Silden og hollænderne har haft stor betydning for området. Men også  søfarten. Engang var det en af Danmarks største søfartsbyer. Landliggere fra København kom til området. I dag er området et yndet turistmål. Kolera, pest og svenskere har hærget området.  I kirken talte man hollandsk. Hver anden søndag kunne man gå til dansk gudstjeneste. Hollænderne sørgede for spisekammer til københavnerne.

 

Dragør 

Hvad betyder ordet Dragør egentlig?

Vi forsøger med en forklaring. Forleddet drag, kan forklares med en smal landstrækning, hvor både kan trækkes (drages) på eller over land. Efterleddet ør eller øre henviser til en gruset eller sandet strandbred. I 1500 tallet forekommer navnet uden r til sidst.

 

Store Magleby

Ja, og hvad betyder den anden by, vi skal beskæftige os med – Store Magleby?

Magle betyder stor. Brugen af dette forled vidner om, at der i området ved Store Magleby har været bosættelse lang tilbage i tiden. Lidt syd for kirken er der således fundet spor af en tidlig jernalderbebyggelse fra omkring 200 år efter Kristi fødsel.

Magleby optræder i kilderne første gang i 1346. I 1370 skrives Maglæby eller Maklæby.

 

Silden – det store mirakel

Hvad var det nu Saxo skrev:

• Østen for Sjælland bryder havet igennem og skiller øen ved et sund, hvor fiskerne plejer hvert år uden undtagelser, at gøre en ganske overordentlig fangst, ja fiskene flokkes i så tykt i hele det sund, at der kan træffe sig den gang, man har ondt ved at ro derigennem og behøver hverken garn eller krog, man kan øse fisken op med de bare hænder.

Jo det var tider dengang. Sildene kunne eksporteres det katolske Europa, der spiste disse sild under fasten. De dominerende handelspladser lå på Skåne – kysten. Det var Skanør og Falsterbo.

På et godt år kunne man i hele Øresundsområdet nå op på 200 – 300.000 tønder.  En fransk ridder, Phillip de Maiziéres fortalte:

• Som Gud har befalet det, rejser sildene to måneder, nemlig september og oktober, fra det ene hav til det andet, gennem Sundet i store mængder, og det er et stort under, at så mange passerer i de to måneder, så man flere steder vil kunne sønderhugge dem med sværdet.

 

Mange beskæftiget med silden

Mindre både med 3 – 5 mand sejlede ud på fiskepladserne i Øresund og Køge Bugt. Når sildene var fanget skulle den behandles. Pramkarle transporterede fisken fra skibet til landjorden. Og vognkarle kørte dem videre til købmændenes såkaldte styrtrum. Her rensede gællekonerne sildene. De blev så pakket i tønder af lægge-konerne.

Grum-karle kogte tran af sildeaffaldet, og det var dette, der blev kaldt grum.

 

Masser af liv på  markedet

Men på den danske kyst lå  en handelsplads, der i kortere og længere perioder også havde betydning – nemlig Dragør.  Storhedstiden var i midten af 1300 tallet. Da gav kongen privilegier til stedet.

I markedstiden fra juli til oktober var der et mylder af mennesker hver dag. Ellers lå stedet nærmest øde hen. Fiskere, købmænd og den lokale befolkning strømmede til Dragør.

Der var fulde sømænd, gæstfrie kvinder, spioner, gøglere, plattenslagere og vækkelsesprædikanter. Jo der var liv og glade dage i den korte periode.  Privilegierne gav ellers kun tilladelse til at opholde sig her i markedstiden. Man måtte ikke efterlade sig permanente boliger.

Man rejste primitive boder og telte. Enkelte steder var der jordgravede stolper, der blev trukket over med sejldug med nødtørftig beskyttelse mod vejr og vind.

Fra 1420 begyndte man at lave mere permanente boder, der blev stående fra år til år. Disse udviklede sig til lerklinede bindingsværkshuse.

 

Man bosætter sig

Først i 1500 – tallet, da Dragør efterhånden havde fået respekt som international handelsplads begyndte en fast beboelse så småt at tage form. Enkelte havde måske boet der i forvejen. Det var dem, der førte tilsyn med stedet. De første fiskere havde slået sig ned, og den første bebyggelse bestod af nogle små og uanseelige bindingsværkshuse.

Omkring år 1600 bestod Dragør af 20 huse og 20 fiskeboder. Men der var dog et hus, der skilte sig ud fra alle andre. Det var anseeligt stort bindingsværkshus, med kælder og fornemt dekoreret. Dette hus fandt Nationalmuseet rester af under en udgravning i 1970erne.

 

Hollænderne kommer

Kun 2 kilometer fra Dragør var de bønder, der var fæstere under kronen blevet tvangsforflyttet. Hollandske bønder, som Christian den Anden havde hidkaldt overtog området. 184 hollændere tog imod kongens gavmilde tilbud. Disse hollænder fik i 1521 privilegier. De kunne frit disponere over jorden. To af hollænderne bosatte sig i Dragør.

Hollændernes rettigheder omfattede også ålefiskeri og fangst af vilde fugle. Kongens unge dronning, Elisabeth kom også fra Holland. Og det gjorde kongens elskerinde, Dyveke for øvrigt også.

Under Grevens Fejde i 1536 blev store dele af Dragør brændt ned.

 

Omfattende rettigheder

Dragør havde en tolder som også fungerede som foged. Men pludselig blev dette hverv nedlagt. Nu var det hollændernes overhoved, Schouten og 7 mænd, en særlig Scheppens. , der i fremtiden kunne bestemme, hvem der skulle være foged/tolder. Schouten var tillige politimester, skifte – og auktionsholder, overformynder og kronens repræsentant. Schout er det hollandske ord for foged.

Hollænderne blev fritaget for at betale skat. De skulle dog betale en årlig afgift til kongen.  Det vakte dog en del harme, at de danske fæstebønder var blevet fordrevet. Egentlig bestemte Frederik den Første, at de hollandske bønder skulle udvises i 1523, men det skete ikke. Måske skyldtes det, at de efterhånden var blevet populære.

I 1547 udfærdigede Christian den Tredje, hvor han anerkendte hollændernes særstatus. Det fremgår også af brevet, at hollænderne skulle levere til Slottet København så mange Rødder og Løg, som behov gøres til Udspisning. De hollandske bønder havde en særstilling blandt bønderne. Kvinderne solgte varerne på de københavnske torve.

 

Hyldest til Amager

I en beskrivelse fra 1693 optegner  Michel Hansen følgende i skriftet Jerskjæg i Amargerlands og Indbyggers korte Beskrivelse:

• Du Land, Du gode Land,
  Du rige Spise – Moder!
• Du Førster og drægtig
  Møe! Du rig begrode Poder!
• Du Kongens Kjøkken Ven!
  Du Fugle – rig Amager!
• Hvis Rødder og hvis Kaal
  saa vel og lækker smager

Trods flere brande har Store Magleby bevaret sit landsbypræg. Bygninger fra den hollandske bosætningsperiode  eksisterer dog ikke mere. To brande i begyndelsen af 1800 tallet udryddedes de fleste gårde endnu engang. Første gang var under svenskernes hærgen.

 

By-forstandere i Dragør 

Styrelsesformen blev ikke det store problem. . I slutningen af 1600 – tallet valgte Dragørs befolkning tre emner, hvoraf den ene blev valgt. En anden form for by-ledelse uden indblanding ude fra, vandt også indpas i Dragør. By-forstandere blev valgt af de lokale, og sammen med fogeden styrede de byen.

De specielle hollandske rettigheder ophørte først i 1822, da hele retsområdet blev lagt sammen med Tårnby Birk. Indtil da var det hele drevet efter hollandsk
forbillede.

 

Svenskerne afbrænder ”spisekammeret”

Heller ikke Dragør slap for svenskernes hærgen. I 1658 gik det vildt for sig. Store Magleby blev i bogstaveligt forstand – afbrændt. Egentlig var det meningen
at alle brogere skulle begive sig til Christianshavn med viktualier, korn, hø, kvæg m.m. Men kongen bad befolkningen om at blive og forsvare landet.

Amager – bønderne dannede deres eget korps under oberst Ense. Men det var ikke let. Bønderne ville ikke finde sig i den hårde disciplin.  Svenskerne landsatte 1.500 fodfolk og 500 ryttere på Amager. Efter at have erobret de danske skanser ved Dragør, trængte de videre frem mod Tårnby og Kastrup.

• Bønderne kastede deres Vaaben og brugte Benene og løb.

Sådan lyder en beretning fra datiden. Der blev stukket i ild til alle huse. Øens kornforråd gik op i lys lue. Svenskernes mål var at ødelægge Københavns
spisekammer.

I hast samlede Gyldenløve og Schack en styrke . Udenfor Christianshavn kom det til kamp. Svenskerne tog flugten. De mistede 500 mand og 100 blev taget til fange. Men spisekammeret på Amager var væk.

 

Gudstjeneste på  hollandsk

Men allerede i 1677 kunne det berettes om 53 huse i Dragør.    Dragør -borgerne havde utrolig mange stridigheder med kongen og hollænderbyen Store
Magleby. Man klagede over for høj skat og pligtarbejde .

Dragør  hørte under Store Magleby Sogn. Befolkningen måtte søge kirken herude. Danskerne måtte affinde sig med, at der indtil 1735 udelukkende blev prædiket på hollandsk eller plattysk. Derefter var der dog dansk gudstjeneste hver anden søndag. Først i 1811 gik man over til ren dansk gudstjeneste. Men stolestaderne tilhørte de hollandske gårdmænd, så hvis man ville sidde ned under gudstjenesten, ja så måtte man betal for det.

 

Store Magleby Kirke

Store Magleby Kirke omtaltes allerede i 1370, og er dermed Amagers næstældste kirke. Der har dog ganske givet ligget en kirke her før på Amagers højeste punkt – 8 meter over havet. Lidt inventar og gravminder er dog det eneste, der er bevaret.

Således er døbefonten fra den gamle kirke. Den er fremstillet i første halvdel af 1200 – tallet. Altertavlen er fra 1580. I 1611 foregik der en stor ombygning
af kirken. Forbilledet synes at være fundet i Holland. Igen i 1731 skete der en stor ombygning. Mindetavler i kirken er forfattet på hollandsk.

I 1885 fik Dragør sin egen kirke, men først i 1954 fik byen sit eget sogn. Det var en lokalkomité og i overvejende grad for midler blandt beboerne at Dragør Kirke blev opført. .

 

Havn blev anlagt i Dragør

De var meget initiativrige disse hollændere. Således anlagde de en havn i Dragør, hvorfra de sendte heste og kreaturer til græsning på Saltholm. Men fra havnen fik de også afsat deres egne produkter. De dyrkede grøntsager og fremstillede ost og smør. I de efterfølgende generationer forvandlede hollænderne Amager til en stor køkkenhave. Mange af produkterne blev også afsat på Amagertorv.

 

Dragør Lodseri

I 1684 lagdes grunden til Dragør Lodseri, da Christian den Femte tildelte 6 mand fra Dragør en årlig løn til at lodse orlogsskibe gennem Sundet. Samtidig fik de privilegium til lodsning af andre skibe. Der blev hurtigt flere. I 1744 var der 18 fastansatte og 6 reserve lodser. I 1870erne nåede man over 50 lodser. I 1906 var der dog kun 7 stykker tilbage. Siden gik det dog fremad. I 1980erne var der således 18 lodser.

Gennemløbet ud for Amager er og var snævert. Det krævede og kræver meget omhu i navigeringen. Sejlrenden var svær at passere for større skibe, ikke mindst for tidligere tiders store tunge orlogsfartøjer. Det skabte behov for den lodstjeneste, der bestod siden 1684.

Lodseriet er siden 1984 lagt sammen med Helsingør og Københavns Lodseri. Lodseriets bygning på havnen blev bygget i 1820.

 

Bjergning

En andet erhverv  der havde stor betydning for byen var bjergning. Den var organiseret kommunalt. Når et skib blev observeret på grund, blev der straks sendt en båd ud med en af by-forstanderne. Der blev forhandlet om en bjergningskontrakt og by-tjeneren blæste i hornet og råbte Til skibs.

Indtægterne fra bjergningen blev opgjort  og fordelt en gang om året efter nøje fastlagte regler. Bjergningsindtægterne nåede svimlende højder. I perioden 1875 – 1885 tilflød der byen årligt 56.000 kr. om året.

 

Dragør i fremgang

I 1699 var Dragør efterhånden vokset til 133 hustande. Det var blandt takket være tilflyttere fra Store Magleby og Skåne.  Det var som om, at det var søfolk der
drog mod Dragør. Flere og flere både kunne nu skimtes i havnen.

Københavns Skipperlav  gjorde store anstrengelser for at bremse Dragør – skipperne. Dansk handel og søfart oplevede en storhedstid i 1700tallet. Og det kunne mærkes i Dragør.

 

Brænde til hovedstaden

Inde i København var efterspørgslen af brænde stor. Og netop her havde Dragør – skipperne specialiseret sig i 1700 – tallet. I 1769 stod man for 45 pct. af al provins-tonnage, der anløb hovedstaden. Grunden til denne succes var, at skipperne løb en stor risiko – villighed. Man søgte fragten, hvor den viste sig.

Hyppigt var brændetransporter fra Præstø. Men udskibnings-stederne forandrede sig efterhånden.

 

Syge matroser

Den Store Nordiske Krig ramte Amager på godt og ondt. Dragørs lodser og matroser var med og legede katten efter musen med den svenske flåde. Småskibe fra Amager blev tvangsudskrevne, når der var brug for landsætning af tropper. I 1710 var den danske flåde i en elendig forfatning. Der manglede penge til proviantering. Besætningen blev syge og sat i land på Amager.

Bartskærere tilså de mange syge, der var anbragt hos øens gård – og husmænd. Ikke alle matroser kom tilbage til Holmen. Fra 7. september til 20. december blev 72 matroser begravet i Store Magleby.

Under en transport fra København til Dragør døde en del matroser, der i forvejen var syge. Sygehusene inde i hovedstaden var overbelagt, så yderligere syge matroser skulle i 1711 fordeles på Amager. Men på grund af stærk vind og strøm, tog sejladsen en del længere tid.

 

Pesten på  Amager

Pesten havde ramt Helsingør i 1710. Men myndighederne kunne ikke finde ud af sikkerhedsforanstaltninger. Man burde ellers være advaret. Alene i Stockholm
var 40.000 omkommet. Langt om længe blev der indrettet karantænestationer, blandt andet på Saltholm.

Pesten hærgede på hele Amager. Det kunne skyldes de syge matroser, der var anbragt på øen. Fysikus Hans Riber blev sendt til øen, for at undersøge forholdene. Han fik udtrykkelig ordre til hver dag at vende tilbage til hovedstaden, for ikke at overnatte i et befængt hus.
Mangel på  læger og medikamenter

Ifølge Riber var forholdene meget alarmerende.  Mange var døde og døende. Befolkningen manglede læger og medikamenter. Der blev heller ikke taget nogen forholdsregler mod smittens udbredelse. Amagerne holdt traktement på samme bord, som liget havde ligget på.

Amagerne ville slet ikke lytte til de fine embedsmænd inde i København. De skulle nok klare sig selv. Fra København lød truslen, at hvis de amagerne ikke indordnede sig, måtte de ikke komme ind i København. Men det var en tom trussel. Københavnerne havde brug for Amagers spisekammer.

En masse mennesker døde af pesten på  Amager i 1710 og 1711. Halvdelen af befolkningen i Tårnby blev offer. I alt døde der i København 23.000 personer. I Dragør blev hele familier udslettet.

 

Masser af byggeri

I 1801 boede der 1.583 indbyggere i Dragør. 73 pct. af de erhvervsaktive mænd var beskæftiget med søfart. Byens handelsflåde bestod af 79 sejlskibe.   Byen talte efterhånden 270 temmelig vel byggede huse. Fiskeriet gled i baggrunden. Det kom først tilbage i sidste halvdel af 1800 – tallet.

Størstedelen af de smukke huse i Dragør blev opført i slutningen af 1700 tallet, da søfarten blomstrede. I de gode år af 1800 tallet blev der også bygget en del. Byen blev ramt af store brande i 1842 og 1952. Det gik ud over ca. 20 huse.

 

Sørøvere i Dragør 

Skibene voksede og det gjorde antallet af parthavere i dem også. De gode tider fortsatte frem til 1807. Krigen mod England fik katastrofale følger for dansk skibsfart og dermed også  Dragør. Danske handelsskibe blev opbragt af englændere og danske søfolk havnede i engelsk krigsfangenskab. Og det blev ikke bedre med den danske statsbankerot i 1813.

Men en ny indtægtskilde åbnede sig. Danske småskibe blev armerede og de havde tilladelse til at opbringe engelske handelsskibe. Mange søfolk tjente gode penge på denne kaperfart. Med andre ord der var sørøvere i Dragør.

I 1814 havde ingen penge til at investere. Hverken i skibe eller handel. Det gik kun langsom fremad. I midten af århundredet syntes krisen at være over. Dragør gik ind i sin sidste korte tid som søfartsby. I 1814 bestod handelsflåden i Dragør kun af 20 skibe.

 

92 skibe hjemmehørende i Dragør 

Skonnerter, brigger og barskibe sejlede til så fjerne mål som Sydamerika, Middelhavet og så videre. Da Dragørs flåde var på sit højeste i 1878 blev det kun overgået af København og Helsingør. Hertil skal nævnes at flåden fra Aabenraa, Sønderborg og Flensborg ikke var iberegnet. Byerne hørte ikke mere med til Danmark. På et tidspunkt var der 92 skibe hjemmehørende i Dragør.

 

Da syv piger skulle afsættes

I anden halvdel af 1800 – tallet var Dragørs største skibsreder, H.N. Jeppesen. Denne skibsreder udvalgte nøje sine svigersønner. Der var hele 7 døtre, der skulle afsættes. Det hele skulle drives som et familieforetagende. Men da Jeppesen døde, faldt det hel fra hinanden. Døtrene og svigersønnerne havde det ikke godt med hinanden.

Den ældste datter, Anna var gift med Peter Mærsk Møller. De blev mere eller mindre frivillig tvunget ud af Dragør og bosatte sig i Svendborg. En af deres børn hed Arnold Peter Møller.

 

Søfarten på  tilbagegang

Men der har aldrig været skibsværft i byen og flåden var blevet gammel. Ved århundredeskiftet var mange sejlbåde billig til salg.  Dampskibene havde overtaget konkurrencen. Allerede i 1880erne kunne man se tilbagegangen. Det ramte hårdt. Byen var orienteret mod søfarten. Søfolkene tog hyre på fremmede
skibe. Man søgte ind hos de store københavnske rederier.

Der var naturligvis handlende og håndværkere i byen. Især mange bagerier fandtes der i byen. De leverede rugbrød til skibene. Blegning var også et stort erhverv i byen gennem 1800 – tallet helt frem til 1930.

Væverier fandtes i byen i 1780erne. Men det var først i slutningen af 1800 – tallet, da der blev anlagt et stort væveri vest for byen, at det blev en succes.

 

Kolera på  Amager

I 1831 blev der besluttet, at der skulle oprettes et karantænehus på havnen i Dragør. Her skulle lodser og bjergere opholde sig, når de havde været i kontakt
med fremmede skibe. Koleraen var på vej.

Et vagtværn under politiet blev etableret. De skulle patruljere langs kysten. Vagtfolkene var forsynet med lange spyd. Med dem skulle de forhindre folk i at gå i land. Hen på efteråret syntes faren at være drevet over, og vagtværnet blev fjernet.

Men epidemien vente tilbage. I 1848 viste det første tilfælde af kolera sig i Danmark, og det var i Dragør. En sømand var blevet angrebet og også hans familie. Sømanden overlevede, men hængte sig i 1850.

Distrikt-læge Feilberg fra Amager talte for døve øre, da han ville have forbedret de hygiejniske forhold især i Sundbyerne. Og i 1853 hærgede koleraen for alvor. Ca. 7.000 mennesker blev angrebet, heraf døde knap 5.000.

En af Dragørs to jordemødre døde også af koleraen, smittet af en patient. I alt omkom 20 personer i Dragør.

I 1866 var der igen fare. Store Magleby Sogneråd besluttede som sikkerhed, at opstille senge i Anders Dirchsens dansehal og tomme kister i lighuset. Men der blev heldigvis ikke brug for dem.

 

Amagerbanen

Amagerbanen fik stor betydning for byen. Det var lettere at komme på arbejde inde i København. Og københavnerne tog på ude udflugt ude på det østlige Amager.  Jernbanen fra Amagerbro til Dragør var 12 kilometer lang. Den første ordinære afgang var den 17. juli 1907. Fra 1938 til 1940 var persontrafikken indstillet. Igen fra 1947 blev persontrafikken nedlagt. Godstrafikken blev nedlagt i 1957.

 

Landliggere

Mange Dragør – familier flyttede op på loftet i sommermånederne og udlejede deres hus til københavnere. Det var den såkaldte landligger – tid. Den kulminerede i løbet af 1920erne og 1930erne. Men enkelte steder fortsatte perioden helt op til 1950erne. Efterhånden begyndte københavnerne selv at bygge sommerhuse herude.

Det er jo en oplevelse at besøge Dragør, om man går en tur i de smalle stræder, eller holder fest på hotellet, mens skibene ude i Øresund passere tæt forbi. Som den første af sin slags blev Dragør Fredningsnævn oprettet i 1934, så det er vel dette initiativ man kan takke for at byen i dag er så velbevaret.

 

Gås og skikke

Indtil for få år siden kunne man på sin spadseretur møde Dragørs berømte gæs. Nu holder de til på de fredede strandenge syd for den gamle by i Gåserepublikken.  Efterkommere af de hollandske indvandrere lever stadig i lokalsamfundet. De er med til at værne om den gamle kultur. Den afspejler sig i bygninger, bohave, dragter og skikke. Således er det både ringridning og gammeldags fastelavnsskikke på Amager.

 

Kongelunden

I 1818 gik Frederik den Sjette med til at støtte tilplantning af det sydlige Amager. Stedet fik navnet Kongelunden. Omkring halvdelen af området blev tilplantet med løv – og nåletræer. I 1841 flyttedes Det Kongelige Fasaneri fra Jægerspris til Kongelunden. Dette blev nedlagt i 1920, men der er stadig mange fasaner i området.

 

Dragør Fort

Dragør Fort blev anlagt fra 1910 – 1915 på en kunstig ø ca. 400 meter fra kysten. Formålet var at medvirke til et fjendtligt bombardement af København.
Desuden ville man hindre fjendtlig landgang på Amagers sydkyst. Fjendtlige operationer i Drodgen – og Flinterenden skulle også forhindres.

Øen stod oprindelig i forbindelse med land ved en bro, der kaldtes Kongens Bro. Denne blev senere erstattet af en dæmning kaldt Prins Knuds Dæmning
efter fortets daværende chef.

 

En vandretur i den gamle by

En vandretur i Dragør er noget specielt. Den gamle by blev fredet i 1964. Kongevejen er byens hoved-strøg, og der hvor apoteket og boghandlen ligger lå
Kommandørboligen. Den var bolig for toldforvalter og lodsinspektør i 1800 tallet.

Og Løkker-enden var engang i Hanse-tiden en rende, hvor skuderne sejlede op ad til de forskellige byers stadepladser, hvorfra silden blev solgt og fragtet videre til f.eks. Stettin og Lübeck.

Ved Fogedens Plads 7 mødtes byens 4 vægtere. Hver time sang de en vægtersang. Men landliggerne fra København klagede over larmen. Da Amagerbanen
holdt sit indtog blev Dragør pludselig en turistby.

Hollænderhallen blev bygget af tyskerne i 1944. Den fungerede som hangar for de fly, der skulle repareres. Fra 1945 – 47 fungerede hallen suppleret med seks barakker som lejr for op mod 1.500 krigsflygtninge.

Kilde:

• Litteratur København (under udarbejdelse)
• Litteratur Amager (under udarbejdelse)

Hvis du vil vide mere:

• www.dengang.dk indeholder 1.784 artikler
• Under København finder du 190 artikler 
• Amagerbanen
• Lodsen fra Dragør
• Da Dragør blev badeby
• Er Amager – bønderne slet ikke fra Holland? og mange flere artikler

Redigeret 21. – 02. 2022