Egentlig startede Blaagaard Seminarium to gange. For et par år siden blev begge seminarier forenet til en. Under englændernes bombardement blev seminariet ødelagt. Biskoppen mente, at det var bedst for moralen, at seminariet flyttede til Jonstrup.  Jeppe Tang var initiativtager til det andet seminarium. Dette seminarium flyttede adskillige gange.

 

Kongerigets ældste seminarium

Blaagaard Seminarium kalder sig selv for Danmarks ældste seminarium, mens Tønder Statsseminarium kaldte sig for Nordens ældste. Sidstnævnte blev oprettet omkring 1759. Men dengang lå byen i hertugdømmerne.

 

Ny lovgivning

Den 23. januar havde Christian den Sjette udsendt en forordning, der skulle forbedre skolevæsnet på landet, men det fik aldrig en praktisk betydning. Det var først, da Kronprins Frederik overtog regeringen, at der skete en mærkbar ændring. I 1789 nedsatte han en kommission, der skulle finde frem til en forbedring af det danske skolevæsen. Oprettelsen af et seminarium på Nørrebro var direkte en konsekvens af kommissionens arbejde.

I 1791 blev kongerigets første seminarium oprettet på Nørrebro, der dengang lå et godt stykke ud for København.

Man mente, at de lærere, der blev uddannet på Blaagaard var indbildske og irreligiøse, hvilket med den nære beliggenhed ved hovedstaden.

Uddannelsen skulle vare tre år og kostede 40 rigsdaler om året. For disse penge modtog eleverne

• Undervisning, Bopæl, Kost, Ildebrand og Lys.

 

Modvilje mod seminariet

Både i Rigsdagen og ude i befolkningen voksede modviljen mod de statslige seminarier. Ja selv Grundtvig var blandt modstanderne. Han påstod at disse statsfabrikker opfostrede lærere udi indbildskhed, lavsånd og pedanteri. Resultatet blev, at en del af læreruddannelsen kom over på private hænder.

 

Englænderne ødelagde seminariet

Under englændernes belejring gik det meget hårdt ud over det gamle slot og park. Pastor L. Strøm, der var lærer på seminariet i 1807 berettede følgende:

• De engelske Tropper kom nu til stedse nærmere ind mod København og Forpostfægtningerne tog til, ogsaa i Nærheden af Blaagaard. Da nu alle flyttede ind fra Nørrebro, maatte Seminariet flytte med. Enhver der kunne drage længere ud i Landet, greb Lejligheden. Seminariets Forstander var allerede med Familie taget til Fyen. Alle Seminaristerne, som havde hjemme i Sjælland, benyttede Ferierne til at drage hver til sin Hjemstavn. De øvrige hjalp til at redde Seminariets Inventarium, hvad der lod sig flytte, og det fik for en stor Deel Plads i Borchs Kollegium. Jeg tog med Kone og Barn ind paa Regentsen og oppebeide der de Ting, som skulde komme.

Det var svært at finde logi til dem, der ikke havde familie lige i nærheden. Regentsen og kirker blev taget til hjælp. Hofkassen hjalp til med kontanter, mod at semristerne holdt vagt på forskellige steder.

Nørreport var lukket.  Men i skyndingen havde man glemt at bringe seminariets møbler i sikkerhed, blandt andet et orgel. Man forsøgte, at komme ud til Blaagaard efter at have fået Nørreport åbnet et par timer. Men Kuskene nægtede at køre videre. Kuglerne strøg om ørerne på dem. Man nåede ikke ud efter orgelet.

Da kapitulationen var afsluttet, kunne man igen tage ud til seminariet. Men det var et sørgeligt syn. Værelserne var mere mindre ramponeret. Panelerne var afbrækket, og orgelet skamferet. De to haver, man havde til rådighed, var fuldstændig ramponeret. Den ene havde faktisk været der inden englændernes ankomst. Onde tunger påstod at det var Nyboder – folket, der slæbte frugttræer bort og brugte dem som brændsel. Og den anden have brugte englænderne
som affyringsrampe.

Efter at lokalerne var blevet nogenlunde istandsat, blev det bestemt at Blaagaarden skulle fungere som feltlazaret. Seminariet måtte derfor flytte over på et nærliggende sted, Store Ravnsborg.

Flytning til Jonstrup

For at forbedre seminaristernes vandel blev seminariet i 1808 flyttet til Jonstrup, og derefter kaldt Jonstrup Seminarium. Nu hørte det også med til historien, at seminaristerne kiggede efter de ældste piger fra Vajsenhuset, som havde fået midlertidig ophold herude. Det var noget som biskop Balle havde observeret. Og det gik ud over moralen.

 

Stor søgning til seminariet

En gårdmandssøn fra Ringkøbing, Jeppe Tang Andersen kom i 1859 til Nørrebro. Han var stærkt påvirket af Grundtvig og lærer på Grundtvigs Højskole på
Marienlyst. I lejede lokaler i Blågårdsgade 14 startede han en fri folkelige læreanstalt for vordende lærere.

 Han begyndte med 2 elever, men inden året var omme, var han oppe på 18. I 1863 var søgningen blevet så stor, at det var nødvendigt at bygge et nyt seminarium i Blågårdsgade 15, og her fik det så sit endelige navn Blaagaard Seminarium. Efterhånden var der 86 elever på seminariet. I 1865 steg elevantallet til 217.

 

Jeppe Tang – en personlighed

Jeppe Tang var en personlighed. Man kunne let for det indtryk, at hans personlighed havde et lidt komisk skær. Seminariet blev gang på gang kritiseret, men eleverne forsvarede det hver gang. Tang sad i Rigsdagen fra 1877 – 1892. Ved siden af sin rektor – stilling skrev han også skolebøger.

Man havde ingen penge, men så gik man til Minister Monrad. Denne svarede, at da det gik op for ham, at Tang overhovedet ikke havde nogen som helst penge:

• Nu har jeg truffet mange Fantaster, men aldrig så stor en fantast som Dem.

 

En ny bygning

Men Tang må åbenbart have efterladt et vist indtryk for senere fik han at vide, at der lå 10.000 kr. til ham. Den 15. august 1863 blev den nye fireetagers
skolebygning i Blågårdsgade 15 indviet.

Tang fik også hjælp fra enkedronningen Caroline Mathilde, der interesserede sig meget for Tangs seminarium. Faktisk hed institutionen både Tangs Institut, Seminariet paa Nørrebroe og Fri – Seminariet. Men ved indvielsen var der ingen tvivl, da hed stedet Blaagaard Seminarium.

Bygningen havde 60 elevværelser, foruden private lejligheder til forstanderen og enkelte lærere.  I 1896 blev ejendommen udvidet med en gymnastiksal og en beboelsesejendom.

 

Kun for mænd

Dette andet seminarium blev det første private seminarium. Det var stadig kun adgang for mænd.  Henrik Cavling skrev blandt andet:

• Den frihed, der tales så  meget om tog især sigte på eleverne. De fleste kom fra landet og boede på små værelser i kvarteret. De kunne så  komme til timerne . Ifald det passede dem – udeblev de gjordes ingen bemærkning derom. De kunne møde forberedte eller uforberedte efter eget ønske, og de indstillede sig til eksamen, når de havde lyst.

Tang ville terperiet til livs. Undervisningen skulle ledsages af frie foredrag. Man må sige at dette levede op til Fri Folkelig Læreanstalt for vordende lærere.

Jappe Tang døde i 1904, og seminariet gik i arv til sønnen Niels Tang, som var forstander frem til 1927. Seminariet sluttede nu med at være en folkelig læreanstalt og blev omdannet til et mere almindelig seminarium.

 

Flytning til Ravnsborggade

Seminariet flyttede ud af bygningen i Blågårdsgade og til den nærliggende Ravnsborggade til Kjær og Lyngbys Skole. Fra at være et seminarium, der i høj grad blev søgt af mænd fra provinsen, blev Blaagaard nu Københavns eget seminarium.

Eleverne boede ikke mere lige om hjørnet. Nu fik man også den øvelsesskole, som man savnede i Blaagaardsgade. Desuden fik man  et laboratorium.

 

Væk fra Nørrebro

I 1923 flyttede seminariet til Hindegades Skole, efter at det en kort overgang havde ligget på Emdrupborg.  Men Niels Tang følte sig aldrig rigtig hjemme her. Efter Tang – familien kom endnu en jyde til i 1927. Det var Valdemar Jørgensen, der fungerede som forstander frem til 1958.

 

Ejendommen

Ejendommen i Blågårdsgade forblev i familien Tangs eje indtil 1918. Den blev lejet ud til beboelse og industrielle virksomheder. Murermester E.P. Møller overtog ejendommen for i 1919 at sælge den videre til bogtrykker C.W. Bærentsen, der tillige var udgiver af Aftenbladet. Senere blev der udgivet blade som Aftenbladets Søndag og Dansk Familie-blad.

 

Tilbage til Nørrebro

En ny seminarielov trådte i kraft i 1931. Den stillede større krav til kvalitet og lokaliteter. Sløjd blev indført og mindst et fremmedsprog. I 1933 flyttede man tilbage til Nørrebro til mere tidsvarende lokaler på Kapelvej Skole. Men straks efter kom der politiske meldinger om nedlæggelse af seminarier blandt andet Blaagaard og Jonstrup. Men det blev dog forhindret. Børnetallet steg igen, og der var atter behov for flere lærere.

 

Åben for kvinder

Endelig i 1947 blev der på Blaagaard åbnet for kvinder. Antallet af seminarier steg fra 18 til 29. Efter krigen blev der på Tangs gamle højskole Emdrupgård
indrettet forsøgsskole, seminarium og lærerhøjskole. København fik et statsseminarium efter en række tovtrækkerier. I 1955 overgik Blaagaard til at være en selvejende institution. Også Jonstrup havde overlevet. I 1956 flyttede man til nybyggede lokaler i Lundtoftesletten ved Lyngby.

 

I Gyngemosen

Blaagaard Seminarium forlod nu endelig Nørrebro og rykkede ud til Gyngemosen. Det skete i 1963. Tre seminarier blev til sidst sammenlagt i Gyngemosen. Det var Jonstrup, Blaagaard og Emdrupborg. Ringen sluttede.

 

Slut for Nordens ældste seminarium

Men for Nordens ældste seminarium – Tønder var det slut. Denne institution betød meget for byen. Jeg husker, at de var leveringsdygtige i gode fodboldspillere, bl.a. Henning Enoksen.

Og så mangen en Tønder – pige blev forlovet eller gift med en seminarist. Kunne en mor ikke få afsat sin datter, ja så hed det sig

• Ja ikke engang en seminarist vil have min datter

Og fysisk betød Tønder Statsseminarium også noget for mig. På Øvelsesskolen havde man placeret bogdepotet oppe på tredje sal. I Andersens og Nissens Boghandel var vi så heldige at levere bøger til skolen. Man havde ikke tænkt på elevatorer, og de store leverancer var om sommeren. Jo det glemmer man ikke så let.

 

Kilde:

• Litteratur Nørrebro
• www.dengang.dk – diverse artikler

 

Hvis du vil vide mere:

• www.dengang.dk indeholder 1.784 artikler 
• Under Nørrebro finder du 304 artikler 
• Under Tønder finder du 283 artikler 
• Tønder Statsseminariums Historie (under Tønder)
• Blågårds Plads på Nørrebro
• Grundtvig på Nørrebro
• Blågårds – kvarteret gennem næsten 400 år
• Nye tider på Nørrebro i 1870’erne og mange flere artikler 

Redigeret 12. – 03. 2022