beskeden papkasse med påskriften Henrik Christensen – specialarbejder.

Tilståelse fra ”Frit Danmark”

Dagen efter modtog politiet et brev fra Frit Danmark K 12, der vedkender sig skylden. I første omgang benægtede politiet, at de havde fået et sådant brev. I anden omgang mente politiet, at det var urealistisk.

Organisationen blev aflyttet

Efter sigende aflyttede PET de 28 medlemmer af venstrefløjs – gruppen. Til tider var Søllerødgade – kontoret desuden under observation.

PET nægtede at have fået advarsel

I 1998 skete der noget byt i sagen. I TV 2 fortalte PET – meddeleren, Frede farmand, at han tre måneder før bombesprængningen i Søllerødgade havde afleveret et bånd til PET i Århus. Han advarede mod bombesprængningen efter at have talt med nazi – leder Albert Larsen.

Dette har PET nægtet. Albert Petersen var udannet i Hærens Sprængstofkommando. Tre dage efter attentatet var han blevet afhørt af politiet.

Havde modtaget advarsel

Fire dage før bomben sprang, havde Henrik Christensen modtaget et trusselsbrev. I dagene efter mordet, mødte 15.000 op. De gik i demonstration fra Søllerødgade til Blågårds Plads under parolen Duk dig ikke – duk op.

Fire arkivkasser

PET's materiale vedr. bombesprængningen omfatter fire arkivkasser. Det meste er afhøringsrapporter og efterforsknings notater udført af drabsafdelingen. PET's egen efterforskning har været begrænset.

Men PET fik vigtige oplysninger om de personer, der var tilknyttet IS.

En gruppe unge fra en lokalitet i Nordsjælland skulle være afhørt. De var kendt for, at fremstille sprængstof.

Nye afhøringer af Frede farmand

I august blev der meddelt, at der ingen spor var i sagen. Den 15. september gennemførtes nye afhøringer af Frede Farmand. Det fremgår heraf, at hans udtalelser ikke kunne bidrage til yderligere ting til sagens opklaring. Politiet forsøger at stemple Frede Farmand og kalder hans kommentarer for tankespind.

Hvad var det i plastikposen?

Efterforskerne havde vanskeligheder med at finde frem til den dræbtes færden omkring gerningstidspunktet. Der var stor interesse for indholdet i den hvide plastikpose, som den dræbte havde med på sin cykel, den formiddag, hvor sprængningen fandt sted. I posen skulle have fundet sig en firkantet genstand. Man kunne ikke finde frem til bombemekanismen. Man kunne finde frem til, at det var anvendt et trotyl – lignende produkt.

Politiken offentliggør tilståelse

I 1995 kunne Politiken offentliggøre dele af det brev, som politiet skulle have fået dagen efter forbrydelsen:

Vi kan meddele, at det var os, der anbragte bomben i Søllerødgade. Vi anser disse venstreorienterede elementer for landsforrædere over for det danske folk. Derfor denne aktion. Flere vil følge. Hilsen Frit Danmark K 12.

Skulle holde mund med sin viden

i øvrigt udtalte Frede Farmand senere i en avisartikel, at han en halv time efter attentatet var blevet opsøgt af PET, der bad ham holde munde med sin viden.

Trusler fra nazister

I 1997 blev den danske nazist, Thomas Nakaba idømt 8 års fængsel i den såkaldte video – bombesag. Året efter udsendte det nazistiske forlag NS88 en videofilm Kriegsberichter vol 4. I videoen bliver fire fremtrædende antifacister henrettet med nakkeskud. Politiet henlagde sagen.

Opfordring til at genoptage sagen

Organisationen Demos mener, at politiet igen skal tage sagen op, da man nu har fået flere tekniske muligheder. Men sagen er endnu ikke lukket hos Københavns Politi.

Fornyet diskussion

Efter at der er varslet en ny dokumentarfilm op hændelsen er diskussionerne atter blusset op. På facebook og www.180grader.dk bliver venstrefløjen beskyldt for, at bruge hændelsen som propaganda for dem selv. Således påstår en af bidragsyderne at organisationen havde tilknytning til Karl Erik Birk Madsen, som også havde tilknytning til Blekingegadebanden.

Kilde: Se

Litteratur København (under udarbejdelse)

Litteratur Nørrebro


Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Nørrebro