Pludselig stod Danmark uden regering. Kongen havde begået grundlovsbrud. Stauning opfordrede til republik og generalstrejke. Det sønderjyske spørgsmål splittede i dem grad befolkningen.

 

Udnytte situationen

Første verdenskrig var slut. Mange danskere mente, at man burde udnytte situationen. Til dem hørte kongen, der bestemt ikke var uden politisk indsigt. Stauningmente det modsatte. Erik Scavenius, der havde arbejdet som diplomat i Berlin i begyndelsen af århundredet, var af samme mening som Stauning.

 

Folkeretten

Tyskerne havde folkeretten på deres side. Befolkningsflertallet i Sydslesvig følte sig som tyskere, talte tysk og tænkte tysk. Sådan var Stauning og Scavenius mening. Ideen med Danmark til Ejderen var ifølge de to herrer romantisk sværmeri. At kræve Slesvig tilbage ville være en gentagelse af de fejlopfattelser, der var årsag til ydmygelsen i 1864.

Kong Christian den Tiende havde en helt anden verdensopfattelse. Han var vel nærmest en slags krigerkonge, og egentlig burde han have forståelse for den prøjsiske tankegang. Men sådan var det ikke.

 

Hele Sønderjylland skulle genforenes

Kongen var interesseret i et stærkt Danmark. Han var ikke særlig begejstret for salget af De vestindiske Øer i 1916. Han håbede derfor at genforene hele den del af Sønderjylland, der var gået tabt efter krigen i 1864. Dette var dog blevet afvist af et stort flertal i Folketinget.

Tinget havde i 1918 besluttet en dagsorden, der respekterede befolkningens ret til at stemme. Men at Danmark skulle have de tabte landsdele tilbage var blevet en mærkesag for Det Konservative Folkeparti.

Socialdemokratiet havde i begyndelsen af marts 1920 udsendt en pressemeddelelse, der udtalte, at partiet

• med alle til Raadighed staaende Midler ville modsætte sig en hvilken som helst Ordning, der indlemmer Flensborg i Danmark uden denne Bys udtrykkelige tilkendegivne Vilje.

Denne politik var der et snævert flertal for. Socialdemokraterne og de radikale havde et flertal på 72 mod oppositionens 68.

 

Holdningsændring

Men efter voldsom agitation og målrettet holdningsarbejde lykkedes det for Venstre og De Konservative at overbevise en radikal og en socialdemokrat. Nu var stillingen 70 – 70. Men den konservative professor L.V. Birck sprang fra. Stillingen var igen 71 – 69 til regeringen.

 

Grundlovsbrud

Stillingen var ikke holdbar. Arbejdsmarkedets parter var også fastlåst. Arbejdsgiverne truede med lockout. Men Stauning tog det med ro. Pludselig skete der noget, som hverken Stauning eller statsminister Th. Zahle havde regnet med. I modstrid mod Grundloven afsatte Kongen den 29. marts 1920 regeringen og indsatte højesteretssagfører Otto Liebe som fungerende statsminister. På det tidspunkt havde Danmark ingen regering. Kongen havde glemt at bede Zahle om at fortsætte med et forretningsministerium.

 

Afskaf monarkiet

Socialdemokratiet overvejede situationen. Der blev foreslået generalstrejke. Sent om aftenen kl. 23.15 sendte partiet en deputation til Amalienborg. Stauning
læste partiets holdning over for den trætte og rådvilde Konge. Men han kunne ikke se, at han havde begået noget retsstridigt. Det var jo ham Kong Christian den Tiende, der var konge, regnet og monark.

Efter mødet forlangte Socialdemokratiet, at Danmark blev en republik, etkammersystem og 21 års valgret. Vreden rettede sig ikke kun mod kongen men også partiet Venstre. Man mente i Socialdemokratiet, at det var dem, der havde begået et statskup.

 

Ny regering

Kongen havde langt fra opgivet sit foretagende. Han troede på, at hele Slesvig kunne komme tilbage til Sønderjylland. Hans plan var at udnævne Liebe til statsminister, så kunne denne udskrive valg. Den nyudnævnte forsvarsminister With var også en person lige efter kongens hoved. Han havde ført hemmelige fredsaftaler med tyskerne uden folketingets vidende.

 

De oprørske socialdemokrater

Anført af Stauning kom en stor folkemængde til Amalienborg. En henvendelse blev overgivet til kongen Vi anmoder Deres Majestæt om ikke at drive Nationen til Fortvivlelsens Selvhjælp. Kongen var efterhånden blevet mør. Men det var De Konservative og Venstre langt fra. De mente at kongen skulle sætte sig til modværge og sætte politi og militær ind mod de oprørske socialdemokrater.

 

Situationen i Sønderjylland blev løst

Situationen i Sønderjylland blev løst. Sydslesvig stemte for forbliven i Tyskland, og et flertal i Sønderjylland (Nordslesvig) stemte for genforening. Det var en konflikt, der havde ført til to drabelige krige med masser af døde. Nu blev den løst af demokratisk vej – i overensstemmelse med idealet om folkets selvbestemmelsesret.   Konflikten havde styrket Stauning og svækket kongen. Danmark blev ikke republik. Når Stauning senere blev spurgt om sin holdning til Kong Christian den Tiende svarede han:

• Kongen er et ganske almindeligt fornuftigt Menneske, som vi andre.

Kilde: 

• Litteratur Sønderjylland (under udarbejdelse)
• www.dengang.dk – diverse artikler 

 

Hvis du vil vide mere:

• www.dengang.dkindeholder1.783artikler
• Under Sønderjylland finder du 207 artikler 
• Under Indlemmelse, Afståelse, Genforening finder du 143 artikler 
• Under 1864 og De Slesvigske Krige finder du 43 artikler 

Redigeret 19. – 03. – 2022