Læs
om sort sol og problemer med afvandingen. Hvad betyder oktroj. Fire
kæmpe pumpestationer er bygget, ligesom 108 kilometer ådiger
og 150 kilometer kanaler. Vi besvarer spørgsmålet
omkring Spadelandsret.
En oversigt over artikler om Diger,
Stormflod, Vadehav og Marsk finder
du bagerst.
OBS – OBS – DENNE ARTIKEL FINDES I EN ANDEN VERSION, SOM ER MERE LÆSBAR OG RETTET FOR TASTE – OG STAVEFEJL – SØG EFTER:
LANDET BAG DIGERNE (B) ————————————————————————————————————————————————————-
Sort
sol
Mange
besøger Marsken for at beundre fænomenet Sort
Sol. For
os, var det et almindeligt fænomen – dengang. Det er et
imponerende syn. Pludselig dukker der rovfugle op. For stimen er det
så med at holde sammen, men ofte opstår der panik. Og så
slår rovfuglene til. Først når en masse fugle er
ramt og faldet til jorden begynder det store ædegilde.
Dette er kun en af de
mange fænomener herude vest på.
Dengang
kaldte vi det ikke for Sort
Sol.
Sagn
og historier
Herude har talrige
stormfloder ændret landskabet. Kirker og byer er forsvundet i
vandmasserne. Men mange steder er man ved at genvinde den tabte jord.
Masser
af historier og sagn er opstået herude. Således om
kirkeklokkerne ved Gotteskoog.
Det
fortælles, at de blev ranet af sørøvere. En kirke
skulle være opført i stedet for et fængsel.
Sandsigersken Hertje
har
spået om fremtiden.
Havet
steg
Havet blev ved med at
stige. Derfor måtte digerne hele tiden forhøjes. De
nyeste havdiger er i dag mellem 7 og 8 meter høje. Havde man
ikke et forland, byggede man diger af et boldværk af træ.
Men en sådan konstruktion kunne ikke holde i længden.
Det har været
temmelig krævende dengang, man byggede digerne. En kæmpe
hjælp var det dengang, man indførte trillebøren
til transport af jord.
Man fandt senere på
at bruge mursten til sluser og underløb. Senere var det beton,
som man brugte.
Den
store bygmester
Det
var Hertug
Hans den Ældre, der
var den store bygmester. Han udsendte et hav af forordninger, der
gjaldt marsken og digerne.
I
1555 – 1556 lykkedes det at inddige den nordlige del af
Vidåbugten
med
kogene i Højer,
Møgeltønder, Tønder, Udbjerg og
Karrharde.
Ved
Grippenfeld
blev
der bygget en sluse over Vidåen.
Fra
1562 til 1566 inddigedes Gotteskoog
ved
hjælp af to diger. Den ene gik fra det sydlige Niebüll
mod
vest til Kleiner
Koog i
Emmelsbüll.
Det
andet gik fra Fegetasch
mod nordøst til Rudbøl.
Ved
inddæmningen af Vidåen
ved
Rudbøl
byggedes en sluse, som dels mulliggjorde, dels vanskeliggjorde
sejlads til og fra Tønder.
Afvandingsproblemer
Ofte
har det været problemer med Gotteskoog.
Og
problemer opstod der også med afvandingen. Det gik hele 400 år
inden spørgsmålet om tørlægningen var løst.
Man var uenige om, hvem der skulle betale.
Og
så måtte man flere gange bygge nye sluser. Sluserne sank
ned i den bløde undergrund. På et tidspunkt stod der syv
vandmøller i Gotteskoog.
De
pumpede vand ud i afvandingskanalerne.
Vidåen – den store å
I
1715 blev den aflange Rudbøl
Kog inddiget
på begge sider af Vidåen
med slusen ved Nørremølle.
I
1861 byggedes et dige fra Højer
til
Rodenäs-
Norddeich. Derved
opstod Ny
Frederikskog. Tønderbugten var
dermed helt inddiget. Vidåens
nye
udmunding blev forsynet med en ny og bekostelig sluse. Det er den vi
i dag kalder for Den
Gamle Sluse.
Ved
Emmerske
løber
Arnå
og
Hvirlå
sammen
til Vidåen.
Efter
få kilometer mundede den ved Lilletønder,
det
nuværende Tønder
ud
i Tønders
Norsøbugt. Vidåen har
i dag en længde på 28 kilometer. Ja egentlig er det lidt
svært at bestemme dens længde. Faktisk er det Danmarks
tredjestørste
vandløb. Dens opland strækker sig helt fra Løjt
Kirkeby.
Vandskellet ligger kun få kilometer fra Flensborg
Fjord. Og
så afvander den hele 1.400 km2. Det er ganske imponerende.
Hvad er en Oktroj?
Herude
talte man om noget der hed Oktrojerne.
Disse
bestod af en række privilegier, som blev tildelt borgerne af
hertugen, når de til gengæld sørgede for at
tilvejebringe den nødvendige kapital til inddigningen af en
kog. Man fik tildelt afgifts – og toldfri perioder. Når
der var digebrud blev disse frister forlænget. Andelshaverne
måtte drive fri handel i området. Man fik også
tildelt jagt og fiskeriret.
I
1557 nedfældede man 20 punkter i den såkaldte
Spadelandsretten.
Ved
forsømmelse af disse pligter kunne der gives hårde
straffe. I artikel 8 står der frit oversat:
- Hvis der sker, at en
er forsømmelig i forhold til digearbejdet og dommerens straf
intet nytter, og vedkommende således forvolder skade på
kogen på grund af forsømmelighed eller dovenskab
(uflid), kan domsmændene fratage vedkommende land og
rettigheder, og så skal digedommeren efter gammel
spadelandsret sætte spaden på diget, og den forsømmelige
fratages sit land. Digedommeren skal derefter tilbyde jorden til
andre. Er de ikke interesserede, tilbydes den til de næste
naboer på begge sider, vil de heller ikke, tilbydes det til
hele sognet. Hvis sognet ikke vil, må hele kogen inddige
landet og beholde det til evig arv og eje.
Et hårdt liv
I
kogene førte digefogeder og dommere tilsyn med digerne. I det
17. århundrede lå tilsynet hos digegreverne. De blev
indsat af hertugen eller af amtmanden i Tønder.
Det kunne synes hårdt
at leve her i marsken. For hertugerne beordrede deres undersåtter
til tilvejebringelse af kapital, arbejdskraft og byggematerialer. Og
der var masser at holde styr på. I marsken er der cirka 30
forskellige koge.
108 kilometer ådiger
Afvandingen
af Tøndemarsken
har
altid været et stort problem. Det skyldes, at marsken sydvest
for Tønder
ligger under daglig højvande. I de ydre og yngre koge er
terrænet noget højere. Tidligere var de enkle koge
sydvest for Tønder
omgivet
af sommerdiger og forsynet med vindmøller til udpumpning af
vandet i foråret og sommertiden. I de ydre koge var der
vindmøller til vanding af kvæg om sommeren.
I
forbindelse med afvandingen af marsken blev der opført 108
kilometer ådiger. Endvidere blev der gravet en ny stor kanal,
der førte vandet fra Sønderå
til
Grønå,
Vindtvedkanalen. Den
er 8 meter bred og forsynet med ådiger på hver side. Der
var planlagt at bygge et vandkraftværk i Grønå
syd
for Rørkær.
Her
skulle der også have været el – produktion til
afvandingspumperne. Men der blev lavet en fordelagtig aftale med
Sønderjyllands
Højspændingsværk.
Kæmpe
pumpestationer
Vidåen
blev
nygravet fra Vandmøllen
i
Tønder
til
Jernbanebroen
og
frem til Lægan.
Herfra
og til Højer
Sluse blev
Vidåen
oprenset
og uddybet.
I
den nordlige del af Udbjerg
Kog blev
der gravet et nyt snoet forløb af Vidåen
i
forbindelse med det såkaldte Snæbelprojekt.
Og
i Tønder
kan
man i Vidåen
opleve
en meget dyr fisketrappe.
Havdiget
mellem Højer
og
Emmerlev
blev
forhøjet til 6,40 meter.
Fire
kæmpe pumpstationer hjælper også til med
afvandingen. Den største ligger i Lægan,
nord
for Vidåen,
nær
Aventoft
og
den gamle grænsestation Møllehus.
Også
ved Nørremølle
ligger
en kæmpe afvandingspumpe.
150 kilometer kanaler
Nogle
steder dykker kanaler under selve Vidåen
i
et indviklet system. Ja 15o kilometer kanaler bliver benyttet til
afvandingen. 70 kilometer kanaler bliver brugt til vandforsyning i
sommerperioden og afvanding i vinterperioden.
Siden 1945 er der
oprettet ca. 35 nye landbrug i marsken. De fleste bliver drevet som
fritidslandbrug. I de indre koge dyrkes korn eller raps på 70
pct. af jordene.
Endelig vågnede
politikerne op
I
nyere tid har der også været fare på færde
her vest på. Efter stormfloderne i Holland
i
1953, ramte stormfloden den slesvigske vestkyst i 1962. Man var
lokalt bange for, at digerne ikke var tilstrækkelig solide
mere.
Den
3. januar 1976 kom en kort med kraftig stormflod, den største
siden 1825. Vandstanden var 4,92 meter ved Højer
Sluse. Det
gamle havdige var på 6,42 meter, så bølgerne slog
op over diget. Heldigvis var stormen kun kortvarig, ellers kunne det
have fået katastrofale følger. Hele befolkningen i
marsken inklusive Tønder
by, i
alt 15.000 mennesker blev evakueret. Det fik endelig politikerne til
at vågne op.
Folketinget
vedtog den 8. juni 1977 loven om det fremskudte dige for
Tøndermarsken.
Digets
længde på dansk side er 8,6 kilometer langt. På
tysk side er det 3,7 kilometer. Det slutter ved Hindenburgdæmningen.
Det er 7,45 meter højt,
hvilket 1,05 meter højere end det gamle.
Ilddåb
Allerede i november 1981
klarede diget sin ilddåb. Vandstanden nåede op på
4,97 meter. I december 1999 nåede vandet op på 4,53
meter.
Det gamle dige, der
ligger ca. 1,5 kilometer fra det nye holdes intakt, for at opnå
dobbelt sikkerhed.
Kilde:
Se
- Litteratur Højer
- Litteratur
Møgeltønder - Litteratur Tønder
Hvis
du vil vide mere: Om
Diger, Marsk, Vadehav og Stormflod:
- Bådfolket i
Rudbøl - Dæmningen –
syd for Højer - Fiskeri ved Højer
- Heltene i Vadehavet
- Højer –
som havneby - Højer –
stormflod og diger - Rudbøls
historie - Stormflod ved
vestkysten - Syd for Højer
- Søslaget ved
Højer - Travlhed ved Højer
Sluse - Vadehavet ved Højer
- Øen Jordsand –
engang ud for Højer - Soldater på
Jordsand - Øerne syd for
Højer - Rømø –
en ø i Vadehavet (under Sønderjylland)
- Aventoft – Byen
ved grænsen (under Tønder) - Drømmen om en
havn i Tønder (under Tønder) - Friserne syd for
Tønder (under Tønder) - Hertugen af Tønder
(under Tønder) - Kanal gennem Tønder
(under Tønder)
- Tønder,
Marsken og Afvandingen (under Tønder) - Tøndermarsken
(under Tønder) - Tøndermarsken
2 (under Tønder) - Tøndermarsken
under vand (under Tønder)