Hvordan så det ud på Rolighed i gamle dage.  Vi besøger familien Melchior, som plejede H.C. Andersen de sidste år af hans liv. Han fik besøg af en engelsk forfatter på Rolighed. Ud fra H.C. Andersens dagbog kan vi følge ham, men i hans sidste dage, var han ikke selv i stand til at skrive den. Læs her om den dansker, der nok er mest kendt i verden.

 

Artiklens indhold

Denne artikel indeholder følgende hovedafsnit:

• Rolighed– længe før 
• Familien Melchior
• H.C. Andersen på Rolighed
• Hvor lå Rolighed?
• Engelsk besøg på  Rolighed
• H.C. Andersens død 
• Kilder
• Læs mere om H.C. Andersens liv her på siden

Et supplement

Vi har tidligere bragt artiklen H.C. Andersens sidste dage på Østerbro. Denne artikel er et supplement til denne artikel. Bagerst i artiklen vil vi bringe en liste over, hvor H.C. Andersen
i øvrigt optræder her på siden.

De sidste ti leveår tilbragte H.C. Andersen meget af sin tid hos Familien Melchior  på landstedet Rolighed på Gammel Kalkbrænderivej.  Den 9. september 1866 vender H.C. Andersen tilbage fra en rejse fra Portugal og den 4. august 1875 dør han på Rolighed.   Inden da havde han opnået stor international berømmelse og fået udgivet sine bøger på mange sprog. Hans
rejselyst bragte ham ud på mange herregårdsbesøg og 30 europarejser. H.C. Andersen er nok den mest kendte dansker i udlandet.

 

Rolighed – længe før 

Hvis man i begyndelsen af 19. århundrede gik fra Trianglen ad Kalkbrænderivejen , som i dag er Nordre Frihavnsgade, ville man have St, Petersborg  på højre hånd og Hjørnelund på venstre. Man ville befinde sig i en allé, som var anlagt som adgangsvej til den smukke ejendom Rolighedsdal. Drejede man fra alléen ad vejen til venstre, stødte man kort tid efter på en anden vej til højre, Gammel Kalkbrænderivej. Vejen førte gennem en gammel bondegård, Krauses Gård og endte ved Kalkbrænderierne  ved kysten.

 

Kalkværker

I 1732 havde det været et kalkværk ved Blåtårn nær ved Langebro, som blev nedlagt. Felix du Sart og Anthoine Bonfils fik rettigheder til at anlægge et nyt kalkværk på et stykke jord, der i sin tid blev kaldt Baadsmands Skanse,  og som lå ved stranden udenfor Østerport.   1736 sælger Felix du Sarts sin halvpart til Kongelig Køkkenmester Matieu Torp som igen i 1749 sælger den videre til Kongelig Majestæts Heede – Ridder Peter Abraham Oberkampff.

Da dette gamle kalkværks monopol udløb i 1776, blev det ikke fornyet, og en nyt kalkværk blev anlagt ligeledes udenfor Østerport nær ved det gamle værk. Kalkbrænderiets tre interessenter blev Peter Abraham Oberkampffs søn, regimentsquarteermester Andreas Oberkampff, professor Harsdorff og justritsraad Lassen.

 

Kassesvig

Oberkampff, der i 1784 blev udnævnt til Overkrigskommissær, begik i 1788 kassesvig og dømtes til at have:

• Charge, Ære og Kaarde forbrudt. Hans Navn skulde slaas op paa Galgen, og han selv, der var undveget, hænges deri, om han blev paagreben.

Oberkampffs lyststed og vænge blev i 1796 tilskødet stenhugger Jens Karleby og gik i 1804 over i admiral Lorenz Fiskers eje. En anden parcel tilhørende familien Bonfils, blev 1784 – 86 tilskødet viceadmiral, højesteretsadvokat Caspar Gottlob Schmidt for den ret betydelige sum af 11.886 Rigsdaler. Ved et overdragelsesdokument i 1789 overlades Schmidt de to resterende parceller, som han lægger til sin have.

Det var sidstnævnte Schmidt, der på denne grund i 1790 – 91 lod opføre den gård, som senere blev til landstedet Rolighed, beliggende omtrent midt på Gl. Kalkbrænderivej.

 

Søren Gyldendal

I 1795 solgte Schmidt sin ejendom til agent Søren Gyldendal. Det var nu første gang vi støder på navnet Rolighed.  Det var den samme Gyldendal, som var stifter af Den Gyldendalske Boghandel. Søren Gyldendal  boede på Rolighed til sin død i 1802.

 

Familien Hegermann – Lindencrone

Enken afhændede ejendommen til daværende Captain og senere Generalliujtenant Johan Henrik Hegermann med tillagt navn Lindencrone og adlet i 1818.

Hegermann – Lindencrone erhvervede i 1844 et jordlod på 1 ½ tdr. land vest for haven og et lod på 2 ½ tdr. land nord for haven og fik det lagt til Rolighed.

Louise Hegermann – Lindencrone var nær tilknyttet til den Heibergske kredse. Hun var født 1778 og var datter af Kammerherre Lindencrone til Gjorslev  og hustru Bolette Marie.  Louise Hagermann – Lindencrone samlede i tidens løb en stor kreds af personligheder i sit smukke hjem på Rolighed, mest fra den litterære og kunstneriske verden. Til husets faste gæster hørte således biskop Mynster, Oehlenschläger, Ingemann, Sibbern m.fl.

 

Fru Gyllembourg

Ligesom fru Gyllembourg, hvis veninde hun var, fremtrådte fru fru Hegermann – Lindencrone først som en moden kvinde i litteraturen. Nogen større litterær værdi kan man dog næppe sige, at hendes værker havde, men hendes kendskab til datidens high life, giver fortællingerne en vis kulturhistorisk værdi.

 

I forfald

Familien ejede landstedet i 48 år. I de sidste år i perioden forfaldt ejendommen meget. En beretning fra dengang fortæller, at vandet dækkede gulvet i kælderen. Bygningerne var tilholdssted for rotter og mus som frit løb rundt i værelserne. Havens tilstand var også slem. Der stod vand på jorden, og det var kun på stierne, man kunne gå tørskoet. Gik man udenfor stien kunne man synke i til knæene.

 

Tvermoes overtager ejendommen

Tvermoes overtog ejendommen. Han ofrede meget tid og en anselig sum på at restaurere ejendommen. Han begyndte med at få gravet grøfter, så fugtigheden igen kunne komme ud af huset.

 

Et radikalt eftersyn

Hovedbygningen fik også et radikalt eftersyn fra øverst til nederst. Der blev opsat nye trapper, både til gården og til haven. I Køkkenet kom der et nyt Komfur, Spisekammer, Fadebuur og Frugtkjelder. Der blev ofret nye vinduer med store ruder i stueetagen og på kvisten og nye kakkelovne i hele bygningen. Alt blev malet og tapetseret.

I gården blev der lavet et nyt grundmuret udhus til stald, vognremisse og brændehus. Selve gårdspladsen blev brolagt med pudsede sten, og ladegårdsbygningen på den anden side af vejen fik et eftersyn.

 

En hilsen til tidligere ejere

Efter en meget lang gennemgang af alt, hvad denne restaurering omfattede, slutter den gode Tvermoes med ordene:

• Jeg vil hilse en kommende Ejer med de samme kjerlige Ord, som dem Hegermann – Lindencroneske Familie hilste mig med: Gid De maa finde Dem saa lykkelig ved Rolighed, som vi have været det!

M. Tvermoes, Rolighed Octbr. 1850.

Det var denne ejendom Moritz G. Melchior købte til sin familie, og som vi skal følge nærmere.

 

Familien Melchior

Moritz Gerson Melchior blev født 1816. Han var en meget respekteret person indenfor samtidens erhvervsliv. Allerede i sin tidligste ungdom var han beskæftiget i familiefirmaet Moses & Søn G. Melchior.  Han blev grosserer i 1840, og da faderen døde i 1845 blev han firmaets seniorchef.

 

Vanskeligheder ved at få borgerrettigheder

Firmaet Moses & Søn G. Melchior, blev grundlagt i 1761 af Moses Melchior. Han var taget til København  for at søge lykken og evt. skaffe sin far, en jødisk købmand i gaden “Hinter den Hütten”  i Hamborg forbindelser der. Jøderne havde vanskeligt ved at få borgerrettigheder i Danmark på dette tidspunkt.

 

Melchior får tilladelse

Det 18. århundredes enevælds-konger var opmærksomme på den betydning, disse mennesker havde for handelslivet, med forsøgte samtidigt at undgå, at der dannedes et sluttet jødisk
samfund i staten. Man søgte at undgå dette ved at tilbyde dem borgerret i provinsbyerne, især i Fredericia og Nakskov.

I København var det betydelig vanskeligere at få denne ret. Det kunne som regel kun opnås ved at ægte en allerede her bosat jødinde. Det lykkedes for Moses Melchior, og i et dokument kan vi i oversættelse læse:

• Jöden Moses Marcus Melchior Af Hamborg, Bewilling at maa Nedsætte Sig i Kiøbenhavn, Naar Hand först undlader Sig udj Egteskab med en Dotter af Deiche afgange Nathan
  Rusbachs Efterleverske, Imod at betale 100 Rd. til Politie Cassen –
• Dater, Christianborg Slot d. 22 ds Martii A 1760.

 

Dygtig og fremsynet

Som tredje generation i firmaet ser vi Moritz G. Melchior som en dygtig og fremsynet købmand, der deltog i det offentlige liv og havde adskillige tillidsposter. Han var blandt andet med i C.F. Tietgens kreds og medstifter af Privatbanken, Frihavnen og direktør i Store Nordiske telegrafselskab.  Melchior var formand for Mosaisk Troessamfund,  borgerrepræsentant, medlem af Grosserer – Societetets Komité fra 1849. Fra 1873 til sin død var han dets formand. Det var blot for at nævne nogle af hans tillidsposter.

 

I Landstinget

Han var i perioden 1866 – 74 medlem af Landstinget uden at han rigtig kom til at spille en rolle i det politiske liv. Han savnede evnen til at klare sig i en diskussion, og det var yderligere vanskeliggjort af, at han var ret tunghør.

M.G. Melchior interesserede sig levende for tidens kunstneriske udtryk, og han havde så nær kontakt med de mest kendte navne indenfor malerkunst, musik og litteratur, at disse ofte var gæster i Melchiors hjem.

 

Den yngre bror

Vi bør ikke undlade at omtale Moritz Melchiors ni år yngre bror Moses Melchior Jun. Samtiden betragtede ham som den dygtigste købmand af de to. Til trods for at han lige som broderen havde talrige tillidsposter, nægtede han konsekvent at modtage offentlige dekorationer og titler. Morits Melchior var bl.a. etatsråd.

 

Filantropi

Moses Melchior  var kendt for sin filantropi og en anselig del af hans kontorpersonales arbejde bestod i at bogføre og registrere gaver og lån, der aldrig krævedes tilbagebetalt. Der verserede talrige anekdoter om hans velgørenhed. En dag fik han besøg af en agent, der var kendt som en ret misliebig person. Denne ville låne 5.000 kr. Da Melchior spurgte om, hvad pengene skulle bruges til, svarede han, at det var til en forretning, på hvilken han regnede, at han skulle tjene 500 kr.

• De forventer at tjene, svarede Moses og gav ham pengene. I sin dagbog noterede Melchior: Uventet tjent 4.500 kr. som nu skal bruges til et mere værdigt Formaal.

 

Handel med Dansk Vestindien

På denne tid var firmaet et af Danmarks mest betydelige handelshuse, som i stort omfang drev rederi og oversøisk handel – navnlig på St. Croix. Efter at man i nogen tid havde sejlet til De Vestindiske Øer med indkøbte skibe, begyndte man selv at bygge skibe. Man kunne så indrette skibene efter de forskellige størrelser på sukker – og romfadene. Disse skibe kunne så sejle fuldt lastet ud og hjem, som regel kunne de gennemføre to rejser om året.

Da handelen var på sit højeste, indførtes der årligt ca. 8.000 tønder sukker og 1.000 – 1.500 fade rom. Sukkeret blev solgt her i landet. Rommen gik til Tyskland.  De danske Sukkerfabrikkers støtte fra staten fortrængte efterhånden det importerede råsukker, og rederivirksomheden måtte opgives. Derimod var firmaet i slutningen af det 19. århundrede vel nok den største importør af te til Danmark. Hvert år tog firmaets medarbejdere til London og købte det meste af Danmarks te-forbrug på te-auktionerne.

 

Dorothea Melchior

Moritz Melchior ægtede den 17. juni 1846 sin kusine, Dorothea Henriques, født 1823, datter af vekselerer Ruben Henriques.  Hun fødte otte børn. Ægteparret førte et særdeles gæstfrit hus, såvel i deres store lejlighed på  Højbro Plads, som i deres sommerbolig på landstedet Rolighed ved Kalkbrænderierne. Navnlig samledes der bestandig en stor kreds af kunsterne og forfattere.

 

Den samlende faktor

På trods af Moritz Melchiors interesse for samtidens kunstnere var det vel især Dorothea Melchior, der var den samlede faktor for kredsen af forfattere, malere og musikere.

 

H.C. Andersen på Rolighed

H.C. Andersens  venskab med den velhavende jødiske familie Melchior, indledes i begyndelsen af 1860erne, da H.C. Andersen var på sin karrieres højdepunkt. På Højbro Plads og fra 1866 også på Rolighed fandt H.C. Andersen sit andet hjem her. Ofte skrev han, at han tog hjem, når han tog til Rolighed, selvom han havde sin egen lejlighed.

 

Hjemmets hjem

Han fandt i Rolighed sit Hjemmets Hjem. En betegnelse han tidligere havde brugt om Collins hjem. Når familien Melchior  gradvis overtog familien Collins tidligere rolle som forfatterens hjem, skyldtes det i høj grad, Dorothea Melchior.

 

Verdensmanden

H.C. Andersen var verdensmanden. Der havde fået udgivet sine eventyr jorden rundt. Han havde på den anden side også behov for den omsorg, som Fru Melchior kunne give ham. Hun havde overskud til at lytte til ham og rådgive ham. Man kan læse, at hun ofte måtte hjælpe den upraktiske digter, for eksempel når han skiftede bolig.

 

H.C. Andersen møder familien

Dorothea Melchior bliver den sidste af H.C. Andersens moderlige veninder og beundrerinder. Første gang Fru Melchior optræder i hans dagbog er i 1862, idet han sender en buket blomster. De mødes hos vekselerer Martin Henriques  og dennes hustru Therese i hjemmet i Tordenskjoldsgade, der også var et samlingssted for danske og udenlandske sangere, musikere
og komponister. Til disse musikalske soriéer bliver H.C. Andersen sammen med August Bounoville faste gæster, og her møder han Melchior. Selvom H.C. Andersen nu er et nationalt klenodie og hyldes som det geni han er, har han i høj grad brug for hjerterum og åndelig opmærksomhed.

 

Sammenkomster

Han bliver inviteret til sammenkomster i Familien Melchiors hjem, og indtræder med tiden i den højt kultiverede jødiske familie som dens kæreste husven. På Rolighed  får han sine egne værelser med balkon til haven og med udsigt over Øresund. Haven er et andet af hans foretrukne steder. Her har han det godt. Børnene er glade for ham på grund af hans opfindsomme lege
og spøgefulde omgangsform.

 

Så  op til Fru Melchior

Vi kender i dag mange af de klip og billedbøger, som han har skabt til børnene. På rejserne, der stadig er mange af, optræder Dorothea som en inspirerende korrespondance partner.De skriver mange og lange breve, og han er sikker på altid at få en varm modtagelse, når han vender hjem fra sine rejser.

• Kjære Fru Melchior!
• Hvor De dog er god og velsignet mod mig. De. Deres Mand og alle Deres, jeg bliver bøiet ved al den mageløse Godhed!

Således indleder H.C. Andersen sit brev skrevet i Paris den 2. april ved midnatstid 1866, og det beskriver glimrende hans forhold til Melchior – familien.

 

Første gang på Rolighed

Første gang H.C. Andersen ankom til Rolighed for en længere periode var den 9. september 1866. Han var netop vendt hjem fra Portugal og skriver i dagbogen:

• Søndag 9.Oppe henimod otte. Smukt Veir. ….kom i første Klasse til Kjøbenhavn, hvor paa Banegaarden Melchior og Frue med deres Vogn hentede mig og vi kjørte til Gammel Rolighed ved Kalkbrænderiet. Trappen var smykket med Blomster og Dannebrogs Flag. Børnene strøede Blomster for mig.
• Jeg fik to Værelser, det ene ud til Sundet. Efter Frokost gik jeg til Drewsens….Hjemme blev min Skaal drukket i Champagne, Broderen Melchior photographerede Folkene opstillet i Gaarden, jeg satte mig paa Vognstrinet og kom med i Billedet, Før Bordet photographeredes jeg med Familien i Haven.

Det var ikke let at tyde H.C. Andersens dagbog. Dem blev ofte ført, når han kom hjem sent om aftenen.

 

Hvor lå Rolighed?

Der findes i dag intet spor efter Rolighed. I 1898 blev alt jævnet med jorden og området udlagt til etageboliger. Vi har derfor måttet søge efter gamle kort, som viser os den præcise beliggenhed.

 

Stor udstrækning

De fleste bliver nok forbavset over at se, hvor stor udstrækning Roligheds have egentlig havde, i perioden hvor Melchior ejede stedet. Denne udgjorde, det der i dag udgør Marstalsgade,
Hobrogade. Grenågade og en del af Nordre Frihavnsgade. Haven udgjorde også den ene side af et stort stykke af Gammel Kalkbrænderivej  og Silkeborggade.

Ved siden af Rolighed lå stenhugger J.W. Krauses firlængede gård. Han har givet navn til Krausesvej, ligesom Melchiors Plads er opkaldt efter Moritz Melchior Den højre del af huset af huset var i Rosenborgstil. Den blev bygget i Melchiors tid. Selve Rolighed var beliggende på Gammel Kalkbrænderivej.

 

Engelsk besøg på Rolighed

En ung engelsk digter og litteraturforsker Edmund Gosse besøgte i 1872 København. Han boede hos provst Fog, som bragte Gosse ind i mange digteres og kunstneres stuer. Gosse udgav disse optegnelser i bogen: To besøg i Danmark. Vi bringer her en beskrivelse af besøget i udpluk.

• Min vært havde hemmelig lagt planer om at forestille mig for landets fornemste notabilitet, som endog var en af de mest berømte mænd i det ganske Europa dengang, nemlig Hans Christian Andersen.

Boede på Nyhavn

Det var ikke hver mands sag ved et besøg i København at få adgang til denne beundringsværdige diger. Han var gammel og skrøbelig, og en livvagt af venner værnede om ham. Fog havde på vor morgentur ført mig op til H.C. Andersens  københavnske ungkarlebolig – jeg tror den lå i Nyhavn med udsigt over kanalen tæt ved Charlotteborg.  Men her fik vi den korte besked, at han var på landet. Ikke længere end det var til landstedet Rolighed, som tilhørte hans venner, Melchiors.

 

På Landet

Landstedet lå tæt ved kysten, omgivet af yndige haver, ikke langt fra den nordlige fæstningsvold. Man gik ud igennem Kastellet, fortsatte langs med glaciset (volden) og kom så gennem det spredt bebyggede villakvarter omkring kalkbrænderierne ud til Rolighed. Provsten havde fra hr. Melchior opnået en venlig indbydelse til at komme derned den eftermiddag og tage mig med. Det ville være Andersen  kært at se mig. Rolighed lå ikke længere ude på landet, end vi mageligt gik hele vejen og snart var derude.

 

Andersen var altid velkommen

Her havde Andersen lidt efter lidt fået sit andet hjem. Rolighed svarede til sit navn, og det var denne egenskab ved stedet, som havde bragt hans jødiske venner til at foreslå ham at bo der i længere tid hvert år. På Rolighed  var Andersen altid ventet og velkommen. En del af huset, en tre – fire smukke værelser, stod udelukkende til hans rådighed, og han kom og gik, som han ville.

 

Melchior – energisk i lokale spørgsmål 

Hr. Moritz Gerson Melchior, som mødte sine gæster på tærsklen og førte dem ind, var en smuk mand på hen ved tresindstyve år, noget tunghør, noget genert. Han indtog en ledende stilling i landets købmands – og bankier kredse, var måske dets rigeste borger. Han havde på dette tidspunkt sæde i Landstinget, men var, sagde man, ret ligegyldig over for politik. Han var derimod overmåde energisk, hvor det gjaldt kommunale eller filantropiske spørgsmål.

 

Rundvisning

Fru Melchior, som også kom til stede, var en født Henriques. Både de og deres børn talte fuldendt engelsk. De førte gæsterne rundt i parken og gennem en del af huset, uden at der blev sagt et ord om det, vi kom for.

 

Med krøllet paryk

Men så da man sad i dagligstuen, gik døren pludselig op, og ind trådte en meget høj ældre herre, klædt i tobaksbrun frakke og ditto benklæder, og med en krøllet paryk af tilsvarende farve.

• I første omgang følte jeg mig næsten pinligt overvældet ved synet af dette ansigt og disse hænder og disse umådelige lange og leddeløse arme, så hæsligt som det alt sammen var. Men det var forbi så snart han begyndte at tale.

Åndeligt arbejde

Hans øjne var ganske vist små, men spillede af liv og venlighed., og alt, hvad han sagde, var fint og ligefremt. Man havde forberedt ham på besøg af en ung englænder, og han tog straks min hånd i begge store hænder og klappede og knugede den.

• Af ansigt var Andersen en bonde. Et langt levnedsløb i åndeligt arbejde og kultur havde ikke mægtet at udviske lerets oprindelige præg. Men forbavsende hurtigt veg dette første indtryk for en følelse af hans indre fornemhed. Så snart han talte, ja blot han smilte, var geniet der.

Begejstret over Charles Dickens

• Det gik mig, som jeg havde hørt, at det ofte gik børn, der var sammen med ham. Alt forbehold, al undseelighed forsvandt. Jeg stræbte kun med brændende iver og uventet held at meddele mine følelser på dansk. Andersen havde engang været helt godt hjemme i engelsk og læste endnu sproget flydende, men var blevet uvant med at tale det. De andre lod os hensynsfuldt alene, og Andersen talte om de mange fornøjelige minder, han havde fra England, om sine to festlige besøg hos Charles Dickens, den sorg, det havde været ham pludselig at høre, at

Dickens var død, og hvordan han stadig levede i håb om at se London endnu engang.

 

Glad for udsigten

• Så førte han mig rundt gennem hele huset, fremviste dets pragt med barnlig begejstring og standsede til sidst i sin egen lyse højloftede stue mod øst. Her tog ham mig ud på altanen og bad mig lægge mærke til skibene, hvis lange rækker drog forbi nede i Sundet – og som en flok vilde svaner – , sagde han – mens Malmø og Landskrona glimtede med hvide mure på den svenske kyst og Tycho Brahes ø lå badet i sol.

En lang hånd

• Så tilbød han at læse et eventyr for mig, som han just havde skrevet. Han læste med dæmpet ryst, der undertiden sank til en hæs hvisken. Han læste langsomt af hensyn til min mangelfulde forståelse, og mens han læste, sad han ved siden af mig med sin forbløffende lange og knoklede hånd, der næsten lignede en gorillas – klamret fast om min skulder. Og imens han læste, blev alt, hvad jeg så, de blinkende sejl, søen, Sveriges kyst og den blanke himmel, sat i brand af solnedgangen. Det var som om selve naturen rødmede af henrykkelse ved lyden af H.C. Andersens røst.

 

Stemmen forsvandt

Mens Andersen  nu sad og forklarede mig disse ting, blev hans stemme med ét helt borte, til min store forskrækkelse. Vi ringede på en tjener. Han hentede familien, og alle så på mig, som om jeg havde spildt blæk i en af deres sjældne falianter eller tabt en af de pragtfulde vaser.

 

Hengav sig i ståhej

• Man vedtog imidlertid, at mesteren selv havde forskyldt sit tilfælde ved den ubesindighed at læse højt i aftenluften, og bragte ham til sengs under iagttagelse af alle mulige
  forsigtighedsregler. Jeg kunne ikke lade være med at more mig over denne smægtende måde, hvorpå Andersen hengav sig i hele denne ståhej og med et stumpt blik til mig lod sig
  halvvejs bære ud af stuen.

 

Andersen vender tilbage

• Nu mente jeg, vi skulle trække os tilbage, men intet kan få bugt med den danske gæstfrihed. Vi tilbragte tværtimod de næste to timer i livligt samvær med familien Melchior ude i haven.
• Ved aftenbordet viste Andersen sig igen. Han sad på hæderspladsen, og jeg nød den gunst at sidde ved siden af ham. Dog gav han mig et vink om, at han ikke måtte lokkes til at tale ret meget, og da klokken slog ti, rejste provsten sig, og vi anbefalede os.

 

Langs Søerne 

Vi vandrede hjem langs ydersiden af Søerne, som dengang dannede byens grænse mod vest. Og med ét sprang månen ud af trætoppene som en stor lysende blomst, en guldkugle
svævende i det violblå rum. De kastede sit lys midt ned i vor metafysiske diskussion og tryllede os tavse.

H.C. Andersens død

Den 19. juni 1875 var sidste gang H.C. Andersen selv kom til at skrive i sin dagbog. Herefter er dagbogen til den 27. juli dikteret af H.C. Andersen  til fru Dorothea Melchior eller en af hendes døtre, Harriet og Louise. Enkelte ord og sætninger er skrevet af Nicolai Bøgh.

 

De sidste notater

Fra 28. juli til 4. august nedskrev fru Melchior selv de daglige notitser.

• Onsdag den 4. august:
• Fra 10 i Aftes har A sovet, nu klokken 10 ligger han endnu i fast Søvn, med tilsyneladende stærk Feber. Tjeneren hørte ham hoste engang i Nat, og da han senere kom ind laa han med et Kop Havresuppe i Haanden, hvoraf det meste af Indholdet var spildt paa Sengetæppet. Han har ikke haft Kræfter til at sætte den fra sig.
• Han sagde til mig i gaar efter, at Doctor Meyer havde været her ”Doctoren kommer igjen i Aften”. Det er ingen gode Tegn. Jeg mindede ham om at han i de sidste 14 Dage, havde besøgt ham 2 Gange om Dagen, hvormed han beroligede sig.
• Nu er Lyset slukket! Hvilken lykkelig Død. Klokken 11,5 Minutter, udaandede den kjære Ven sit sidste Suk.

 

På  Assistens Kirkegård

H.C. Andersen  ligger begravet på Assistens Kirkegård i et gravsted fælles med vennen Edvard Collin og dennes kone Henriette. Da der omkring 1920 opstod en del offentlig polemik omkring Collin’ernes behandling af H.C. Andersen, lod en efterkommer af familien, Edvards og Henriettes gravsten flytte til det Collinske familiegravsted, så kun Andersens gravsten er på graven.

 

Kilde:

• Østerbro Lokalhistoriske Forening
• Jens Andersen: Andersen, en biografi 1 – 2 (2003)
• A. Bille og Nicolaj Bøgh: Breve fra H.C. Andersen (2000)
• Danmarks ældste Forretninger (Krak)
• Henrik G. Poulsen: Det rette udseende – fotografernes H.C. Andersen (1996)
• Erik Housted: Fattig – Holm, tre guldalderskæbner (1994)
• F. Zachariae: Før og nu, topografisk tidsskrift årgang 1918,1921, 1922 og 1923
• Erik Dragsdahl. H.C. Andersen på  jernbane (1986)
• Bjarne Nielsen Brovst: H.C. Andersen, ensomhedens lod (1994)
• Niels Oxenvad: H.C. Andersen, et liv i billeder
• Jackie Wullschlager: H.C.
  Andersen – en biografi (2002)
• H.C. Andersens Almanakker 1833 – 1873
• Kjeld Heltoft: H.C. Andersens billedkunst (1977)
• H.C. Andersens dagbøger 1825 – 1875
• H.C. Andersens Levnedsbog 1805 – 1831 (1962)
• Johan de Mylius: H.C. Andersens liv, dag for dag (1998)
• H.C. Andersens Romaner og Rejseskildringer
• Niels Birger Wamberg: Jeg er mæt ad Dage – iaften (1986)
• Hans Helge Madsen: København før og nu – og aldrig bd. 13 (1993)
• Bjørn Westerbeek Dahl: Mellem Nordre Frihavnsgade og Jagtvejen (1994)
• H.C. Andersen: Mit Livs Eventyr (1985)
• Carl Harald Melchior: Moses & Søn G. Melchior 1761 – 1961 (1961)
• Ida Dybdahl: Rosenvænget – et gammelt villakvarter og nogle af de første beboere (Historiske Meddelelser om København 1997) – Litteratur – Østerbro

Flere H.C. Andersen
– bøger under artiklerne om Jomfru Fanny fra Aabenraa (under Aabenraa)

– vi har ikke kunnet fremskaffe alt det viste kildemateriale, derfor har vi ikke gjort brug af alt. Men af hensyn til interesserede har vi valgt at vise hele listen. 

 

Flere artikler, hvor du kan læse om H.C. Andersens liv:

Her kan du læse om, da H.C. Andersen besøgte kongen på øen Föhr i Vadehavet. Da han blev sat i forbindelse med sin evt. halvsøster i Aabenraa, Jomfru Fanny. Man mente at Jomfru Fanny og H.C. Andersen  havde samme far. Da han ikke forstod konflikten mellem det danske og tyske i Sønderjylland, da han besøgte hertugen på Augustenborg.  Og da han tiggede mad hos de velhavende i Rosenvænget – kvarteret:

 

Hvis du vil læse mere: 

• www.dengang.dk indeholder 1.783 artikler, herunder 101 artikler om Østerbro 
• H.C. Andersens sidste dage på  Østerbro
• Rosenvænget på Østerbro

Under København (191 artikler) 

• Nyhavns Historie (under København)
• Tivoli (under København)

Under Sønderjylland (207 artikler)

• De sidste hertuger på Augustenborg (under Sønderjylland)
• Föhr – en ø i Vadehavet (under Sønderjylland)

Under Aabenraa (169 artikler) 

• Jomfru Fanny fra Aabenraa (under Aabenraa)
• Jomfru Fanny – myte eller virkelighed (under Aabenraa)

Redigeret 10 – 10. 2021