Dengang

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Østerbro

Ydre Østerbro – dengang

Februar 21, 2011

Vi følger de mange kilder på  Strandvejen. Kommunen var tvunget til at sælge Bryggervangen. Udstykningen ved Ryvangen blev for kedelig. De rige skulle placeres ned mod Svanemøllebugten. Her lå mange badeanstalter. Læs om Martin Andersen Nexøs badetur. Og også om de mange ”Helgoland”.

 

Strandvejen

Når vi passerer Svanemøllen bliver Østerbrogade pludselig til Strandvejen. Fra gammel tid sprang kilderne frem langs Strandvejen. Det blev den tids udflugtsmål. Ja man kan vel kalde nogle af kilderne det for pilgrimssteder. Ja – dengang startede Strandvejen allerede ved Lille Vibenshus.

 

Svanemøllen

Svanemøllen lå egentlig på Strandvejen 6. Den kan føres tilbage til en bevilling fra 1758. Den blev opført som en stubmølle. Dens primære opgave var at male mel. Derfor blev den kaldt Bagerens Mølle. I 1773 brændte den ned. Den blev erstattet af en hollandsk mølle med drejelig møllehat.

. Den sidste møller hed oberst Ekman. Han forsynde møllen med en dampmaskine. I 1892 brændte møllen. Villaen til møllen blev indrettet til forlystelsesstedet Fokina. Vi har i tidligere artikler berettet om sabotageaktion under besættelsen mod stedet.  S – togs stationen med samme navn blev indviet den 15. maj 1934. Men allerede i 1912 var stedet et trafikknudepunkt. Således var Svanemøllehallen en stor sporvogns – og busremise. Den blev nedlagt i 1939.

 

Mange minder på Strandvejen

Når vi nu er på Strandvejen må vi lige nævne følgende bygninger(i parentes nr.):

  • Skt Joseph Søstrenes Seminarium (5)
  • Aage Heymans villa (6)
  • Lille Tuborg (10)
  • Norgesminde (12)
  • Store Tuborg (14)
  • Tingskiftestenen (16)
  • Gl. Eltham (7)
  • Gl. Vartov (9)
  • Benny Dessaus Hvid Villa (11)

På Strandvejen 85 lå det gamle Vangehus. Navnet røber, at her lå boligen for den vagtmand, der skulle bevogte Vognmarken. Han supplerede sine indtægter med et traktørsted. På nummer 79 – 81 lå  en gammel lystgård. Johannesdal går tilbage til slutningen af det 18. århundrede. En af de kendte ejere var agent Duntzfelt.

I nummer 91 opførte Skt. Joseph Søstrene et seminarium i 1905. Novicerne blev oplært i sygepleje og forskellige skolefag. Her lå tidligere landstedet Vilhelmsdal.

 

Heyman

En af de de store forretningsmænd etablerede sig herude – dengang. Det var Philip W. Heyman. Han startede Kjøbenhavns Svineslagteri i 1866 umiddelbart nord for den nuværende Strandboulevard. Han kunne se mulighederne i bacon – eksport til England.  I 1873 grundlagde han sammen med Tietgen Tuborgs fabrikker. Han boede i sin villa, Kristianslund, Strandvejen 11. Det var ud for det nuværende Østerbrogade 109.

 

Tuborg

Store Tuborgs jorder var antagelig en særskilt ejendom, før Ryvangen blev lagt til København. I Biskoppens Jordebog fra 1370 forekommer navnet Tubbethorp. Måske var det Tuborg.

Et udskænkningssted blev opført af Jonas Thue i 1690erne med navnet Thuesborg. Selv om Thue var brygger havde han intet som helst med det senere bryggeri, Tuborg at gøre. Thuesborg
blev senere ombygget og en ny større villa blev tilføjet med navnet Store Tuborg.  Hellerup blev domineret af Tuborgs Bryggeri. Det blev etableret i 1873.

 

Vartov

Gammel Vartov lå på Tuborg – grunden. Det var oprindelig en kongelig lystgård. I 1660 blev den ændret til et plejehjem for syge og gamle. Det var da kun i kortere tid. Et nyt Vartov blev opført ved det nuværende Trianglen.

 

Kildevæld

Vi kender vel alle det hyggelige værtshus Kildevæld. Den er opkaldt efter den berømte kilde, som var en af de mange i et terræn, der strakte sig op til Gl. Vartov. Der var også en kilde, man kaldte Christian den Fjerdes Kilde. Lige over for Gammel Vartov Vartovs Kilde. Ja den hed også Sankt Hans Kilde. Om denne kilde hedder det sig:

  • ligge ved det Lyststed Kildendal, straks ved Landevejen tæt ved Gærdet og ser ud som en aaben Brønd , hvori Vandet staar omtrent en halv Alen højt over Aarene og har intet Afløb. Sandet, hvorigennem Vandet trænger sig, er i og for sig hvidt, men af de Urenligheder, som støver hen i det, har det en graaagtig Hinde over sig. Dette Vand staar ikke aldeles stille, men saasom Værten i Gaarden betjener sig deraf bliver det flittig opløst.

Denne kilde konkurrerede indtil 1750 med Kirsten Piils kilde i Dyrehaven. Mange søgte derhen Sankt Hans aften i den tro, at vandet havde lægende kraft. Men i tidens løb blev alle disse kilder for meget for politimester Ole Rømer. I 1705 fangede man en del svenske tiggere. De blev sendt tilbage, andre blev anbragt i Børnehuset Christianshavn. I 1727 blev der klaget over tummel og uro fra kilden.

Gennem beværtningsstedet Kildevæld var der direkte adgang til haven. I 1920 blev der bygget en etageejendom på stedet, som også fik sit Kildevæld.

Kildevældsparken opstod omkring en sø, der faktisk er kunstig. Vandhullet opstod, da i forbindelse med jordarbejde til anlæggelse af den nye Langelinie. Et landsted med navnet Kildevæld
lå her. Det kan spores tilbage til 1743.

 

Bryggervangen

Bryggervangen hed tidligere Borgervangen strakte sig mellem Lyngbyvejen og Strandvejen på den ene side og Fælleden og Vognmandsmarken på den anden side. I 1641 udsendte Magistraten forskellige bestemmelser, der tyder på, at der tidligt har været bryggere, der har dyrket jorden.

Digerne og grøfterne omkring Borgervangen skulle to gange om året vedligeholdes. Havde man ikke klaret vedligeholdelsen inden pinse, blev bøden tredobbelt. Og man måtte heller ikke leje grunden ud til andre. Bryggervangen nævnes første gang i 1682.

Bryggervangen var privatejet. Her havde kommunen ikke så meget indflydelse. Det havde man så til gengæld i Vognmandsmarken. Her anlagde man Kildevældsparken. Og i Ryvangen skulle der være villabebyggelse.

På Bryggervangen solgte byen jordene i perioden 1798 – 1814. Ved Lyngbyvej Store Vibenhus og Catrineberg (senere Kristineberg) Mølle og Tre Flasker Kro.

Ved Strandvejen Lille Vibenhus, Christiansminde og Kildevæld. Ved Jagtvejen Venneminde.  Indtil Københavns store brand i 1795 var jorden byens. Den var i en lang tid til rådighed for Bryggerlavet. Men staten forlangte, at byen solgte jorden. Der skulle penge til at genopbygge København.

I begyndelsen af 1800tallet var området inddelt i 28 – 30 næsten lige store lodder.

 

Vognmandsmarken

Ligesom Magistraten, Byfogeden, By-skriveren og Kæmneren fik jord udvist af Serridslev Vange, som en slags godtgørelse for deres møje og besvær i stadens tjeneste, ja således fik også vognmændene deres egen mark. De blev også betragtet som Byens bestillingsmænd.  I deres Lavsskrå fra 1610 siges det, at der

  • nogle Aar forleden var blevet forundt dem af byen 21 jorde mellem Borgervangen og Emdrup Mark for en ringe afgift til ”deres hestefoder og Lavs Ophold.

Vognmændene må have fået overdraget jorden omkring 1570. De måtte også forpligtige sig til at holde byen ren.

I 1819 kom der til en strid med vognmændene. Det Juridiske Fakultet blev indblandet. De kunne konstatere, at vognmændene havde underejendomsret. Magistraten kunne ikke uden videre forhøje afgiften.

Først da vognmændene ikke mere arbejdede for byen og efter at Vognmandslavet var ophævet, kunne Magistraten tage jorden i besiddelse. Egentlig var det den gamle landsby Serridslev
med dens store jordbesiddelser, der dækkede hele Vognmandsmarken og Bryggervangens område.

 

Industri i Landskronagade

De nye hovedgader i området kom til at hedde Landskronagade og Kilevældsgade. Wessel og Vetts store væveri blev bygget i 1887 – 90. Dette væveri eller nærmere fabrik producerede varer til Magasin du Nord og dets filialer. Det blev nedlagt i 1955.

En møbelfabrik blev etableret på hjørnet af Kildevældsgade og Helsingborggade. Men konkurrencen var for hård. I 1921 blev fabrikken nedlagt. Væveriet derimod blev udvidet. En administrationsbygning langs Landskronagade blev senere til Københavns Radio.  Omkring Kildevældsgade opstod Arbejdernes Byggeforenings huse.

 

Store Vibenshus

Meget tidlig blev der her anbragt huse, der blev beboet af de tilsynsmænd, der skulle føre kontrol med kongevejen. Nu var det ikke et godt lønnet job, så disse kromænd fik lov til at have krohold ved siden af. Den 16. juni 1669 overdroges denne tilladelse til Jens Petersen, der siden fulgtes af Christian Andersen. Denne måtte fra 1691 betale en form for lejeafgift på 2 rigsdaler.

På Lille Vibenshus ved vi, at fra 1708 – 35 var Jens Jensen Vibe og hans søn, Lars krovært.

Ved en kongelig resolution af 29. september 1767 ophævedes kongevej-ordningen for vejstrækningen fra Store Vibenshus til Fredensborg. Samtidig begyndte man under ledelse af den indkaldte franskmand Marmillod at udbygge hovedvejene ud af København. Den første strækning, der blev moderniseret var fra Store Vibenshus til Lyngby.

Den almindelige færdsel startede den 10. november 1769. Det betød, at man nu skulle betale bompenge fra Store Vibenshus. I 1768 var Jagtvejen ført videre fra Store Vibenshus til Lille Vibenshus.

Bryggeriet Aldersro blev anlagt ved Store Vibenshus i 1858. Det indgik i De Forenede Bryggerier i 1890 og nedlagt i 1900. Fra 1910 helt op til 1970erne var der en cigarfabrik i en del af lokalerne. En del nedrivninger i området skulle give plads til den såkaldte sø-ring, der ikke blev til noget. Man kan jo så med rette i dag kalde disse nedrivninger unødvendigt.

Vibenshus Runddel levede så sandelig op til navnet. I alt 6 veje dannede den gamle vejknude. Den var anlagt i 1926. Rundkørslen blev sløjfet i 1975 – 76, da Lyngbyvejen blev sat i forbindelse med Nørre Allé.

 

Galle & Jessen

Her på Store Vibenshus lå også den store kro. Den var bygget i 1700 – tallet, og blev købt af Galle & Jessen i 1922. Den brændte i 1925 og året efter blev den revet ned. I 1884 var Galle & Jessen flyttet til Lyngbyvej 8 inde fra byen. Galle & Jessen havde to udsalgssteder i Frederiksberggade og på Købmagergade. Det var en stor prøvelse for børnene at komme forbi.

Allerede i 1872 startede firmaet under beskedne forhold. De havde lejet en kælder i Store Kongensgade. På et almindeligt komfur etablerede de deres første Bolsche – kogeri.

 

Garveri og skotøjsfabrik

På Jagtvej 211 Hertz Garveri og Skotøjsfabrik. Her boede fabrikant Meyer Hertz også selv. Garveriet var startet i Indre by i 1821, og i 1875 flyttede man herud. Et par år efter startede man med produktion af skotøj. I 1918 fusionerede man med A/S Balin. I 1958 flyttede man garveriet til Valby. Tre år senere lukkede man for sko – produktionen.

Boligkomplekset Garvergården er tydelig inspireret af den tidligere produktion. En fabriksfløj indgår også i boligkomplekset. Og i dele af fabrikantens tidligere villa er der i dag restaurant.

 

Slagtervangen

Slagtervangen var også i kommunens eje. Den del, der lå nord for Jagtvejen blev udnyttet allerede i 1870erne. Man fik placeret et hospital og et gasværk. Øresundshospitalet blev egentlig bygget som karantænehospital. De hændte at smitsomme sygdomme kom til byen via sømænd. Østre Gasværk blev placeret lige ved siden af. Det kan sikkert forekomme lidt mærkværdigt.
Den første beholder blev taget i brug i 1876. Da gasforbruget steg, blev en ny beholder taget i brug.

I 1969 slukkedes anlægget. Det blev afløst af gasværkerne i Tuborg Havn og Sundby.

 

Servitutter ved Ryvangen

Ved Fælledaftalen mellem stat og kommune i 1893 mistede kommunen store dele af Vognmandsmarken og Ryvangen. Til den kommende ingeniørkaserne Svanemøllens Kaserne.

Området blev brugt til øvelsesterræn. En masse barakker blev opført inden kasernen var færdig. Den 19. august 1943 blev kasernen overfaldet af tyskerne og brugt til indkvartering af de tyske tropper. De brugte bl.a. området til henrettelses – og begravelsesplads for danske modstandsfolk. Først efter anden verdenskrig gik det op for befolkningen, hvad der var foregået.

På to års dagen for overfaldet blev kisterne med de 106 dræbte modstandsfolk kørt gennem København og ud til Ryvangen. Mindelunden blev indviet af Københavns biskop i overværelse af pårørende, kongehuset, regeringen og repræsentanter fra modstandsbevægelsen.

 

Handelsvirksomheder ikke tilladt

Den del som kommunen beholdt lå øst for jernbanen. Kommunen udnævnte i 1895 området til villakvarter. Man var bange for at miste borgere til Gentofte og Frederiksberg. Der måtte kun bygges i to etager. I hver etage måtte der kun være en bolig. Kun ud mod Strandvejen måtte der bygges i tre etager. Fabriksvirksomhed var ikke tilladt. I 1908 skærpede man servitutterne for at forhindre,

  • handel, beværtning, sygehus, fabrik, værksted, oplagsplads eller anden indretning, der forudsiger larm eller ilde lugt eller frembyder ubehageligt skue. Der må heller ikke på grunden drives nogen som helst virksomhed, der kan berøve kvarteret dets karakter af et roligt beboelseskvarter.

Og Rosbækken, der kunne have beriget området lagde man bare i rør. Man kom til at anlægge vejene for brede. Og det var uden grønne rabatter. Grundene var vanskelig at sælge. Derfor led kommunen et stort rentetab.

 

Badeværelse og billardsalon

Men den friske brise som trak ind fra Øresund tiltrak dog mange kendte personer. Der blev både indrettet eget badeværelse samt billardsalon. Her boede kunstneren J.F. Willumsen, kammersanger Vilhelm Herold og direktør for Det Kongelige Teater, Henning Rhode.  Der har også boet kongelige herude. Godt nok er der flyttet erhverv ud i kvarteret, men man ser ikke gerne, at der bliver reklameret. Ja og så er der vel cirka 25 ambassader, der holder til i kvarteret.

Kigger man på ældre kort, ser man Ryvangen omgivet af på tre sider af Gentofte Kommune. Fra gammel tid har området tilhørt denne. Men det Vederlag i Jeffnofte Mark her ved Byen, som Københavns Magistrat fik i 1621 til gengæld for Christian den Fjerdes ejendomsret over søerne.

En del af Rughaven tilhørte dog Vartov Hospital. Inden det blev hospital blev det betegnet som en kongelig gård.

Den 22. oktober 1643 blev Ryvangen med Indfæstning af 100 Sletdaler bortfæstet paa 12 Aar til et Interessentskab for 40 Rdl. Aarlig. Den blev delt i 22 Dele og Interessenterne, hvis
Formand kaldtes Oldermand, var vistnok Bryggere.

 

De rige ved Svanemøllebugten

Omkring Svanemøllebugten skulle der også være grunde til de rige. Ja egentlig lagde man op til 59 kæmpe grunde. Langs kysten anlagde man en bred strandpromenade. Ja og så lå badeanstalten Helgoland ud til Øresund fra 1915 til 1930. Den var placeret så langt mod syd, at den ikke tog udsigten fra de fine villaer. Langs kysten lå en række mindre badeanstalter.

 

Martins badetur

Martin Andersen Nexø  fortalte, at børnene fra Skt. Hans Gades Skole badede i den militære badeanstalt. Det var der, den senere Helgoland 3, kom til at ligge:

  • Det kneb med at komme af med tøjet, skønt vi ikke havde for meget på. Den ene fejlede det og den anden fejlede det, som gjorde at han ikke måtte komme i vandet. Sergenten gjorde kort proces. ”Nå, hvad fejler du?”, spurgte han mig, med hovedet kælent på siden. ”Jeg har brok”, svarede jeg ynkeligt. Jeg havde hørt at brok fritog for badning.
  • ”Så skal du få brokbind på”, sagde han og spændte et bælte med et langt reb om livet på mig. Og pludselig fløj jeg ud i bassinet. Mit hjerte stod stille, det lyse vand, himlen, alting lukkede sig om mig i guld og grønt. Lys og blødhed strømmede om mig. Måske havde jeg feber. Da jeg kom op igen, var jeg som forvandlet. Frygten for vandet var borte, veget for en tillid uden forbehold. Jeg styrtede mig ud igen, uden tanke for, at sergenten havde taget selen af mig. Han gav et vræl fra sig og sprang ud efter mig. ”Sikken en vandrotte”, sagde han og spyttede. ”Egentlig skulle du have nogen tæsk”. Han gav mig et hårdt klask bagi. Men han lo og denne gang var smilet ægte nok (Et lille Kræ 1932)

 

Helgoland

Helgoland nr. 1 lå ved kysten fra 1885. Den var anlagt på zinkpontoner. Men den drev til havs sammen med isen og blev slået til vrag. Helgoland nr. 2 blev bygget på pæle i 1897. Men i 1914 blev den afmonteret for at skaffe plads til den nye promenade.

Ja egentlig var der også en Helgoland 2 b. Det var en vinterbadeanstalt . Anstalten indeholdt en sal omgivet af 8 værelser for herre og 6 for damer. Der var fem store kakkelovne, et styrtebad, en vægt og gymnastikredskaber. I 1927 reviderede man byggeplanerne. Nu måtte der også komme etageejendomme og rækkehuse i kvarteret.

 

Også arbejderboliger

Nogle ville sikkert have ment, at Østerbro kun skulle være den pæne bydel. Men der skulle også bygges arbejderboliger til alle dem, der var beskæftiget ved havnene. Oppe i nærheden af Svanemøllen blev 393 byggeforeningshuse opført i tidspunktet 1893 til 1903. Oprindelig kaldte man det Strandvejskvarteret. Men i dag går det under navnet Komponistkvarteret. Oprindelig var hvert hus beregnet til tre familier.

 

Kirker

Kildevældskirken blev bygget i 1929 – 32. Og på Jagtvejen byggede katolikkerne i 1914 St. Augustinus Kirken. Den blev også kaldt Klosterkirken. Den blev i 1936 overtaget af Benediktinerne.

Sions kirken Strandvejen blev bygget i 1895 – 96. Kirken blev bygget lige over for gården Christiansminde. Kirken blev indviet den 27. september 1896. Ja og kirketårnet kom først
til i 1921.

 

Ny Lægeforenings Boliger

Bag Sions Kirken Ny Lægeforenings Boliger. Det var elleve to – etagers blokke, der blev bygget samtidig med Østre Gasværk. De blev revet ned i 1959.

Dampsporvognen

Inden dampsporvejen på Strandvejen blev sat i drift stillede selskabet dagligt i otte dage et par dampvogne til disposition for alle hesteejere på Strandvejen. Meningen var at hestene skulle vænnes til at se det nye monstrum. Nu havde det ikke den store virkning. En masse ulykker og forvirrede heste var årsag til, at dampsporvognen aldrig blev den store succes.

En kommission havde ellers udtalt, at det anvendte Lokomotiv var praktisk og opfyldte Lovens Forskrifter, da det hverken afgav Røg eller gjorde Støj under Bevægelsen.

Kilde:

  • Litteratur Østerbro
  • www.dengang.dk – diverse artikler 

 

Hvis du vil vide mere:
www.dengang.dk indeholder 1.783 artikler 

  • Under Østerbro ligger der 101 artikler
  • Under Nørrebro ligger der 304 artikler 
  • De første på Østerbro
  • Fra det gamle Østerbro
  • Gamle havne på Østerbro
  • Nord for Østerbro
  • Nørrebro og dens naboer (under Nørrebro)
  • Hvad skete der med Serridslev? (under Nørrebro)

Redigeret 25. 11 . 2021


Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Østerbro